Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 362
Offentligt
2339578_0001.png
Implementering
af borgerpanelets
anbefalinger
Foto: Peter Hauerbach
1
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Borgerpanels anbefalinger og bud på implementering i forbindelse med Teknologirådets konsensuskonference om det danske havmiljø
2339578_0002.png
Konsensuskonference om det danske havmiljø
Indhold
Introduktion
1. Forslag om krav til reduktion af kvælstofudledning
2. Forslag om krav til reduktion af fosforudledning fra rensningsanlæg
3. Forslag om skærpede krav til havbrug
4. Forslag om effektiv plastreduktion og forbud mod engangsplast
5. Forslag om forskning i nanoplast og regulering af mikroplast
6. Forslag om krav til og mærkning af miljøfarlige produkter
7. Forslag om beskyttelse og udvidelse af havets skove
8. Forslag om forøgelse af beskyttede områder
9. Forslag om regulering af fiskeredskaber
10. Forslag om mulighed for privat opkøb af fiskekvoter
11. Forslag om mærkning af fiskeredskaber
12. Forslag om lovgivning og retningslinjer for dyrevelfærd for fisk
13. Forslag om at give havet rettigheder
14. Forslag om sammenlægning af havforvaltningen
15. Forslag om nedsættelse af sekretariat for FN’s Tiår for Havforskning
3
5
7
8
9
10
11
12
14
16
17
18
19
21
22
24
2
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Borgerpanels anbefalinger og bud på implementering i forbindelse med Teknologirådets konsensuskonference om det danske havmiljø
2339578_0003.png
Konsensuskonference om det danske havmiljø
Introduktion
Som opsamling på konsensuskonferencen d. 23. til 26. oktober 2020 har Teknologirådet faciliteret en
proces med det formål at gøre borgerpanelets anbefalinger så operationelle som muligt for relevante
aftagere. Denne proces er forløbet i tre dele.
Først har Teknologirådet i december 2020 konsulteret en række eksperter for at få deres faglige vurdering
af følgende spørgsmål:
1) Kan anbefalingerne lade sig gøre rent teknisk? Hvordan?
2) Hvordan kan anbefalingerne opnås mest effektivt?
3) Hvordan kunne anbefalingerne implementeres helt konkret (eks. lovgivning, bekendtgørelse, aftale,
strategi, finansielle midler etc.)?
4) Hvilke politiske og administrative processer pågår ift. anbefalingerne? Vil anbefalingerne kunne
spille ind i en af dem (hvad er anbefalingens aktualitet og relevans)?
5) Hvem ville det være mest oplagt at rette anbefalingen til (folketingspolitikere, EU-
parlamentarikere, Regeringen etc.)?
6) Skal der tages nogle særlige forbehold for anbefalingen?
7) Hvilke argumenter er der for og imod anbefalingen?
Dernæst har Teknologirådet i samarbejde med projektets planlægningsgruppe sammensat forslag til
implementering af borgerpanelets anbefalinger baseret på borgerpanelets slutdokument og de
konsulterede eksperters inputs. Teknologirådet har i denne forbindelse tjent en redigerende funktion.
Endelig er forslagene blevet sendt tilbage til de konsulterede eksperter til gennemsyn.
Processen er blevet tilrettelagt ud fra hensyn om loyalitet over for borgerpanelets anbefalinger og
mulighederne for at implementere dem givet det aktuelle vidensgrundlag.
Det skal understreges, at forslagene er udtryk for borgerpanelets holdning. De konsulterede eksperter har
alene bidraget med relevante oplysninger om litteratur, lovgivning, teknik m.v. og anskueliggjort mulige
måder at implementere borgernes anbefalinger på. De har i den forbindelse hverken taget stilling til
borgernes anbefalinger, eller hvorvidt og hvordan de bør implementeres. Det skal desuden understreges, at
det ikke har været muligt at få bidrag til samtlige af borgernes anbefalinger, hvorfor de ikke alle sammen
indgår i det følgende.
3
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Borgerpanels anbefalinger og bud på implementering i forbindelse med Teknologirådets konsensuskonference om det danske havmiljø
2339578_0004.png
Konsensuskonference om det danske havmiljø
Teknologirådet har konsulteret følgende eksperter:
Brian Kronvang, professor, Aarhus Universitet
Berit Hasler, seniorforsker, Aarhus Universitet
Jens Kjerulf Petersen, professor, DTU
Nanna B. Hartmann, seniorforsker, DTU
Steffen Foss Hansen, lekto, DTU
Hans Sanderson, seniorforsker, Aarhus Universitet
Philippe Grandjean, professor, Syddansk Universitet
Dorte Krause-Jensen, professor, Aarhus Universitet
Marianne Zandersen, seniorforsker, Aarhus Universitet
Troels Jacob Hegland, lektor, Aalborg Universitet
Jesper Levring Andersen, lektor, Københavns Universitet
Hans Staby Frost, lektor emeritus, Københavns Universitet
Karsten Dahl, seniorrådgiver, Aarhus Universitet
Finn Larsen, seniorforsker, DTU
Søren Stig Andersen, adjunkt, Københavns Universitet
Ellen Margrethe Basse, professor, Aarhus Universitet
Steffen M. Olsen, forskningsleder, DMI
4
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Borgerpanels anbefalinger og bud på implementering i forbindelse med Teknologirådets konsensuskonference om det danske havmiljø
2339578_0005.png
Konsensuskonference om det danske havmiljø
1. Forslag om krav til reduktion af kvælstofudledning
1
Borgerpanelets anbefaling
Af alle presfaktorer på havet er næringsstoffer den største. Borgerpanelet vurderer, at der er brug for en
bedre regulering af tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet. Panelet anbefaler derfor, at der iværksættes
en samlet indsats med regulering af næringsstofudledning med en målsætning om tilførsel af max 40.000
tons kvælstof om året til vandmiljøet (dette skal ses i sammenhæng med forslag 2 og 3).
Baggrund
Danmark er forpligtet på at leve op til Vandrammedirektivets mål om god økologisk tilstand i vandmiljøet.
Miljøministeriet arbejder i øjeblikket på Vandplan 3 for perioden 2021-2027, som fastlægger de konkrete
miljømål, der skal til for at opnå god økologisk tilstand i vandmiljøet. Disse mål er forskellige for de 88
kystvandsoplande, der er udpeget i Danmark. Enkelte af kystvandsoplandene har nået målsætningen om
reduktion af tilførsler til havet, når Vandplan 2 er gennemført, mens der i hovedparten af de øvrige oplande
stadig skal reduceres yderligere i både kvælstof- og fosfortilførslerne til havet for at opnå en god
miljøtilstand.
