MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 386: Notat om Det Miljøøkonomiske Råds forårsrapport

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 386
Offentligt

Det Internationale Sekretariat

Notat om Det Miljøøkonomiske Råds forårsrapport

Klausuleret indtil tirsdag d. 9. marts 2021 kl. 12.00

Sammenfatning

Dette års rapport fra Det Miljøøkonomiske Råds formandskab præsenteres

for Klima- og Energiudvalget samt Miljø- og Fødevareudvalget kl. 15. den 9

marts 2021. Rapporten offentliggøres kl. 12 samme dag.

Med rapporten undersøger Rådet, hvordan klimalovens målsætning for 2030

vil påvirke dansk økonomi i 2030. Nedenfor følger et kort resumé af rappor-

ten. Efterfølgende motiveres følgende spørgsmål, der eventuelt kan stilles til

formandskabet på mødet den 9. marts:

1. Dansk klimapolitik må forventes at lede til kulstoflækage. Kulstoflækage

betyder, at drivhusgasudledningerne i udlandet stiger, når de danske udled-

ninger falder. Det kan eksempelvis ske, fordi danske virksomheder flytter til

udlandet. Formandskabet bedes uddybe, hvorfor skønnet for den forventede

kulstoflækage er nedsat i forhold til Rådets forrige rapport?

2. Hvor stor en andel af den forventede nedgang i landbrugets drivhusgasud-

ledninger skyldes ifølge formandskabets beregninger en omlægning af land-

brugets produktion?

3. Hvad er konsekvenserne af at anvende tilskud fremfor afgifter? Er der an-

dre tiltag, der kan afbøde effekterne for landbruget?

Hensigten med spørgsmålene er, at de skal bidrage til at forberede folke-

tingsmedlemmerne på de kommende landbrugsforhandlinger.

Et kort resumé: Rådet har beregnet effekterne af en ensartet drivhusgas

Ifølge klimaloven skal nettoudledningerne af drivhusgasser i Danmark i 2030

være reduceret med 70 pct. i forhold til udledningerne i 1990. Der er mange

veje til at opnå denne 70-procentsmålsætning. Målsætningen vil således prin-

cipielt set kunne opnås via afgifter, tilskud og eller reguleringsmæssige tiltag.

5. marts 2021

Kathrine Lange

Økonomisk chefkonsulent

[email protected]

+45 3337 3323

Side 1 | 4

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 386: Notat om Det Miljøøkonomiske Råds forårsrapport

Formandskabet for Det Miljøøkonomiske Råd har i rapporten beregnet kon-

sekvenserne af at opnå 70-procentsmålsætning ved hjælp af en ensartet af-

gift på alle typer af drivhusgasser. Beregningerne viser, at den ensartede

drivhusgasafgift skal udgøre 1.200 kr. pr. ton CO

i 2030, hvis 70-procents-

målsætningen skal indfris. En ensartet drivhusgasudledning indebærer ifølge

Rådets afgiftsmodel, at negative udledninger af drivhusgasudledninger subsi-

dieres sideløbende med beskatning af positive udledninger.

Rådet vurderer, at en drivhusgasafgift vil føre til højere priser på forbrugsva-

rer, lavere realløn og en ændring af erhvervsstrukturen mv. På denne måde

vil der være en række samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med af-

giften. Det Miljøøkonomiske Råds modelberegninger viser, at de samfunds-

økonomiske omkostninger som minimum vil udgøre 4 mia. kr. årligt, hvis 70-

procentsmålsætningen opnås via en ensartet drivhusafgift.

Det er markant

mindre end bl.a. Klimarådets skøn på 16 mia. kr.

Den ensartede drivhusgasudgift på alle typer drivhusgasser skaber en til-

skyndelse til at foretage de billigst mulige reduktioner på tværs af samfundets

virksomheder og husholdninger. Afgiften vil imidlertid lede til en ændring af

erhvervsstrukturen. Ifølge Rådet vil afgiften have særligt store negative kon-

sekvenser for beskæftigelsen i landbruget.

Hvis landbruget ikke pålægges en afgift, bliver de samfundsøkonomiske om-

kostninger imidlertid større. Det Miljøøkonomiske Råds modelberegninger vi-

ser, at afgiften vil skulle udgøre knap 3.000 kr. pr. ton CO

2e.

Dvs. at den nød-

vendige afgift vil skulle mere end fordobles, hvis F-gasser samt metan og lat-

tergas fra bl.a. landbruget friholdes fra afgiften. Dermed stiger de samfunds-

økonomiske omkostninger ved at indfri 70-procentsmålsætningen fra knap 4

mia. kr. til godt 12 mia. kr.

Forslag til vinkler på spørgsmål til formandskabet

Vinkel 1: Hvad ligger der bag halveringen af skønnet for kulstoflækage-

raten?

Det Miljøøkonomiske Råd har udregnet, hvor meget drivhusgasudlednin-

gerne i udlandet forventes at stige, når de danske udledninger falder. Denne

kulstoflækagerate er ifølge Rådets modelberegninger 21 pct., når der indfø-

res en ensartet drivhusgasafgift. Det betyder, at de udenlandske udledninger

Det indebærer bl.a., at carbon capture and storage (CCS) skal understøttes med et tilsvarende

tilskud.

