Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 392
Offentligt
2351222_0001.png
Oversigt over citater, udtalelser og støtteerklæringer i
forhold til foretræde 10-03-2021
med titlen “Dårlige forhold i
tangbranchen”
af Simon Weber Marcussen - Medejer af
Dansk Tang
Kystfiskerne oplever faldende og svingende indtægtsmuligheder på grund af svingende og faldende kvoter.
Derudover er der tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed, øget CO2 i atmosfæren samt for mange
næringsstoffer i det marine miljø.
Der skal skabes muligheder for at kystfiskerne ved siden af deres fiskeri kan oprette og drive mindre havmarker
med tang og muslinger. Tangproduktionen i Danmark er endnu ikke etableret i kommerciel forstand, men
mindre havhaver, der drives af foreninger er i fremgang. Og tang- og muslingeproduktion er mulig.
For at Havmarker kan blive en realitet, skal placeringen af dem gøres smidig og nem for kystfiskerne at gå til.
Placering af Havmarker skal også gøres muligt i den kommende havplan. Myndighederne bør derfor sigte på at
producere en guide eller i hvert fald have lovgivningen på plads for etablering af Havmarker, sådan at fiskeren
nemt kan danne sig et overblik overregler, procedure og muligheder. Og hvordan man søger om tilladelse.
Tilladelsernes varighed er også af betydning for, om en kystfisker vil påbegynde en investering. Vi foreslår, at
tilladelser til havmarker varer minimum 10 år. Tilladelser skal kunne overdrages til andre kystfiskere, hvis der
er ønske om dette.
Dernæst bør det gøres muligt via EUs Hav, Fiskeri og Akvakulturprogram for 2021-2027 (EHFAF) at søge
støtte til oprettelse af Havmarker, indkøb af udstyr til Havmarker og til forarbejdning og markedsføring af
produkterne herfra. Iværksætterpuljer kan fokusere på alternativ brug af tang til nye produkter. Set i lyset af at
der er tale om ekstensiv dyrkning, et positivt bidrag til naturen samt understøttelse af kystfiskernes økonomi, bør
støtteprocenten være høj.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 392: Henvendelse af 3/3-21 fra Dansk Tang om dårlige forhold i tangbranchen
2351222_0002.png
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 392: Henvendelse af 3/3-21 fra Dansk Tang om dårlige forhold i tangbranchen
2351222_0003.png
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 392: Henvendelse af 3/3-21 fra Dansk Tang om dårlige forhold i tangbranchen
2351222_0004.png
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 392: Henvendelse af 3/3-21 fra Dansk Tang om dårlige forhold i tangbranchen
2351222_0005.png
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 392: Henvendelse af 3/3-21 fra Dansk Tang om dårlige forhold i tangbranchen
2351222_0006.png
Vi er ikke kommercielle tangproducenter, men vi har prøvet at sætte en havhave op og har
derigennem mødt lidt problemer omkring tilladelserne til tangdyrkning. Vores oplevelser kan deles
ind i to hovedpunkter:
1.
Rammerne omkring at søge tilladelse er rodede og ugennemsigtige. Vi har haft kontakt med
Kystdirektoratet, som er den instans i Danmark, der bedømmer ansøgninger vedr.
tangdyrkning. Da vi havde nogen spørgsmål til især tidshorisonten inden vi ville gå i gang
(pga. en stram deadline for at søge LAG midler), ringede vi til Kystdirektoratet og bad om at
snakke med en, der kunne vejlede om vores ansøgning til at dyrke tang (det skal lige
nævnes, at vi ordret sagde: vi har spørgsmål til den ansøgning vi skal indsende hos
Kystdirektoratet omkring dyrkning af tang). Vi blev herefter viderestillet til
Fødevarestyrelsen uden nogen kommentarer eller spørgsmål. De var simpelthen ikke klar
over, at disse ansøgninger bliver behandlet hos Kystdirektoratet. Vi ringende op igen og
understregede, at vi skulle snakke med nogen fra Kystdirektoratet. Der var ikke lige nogen
ledige, så vi blev lovet at de ville ringe tilbage. Det gjorde dog aldrig. Der er gået over 3
måneder nu.
Specifikt på havhave ansøgningen: Her ville vi gerne have et par meter tangliner til
hobbybrug, da vi er en flok med interesse for tang til formidling rettet til børn og unge i
Gentofte. Den ansøgning blev estimeret til at tage 3-4 måneder at behandle. For 10 meter
line, ikke-kommercielt, til hobbybrug af blandt andre de grønne guider i kommunen. Det
virker helt bizart, at der ikke skelnes mellem hobbybrug og kommercielle anlæg og at man
uden videre kan få lov til at have muslinger på line, men ikke tangsporer.