Der findes en række virkemidler til at reducere kvælstofudledningen til vandmiljøet, herunder målrettet
regulering af gødning i landbruget, udtag af lavbundsjorde, multifunktionel jordfordeling, vådområder,
omlægning til økologi, marine virkemidler m.m.
For at finde den samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige sammensætning og placering af virkemidler,
dvs. den omkostningseffektive løsning, er der etableret et modelgrundlag, som består af bio-økonomiske
modeller, udviklet af forskere fra Aarhus og Københavns Universitet. Modellerne viser, at det er nødvendigt
med geografisk specifikke beregninger for at kunne udføre en målrettet regulering, således at tiltagene
gennemføres der, hvor de har størst effekt og koster mindst. Beregninger af denne type er under
udarbejdelse for Vandplan 3.
Der gøres opmærksom på, at der i EU's landbrugspolitik findes en række tilskudsmuligheder, som i de fleste
EU-lande har været og er det vigtigste instrument til at få landmænd til at implementere nødvendige
reduktioner i kvælstofudledningen. Det er vurderingen at disse finansielle instrumenter har haft positive
effekter, men at tilskuddene kan og bør anvendes mere målrettet mod de resultater, man ønsker. Ved at
give tilskud til reduktioner i tab af kvælstof i stedet for til bestemte metoder, vil landmændene selv kunne
vælge hvilket virkemiddel, de vil anvende, og det vil kunne give både medbestemmelse og fleksibilitet i
metoderne til at nå målet på. Aftaler mellem landmænd og myndighederne er et vigtigt middel i en sådan
regulering.
1
Professor ved Aarhus Universitet Brian Kronvang og seniorforsker ved Aarhus Universitet Berit Hasler har leveret
faglige bidrag til baggrundsafsnittet. Det stillede forslag har de ikke taget stilling til.
5
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Borgerpanels anbefalinger og bud på implementering i forbindelse med Teknologirådets konsensuskonference om det danske havmiljø
2339578_0006.png
Konsensuskonference om det danske havmiljø
Bud på implementering
Det foreslås, at borgerpanelets anbefaling implementeres ved, at Regeringen og Folketinget
1. Fastholder og eventuelt skærper de generelle regler for landbrugets anvendelse af gødning og
dyrkningspraksis, herunder udvidelse af det økologisk drevne areal i Danmark.
2. Fastsætter krav om en målrettet reduktion i kvælstofemission fra hver bedrift set i forhold til
vandmiljøets følsomhed i området.
3. Udtager de fleste lavbundsjorde og særligt følsomme højbundsarealer inden for en vis periode via
etablering af en jordfond og anvendelse af multifunktionel jordfordeling. Det foreslås, at alle
lavbundsjorde omlægges med naturlig hydrologi – vådområder – som kan hjælpe til med at fjerne
kvælstof.
Det foreslås desuden, at tiltagene gennemføres vha. helhedsplaner for hvert vandområdes opland, der
fastsætter, hvordan kravet i netop dette område opnås mest omkostningseffektivt.
Der kan desuden etableres nogle demonstrationsområder i Danmark til brug som spydspidser samt for
udvikling og læring omkring helhedsplanlægning. Endelig kan staten sikre, at der kan søges om støtte til
helhedsplanlægning og udførelse gennem en ansøgningsindgang, således at de forskellige støtteordninger,
der eksisterer i dag, samles.
6
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Borgerpanels anbefalinger og bud på implementering i forbindelse med Teknologirådets konsensuskonference om det danske havmiljø
2339578_0007.png
Konsensuskonference om det danske havmiljø
2. Forslag om krav til reduktion af fosforudledning fra
rensningsanlæg
2
Borgerpanelets anbefaling
Af alle presfaktorer på havet er næringsstoffer den største. Borgerpanelet vurderer, at der er brug for en
bedre regulering af tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet. Derfor anbefaler panelet, at udledningen af
fosfor ifm. spildevand fra punktkilder nedbringes fra 21% af den samlede udledning i havet til 10% (dette
skal ses i sammenhæng med forslag 1 og 3).
Baggrund
Nedbringelse af fosforudledning fra spildevand er kendte. Der gøres dog opmærksom på, at det koster
mange ressourcer.
Der foretages i øjeblikket beregninger i Miljøministeriet for at finde den mest omkostningseffektive
sammensætning af tiltag til at nedbringe fosforudledningen i rensningsanlæg og i landbruget. Disse vil være
tilgængelige i løbet af foråret 2021. Yderligere rensning kan vise sig at være relevant i de kystvandsoplande,
hvor der er et begrænset potentiale for at reducere landbrugsudledningerne yderligere.
Bud på implementering
Det foreslås, at borgerpanelets anbefaling implementeres ved, at Regeringen indfører et mål i Vandplan 3
om, at fosforudledningen ifm. spildevand fra punktkilder halveres.
2
Professor ved Aarhus Universitet Brian Kronvang og seniorforsker ved Aarhus Universitet Berit Hasler har leveret
faglige bidrag til baggrundsafsnittet. Det stillede forslag har de ikke taget stilling til.
7
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Borgerpanels anbefalinger og bud på implementering i forbindelse med Teknologirådets konsensuskonference om det danske havmiljø
2339578_0008.png
Konsensuskonference om det danske havmiljø
3. Forslag om skærpede krav til havbrug
3
Borgerpanelets anbefaling
Havbrugs udledning af kvælstof og fosfor kan have en betydelig lokal negativ effekt, især på havbunden.
Borgerpanelet vurderer, at der er behov for bedre regulering af tilførsel af næringsstoffer til havet. Panelet
anbefaler derfor, at kravene til havbrug skærpes, så påvirkningen på det nære havmiljø reduceres
væsentligt (dette skal ses i sammenhæng med forslag 1 og 2).
Baggrund
Havbrug kan i forhold til næringsstoffer reguleres på to måder. For det første ved at reducere mængden af
producerede fisk, hvilket vil påvirke lønsomheden i erhvervet. For det andet ved at optimere
foderudnyttelsen. I denne forbindelse skal det bemærkes, at der allerede er opnået betydelige forbedringer
af foderudnyttelsen i relation til kvælstof, men der er potentiale for forbedringer ift. specielt fosfor. Det vil
dog sandsynligvis kræve yderligere udvikling at forbedre foderudnyttelsen så det sikres, at det ikke går ud
over dyrevelfærden.
