Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 359
Offentligt
2338332_0001.png
National strategi for planter
Anmodning om foretræde for miljø- og fødevareudvalget vedr.
forslag til national strategi for planter i forbindelse med
klimaforhandlingerne på landbrugsområdet
Klimaforhandlingerne på landbrugsområdet er skudt i gang og mange
initiativer, der skal sikre en klimareduktion er præsenteret.
I Frej ønsker vi, at der ikke alene igangsættes projekter, der mindsker
landbrugsproduktionen, men at der også sættes fokus på initiativer, der
kan øge værdien af dansk landbrug, samtidig med at produktionen
bliver mere bæredygtig og klimavenlig.
I den sammenhæng har Tænketanken Frej sammen med Dansk
Vegetarisk Forening og Landbrug & Fødevarer udgivet en forsknings-
og udviklingsstrategi, der skal gøre Danmark frontrunnere inden for
plantebaserede fødevarer.
Vi mener imidlertid, at der er behov for en endnu større politisk indsats
end det. Derfor har vi med indsigter fra landbruget og det
omkringliggende erhverv udarbejdet et konkret forslag til
en national
strategi for planter til mennesker.
Det forslag vil vi gerne præsentere
for miljø- og fødevareudvalget i forbindelse med
klimaforhandlinger
for landbrugs- og fødevaresektoren.
Hvem er Frej
Tænketanken Frej arbejder for at skabe et mere bæredygtigt
fødevaredanmark gennem samarbejde og dialog mellem producenter
og forbrugere. Vi har omkring 100 frivillige, et
mindre sekretariat
med
10 ansatte, et
advisory board
med de vigtigste aktører i
fødevaredanmark og
partnerskaber
med store som små virksomheder.
Frej sad med i regeringens klimapartnerskab for landbrugs- og
fødevaresektoren.