MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 36: Oversigt over svar fra Kommissionen på danske MEP’ers spørgsmål

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 36
Offentligt

Svar fra Kommissionen på danske MEP’ers spørgsmål

–

relevant for Miljø- og Fødevareudvalget

Dato

Spg: 26/3

Svar: 1/7

Danske MEP’er

Kira Marie Peter-

Hansen (EFA)

Gensidige fonde til at støtte

fiskeriet

Spørgsmål

Hvordan kan medlemsstater konkret

implementere reglerne om gensidige

fonde?

Svar

I forbindelse med det første investeringsinitiativ som reaktion

på coronavirusset blev anvendelsesområdet for Den Europæi-

ske Hav‐ og Fiskerifond (EHFF) ændret

for at give mulighed

for at yde bidrag til gensidige fonde med henblik på at udbetale

Kan Kommissionen give eksempler økonomisk kompensation til fiskere for økonomiske tab som

på medlemsstater, der i dag har så- følge af en folkesundhedskrise. En sådan støtte kræver, at der

kaldte gensidige fonde?

oprettes en gensidig fond, og at medlemsstaten formelt aner-

kender en folkesundhedskrise. I den nuværende programme-

ringsperiode er det indtil videre kun Kroatien, der har oprettet

gensidige fonde under denne foranstaltning.

I betragtning af den vanskelige situation for fiskeri‐ og akva-

kultursektoren i denne hidtil usete krise foreslog Kommissio-

nen yderligere støtte som led i det andet investeringsinitiativ

som reaktion på coronavirusset. Denne pakke, der allerede er

vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet og trådt i kraft, om-

fatter midlertidige foranstaltninger i EHFF for at afbøde konse-

kvenserne af covid-19-udbruddet i fiskeri-,

akvakultur‐ og for-

arbejdningssektoren, navnlig støtte til fiskere for det midlerti-

dige ophør med fiskeriaktiviteter, kompensation til akvakultur-

brugere og støtte til oplagring. Kommissionen er fast besluttet

på at fremme medlemsstaternes hurtige gennemførelse af disse

foranstaltninger.

Spg: 3/4

Svar: 8/7

Søren Gade (Renew

Europe)

Flerårige forvaltningsplaner

og lystfiskeri

Hvad er Rådets fortolkning af "ikke-

diskriminerende" i denne forbin-

delse? Forordningen henviser til

miljømæssige, sociale og økonomi-

ske kriterier.

Hvordan vurderer Rådet "den sam-

fundsmæssige betydning af denne

Rådet vurderer anvendelsen af bestemmelserne om rekreativt

fiskeri i flerårige planer fra sag til sag, når Kommissionen fo-

reslår anvendelse af sådanne planer. Det sker på grundlag af

oplysninger fra Kommissionen i forbindelse med dens forslag

samt oplysninger fra videnskabelige organer såsom ICES og fra

medlemsstaterne.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 36: Oversigt over svar fra Kommissionen på danske MEP’ers spørgsmål

Svar fra Kommissionen på danske MEP’ers spørgsmål

–

relevant for Miljø- og Fødevareudvalget

aktivitet og dens bidrag til økono-

mien i kystområderne" med henblik

på at fremsætte forslag til begræns-

ninger for lystfiskere?

Har Rådet tilstrækkelige oplysnin-

ger om lystfiskeri og dets socioøko-

nomiske betydning til at sikre en

ikke-diskriminerende tilgang?

Spg: 22/4

Svar: 10/7

Niels Fuglsang

(S&D)

Etableringen af en positivli-

ste over eksotiske dyr, der

vurderes egnet som kæledyr

Vil Kommissionen i lyset af den nu-

værende pandemi fremsætte et lov-

forslag om en EU-positivliste såle-

des, at eksotiske dyr, der ikke frem-

går på denne, automatisk vil være

forbudte at handle med og eje som

kæledyr?