Der gøres opmærksom på, at havbrugenes placeringstilladelse i relation til Natura 2000 i øjeblikket er til
konsekvensvurdering, hvilket potentielt kan få betydning for fornyelsen af placeringstilladelserne og
dermed antallet af havbrug.
Bud på implementering
Det foreslås, at borgerpanelets anbefaling implementeres ved, at Regeringen stiller større krav til
foderudnyttelse i havbrug baseret på faglig dokumentation om, at sådanne kan udvikles med mindre tab af
næringsstoffer til følge.
3
Professor ved DTU Petersen Jens Kjerulf har leveret faglige bidrag til baggrundsafsnittet. Det stillede forslag har han
ikke taget stilling til.
8
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Borgerpanels anbefalinger og bud på implementering i forbindelse med Teknologirådets konsensuskonference om det danske havmiljø
2339578_0009.png
Konsensuskonference om det danske havmiljø
4. Forslag om effektiv plastreduktion og forbud mod
engangsplast
4
Borgerpanelets anbefaling
Plastik er et problem for havmiljøet. Meget plastik ender i havet, hvor det særligt i form af mikro- og
makroplast har påviste skadelige effekter. Borgerpanelet vurderer, at Danmark har en unik mulighed for at
være foregangsland i forhold til at bremse plastproblematikken og bør derfor gøre en større indsats. Derfor
anbefaler panelet, at Danmark igangsætter en effektiv reduktion af plastforbruget, herunder indfører
forbud mod engangsplast til forbrugere (dette skal ses i sammenhæng med forslag 5 og 11).
Baggrund
Tidligere erfaringer viser, at frivillige aftaler kan være et godt første skridt mod reduktion af plastforbruget.
Lever aftaleparterne ikke op til deres forpligtelser, kan aftaler suppleres med finansielle virkemidler
(afgifter og pantordninger) og lovgivning. Erfaringer viser, at udsigt til skærpet lovgivning inden for en
overskuelig årrække, såfremt aftalerne ikke har den ønskede effekt, er afgørende for aftalernes succes.
Derudover vides det fra den videnskabelige litteratur, at nationale afgifter på plastik højst sandsynligt vil
være en effektiv måde at reducere plastforbruget på.
Mht. engangsplast har EU netop indført Single-Use Plastics direktivet, som forbyder en række anvendelser
af engangsplast. For at opnå et fuldstændigt forbud mod engangsplast til forbrugere skal dette direktiv
udvides til at gælde alle typer af engangsplast.
Bud på implementering
Det foreslås, at borgerpanelets anbefaling implementeres ved, at Regeringen indgår aftaler med relevante
aktører om effektiv reduktion af plastforbruget suppleret med udsigter til afgifter, pantordninger og
skærpet lovgivning inden for en overskuelig årrække.
Derudover foreslås det, at Regeringen implementerer Single-Use Plastics direktivet hurtigst muligt samt
udvider forbuddet til at gælde alle typer af engangsplast.
4
Lektor ved DTU Steffen Foss Hansen har leveret faglige bidrag til baggrundsafsnittet. Det stillede forslag har han ikke
taget stilling til.
9
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Borgerpanels anbefalinger og bud på implementering i forbindelse med Teknologirådets konsensuskonference om det danske havmiljø
2339578_0010.png
Konsensuskonference om det danske havmiljø
5. Forslag om forskning i nanoplast og regulering af mikroplast
5
Borgerpanelets anbefaling
Plastik er et problem for havmiljøet. Blandt andet har mikroplast påviste skadelige effekter, mens effekten
af nanoplast endnu ikke er undersøgt tilstrækkeligt til, at der er viden nok om eventuelt skadelige effekter.
Borgerpanelet vurderer, at Danmark har en unik mulighed for at være foregangsland i forhold til at bremse
plastproblematikken og derfor bør gøre en større indsats. Borgerpanelet anbefaler således, at der afsættes
midler til forskning i nanoplasts indflydelse på havmiljøet, og at mikroplast forbydes i kosmetik og
dagligvarer, mens produkter indeholdende mikroplast generelt mærkes (dette skal ses i sammenhæng med
forslag 4 og 11).
Baggrund
Der findes sparsom viden om, effekter, risici og metoder til måling, når det kommer til nanoplastik.
Udvikling af analysemetoder til at undersøge nanoplastik vurderes derfor til at være et vigtigt
forskningsområde.
Der gøres opmærksom på, at der i Danmark findes et stærkt forskningsmiljø indenfor forskningen af
miljøeffekter af mikro- og nanoplast, herunder også analysemetoder. Ved yderligere at støtte forskningen i
miljøeffekter af nanoplast er der således mulighed for at danske universiteter kan etablere en ledende rolle
inden for dette felt.
Med hensyn til mikroplast pågår der i øjeblikket processer i EU omkring restriktioner for intentionelt tilsat
mikroplast, herunder anvendelse i forbrugerprodukter, i landbruget og i industrielt fremstillede produkter. I
den forbindelse vurderes det, at der er behov for særlig fokus på definitions- og testmæssige aspekter i
forhold til hvilke grader af bionedbrydelig mikroplast, der fritages fra restriktionerne og på hvilket
datagrundlag.
Bud på implementering
Det foreslås, at borgerpanelets anbefaling implementeres ved, at Folketinget afsætter midler til forskning i
den miljømæssige effekt af nanoplast og støtter op om indførslen af restriktioner for brugen af mikroplast
på EU-niveau.
5
Seniorforsker ved DTU Nanna B. Hartmann har leveret faglige bidrag til baggrundsafsnittet. Det stillede forslag har
hun ikke taget stilling til.
10
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Borgerpanels anbefalinger og bud på implementering i forbindelse med Teknologirådets konsensuskonference om det danske havmiljø
2339578_0011.png
Konsensuskonference om det danske havmiljø
6. Forslag om krav til og mærkning af miljøfarlige produkter
6
Borgerpanelets anbefaling
Det er et sundhedsmæssigt og miljømæssigt problem, at miljøfarlige stoffer ender i havet. Borgerpanelet
vurderer, at der er behov for øget fokus og forskning på området, og at udledningen af miljøfarlige stoffer
formindskes. Derfor anbefaler panelet, at produkter med indhold af miljøfarlige stoffer mærkes, og at
husholdningsartikler og andre produkter, der risikerer at ende i havet, skal leve op til kravene for
Svanemærket og EU-blomsten.