I udgangspunktet lever Danmark ikke op til alle sine forpligtelser over for EU. Formandskabet

understreger, at de 4 mia. kr. dermed mere præcist skal ses som omkostningerne ved at leve

op til forpligtelserne over for EU samt meromkostningerne ved at indfri 70-procentsmålsætnin-

gen.

Side 2 | 4

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 386: Notat om Det Miljøøkonomiske Råds forårsrapport

stiger med 21 ton CO

, når de danske udledninger reduceres med 100 ton

. Der er tale om en markant lavere kulstoflækagerate end den, Rådet

fandt i deres rapport fra 2019, hvor den udgjorde 52 pct.

Udvalget kunne

bede formandskabet forklare og uddybe denne forskel.

Vinkel 2: Hvor stor en andel af nedgangen i landbrugets drivhusgasud-

ledninger skyldes en omlægning af produktionen?

Det Miljøøkonomiske Råd har beregnet, at en ensartet drivhusgasafgift stort

set vil lede til en halvering af landbrugets CO

-udledninger, jf. tabel 1.5 side

67 i rapporten. Udvalget kunne spørge, hvor stor en andel af denne ændring

der dækker over, at landbruget sænker sin produktion, og hvor stor en andel,

der dækker over, at landbruget omlægger produktionen. Endvidere kunne ud-

valget spørge formandskabet, hvordan produktionen forventes at blive om-

lagt.

Mere generelt kunne udvalget bede formandskabet for Det Miljøøkonomiske

Råds forklare, hvorfor de kommer frem til, at en CO

-afgift stort set ikke vil

påvirke den samlede beskæftigelse i dansk økonomi på langt sigt? Og hvad

med beskæftigelsen på kort sigt?

Hvad betyder beregningsforudsætningerne?

Modelberegninger vil altid bygge på en række forudsætninger. I forhold til Rå-

dets beregninger af konsekvenserne for landbrugserhvervet vurderer de øko-

nomiske konsulenter, at udvalget særligt kunne spørge ind til to forhold:

1. For det første indgår drivhusgasudledningerne fra skov og øvrig are-

alanvendelse (såkaldt LULUCF) ikke i modelberegningerne, jf. side 6

i rapporten. Dermed har Rådet i beregningerne set bort fra de reduk-

tionspotentialer, der ligger her. Hvad betyder dette for Rådets bereg-

ninger?

2. For det andet tager modelberegningerne ikke hensyn til, at prisen på

landbrugsjord vil falde, når erhvervet pålægges en afgift, jf. side 53 i

rapporten.

Mere om det sidste punkt: En del af afgiftsbyrden nedvæltes i jordpriserne

En ensartet drivhusgasafgift vil få priserne på produktionsjord til at falde. For

erhverv, som landbruget, der afsætter produkterne på verdensmarkedet, og

som derfor ikke umiddelbart kan sætte prisen på deres produkter op, vil en

-afgift ramme den mindst mobile/prisfølsomme faktor. For andre erhverv

end landbruget, vil det være arbejdskraften. Det særlige ved landbruget er, at

produktionsfaktoren landbrugsjord er helt central, og at den er mindre mobil

Formandskabet begrunder forskellen med en bedre modellering af landbrugssektoren og med,

at der i denne rapport medregnes reduktioner via CCS, Se eventuelt side 71 i rapporten samt

boks 1.17 for en mere detaljeret forklaring.

Side 3 | 4

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 386: Notat om Det Miljøøkonomiske Råds forårsrapport

end arbejdskraft. Dermed er landbruget specielt på den måde, at en afgifts-

stigning i højere grad fører til lavere jordpriser end til lavere lønstigninger. Det

kalder man, at afgiftsbyrden nedvæltes i jordpriserne.

De faldende priser på produktionsjord vil på den ene side lede til et formue-

tab for de nuværende landmænd, men vil på den anden side reducere den

negative effekt på nye landmænds konkurrenceevne i forhold til udlandet: En

ny landmand vil nok skulle betale mere i afgift, men dette vil i nogen grad

blive opvejet af, at han skal betale mindre for jorden. Udvalget kunne spørge

ind til, hvordan faldet i prisen på produktionsjord vil påvirke begge grupper.

Vinkel 3:

Konsekvenserne af at anvende tilskud fremfor afgifter?

Det Miljøøkonomiske Råds formandskab fremhæver, at det er muligt at be-

regne landbrugets CO

-udledninger, herunder metan og lattergas, på bag-

grund af såkaldte bedriftsregnskaber, jf. side 40 i rapporten.

Udvalget kunne spørge til de samfundsøkonomiske effekter af at lade disse

bedriftsregnskaber danne udgangspunkt for et tilskudssystem fremfor en ens-

artet CO

-afgift. Eller om der er andre tiltag, der kan afbøde påvirkningen af

landbruget, såfremt der er et politisk ønske om dette?

Formandskabet skriver, at bedriftsregnskabet ikke opgør CO

-udledningerne

helt præcist. Endvidere vurderer de, at den manglende præcision vil øge de

samfundsøkonomiske omkostninger, idet der kan være reduktionsmulighe-

der, som ikke vil blive gennemført, hvis afgiften ikke giver et tilstrækkeligt

præcist signal om disse muligheder. Man kunne spørge formandskabet om

de kan foreslå løsninger, der kan øge præcisionen af bedriftsregnskaber.

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter

Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-

der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at

yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-

ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

Side 4 | 4