Der er i EU indført folke‐ og dyresundhedsbestemmelser, der

er baseret på videnskabelige og internationale standarder, for at

forebygge forekomsten og spredningen af dyresygdomme og

zoonoser ved flytning af levende dyr, herunder vilde dyr, og

relaterede produkter. Selvom hold af kæledyr reguleres af med-

lemsstaterne, er deres flytning over landegrænser underlagt

EU-reglerne. Med dyresundhedsloven, der vil træde i kraft i

2021, stiller EU en fleksibel retlig ramme til rådighed, som vil

Hvornår kan en sådan lovgivning i muliggøre en mere systematisk One Health-model og en hurtig

givet fald forventes at blive fremsat? indsats over for eksisterende eller nye sundhedsproblemer hos,

eller som kommer fra vilde dyr, som fastlagt i nævnte lov.

Hvis Kommissionen ikke vil frem-

sætte et lovforslag om en EU-posi- Endvidere har EU's forordninger om den internationale handel

tivliste, på hvilken måde vil den så med vilde dyr fokus på de risici, som international handel inde-

imødegå den ovenfornævnte pro- bærer for bevarelsen af truede arter. Disse risici er veldokumen-

blemstilling?

terede, og relevant dokumentation udgør retningslinjer for gen-

nemførelsen af forordningerne. Yderligere restriktioner på in-

ternational handel med vilde dyr bør baseres på solid videnska-

belig dokumentation for bl.a. at undgå utilsigtede negative kon-

sekvenser for bevarelsen og den bæredygtige anvendelse af

biodiversitet og med henblik på at sikre passende økonomiske

incitamenter for lokalbefolkningen i oprindelseslande til at be-

vare arternes naturlige levesteder.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 36: Oversigt over svar fra Kommissionen på danske MEP’ers spørgsmål

Svar fra Kommissionen på danske MEP’ers spørgsmål

–

relevant for Miljø- og Fødevareudvalget

Fremme af en positivliste for dyrearter godkendt til internatio-

nal handel, uanset om de anvendes som kæledyr eller andet, vil

være en systemisk ændring både i EU-retten og folkeretten

(konvention om international handel med udryddelsestruede

vilde dyr og planter (CITES)). Visse medlemsstater allerede har

vedtaget sådanne lister, men Kommissionen har på nuværende

tidspunkt ikke nogen planer om at fremsætte et sådant forslag.

Kommissionen vil inden for rammerne af EU's nye biodiversi-

tetsstrategi for 2030 øge indsatsen for at bekæmpe ulovlig han-

del med vilde dyr.

Spg: 25/5

Svar: 19/8

Linea Søgaard-Lidell Klimaafgifter og deres be-

(Renew Europe)

tydning for fødevareproduk-

tionen og kulstofslækage

Har Kommissionen læst rapporten,

som er resultatet af EU-midler, og

hvis Kommissionen har rapporten til

rådighed, vil denne dele rapporten

med Europa-Parlamentet?

Fra jord til bord-strategien har til formål at støtte fødevarevirk-

somheder i overgangen til bæredygtig praksis. Den fælles land-

brugspolitik er det vigtigste redskab til at hjælpe landbrugere

med at forbedre deres klimaindsats gennem obligatoriske og

frivillige støtteordninger og investeringer i grønne teknologier.

Kommissionen vil også fremme en ny forretningsmodel kaldet

Hvordan forholder Kommissionen CO2-venligt landbrug, hvor landbrugere belønnes for kulstof-

sig til konklusionerne om, at afgifter fjernelse.

som metode for at opnå klimamål

kan skabe kulstofslækage, og bør Selv om miljøstandarder kan påvirke produktionsomkostnin-

man fokusere på incitamenter til at gerne og have en lækageeffekt, kan dette opvejes af større ef-

skabe en grøn fødevareproduktion fektivitet og bedre markedsføring af bæredygtige fødevarer.

og teknologifremme i stedet for af- Desuden skal importerede fødevarer være i overensstemmelse

gifter i EU's klima-lovgivning? med relevante EU-forordninger og

‐standarder,

og hvis der fort-

Kommissionen bedes også forholde sat er forskelle med hensyn til klimaambitioner på verdensplan,

sig til, hvordan man sikrer, at føde- vil Kommissionen også foreslå en CO2-grænsetilpasningsme-

varer, der importeres til EU fra tred- kanisme for udvalgte sektorer med henblik på at mindske risi-

jelande, efterlever samme regler koen for kulstoflækage.

som EU-producerede fødevarer.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 36: Oversigt over svar fra Kommissionen på danske MEP’ers spørgsmål

Svar fra Kommissionen på danske MEP’ers spørgsmål

–

relevant for Miljø- og Fødevareudvalget

Spg: 27/5

Svar: 5/8

Linea Søgaard-

Lidell, Asger Chris-

tensen (Renew Eu-

rope)

Overlagte og planlagte over- Kan Kommissionen bekræfte, at

løb og udredning af urenset overlagt udledning af urenset spilde-

spildevand

vand er i strid med EU’s lovgivning

på området?