Baggrund
Bundne krav om miljømærker kræver EU-lovgivning. Mærkningerne er i dag frivillige. Det er vurderingen, at
EU’s kemikaliestrategi fra 2020 i kombination med Vandrammedirektivet og Havstrategidirektivet kan
bruges som løftestang til at indføre mærkningsordninger og andre foranstaltninger, der kan mindske
udledningen af miljøfarlige stoffer i havet. Dette kunne bl.a. bestå i rapporteringssystemer omkring brugen
af alle typer af kemikalier i produkter med krav om, at virksomheder offentliggør brugen for kunder og
investorer. På den måde vil det blive lettere for kunder og investorer at fravælge produkter med potentielt
problematiske stoffer og/eller mange forskellige stoffer og dermed tilvælge produkter, der lever op til
green-chemistry normer.
For overhovedet at kunne anvende kemiske stoffer og produkter, skal de formelt godkendes. I denne
godkendelsesprocedure er giftighed, nedbrydelighed og biokoncentration vigtige parametre som indgår.
Det er vurderingen, at eventuelle negative effekter af miljøfarlige stoffer i marine fødevarer kan imødegås
via øget rådgivning og vejledning, som pt varetages af de danske fødevaremyndigheder, mens udvalgte
stoffer og tungmetaller i fisk monitoreres af DTU AQUA. Et specialeprojekt fra SDU viser bl.a., at vejledning
af gravide omkring kviksølv medfører en lavere kviksølvkoncentration i de gravide.
Bud på implementering
Det foreslås, at borgerpanelets anbefaling implementeres ved at danske politikere arbejder for nye krav og
mærkningsordninger inden for rammen af EU's kemikaliestrategi, Vandrammedirektivet og
Havstrategidirektivet. Derudover foreslås det, at de arbejder for udviklingen af rapporteringssystemer
omkring brugen af alle typer af kemikalier samt evt. skærpelse af kravene til godkendelsen af kemikalier.
Endelig foreslås det, at Regeringen styrker rådgivningen omkring miljøfarlige stoffer i marine fødevarer.
6
Seniorforsker Hans Sanderson ved Aarhus Universitet og professor ved Syddansk Universitet Philippe Grandjean har
leveret faglige bidrag. Det stillede forslag har de ikke taget stilling til.
11
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Borgerpanels anbefalinger og bud på implementering i forbindelse med Teknologirådets konsensuskonference om det danske havmiljø
2339578_0012.png
Konsensuskonference om det danske havmiljø
7. Forslag om beskyttelse og udvidelse af havets skove
7
Borgerpanelets anbefaling
Havet bliver varmere og kan derfor lagre mindre CO
2
fra atmosfæren, hvilket vil forstærke
klimaforandringerne. Borgerpanelet vurderer, at der er brug for at skabe opmærksomhed om, hvor vigtigt
havet er for den samlede CO
2
-balance, og inddrage havet i arbejdet for at bremse klimaforandringerne.
Panelet anbefaler derfor, at havmiljøet inddrages i klimadebatten, og at der etableres nye
erhvervsmuligheder som en del af arbejdet med at genoprette havmiljøet, herunder beskyttelse og
udvidelse af arealet af havet skove.
Baggrund
Der findes i dag stor evidensbaseret viden om havets skove (saltmarsker, ålegræsenge, tangskove etc.).
Vidensgrundlaget er således tilstrækkeligt til at igangsætte initiativer så som beskyttelse og genetablering
af ålegræsenge, saltmarsker og tangskove, samt dyrkning af makroalger. Det er desuden vurderingen, at
sådanne initiativer overvejende er win-win no-regret løsninger pga. af deres mange positive effekter.
Effekterne inkluderer bl.a. optag og lagring af CO
2
og næringsstoffer, beskyttelse af kystlinjen, øget
biodiversitet og forbedret vandkvalitet samt tangprodukter til f.eks. fødevarer, foder, biofuels mm.
Beskyttelse og udvidelse af havets skove kan på den måde spille positivt ind i opfyldelsen af forpligtelser i
Havplanen (hvor havets skove kan bidrage til modstandsdygtighed over for konsekvenserne af
klimaforandringer), Natura 2000 (hvor havets skove kan bidrage til at opnå gunstig bevaringsstatus),
Vandrammedirektivet (hvor havets skove kan bidrage til at opnå en god økologisk tilstand) og Klimaloven
(hvor havets skove kan bidrage til at fremme CO
2
-optag).
Der findes imidlertid ikke specifik lovgivning og retningslinjer for bæredygtig tangdyrkning, som tager højde
for, at bæredygtige tangfarme har overvejende positive miljøeffekter. Derudover findes der ikke
incitamenter til at sikre de økosystemtjenester, som havets skove tilbyder.
Skal sådan lovgivning og incitamenter indføres, er der mange erfaringer med carbon credits fra skovrejsning
og beskyttelse mod skovrydning indenfor UNFCCC’s CDM (Clean Development Mechanism) Afforestation
/Reforestation eller UNFCCC’s REDD+ (Reducing Emissions from Deforestation and Forest Degradation) i
udviklingslande, som der kan drages nytte af. Fordelen ved havets skove er, at det er staten som ejer
området og giver licens/tilladelse til brug af havets ressourcer. Det er derfor vurderingen, at det er enklere
at regulere carbon credits fra havets skove sammenlignet med skove på land.
7
Professor Dorte Krause-Jensen og seniorforsker Marianne Zandersen, begge ved Aarhus Universitet, har laveret
faglige bidrag til baggrundsafsnittet. Det stillede forslag har de ikke taget stilling til.
12
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Borgerpanels anbefalinger og bud på implementering i forbindelse med Teknologirådets konsensuskonference om det danske havmiljø
2339578_0013.png
Konsensuskonference om det danske havmiljø
Bud på implementering
Det foreslås, at borgerpanelets anbefalinger implementeres ved, at Regeringen: i) øger beskyttelsen af
eksisterende havskove (saltmarsk, ålegræs og tangskov) samt ii) udlægger areal til genetablering af havskov
samt dyrkning af tang i Havplanen ved at inkludere disse elementer som indsats i Vandplan 3 og ved at
medtage beskyttelse og udvidelse af havskove som virkemiddel og forskningsindsats i Regeringens årlige
klimaprogram (dette skal ses i sammenhæng med forslag 8).