De økonomiske forhold er ikke konkurrencedygtige. Vi har hurtigt kunne konstatere, at
danske tangdyrkere og høstere er meget dårligt stillet sammenlignet med de norske. Vi har
ikke nogen økonomiske støtteordninger, hvorimod man i Norge kan få mange penge til at
starte nye anlæg og udvide produktion. Dermed bliver kiloprisen på tang mange gange
højere i Danmark og det er svært at vokse til en kommerciel størrelse, hvor man kan opnå
profitabel produktion. Vi forstår simpelthen ikke, hvorfor tangdyrkning og høst skal have
dårligere vilkår end landbrug, da tang er fantastisk sundt og bæredygtigt og kan hjælpe
Danmark i mål med mange af vores klimaambitioner. Hvis vi kom under landbrugsstøtten,
kunne vi konkurrere med de norske priser og tilbyde danske forbrugere lokale produkter.
Der er et stigende marked for tang, men vi skal have råd til at udvikle nye produkter og gøre
det overkommeligt for forbrugerne at købe tangen, når den kommer ud i butikkerne.
2.
Det skal siges, at da vi først begyndte at undersøge forholdene omkring at dyrke tang, var det med
kommercielle projekter for øje. Det gik vi bort fra grundet de to ovenstående problemer. Vi er gået
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 392: Henvendelse af 3/3-21 fra Dansk Tang om dårlige forhold i tangbranchen
2351222_0007.png
over til at udvikle produkter, der indeholder tang og andre naturlige ingredienser
–
men kun få er fra
Danmark.
Scuba up dykkerskole og klub ønsker at støtte alle tiltag der kan skabe mere liv i havet. I Danmark
har vi en overvægt af sandbund hvilket gør det kedeligt og uinspirerende at dykke i disse områder,
der mangler liv og flotte farver. I denne henseende vil tangdyrkning og stenrev m.m være en oplagt
og nem måde at imødekomme disse dårlige betingelser, vi desværre oplever. Vi har igennem mange
år fjernet livsbetingelserne fra havets dyr og planter, og Scuba ups holdning er at det skal skal gøre
langs nemmere at genetablere disse.
Dykning i Danmark vil blive sjovere og nemmere hvis havmiljøerne forbedres, lad os bruge havet på
bæredygtig måde og få en lovgivning der stemmer overens med tidsånden.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 392: Henvendelse af 3/3-21 fra Dansk Tang om dårlige forhold i tangbranchen
2351222_0008.png
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 392: Henvendelse af 3/3-21 fra Dansk Tang om dårlige forhold i tangbranchen
2351222_0009.png
Vore kollegaer i Dansk Tang er kommet i klemme i systemet. Sagsbehandlingstiden for en ansøgning om at
kunne etablere et tangformeringsanlæg har nu foreløbig varet end 1 �½ år, og imens kan producenter af
tangprodukter i både Norge og Sverige få tilladelser på meget kortere tid med de forretningsmæssige og
konkurrencemæssige fordele, der naturligvis er forbundet med det.
Samtidig møder Dansk Tang skrappe krav til både placering og økonomiske garantier, der er langt mere
omfattende end de betingelser, som følger de norske og svenske tilladelser.
Der er helt klart ikke meget støtte at hente i den statslige myndighed til en lille, men vigtig og fremtidsorienteret
fødevareproduktion i Danmark.
Læsø Tang har også været en tur gennem den Kystdirektoratiske mølle.
På flere måder er vores lidelseshistorie selvfølgelig ikke direkte sammenlignelig med historien for Dansk Tang,
men i forhold til sagsbehandlingstiden kan vi næsten måle os. Der gik 10 måneder fra vi søgte til vi fik en
godkendelse, men der skulle også bare gives tilladelse til fire plastikkugler, som vi skal tage med ind og ud hver
gang, vi skal høste,
–
altså ikke noget permanent anlæg
–
kun fire flydebøjer, der skal ligge i vandet højst 24
timer ad gangen.
Målet med vores ansøgning til Kystdirektoratet var at få godkendt fem områder på hver ca. 1 km2 lavvandet
havområde omkring Læsø, hvor vi kan få den vilde tang godkendt som økologisk.
Man kan måske helt berettiget stille spørgsmålstegn ved tang som en økologisk fødevare, men det er jo en anden
diskussion.
Det er Fødevarestyrelsens anliggende at godkende økologi
–
ikke Kystdirektoratets, men Direktoratet kommer
ind i billedet, fordi Fødevarestyrelsen kræver, at der er tilladelse til at indhøste tangen i det område, der skal
godkendes
–
og her opererer man med begrebet et anlæg.