Har Kommissionen et overblik over

planlagte udløb af urenset spilde-

vand fra medlemslandenes rens-

ningsanlæg over de sidste 5 år?

Efter Kommissionens fitness check

af direktiv 91/271/EØF om rensning

af byspildevand i december 2019

blev der identificeret mangler ved

direktivet, herunder hvordan forhold

som stigende urbanisering og klima-

forandringer vil presse vores vand-

beholdninger og føre til mere foru-

rening. Hvornår påtænker Kommis-

sionen at reagere på fitness checkets

Fra jord til bord-strategien skal føre til en global omstilling til

konkurrencedygtig bæredygtighed og indebærer flere tiltag.

F.eks. vil EU i sine handelsforhandlinger søge at opnå ambiti-

øse tilsagn fra tredjelande vedrørende bæredygtighed. EU vil

fremlægge lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige

forslag for at undgå eller begrænse markedsføringen af produk-

ter, der er forbundet med skovrydning eller skovforringelse i

EU. EU vil tage hensyn til miljøaspekter ved vurderingen af

importtolerancer for pesticider og sikre, at animalske produk-

ter, der importeres til EU, overholder strenge krav til anvendel-

sen af antibiotika. Endelig kunne indførelsen af en politisk

ramme for bæredygtige fødevaresystemer kombineret med

mærkning eller andre incitamenter højne standarderne for bæ-

redygtighed for alle produkter, der markedsføres i EU.

Medlemsstaterne skal i tilstrækkeligt omfang opsamle og rense

deres byspildevand i overensstemmelse med artikel 3, 4 og 5 i

direktiv 91/271/EØF (direktivet om rensning af byspildevand).

Kommissionen er gennem medierne og breve fra nogle borgere

blevet opmærksom på, at der som følge af planlagt vedligehol-

delsesarbejde i spildevandsinfrastrukturen omkring København

og Gentofte kan gives tilladelse af de danske lokale myndighe-

der til udledning af urenset spildevand i en periode på fem dage

i oktober 2020.

Medlemsstaterne skal vedligeholde spildevandsinfrastrukturen

i overensstemmelse med direktivet om rensning af byspilde-

vand i hele denne periode, og relaterede anlægsarbejder bør

ikke føre til overtrædelser af artikel 3, 4 eller 5.

Kommissionen har intet overblik over de planlagte overløb af

urenset spildevand fra rensningsanlæg, idet spørgsmålet ikke er

omfattet af det nuværende direktiv om rensning af byspilde-

vand. Den bemærker dog, at det på grundlag af de seneste års

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 36: Oversigt over svar fra Kommissionen på danske MEP’ers spørgsmål

Svar fra Kommissionen på danske MEP’ers spørgsmål

–

relevant for Miljø- og Fødevareudvalget

resultater og påbegynde den lovgiv- indberettede data er blevet konstateret, at badevandet i Køben-

ningsmæssige proces, der vil ud- havn og Gentofte er af udmærket kvalitet. Kommissionen har

bedre disse mangler?

for nylig anmodet de danske myndigheder om yderligere op-

lysninger om det planlagte arbejde og dets indvirkninger. Situ-

ationen vil blive yderligere analyseret i lyset af deres svar.

I evalueringen af direktivet om rensning af byspildevand påpe-

ges det, at direktivet har visse mangler. Disse omfatter blandt

andet manglende klare regler for håndtering af overløb efter

voldsomt uvejr. Kommissionen er bekymret for, at urbanisering

og klimaændringer kan forværre hyppigheden og graden af ska-

der samt miljøskader som følge af overløb efter voldsomt uvejr.