Derudover foreslås det, at forvaltningen har fokus på beskyttelse og etablering af havets skove som
naturbaserede løsninger og skaber en incitamentsstruktur for sikring af økosystemtjenester.
13
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Borgerpanels anbefalinger og bud på implementering i forbindelse med Teknologirådets konsensuskonference om det danske havmiljø
2339578_0014.png
Konsensuskonference om det danske havmiljø
8. Forslag om forøgelse af beskyttede områder
8
Borgerpanelets anbefaling
Store og voldsomme fiskeredskaber som bundtrawl forårsager skade på bund, fauna og habitater.
Borgerpanelet vurderer, at det er nødvendigt at begrænse brugen af store og voldsomme fiskeredskaber,
hvis havets bund, fauna og habitater skal bevares og forbedres – også selvom det har økonomiske
konsekvenser. Derfor anbefaler panelet, at arealet af beskyttede områder i det danske farvand øges i det
omfang, det er muligt på nationalt plan, men også på EU-plan (dette skal ses i sammenhæng med forslag 9).
Baggrund
Borgernes anbefalinger taler ind i en række igangværende processer.
For det første taler anbefalingerne ind i den igangværende proces med at få gennemført et forbud mod
fiskeri mod bundslæbende redskaber i arealer inden for Natura 2000 områder, hvor der er kortlagt
beskyttede naturtyper.
For det andet taler anbefalingerne ind i den igangværende proces med Havplan Danmark, som berører
muligheden for at placere nye beskyttede områder i Nordsøen/Skagerrak og i Østersøen omkring
Bornholm.
For det tredje taler anbefalingerne ind i igangværende processer omkring EU’s nye biodiversitetsstrategi,
som har til formål at genoprette Europas biodiversitet inden 2030, herunder at beskytte mindst 30% af
vandområderne i Europa.
For det fjerde taler anbefalingerne ind i et øget fokus både nationalt og i EU på at udpege egentlige marine
referenceområder. Der foreligger ikke i øjeblikket faglige analyser af hvilke beskyttede områder, der med
fordel kunne fungere som fremtidige biologiske referenceområder, hvor også al fiskeri er udelukket.
Der gøres opmærksom på, at der er gennemført flere projekter af Miljøministeriet, som peger på mulige
nye beskyttede områder i Nordsøen/Skagerrak og Østersøen omkring Bornholm. Områderne kan udpeges i
henhold til Havstrategidirektivet. Der gøres desuden opmærksom på, at Miljøministeriet har fået
gennemført studier, der peger på behovet for nye beskyttede områder og en analyse af hvor de med fordel
kunne lokaliseres.
Bud på implementering
Det foreslås, at borgerpanelets anbefaling implementeres ved, at Regeringen strammer op på forvaltningen
af allerede beskyttede naturtyper i udpegede Natura 2000 områder i henhold til Habitatdirektivet. Her
tænkes specielt på naturtyperne ”Sandbanker” (type 1110) og ”Lavvandede bugte og vige” (type 1160),
hvor der i øjeblikket pågår både trawlfiskeri og muslingeskrabning.
8
Seniorrådgiver ved Aarhus Universitet Karsten Dahl og lektor emeritus ved Københavns Universitet Hans Staby Frost
har leveret faglige bidrag til baggrundsafsnittet. Det stillede forslag har de ikke taget stilling til.
14
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Borgerpanels anbefalinger og bud på implementering i forbindelse med Teknologirådets konsensuskonference om det danske havmiljø
2339578_0015.png
Konsensuskonference om det danske havmiljø
Derudover foreslås, at Regeringen implementerer Vandrammedirektivets målsætninger for udledninger af
næringssalte i kystområder ifm. Vandplan 3, som ligeledes vil bidrage til, at allerede udpegede beskyttede
naturtyper opnår målsætningen ”gunstig bevaringsstatus” (dette skal ses i sammenhæng med forslag 1).
Endelig foreslås det, at forvaltningen udpeger nye beskyttede områder i Havplan Danmark samt i henhold
til Havstrategidirektivet med basis i allerede foretagede analyser og projekter (dette skal ses i
sammenhæng med forslag 7).
15
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Borgerpanels anbefalinger og bud på implementering i forbindelse med Teknologirådets konsensuskonference om det danske havmiljø
2339578_0016.png
Konsensuskonference om det danske havmiljø
9. Forslag om regulering af fiskeredskaber
9
Borgerpanelets anbefaling
Store og voldsomme fiskeredskaber som bundtrawl forårsager skade på bund, fauna og habitater.
Borgerpanelet vurderer, at det er nødvendigt at begrænse brugen af store og voldsomme fiskeredskaber,
hvis havets bund, fauna og habitater skal bevares og forbedres – også selvom det har økonomiske
konsekvenser. Derfor anbefaler panelet, at danske politikere i EU-regi arbejder for et mere skånsomt fiskeri
og forbud mod bundtrawl (dette skal ses i sammenhæng med forslag 8).
Baggrund
Danmark kan på egen hånd via forskellige virkemidler regulere fiskeriets fangstmetoder, men kun for
danske fiskere. Da det ikke kun er danske fiskere, der fisker i danske farvande, kræver effektive krav om
skånsomhed og forbud mod bundtrawl ændringer i EU’s fælles fiskeripolitik.
Der er igangværende nationale administrative bestræbelser på helt at forbyde fiskeri med bundslæbende
redskaber på arealer inden for udpegede Natura 2000 områder, hvor to af habitatdirektivets naturtyper
(rev og boblerev) er kortlagte. Forbuddet er gennemført i kystnære områder, mens områderne i de åbne
farvande fortsat er i proces og afventer dansk indstilling til EU samt en afklaring med berørte lande, som
har fiskeri i de pågældende områder. Derudover er et forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber i
seks udpegede havstrategiområder i Kattegat i en tilsvarende EU-proces. Det er i denne henseende værd at
være opmærksom på, at bundslæbende redskaber dækker bredere end trawl og inkluderer ankret
snurrevod, der ellers typisk anses som et skånsomt redskab.