Altså skal Kystdirektoratets tilladelse til et høstanlæg vedlægges som bilag til økologiansøgningen til
Fødevarestyrelsens afdeling for Akvakulturbrug. Allerede her er det hele ved at gå fisk.
Efter et par måneders drøftelse med Fødevarestyrelsen om hele godkendelsesprocessen indsendte vi
ansøgningen til Kystdirektoratet i april 2019 om godkendelse af fem områder til høst af økologisk tang.
Kystdirektoratet har ved tidligere lejligheder meddelt os tilladelse til at høste vild tang ud for kysten. Og vores
ansøgning om at få godkendt fem specifikke områder, gav selvsagt en udfordring. Kystdirektoratet havde meget
vanskeligt ved at forstå, at man skal give en ekstra tilladelse til noget, der er tilladt.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 392: Henvendelse af 3/3-21 fra Dansk Tang om dårlige forhold i tangbranchen
Men det skal man altså
–
det kunne vi jo dokumentere i et brev fra kollegaerne i Fødevarestyrelsen.
Så måtte vi jo i gang med at definere, hvad man kan forstå ved et anlæg, så Direktoratet har noget at godkende.
Vi har ikke behov for noget anlæg, i hvert fald ikke noget permanent anlæg med afgrænsninger, hegn, bure,
bassiner eller noget i den retning. Vi skal bare have et område, hvor vi må bevæge os rundt i waders og klippe
tang eller samle tang ind i net eller garn
–
evt. som bifangst ved almindeligt og skånsomt kystnært fiskeri.
Efter lidt forhandling blev vi så enige med sagsbehandleren om, at vi kan definere et anlæg som et afgrænset
område, og at dette område kan afgrænses midlertidigt, når der er brug for det, altså i det tidsrum, hvor vi høster.
Afgrænsningen skal så sikre, at vi ikke kommer til at høste udenfor
–
så kan vi jo ikke vide, om tangplanten er
økologisk.
Vi indtegnede lydigt de fem områder på diverse søkort og angav hvert område med nøjagtige gps-koordinater.
Kystdirektoratet udsendte ansøgningen i høring, og der kom bemærkninger om, at der er iagttaget marsvin i et af
områderne, at de påtænkte afmærkningsbøjer kan genere søfarten i et enkelt af områderne, og at Miljøstyrelsen
anser det for utilstrækkeligt godtgjort, at tangen vil regenerere tilstrækkeligt i et af områderne, der tilfældigvis
ligger i et Natura 2000-område.
Her begik vi nok selv en fejl. Vi gav os som sagspart til at argumentere imod svaret fra den studentermedhjælp,
der havde udarbejdet Miljøstyrelsens bemærkninger. Det skulle vi af hensyn til sagsbehandlingstiden næppe
have gjort, men vi mente og mener stadig, at vi naturligvis ikke med en høstmængde på max 400 kilo våd tang
om året kan ødelægge hverken biodiversiteten eller ophøste nogen som helt målbar mængde af den tang, der
vokser i meget store mængder på det pågældende stenrev.
Vi skriver nu oktober 2019. Sagen gik i stå. Kystdirektoratet synes at være meget utilbøjelige til overhovedet at
ville udarbejde et svar, når vi nu ikke alle sammen var helt enige.
Vi telefonerede lidt frem og tilbage, og vi fik i begyndelsen af februar det forslag fra Kystdirektoratet, at hvis vi
nu indsendte en ny ansøgning, hvor vi undlader at søge godkendelse til anlægget i det område, som
Miljøstyrelsen ikke bryder sig om, vi færdes i, så kan vi hurtigt få en godkendelse for de næste ti år for de andre
fire, så vi kan vende tilbage til Fødevarestyrelsen med den famøse tilladelse, og således komme videre med
ansøgningen om det, det egentlig drejer sig om, at blive en økologisk virksomhed.
Vi bøjede nakken, indsende en ny ansøgning og denne gang kun til fire høstområder.
Vores høstanlæg bestående af fire flydebøjer, der skal lægges ud, når vi starter med at høste og tages med hjem,
når vi er færdige, blev givet i februar 2020.
Herefter var også Fødevarestyrelsen tilfredse, og vi producerer nu udelukkende økologiske tangprodukter.
Måske skulle vi prøve at indsende ny ansøgning om tilladelse
–
vi kan altid bruge et område til
–
og måske
handler det bare om, at Kystdirektoratet endnu ikke har erfaringer med at samarbejde med tangproducenter, der
jo ikke er ude på at svine hverken havet eller miljøet til, men tværtimod ønsker at bidrage til både at glæde ved
spisebordet og gavne havmiljøet.