Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 358
Offentligt
2338599_0001.png
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
Spørgsmål
”
Vil ministeren ændre Miljøstyrelsens
opgørelsesmetode, hvor man indberetter, at 15 pct.
af det danske landareal er omfattet af en eller anden
form for beskyttelse, og at 8,5 pct.
heraf er udpeget som beskyttet natur efter EU's
særlige Natura 2000-regler til trods for, at
arealerne inkluderer dyrkede marker, som er
intensivt landbrug? Der henvises til artiklen
”Detektor: Der ligger mindst 49.000 marker i
Danmarks ’beskyttede’ naturområder
- Det
svarer til en tredjedel af de danske Natura 2000-
områder. Dansk naturbeskyttelse halter
bagefter, mener
eksperter”, dr.dk, den 20. oktober
2020 (https://www.dr.dk/nyheder/detektor/
detektor-der-ligger-mindst-49000-marker-i-
danmarks-beskyttede-naturomraader
).
”
Svar
Tak for spørgsmålet.
Mange rapporter viser, at naturen er i krise. Det
handler vi på herhjemme, og det skal der handles på
i EU. Noget af det, vi kommer til se nærmere på, er,
hvordan vi generelt beskytter naturen bedre.
Dansk natur findes i mange større og mindre
områder. Områderne er beskyttede efter forskellige
regelsæt fra landsdækkende generel regulering som
f.eks. §3-beskyttelsen og til specifikke forhold på
1
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 358: Ministerens talepapir fra samrådet 10/2-21 om Miljøstyrelsens opgørelsesmetoder
2338599_0002.png
TALEPAPIR
konkrete arealer som f.eks. fredninger og
vildtreservater.
I den opgørelse af beskyttet natur på land, som er
genstand for dagens samråd, indgår §3-beskyttede
arealer, fredninger med natur som formål og Natura
2000-områder.
§3-beskyttelse
Den generelle beskyttelse af bestemte naturtyper
har siden naturfredningsloven i 1972 gradvist
udviklet sig til den §3-beskyttelse, vi kender i dag.
Naturbeskyttelseslovens §3 beskytter bestemte
naturarealer
–
som f.eks. enge og heder– mod
tilstandsændringer. §3-beskyttelsen er generel og
gælder, uanset hvor i landet arealerne ligger.
Fredninger
Den første naturfredningslov fra 1917 introducerede
fredninger som juridisk redskab. En fredning er en
konkret regulering, der f.eks. kan fastsætte
bestemmelser om at bevare og forbedre et afgrænset
areal med natur- eller kulturhistoriske værdier. Det
er kun fredninger med naturformål, som indgår i
Miljøstyrelsens opgørelse.
Natura 2000
Natura 2000-områder er fællesbetegnelsen for
udpegninger
efter EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv fra
1979 og habitatdirektiv fra 1992. Udpegning og
regulering af områderne er sket i flere omgange
2
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 358: Ministerens talepapir fra samrådet 10/2-21 om Miljøstyrelsens opgørelsesmetoder
2338599_0003.png
TALEPAPIR
siden 1994. Områderne er udpeget efter
naturdirektivernes retningslinjer og er oftest større
og sammenhængende arealer, der har til formål at
beskytte europæisk truede og karakteristiske
naturtyper og arter.
Der indgår i Danmark - som i andre EU-lande - bl.a.
landbrugsarealer i områderne, og de kan have
karakter af opdyrkede marker og permanente
græsarealer mellem fragmenterede
naturforekomster. Nogle af landbrugsarealerne har
betydning for trækfugle og jordrugende fugle, som vi
også er forpligtede til at beskytte. Derudover kan
arealerne være levested for padder eller fungere som
buffer om sårbar natur.
Ca. halvdelen af Natura 2000-arealet er §3-beskyttet
eller naturfredet. De øvrige arealer kan være
naturarealer som f.eks. klitter, strande og skove. Det
kan også være landbrugsarealer med permanent
græs, under genopretning og egentlige dyrkede
arealer, eller det kan være veje, huse og anden
infrastruktur.
Alle arealer indenfor Natura 2000-områderne, også
intensive jordbrugsarealer, veje og bebyggelser, er
omfattet af naturdirektivernes særlige regler. Der
ikke kan igangsættes aktiviteter, som vil skade den
natur, et område skal beskytte. Det betyder f.eks., at
man skal anmelde aktiviteter, som kan forringe
fuglenes levesteder, eller som kan fjerne arealer med
3
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 358: Ministerens talepapir fra samrådet 10/2-21 om Miljøstyrelsens opgørelsesmetoder
2338599_0004.png
TALEPAPIR
naturværdi, der ikke på anden vis er beskyttede. Det
kan f.eks. være visse skovområder og græsarealer.