Der gøres opmærksom på, at der findes forskellige typer af trawl, som har forskellig påvirkning på
havmiljøet. Derudover afhænger påvirkningen af, hvor og hvordan trawlene anvendes. Der forskes til
stadighed i forskellige trawltypers effekt på havmiljøet, og hvordan disse effekter kan minimeres. Der gøres
desuden opmærksom på, at der ikke findes nyere økonomiske beregninger af konsekvenserne ved et
forbud af bundtrawl. Konsekvenserne antages dog at være mærkbare.
Bud på implementering
Det foreslås, at borgerpanelets anbefaling implementeres ved, at Ministeren for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri lægger et pres på EU Kommissionen for forslag om mere skånsomt fiskeri og forbud mod bundtrawl.
Alternativt kan Ministeren for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri arbejde for, at der bliver indført incitamenter
og støtte til at udfase bundtrawl – først og fremmest i de områder, hvor bundtrawls skadelige effekt på
havmiljøet kan dokumenteres med sikkerhed.
Endelig kan Ministeren arbejde for at øge støtten til forskning i, hvordan fangstredskabers miljøpåvirkning
minimeres, og/eller hvordan sektoren omstilles.
9
Seniorrådgiver ved Aarhus Universitet Karsten Dahl, lektor emeritus ved Københavns Universitet Hans Staby Frost og
lektor ved Aalborg Universitet Troels Jacob Hegland har leveret faglige bidrag til baggrundsafsnittet. Det stillede
forslag har de ikke taget stilling til.
16
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Borgerpanels anbefalinger og bud på implementering i forbindelse med Teknologirådets konsensuskonference om det danske havmiljø
2339578_0017.png
Konsensuskonference om det danske havmiljø
10. Forslag om mulighed for privat opkøb af fiskekvoter
10
Borgerpanelets anbefaling
Fiskebestandene i de danske farvande har historisk været større, end de er i dag, og det er med den
nuværende fastsættelse af kvoter med udgangspunkt i princippet om Maximum Sustainable Yield
vanskeligt for dem at vokse sig større og komme tilbage til tidligere tiders niveau. Borgerpanelet vurderer,
at det er ønskeligt at arbejde for større bestande, selvom dette på kort sigt kan have negative effekter på
økonomien. Panelet anbefaler derfor, at private, firmaer og andre interessenter får mulighed for at købe
fiskekvoter med henblik på at frede fisk.
Baggrund
Der findes internationale eksempler på drøftelser af muligheden for at give aktører uden for fiskeriet
anledning til at opkøbe fiskekvoter for på den måde at frede fisk. Det er vurderingen, at sådanne opkøb i
Danmark kunne gøres teknisk muligt forudsat en ændring af
Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet,
som
i øjeblikket kun tillader aktive fiskere at eje kvoteandele. Sådan en ændring indebærer imidlertid en række
opmærksomhedspunkter.
For det første kan en åbning for private opkøb skabe mulighed for, at fiskekvoter bliver et
investeringsobjekt udsat for finansiel spekulation. Dette kan forhindres, hvis private kun kan opkøbe kvoter
til ”destruktion”, det vil sige med henblik på ikke at blive udnyttet.
For det andet kan en åbning for private opkøb få samfundsøkonomiske konsekvenser i form af tab af
skatteindtægter samt tab af arbejdspladser i fiskeriet og følgeindustrien, primært (skævt fordelt) langs
Danmarks kyster.
For det tredje kan en åbning for private opkøb give anledning til øget import af fisk/mindre eksport af fisk
og/eller fald i konsumet af fisk (til fordel for konsum af andre typer af protein).
For det fjerde afhænger effekten af private opkøb af rådgivning om kvoter og fastsættelse af samme på EU-
plan. Det skyldes, at et lavere dansk fisketryk over tid i det nuværende kvotesystem kan blive omsat til
rådgivning om og vedtagelse af højere kvoter og dermed forøget fiskeri fra andre EU-medlemsstaters
fiskeflåder, muligvis til dels i dansk zone.
Der er behov for yderligere analyse for mere præcist at kunne bedømme effekten af at indføre muligheden
for privat opkøb af fiskekvoter mhp. at frede fisk.
Bud på implementering
Det foreslås, at borgerpanelets anbefaling implementeres ved, at Regeringen ændrer
Bekendtgørelse om
regulering af fiskeriet,
så ikke-fiskere kan få tilladelse til at eje kvoteandele.
.
Lektor ved Aalborg Universitet Troels Jacob Hegland og lektor ved Københavns Universitet Jesper Levring Andersen
har leveret faglige bidrag til baggrundsafsnittet. Det stillede forslag har de ikke taget stilling til.
10
17
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Borgerpanels anbefalinger og bud på implementering i forbindelse med Teknologirådets konsensuskonference om det danske havmiljø
2339578_0018.png
Konsensuskonference om det danske havmiljø
11. Forslag om mærkning af fiskeredskaber
11
Borgerpanelets anbefaling
Det er et problem, at fiskeredskaber efterlades i havet, da de fisker videre til belastning for havets dyr. Det
er borgerpanelets vurdering, at der i øjeblikket ikke bliver gjort nok for at indberette og bjerge efterladte
redskaber. Panelet anbefaler derfor, at der implementeres et mærkningssystem, så efterladte
fiskeredskaber kan spores tilbage til ejeren (dette skal ses i sammenhæng med forslag 4 og 5). Dette kunne
suppleres med et pantsystem som incitament for at aflevere eller indrapportere tabte redskaber.
Baggrund
Det fremgår af Fiskerilovens § 32, at Fiskeriministeren kan fastsætte regler om bl.a. mærkning og
afmærkning af fiskeredskaber. Derudover har FN’s Fødevareorganisation FAO i en årrække haft en
arbejdsgruppe, der arbejder med mærkning af fiskeredskaber.
Det er således vurderingen, at det er muligt at indføre mærkning af fiskeredskaber, optimalt set vha. et
unikt ID integreret i redskabet med chip, farvekodning eller nummerering under produktionen eller leddet
efter, eksempelvis hos vodbinderen. Det vil skabe et incitament for fiskeren til at bjerge eller indberette
mistede redskaber.
Der gøres opmærksom på, at der i øjeblikket pågår en række processer ift. spøgelsesnet, herunder i relation
til regeringens plastikhandlingsplan og EU's direktivforslag vedr. engangsplastik, som borgerpanelets
anbefaling kan spille ind i.
Med hensyn til bjergning af fiskeredskaber, er det i øjeblikket ikke lovligt at bjerge redskaber, der ikke er
ens egne. Bliver dette muliggjort, gøres der opmærksom på, at det er vigtigt at sikre, at det kun er
spøgelsesnet, der bjerges evt. ved at kræve rapportering af bjergning til relevant myndighed, inden den
påbegyndes.