Kommissionen vil snart iværksætte en konsekvensanalyse med

henblik på at undersøge mulighederne for at tackle dette samt

andre mangler

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 36: Oversigt over svar fra Kommissionen på danske MEP’ers spørgsmål

Svar fra Kommissionen på danske MEP’ers spørgsmål

–

relevant for Miljø- og Fødevareudvalget

Spg: 8/6

Svar: 4/8

Nikolaj Villumsen

(GUE/NGL)

Jord til bord-strategien: ude-

lukkelse af foranstaltninger

vedvarende kød og mejeri-

varer fra den endelige køre-

plan

Har Kommissionen erstattet udsag-

net om, at den "vil foreslå at holde

op med at stimulere kødproduktion

eller kødforbrug" med "Hvad kød

angår bør gennemgangen fokusere

på, hvordan EU kan anvende sit pro-

gram for salgsfremstød til at støtte

de mest bæredygtige, kulstofeffek-

tive metoder til husdyrproduktion"?

Har Kommissionen udskiftet "min-

dre kød" med "mindre rødt og forar-

bejdet kød" i sætningen: "En æn-

dring af kosten i retning af en mere

plantebaseret kost og mindre kød vil

ikke blot mindske risikoen for livs-

truende sygdomme såsom kræft,

men også mindske indvirkningen på

miljøet"?

I teksten til den strategi, som kollegiet har vedtaget, angiver

Kommissionen, at den agter at gennemgå sine programmer for

promovering af landbrugsprodukter med henblik på at vurdere,

hvordan salgsfremmende instrumenter bedst kan anvendes til

at gøre forbrugerne mere interesserede i at vælge mere bære-

dygtigt producerede fødevarer. Hvad angår kød bør gennem-

gangen fokusere på, hvordan EU kan bruge sit program for

salgsfremstød til at støtte de mest bæredygtige, CO2-effektive

metoder til husdyrproduktion.

Strategien følger ernæringsmæssige retningslinjer, som ikke

udelukker indtagelse af kød, men anbefaler forbrugerne at spise

mindre rødt og forarbejdet kød som led i en afbalanceret kost

og i overensstemmelse med kostanbefalinger.

I strategien angives det, at Kommissionen vil overveje mulig-

heden for at foreslå en udvidelse af ordningen for obligatorisk

mærkning med oprindelsesland eller oprindelsesangivelse til at

omfatte visse yderligere produkter. Beslutningen om, hvilke

produkter denne eventuelle udvidelse vil finde anvendelse på,

Har Kommissionen udelukket at ud- vil blive truffet på grundlag af en grundig vurdering af virknin-

vide kravet om oprindelsesmærk- gerne af de forskellige muligheder, herunder virkningerne for

ning på emballagens forside til det indre marked.

mælk og til mælk og kød anvendt

som ingredienser?

Spg: 1/7

Svar: 21/8

Niels Fuglsang

(S&D)

Jord til bord-strategien: dy-

revelfærd

Mener Kommissionen, at fremskridt

på dyrevelfærdsområdet er et vigtigt

element i den europæiske grønne

pagt?

Jord til bord-og biodiversitetsstrategierne viser, at Kommissio-

nen er fast besluttet på at opfylde målene i den europæiske

grønne pagt og dagsordenen for bæredygtig udvikling. Dyre-

velfærd, som er en central del af en bæredygtig husdyrproduk-

tion, er et vigtigt element i jord til bord-strategien.

Har Kommissionen udviklet en ar-

bejdsplan med hensyn til revision af Kommissionen har iværksat processen med at revidere lovgiv-

ningen om dyrevelfærd for at bringe den i overensstemmelse

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 36: Oversigt over svar fra Kommissionen på danske MEP’ers spørgsmål

Svar fra Kommissionen på danske MEP’ers spørgsmål

–

relevant for Miljø- og Fødevareudvalget

den gældende dyrevelfærdslovgiv-

ning, herunder vedrørende transport

af dyr, og med hensyn til udvikling

af et dyrevelfærdsmærke?

