Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 359
Offentligt
2338334_0001.png
National handlingsplan for produktion,
forarbejdning og markedsføring af planter
til human konsum
Målet med en indsatsplan for plantebaserede fødevarer er, at
Danmark bliver foregangsland inden for udvikling,
produktion og afsætning af plantebaserede fødevarer.
For at Danmark kan blive et foregangsland inden for udvikling,
produktion og afsætning af plantebaserede fødevarer foreslås det, at
visionære politikere og partier nedsætter en arbejdsgruppe for området.
Denne bør bestå af førende eksperter for området,
orskere, GTS’er,
landmænd og erhvervsfolk, der kan udarbejde anbefalinger til fremme
af produktionen af plantebaserede fødevarer. Dette dokument skal ses
som et bud på mål og anbefalinger til Danmark som en stærk
plantenation, men det bør suppleres af anbefalinger og handlingsplaner
for den foreslåede arbejdsgruppe.
Markedet for plantebaserede fødevarer er i stærk stigning både i
Danmark og i eksportmarkeder. Det globale marked for plantebaserede
fødevarer er voksende. Det viser en ny global markedsanalyse med en
forventet årlig vækstrate i omsætningen på ca. 12 pct. fra 2020-2027
1
og
andre analyser peger på en årlig vækstrate på 35 pct. i vestlige lande
2
.
En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet peger på, at næsten 1/3 af os
danskere har skåret ned på kødet
3
.
Alt imens, at markedet er i vækst, er der udfordringer i produktions- og
forarbejdningskæden af plantebaserede fødevarer blandt andet
grundet et for lavt dansk råvaregrundlag og en lille forarbejdning af
planter i Danmark. Det vurderes derfor i tråd med anbefalingerne fra
L&F, Dansk Vegetarisk Forening og Tænketanken Frej
4
, at
hovedindsatsen skal ligge på at øge værdikæden i produktion og
forarbejdning af plantebaserede fødevarer. En forudsætning for, at
strategien skal lykkedes er, at lønsomheden i indenlandsk planteavl
styrkes.
1
2
plantebaserede-foedevarer.pdf (squarespace.com)
"Markedet for plantebaserede alternativer til kød boomer, og dansk landbrug skal med
på bølgen" | JA Aktuelt
3
Næsten en tredjedel af danskerne har skåret ned på kødet i kosten (au.dk)
4
plantebaserede-foedevarer.pdf (squarespace.com)
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 359: Henvendelse af 15/2-21 fra Tænketanken Frej om forslag til national strategi for planter til human konsum
2338334_0002.png
Målsætninger
1.
Danske virksomheder, der sælger plantebaserede produkter,
skal få deres proteinafgrøder fra danske råvarer, og de skal
være forarbejdet i Danmark
Kræver: Øget samarbejde i værdikæden
Det er svært at skaffe danske råvarer til produktion og
forarbejdning af plantebaserede fødevarer. Der skal derfor mål
om at øge andelen af proteinafgrøder på danske marker og
forædle nye afgrøder, der matcher markedets efterspørgsel.
Mange proteinafgrøder er i dag forædlet med det formål at blive
brugt til foder, hvilket betyder at næringsprofilen potentielt skal
justeres vha. forædling for at udnytte det fulde potentiale af
proteinafgrøderne til human konsum.
Der mangler adgang til pilotskalaanlæg og testfaciliteter samt
kommercielle produktionsanlæg i fuld skala. Der bør være et mål
om, at forarbejdning og produktion af plantebaserede fødevarer
sker i Danmark. Dette bør suppleres af midler til
investeringsstøtte til arealer, bedrifter og
forarbejdningsmaskiner, der fokuserer på human konsum.
2.
Landbrugsjord omlægges til proteinafgrøder til human
konsum inden 2025
Der bør være et mål om, at 100.000-250.000 ha yderligere
omlægges til proteinafgrøder til human konsum inden 2025. Dette
kan drives ved f.eks. at målrette støtte til landmænd, der dyrker
proteinafgrøder direkte til human konsum og investeringer i
forarbejdning af afgrøderne. F.eks. kan hovedparten af
landdistriktsmidlerne, der anvendes til investeringsstøtte målrettes
planteavlen frem for husdyrproduktionen. Det skal både være til
teknologiudvikling i marken, investering i ny teknologi i marken
men også investeringsstøtte til primær forarbejdning af råvaren.
Forbehold: Dette må ikke gå ud over den eksisterende
foderproduktion - hvis produktion skubbes til andre lande, hvor
det kræver mere areal, risikeres der at der netto udledes flere
drivhusgasser fra den samlede landbrugsproduktion end
udgangspunktet.
Dyrkning af danske proteinafgrøder til human konsum vil
derudover føre til en samlet lidt lavere biomasse- og
bioenergiproduktion i form af mindre halmproduktion fra
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 359: Henvendelse af 15/2-21 fra Tænketanken Frej om forslag til national strategi for planter til human konsum
2338334_0003.png
kornafgrøder
5
. Dette kan eksempelvis udlignes ved at have et
fortsat fokus på mere effektiv biomasseproduktion på samme
areal, såsom græsprotein, der kan sikre både store biomasse- og
proteinudbytter. Arealet på 100.000-250.000 er dermed
forbundet med stor usikkerhed og bør undersøges nærmere.
3.