Bud på implementering
Det foreslås, at borgerpanelets anbefaling implementeres ved, at Regeringen indfører krav om mærkning af
fiskeredskaber med unikt ID i produktionen eller i leddet efter. Dette kan suppleres med yderligere
incitamenter til at bjerge eller indberette mistede redskaber.
Derudover foreslås det, at Folketinget lovliggør bjergning af spøgelsesnet.
11
Seniorforsker ved DTU Finn Larsen har leveret faglige bidrag til baggrundsafsnittet. Det stillede forslag har han ikke
taget stilling til.
18
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Borgerpanels anbefalinger og bud på implementering i forbindelse med Teknologirådets konsensuskonference om det danske havmiljø
2339578_0019.png
Konsensuskonference om det danske havmiljø
12. Forslag om lovgivning og retningslinjer for dyrevelfærd for
fisk
12
Borgerpanelets anbefaling
Forskningen siger, at fisk kan føle smerte. Det er borgerpanelets vurdering, at vi ikke lytter nok til denne
forskning, og at fisk skal behandles, så de ikke udsættes for unødig smerte og lidelse – både ud fra et etisk
synspunkt og vores viden om, at fisk kan føle smerte. Panelet anbefaler derfor, at Dyrevelfærdslovens
ordlyd ændres, så det er klart, at fisk ikke må lide unødigt under fangst, og at der indføres retningslinjer for,
at fisk ved fangst ikke må lide unødigt pga. smertefulde fangstmetoder.
Baggrund
Den 1. januar 2021 erstattede dyrevelfærdsloven dyreværnsloven. Dyrevelfærdsloven fastslår i §2, at ”dyr
er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst,
varigt mén og væsentlig ulempe.” Det følger af betænkning nr. 1154/1988 om dyreværn, at denne paragraf
gælder for alle dyr, også fisk.
Derudover anfører betænkningen følgende: ”Der er dog behov for en yderligere regulering af [behandling
af fisk]. Da udvalget imidlertid ikke har været i besiddelse af den fornødne sagkundskab på disse områder,
har man fundet det mest hensigtsmæssigt blot at redegøre for, at der er et uopdyrket område, hvor der
kan være behov for en regulering.”
Der findes dog pt. ikke specifikke dyrevelfærdsregler vedrørende fisk.
Der gøres opmærksom på, at ministeren ifølge dyrevelfærdsloven kan ”fastsætte regler om behandling og
håndtering af dyr”. Rækkevidden af bestemmelsen i relation til fisk er imidlertid ikke nærmere beskrevet i
lovforarbejderne. Dette er en afvigelse fra dyreværnsloven, hvor det blev antaget, at en tilsvarende
bestemmelse kunne anvendes til at fastsætte regler om eksempelvis medefiskekonkurrencer, afslimning af
ål og udsmidning af levende krabber efter fjernelse af deres kløer.
Samlet set er det vurderingen, at det er tvivlsomt, hvor langt de eksisterende hjemler rækker ift. at
fastsætte dyrevelfærdsregler for fisk. I lyset af et så svagt hjemmelsgrundlag forekommer det ikke
sandsynligt, at ministeren kan fastsætte regler med mere vidtgående konsekvenser på området.
Bud på implementering
Det foreslås, at borgerpanelets anbefaling implementeres ved, at Folketinget supplerer beskyttelsen i
dyrevelfærdslovens § 2 med en udtrykkelig hjemmel til ministeren til at fastsætte nærmere regler om, at
fisk ikke må lide unødigt ved fangst. Ministeren vil herefter under inddragelse af den nyeste
dyrefysiologiske og etologiske viden kunne fastsætte nærmere regler i en bekendtgørelse, evt. suppleret
med en vejledning med nærmere angivelse af, hvilke fangstmetoder der vil være i overensstemmelse med
reglerne.
12
Adjunkt ved Københavns Universitet Søren Stig Andersen har leveret faglige bidrag til baggrundsafsnittet. Det
stillede forslag har han ikke taget stilling til.
19
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Borgerpanels anbefalinger og bud på implementering i forbindelse med Teknologirådets konsensuskonference om det danske havmiljø
2339578_0020.png
Konsensuskonference om det danske havmiljø
Man kunne evt. tage afsæt i
den norske dyrevelfærdslovs
§ 2, der udtrykkelig nævner fisk som omfattet af
loven, samt ikke mindst § 20, der indeholder en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om bl.a.
fangst af fisk.
20
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Borgerpanels anbefalinger og bud på implementering i forbindelse med Teknologirådets konsensuskonference om det danske havmiljø
2339578_0021.png
Konsensuskonference om det danske havmiljø
13. Forslag om at give havet rettigheder
13
Borgerpanelets anbefaling
Havet har i dag ingen rettigheder, og der kan derfor ikke rejses sag på havets vegne. Det er borgerpanelets
vurdering, at hvis havet har juridisk identitet, så kan man undgå unødig udnyttelse, samt at der laves skade
på havmiljøet. Panelet anbefaler derfor, at den del af havet, der er under dansk administration, får status
som juridisk entitet.
Baggrund
Det er i princippet muligt at give havet status som juridisk entitet, ligesom New Zealand, Ecuador, Bolivia
m.fl. har tildelt dele af naturen rettigheder. Der er dog i Vesten ikke retstradition for at tillægge miljøet
status som juridisk entitet. Havstrategidirektivet er det tætteste, man kommer på en lovgivning, der har til
formål at sikre en materiel beskyttelse af havets miljøkvalitet.
Den praktiske tilgang til at sikre en materiel beskyttelse af havmiljøet er under de gældende retlige
traditioner at fastholde, at de danske myndigheder på grund af Danmarks deltagelse som part til
Århuskonventionen skal sikre, at miljøorganisationer (NGO’er) kan optræde på vegne af de nulevende og
fremtidige generationers interesser i at sikre miljøkvaliteten i havet.
Århuskonventionen pålægger parterne at give NGO’er adgang til at kunne sagsøge staten, hvis ikke de
miljøkrav, som er fastlagt til beskyttelse af havmiljøet ved EU’s miljølovgivning (konkret
havstrategidirektivet) hhv. den nationale lovgivning, overholdes.