Samlet betegnelse
Sagen er, at der i Miljøstyrelsens opgørelse er
medtaget arealer omfattet af tre forskellige regelsæt,
der bidrager til at beskytte naturen. Som nævnt er
det §3-beskyttede arealer, fredninger med natur
som formål og Natura 2000-områder.
Det er rigtigt, at der inden for Natura 2000-
områderne findes arealer, der har begrænset eller
ingen naturværdi. Det hænger sammen med, at
områderne skal være større og sammenhængende,
og dansk natur ofte ligger i mosaik i landskabet.
Begrebet
”beskyttet natur”
er ikke dækkende som
samlebetegnelse. Begrebsanvendelsen skal være
mere præcis.
”Beskyttede
arealer” en mere korrekt terminologi.
Det svarer bedre til den engelske betegnelse
”protected
areas”, som EU-direktiverne anvender
om f.eks. Natura 2000-områder. Det er også den
sprogbrug, der findes i EU-Kommissionens
biodiversitetsstrategi i målet om 30% beskyttede
arealer, heraf en tredjedel strengt beskyttede.
I den sammenhæng vil jeg gøre opmærksom på, at
Natura 2000-områderne og kvaliteten af naturen
heri er et vigtigt element i EU-Kommissionens
biodiversitetsstrategi og delmålene frem mod 2030.
4
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 358: Ministerens talepapir fra samrådet 10/2-21 om Miljøstyrelsens opgørelsesmetoder
2338599_0005.png
TALEPAPIR
Udpegning og forvaltning af Natura 2000-
områderne har også en betydning for beskyttelse og
forbedring af nogle af de mest værdifulde
naturområder i Danmark. Der findes 257 Natura
2000-områder fordelt i hele landet, til lands og til
vands. For hvert område udarbejdes hvert 6. år en
basisanalyse, der kortlægger direktivnaturen,
vurderer naturtilstanden og foretager en foreløbig
vurdering af trusler mod naturtilstanden.
På grundlag af basisanalysen udarbejdes en Natura
2000-plan, der følger direktivernes krav om for
hvert område at fastsætte bevaringsmål og
igangsætte de nødvendige indsatser til gavn for
naturtyper og arter omfattet af direktiverne.
Regeringen er i gang med at forberede nye Natura
2000-planer. Planer, der skal i høring i foråret 2021,
og som sætter rammerne for indsatsen i områderne i
2022-2027. Ligesom vi også skal i gang med
arbejdet med at gøre EU’s biodiversitetsstrategi til
virkelighed, hvor Danmark har støttet EU-målene
om 30 procent beskyttede områder på land og på
havet og 10 procent strengt beskyttet.
Afrunding
Verdens natur og den danske natur er i krise, og der
skal handling til. Vilkårene for naturen skal
forbedres mærkbart, og der skal gives plads til
vildere natur, både i Danmark, i EU og globalt.
5
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 358: Ministerens talepapir fra samrådet 10/2-21 om Miljøstyrelsens opgørelsesmetoder
2338599_0006.png
TALEPAPIR
Regeringen har allerede taget flere initiativer, der
bidrager til at forbedre den natur, vi har beskyttet,
og til at give plads til vildere og mere
sammenhængende natur.
Sammen med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og
Alternativet har vi netop aftalt en natur- og
biodiversitetspakke med et historisk løft til naturen.
Med de afsatte midler kan vi skønsmæssigt etablere
13 nye naturnationalparker, så der i alt er 15
naturnationalparker, og vi kan udlægge mere urørt
skov, så der i alt vil være knap 75.000 ha urørt skov,
hvor der er plads og rum til, at naturen kan være
mere fri og i højere grad udvikle sig på egne
præmisser.
Derudover har vi aftalt at igangsætte indsatser for
havmiljøet, etablere et biodiversitetsråd og lave en
strategi for forvaltning af truede arter. Endelig vil vi
igangsætte en gennemgang af den eksisterende
lovgivning på natur- og biodiversitetsområdet mhp.
at understøtte hensigtsmæssige rammer for
realiseringen af natur- og biodiversitetspakken samt
klare rammer for den fortsatte udvikling af naturen
og biodiversiteten i Danmark.
Regeringen har også taget initiativ til et forbud mod
sprøjtning, gødskning og omlægning af §3-
beskyttede arealer. Forbuddet betyder, at der vil
komme flere blomstrende planter i engene og med
dem flere græshopper, sommerfugle og andre
insekter. Initiativet vil berøre ca. 37.000 ha
beskyttet natur - et areal svarende til Mors.
6
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 358: Ministerens talepapir fra samrådet 10/2-21 om Miljøstyrelsens opgørelsesmetoder
2338599_0007.png
TALEPAPIR
Regeringen har endvidere afsat 2,7 milliarder til at
udtage landbrugsjord frem mod 2030 og 100 mio.
kr. til en klima-skovfond.
7