Inden 2025 er der etableret et forskningscenter på tværs af
forskningsinstitutioner og -discipliner alene med fokus på
fremme af plantebaserede fødevarer inden 2025
Forskning og udvikling udgør et centralt fundament for
videreudviklingen af den plantebaserede sektor, da denne sektor
og marked er i sin spæde opstart. En stigning af produktionen af
plantebaserede fødevarer kræver en betydelig stigning i
forskningsreserven til midler henvendt plantebaseret forskning. Et
nyt forskningscenter vil kunne drive forskningen på området,
ligesom man gjorde det med økologien med etablering af
Økologisk Jordbrugs forskningscenter på Foulum.
4.
50 pct af de offentlige arealer dyrkes der proteinafgrøder til
human konsum
Staten ejer ca. 55.000 ha landbrugsjord. Egne og bortforpagtede
arealer bør være bannerførere i satsningen på flere
proteinafgrøder til human konsum. Der bør indsættes et mål, om
at inden 2025 vil halvdelen af landbrugsjorden være dyrket med
proteinafgrøder til human konsum. For at sikre varierede
sædskifter vil dette kræve samarbejde med forskere om, at få
målet realiseret (f.eks. kan ærter kun dyrkes hvert 5 år). Dette
kræver, at der indgås samarbejdsaftaler om forarbejdning og
aftagning af afgrøderne med private parter. Det foreslås, at der
indkaldes til workshop med interesserede om dette
5.
En fordobling af nye danskproducerede og forarbejdede
plantebaserede fødevarer inden 2025
Det giver forbrugerne et større udvalg samt skaber vækst i
landbruget for flere plantebaserede producenter. De nye
produkter kan også målrettes særlige eksportmarkeder og
dermed styrke eksportindtjeningen. Produktudvikling er dyrt
–
særligt for mindre virksomheder. Derfor igangsættes en ny
indsats med tilskud til udviklingen af plantebaserede produkter,
hvor der gives prioritet til virksomheder, der har en bred
5
Gylling, M., & Hermansen, J. (2018). Kvantificering af forventede fremtidige
proteinmarkeder og kortlægning af potentialer i forskellige nye proteinkilder, (2018), 59.
Retrieved from
www.ifro.ku.dk/publikationer/ifro_serier/udredninger/
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 359: Henvendelse af 15/2-21 fra Tænketanken Frej om forslag til national strategi for planter til human konsum
2338334_0004.png
ejerkreds på tværs af værdikæden. Netop i forbindelse med
produktudviklingen kan virksomhederne have behov for at købe
nye teknologiske løsninger, eksempelvis inden for forarbejdning,
afskalning og pakning. Derfor vil vi give virksomhederne
mulighed for at få tilskud til investeringen. Der bør afsættes
midler til støtte af dette.
6.
Det bør være et mål, at de offentlige køkkener inden 2025
lever op til de nye kostråd og reducerer deres CO2-udledning
med 25 pct. (et forslag Concito også har).
Med ca. en halv million måltider dagligt har det offentlige køkken
en vigtig rolle i forhold til at drive et nyt marked med mere
klimavenlig og sunde fødevarer. Ligeledes kan det offentlige være
inspiration til ændrede madvaner og kultur i private hjem. En
omstilling af de offentlige køkkener til at leve op til de nye kostråd
vil øge efterspørgslen og derfor øge omstillingen til produktion og
forarbejdning af flere plantebaserede fødevarer
–
særligt hvis det
kobles til et fokus på lokale råvarer.
Det bør være et mål, at de offentlige køkkener inden 2025 lever
op til de nye kostråd og reducerer deres CO2-udledning med 25
pct (et forslag Concito også har)
7.
Vækst i eksporten af plantebaserede fødevarer
Det danske marked er for lille til at drive en stor omlægning af
landbrugsjord til dyrkning af proteinafgrøder til human konsum
alene. Derfor skal eksportindsatsen og markedsføringen af
eksisterende planteprodukter og ingredienser øges. Der bør i
samarbejde med erhvervet udarbejdes en samlet eksportstrategi
og en prioriteringsplan for indsatsen, der skal fokusere på at
fremme produkter, hvor produktion og forarbejdning i højest
muligt omfang er sket i Danmark. Der bør gives gratis
eksporthjælp fra ambassader til virksomheder inden for
plantebaserede fødevarer til mennesker.
8.
Ny maddannelse efter klimakostråd
Det bør være et mål at folkeskoler, erhvervsuddannelser og
ungdomsuddannelser får læring i de nye klimakostråd, ligesom
anbefalinger til børn og unge opdateres, så det er nemmere at
spise ernæringsrigtigt og plantebaseret. Der skal mere læring i,
hvordan man tilbereder flere plantebaserede fødevarer.
9.
Fordobling af omsætningen for plantebaserede fødevarer til
mennesker
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 359: Henvendelse af 15/2-21 fra Tænketanken Frej om forslag til national strategi for planter til human konsum
2338334_0005.png
Der bør være målrettet støtte til markedsføring, forarbejdning og
kvalitetssikring af nye plantebaserede fødevarer
Det er vigtigt, at Danmarks styrkeposition som høj
fødevaresikkerhed, kvalitet og bæredygtighed er i fokus, når der
udvikles nye plantebaserede produkter.
Der bør laves en pulje, der fremmer markedsføringen af
plantebaserede fødevarer
–
ligesom der er en
’økolo i remmeordnin ’. Puljen til økolo i remme var 8 mio. kr. i
2012-15. Det samme niveau bør en plantefremmeordning have.