Bud på implementering
Det foreslås, at borgerpanelets anbefaling implementeres ved at Folketinget tildeler havet status som
juridisk entitet og dermed bryder med den retlige tradition.
13
Professor ved Aarhus Universitet Ellen Margrethe Basse har alene leveret faglige bidrag til baggrundsafsnittet. Det
stillede forslag har hun ikke taget stilling til.
21
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Borgerpanels anbefalinger og bud på implementering i forbindelse med Teknologirådets konsensuskonference om det danske havmiljø
2339578_0022.png
Konsensuskonference om det danske havmiljø
14. Forslag om sammenlægning af havforvaltningen
14
Borgerpanelets anbefaling
Havet forvaltes af mange ministerier og styrelser med hver deres fokusområde, hvilket muliggør at man
skubber ansvaret rundt i systemet. Borgerpanelet vurderer, at det vil gavne havmiljøet, hvis vi samler
ansvaret for de reguleringer og aktiviteter, der påvirker havmiljøet i én enhed. Derfor anbefaler panelet, at
det overordnede ansvar samles hos Miljøministeren, at der oprettes et tværfagligt havforskningscenter,
som sikrer tværfaglig ministerbetjening, samt at der udpeges en ombudsmand, der kan sikre en
kontinuerlig praksis trods skiftende ministre.
Baggrund
Det er ifølge den kongelige anordning Statsministeren, der fastlægger ressortfordelingen mellem
ministerier. Den til enhver tid siddende Statsminister kan derfor fordele og samle kompetencerne vedr.
havet under Miljøministeren.
Miljøministeren er for nuværende ansvarlig for administrationen under havstrategiloven,
vandplanlægningsloven, havmiljøloven, miljøbeskyttelsesloven og råstofloven. Det er imidlertid
Erhvervsministeren, der er ansvarlig for den maritime planlægning under havplanloven.
Havplanen, der er under udarbejdelse, vil fungere som det koordinerende instrument og som retligt
bindende for alle andre myndigheder, herunder de myndigheder der har ansvaret for de love, som
Miljøministeren er ansvarlig for, jf. ovenstående. Hvis havplanloven blev ændret, så det ikke længere var
Erhvervsministeren (konkret Søfartsstyrelsen), der var hovedansvarlig for udarbejdelsen af den danske
havplan, ville det bidrage til opfyldelsen af målsætningen om, at Miljøministeren havde det overordnede
ansvar på havmiljøområdet.
Der gøres desuden opmærksom på, at det vil være i harmoni med de intentioner og målsætninger om høj
prioritering af miljøet, der ligger bag EU’s integrerede maritime politik (som bl.a. resulterede i
havstrategirammedirektivet og havplanlægningsdirektivet), hvis det i Danmark blev besluttet, at
administrationen under havplanloven blev en del af Miljøministerens kompetence. Efter EU’s lovgivning
indgår havplanlægningsdirektivet i et samspil med havstrategirammedirektivet, vandrammedirektivet og
habitatdirektivet.
Ombudsmandsinstitutionen er etableret ved lov som Folketingets kontrol med forvaltningen med støtte i
grundlovens § 55. Etablering af en særlig ombudsmandsinstitution til beskyttelse af havmiljøet vil
forudsætte, at Folketinget vedtager en sådan speciel ombudsmandsordning.
14
Professor ved Aarhus Universitet Ellen Margrethe Basse har alene leveret faglige bidrag til baggrundsafsnittet. Det
stillede forslag har hun ikke taget stilling til.
22
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Borgerpanels anbefalinger og bud på implementering i forbindelse med Teknologirådets konsensuskonference om det danske havmiljø
2339578_0023.png
Konsensuskonference om det danske havmiljø
Bud på implementering
Det foreslås, at borgerpanelets anbefaling implementeres ved, at Regeringen gør administrationen under
havplanloven en del af Miljøministerens kompetence.
Derudover foreslås det, at Folketinget etablerer en ombudsmandsordning til beskyttelse af havmiljøet.
23
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Borgerpanels anbefalinger og bud på implementering i forbindelse med Teknologirådets konsensuskonference om det danske havmiljø
2339578_0024.png
Konsensuskonference om det danske havmiljø
15. Forslag om nedsættelse af sekretariat for FN’s Tiår for
Havforskning
15
Borgerpanelets anbefaling
Mennesket opfatter havet som en uudtømmelig ressource, som det har retten til at udnytte til egen fordel
uden hensyn til balancen i økosystemet. Borgerpanelet vurderer, at der mangler oplysning og bevågenhed
om de problemstillinger, der er forbundet med det danske havmiljø. Derfor anbefaler panelet, at der fra
politisk side tages ejerskab over FN’s Ocean Decade, og at kulturelle institutioner, public-service-kanaler og
uddannelsesinstitutioner inddrages i arbejdet med at sprede viden om havet.
Baggrund
Danmark har spillet en central rolle i etableringen af FN’s Tiår for Havforskning for bæredygtig udvikling,
som løber fra 2021 til 2030. Tiåret skal sikre, at mest mulig viden og data gøres tilgængeligt, så flest muligt
får kendskab til havets rolle for klimaet og bæredygtig udvikling.
Det er vurderingen, at der – for nationalt at tage ejerskab over Tiåret – er behov for at nedsætte et
sekretariat under et relevant ministerium tilknyttet en faglig styregruppe. Dette sekretariat skal varetage en
endorsement proces for Tiåret og understøtte udarbejdelsen af handlingsplaner. Sekretariatet kan også
spille en koordinerende rolle på nordisk og europæisk plan bl.a. i forhold til forskningsprogrammer.
Der gøres opmærksom på, at Sverige og Norge har igangsat en lignende proces og etableret en
sekretariatsstruktur for Tiåret. Derudover er der etableret et forum for nordisk koordinering omkring de
nationale focal points for International Oceanographic Commission (IOC).
Bud på implementering
Det foreslås, at borgerpanelets anbefaling implementeres ved, at Regeringen nedsætter et sekretariat for
FN’s Tiår for Havforskning under et relevant ministerium.
15
Forskningsleder ved DMI Steffen M. Olsen har leveret faglige bidrag til baggrundsafsnittet. Det stillede forslag har
han ikke taget stilling til.
24
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 362: Borgerpanels anbefalinger og bud på implementering i forbindelse med Teknologirådets konsensuskonference om det danske havmiljø
2339578_0025.png
Konsensuskonference om det danske havmiljø
25
Foto: Vidar Nordli-Mathisen on Unsplash