Hvilke konkrete ressourcer er der

stillet til rådighed til at udvikle de

planer, der er skitseret i fra jord til

bord-strategien for så vidt angår de

emner, som er omtalt i spørgsmål 2

ovenfor?

med den seneste videnskabelige dokumentation, udvide dens

anvendelsesområde, gøre den lettere at håndhæve og i sidste

ende sikre et højere dyrevelfærdsniveau. Det første trin, evalu-

eringen af lovgivningen, startede med offentliggørelsen af kø-

replanen i maj 2020. Den vil blive afsluttet med et arbejdsdo-

kument i begyndelsen af 2022. Hvis der er behov for det, for-

ventes Kommissionen at vedtage lovgivningsmæssige forslag

inden udgangen af 2023. Inden for rammerne af EU-platformen

for dyrevelfærd har Kommissionen nedsat en undergruppe ved-

rørende dyrevelfærdsmærkning, so skal bistå Kommissionens

tjenestegrene med at indsamle data og synspunkter om dette

emne.

Kommissionen prioriterer aktiviteterne til gennemførelse af

jord til bord-strategien, og dette omfatter revisionen af dyrevel-

færdslovgivningen. Derfor vil Kommissionen med passende fi-

nansielle midler støtte en række undersøgelser for at evaluere

den nuværende lovgivning og analysere mulighederne for dy-

revelfærdsmærkning. Desuden er to pilotprojekter i deres ind-

ledende faser: det ene om bedste praksis for alternative ægpro-

duktionssystemer og det andet om malkekvægs velfærd, herun-

der kalve af malkekvæg og udtjente dyr.

Inden for rammerne af delt forvaltning er medlemsstaterne an-

svarlige for betalinger til landbrugere og er forpligtet til at or-

ganisere betalingsplanen, samtidig med at de sikrer forudgå-

ende kontrol af støtteberettigelsesbetingelserne. Medlemssta-

terne skal foretage betalingerne til landbrugerne mellem den

1. december i det pågældende ansøgningsår og den 30. juni i

det følgende kalenderår. De kan også udbetale forskud.

Spg: 20/7

Svar: 27/8

Asger Christensen

(Renew Europe)

Frist for udbetaling af areal-

støtteordninger under EU’s

landbrugspolitik

Kan Kommissionen redegøre for,

hvilke bestemmelser i EU-lovgiv-

ningen der sikrer landmandens rets-

sikkerhed og stiller garanti for, at

støtten bliver udbetalt inden den 30.

juni?

Kan Kommissionen redegøre for,

hvilke rettigheder landmanden har, Kommissionen griber ikke ind i forbindelse med forhold mel-

hvis de nationale udbetalingsorg- lem landbrugere og medlemsstaternes myndigheder under delt

aner ikke overholder denne frist, og forvaltning. Den kontrollerer overholdelsen af betalingsfrister

om nationalstaterne kan blive stillet

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 36: Oversigt over svar fra Kommissionen på danske MEP’ers spørgsmål

Svar fra Kommissionen på danske MEP’ers spørgsmål

–

relevant for Miljø- og Fødevareudvalget

økonomisk til ansvar, såfremt de på medlemsstatsniveau, når der godtgøres udgifter, som de be-

først udbetaler støtten efter den 30. rørte medlemsstater har afholdt. Hvis medlemsstaterne først be-

juni?

taler landbrugerne efter den 30. juni, mindskes den godtgørelse,

som udbetales af Kommissionen, af de tilsvarende udgifter

Kan Kommissionen oplyse, om gradvist, og i sidste ende kan udgifterne ikke finansieres af Uni-

landmanden kan kræve rentekom- onen. Det er derfor i medlemsstaternes interesse at overholde

pensation, hvis vedkommende ikke betalingsfristerne og træffe alle nødvendige foranstaltninger

får udbetalt den berettigede støtte in- med henblik på at yde betalingerne korrekt og rettidigt.

den den 30. juni?

Det er Kommissionens erfaring, at der ikke er noget systemisk

problem med forsinkelser i betalingerne fra medlemsstaterne.

Normalt bogføres ca. 98 % af de beløb, der er til rådighed for

direkte betalinger, i juni.

EU-lovgivningen fastsætter ingen kompensation til landbru-

gere for potentielle forsinkelser i betalinger. Dette berører ikke

bestemmelser om sådan kompensation i national ret.