Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 354
Offentligt
2338365_0001.png
LÆG TIL
OP
D E BAT
Fosfor i et
bæredygtigt landbrug
Rådet for Grøn Omstilling 2021
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 354: Henvendelse af 19/2-21 fra Rådet for Grøn Omstilling, scenarie om fremtidens landbrug med fokus på fosfor - politiske anbefalinger
2338365_0002.png
Fosfor i et bæredygtigt landbrug
1. udgave februar 2021
ISBN: 978-87-93630-19-2
Tekst: Leif Bach Jørgensen, Annika Lund Gade,
Christian Ege, Therese Holter og My Lyhne,
Rådet for Grøn Omstilling.
Design: FJORD Visuel kommunikation
Fotos/illustrationer: Forside- og bagsidefoto: Annika Lund Gade, s. 5: Økologisk Landsforening, s. 6-7:
Batavia Media/Jon Kabell, s. 8: Postwork Videoproduktion, s. 9: Jesper Fog-Petersen, Økologisk landsforening,
s. 10: Erik Fog, SEGES, s. 11: RGO, s.13: Økologisk Landsforening, s. 16: AquaGreen, s. 17: Økologisk
Landsforening, s. 17: Hufton+Crow, s. 19, 20, 21: Økologisk Landsforening
Udgivet af: Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3. sal
1208 København K
Tlf.: 33 15 09 77
www.rgo.dk
[email protected]
CVR 15428376
Rådet for Grøn Omstilling er en uafhængig miljøorganisation, der arbejder for at fremme en grøn og
bæredygtig omstilling af samfundet. Det gør vi ved at skabe og formidle viden om grønne løsninger og
ved at påvirke politikere, virksomheder og borgere til at træffe grønne valg.
Projekt Fremtidens Landbrug
ser på mulighederne for
en bæredygtig udvikling af dansk landbrug frem mod år
2050.
Projektet er støttet af VELUX FONDEN. Første del af pro-
jektet forløb i perioden 2012 – 2016. Fremtidens landbrug
2.0 – fosfor-projektet har kørt frem til februar 2021.
Dette hæfte præsenterer fosfor-scenariet og sætter viden
og resultater fra fosfor-projektet til debat. Hæftet ligger
således i forlængelse af hæftet ’På
vej mod et bære-
dygtigt landbrug’
fra januar 2016, som præsenterede de
første 4 scenarier og resultater fra første del af projektet.
Alle udgivelser fra projektet kan findes på
www.fremtidenslandbrug.dk
Rådet for Grøn Omstilling står alene til ansvar for udgi-
velsen af dette hæfte. Involverede forskere fra universi-
teterne kan ikke stilles til ansvar for scenariet, politiske
holdninger og anbefalinger, som indgår i hæftet.
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 354: Henvendelse af 19/2-21 fra Rådet for Grøn Omstilling, scenarie om fremtidens landbrug med fokus på fosfor - politiske anbefalinger
2338365_0003.png
Indhold
SCENARIER VISER VEJEN FOR FREMTIDENS LANDBRUG
FOSFOR – RESSOURCEKNAPHED OG FORURENING
FOSFORSCENARIET
NYE PRODUKTIONSMODELLER
NY ANVENDELSE AF LANDBRUGSAREALET
FOSFOR OG HUSDYR I LANDBRUGET
ØKONOMI OG BESKÆFTIGELSE
FOSFOR FRA BYERNE
POLITISKE VIRKEMIDLER
FORSLAG TIL KLIMAHANDLINGSPLANEN
LÆS MERE OM FREMTIDENS LANDBRUG
4
6
8
10
12
14
15
16
18
22
23
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 354: Henvendelse af 19/2-21 fra Rådet for Grøn Omstilling, scenarie om fremtidens landbrug med fokus på fosfor - politiske anbefalinger
2338365_0004.png
Scenarier viser vejen
for fremtidens landbrug
RÅDET FOR GRØN OMSTILLING
, tidligere Det Økologi-
ske Råd, fremlagde i 2016 fire scenarier for fremtidens
bæredygtige landbrug. Scenarierne var udviklet i samar-
bejde med forskere fra Institut for Fødevare- og ressour-
ceøkonomi, KU, og fra Institut for Agroøkologi, AU. Med
hver deres særlige fokus udspændte de et rum, inden for
hvilket de bæredygtige løsninger kan findes.
De 4 scenarier var:
1. GRØN VÆKST
– med fokus på næringsstoffer, kli-
magasser og pesticider
2. BY OG LAND
– handler især om lokal produktion,
forarbejdning og afsætning og om sammenhæng
mellem land og by
3. DET BIOBASEREDE LANDBRUG
– om et land-
brug som leverer fødevarer, energi og fornybare
materialer, om recirkulering og effektiv udnyttelse af
ressourcer
4. EN RIG NATUR
– med særlig fokus på biodiversitet og
plads til naturen
Der har været – og er fortsat – stor interesse for Fremti-
dens Landbrug-scenarierne. Derfor har Rådet for Grøn
Omstilling arbejdet videre med tankerne om at skabe
helhedsløsninger og synergier til at løse landbrugets mas-
sive udfordringer.
FOSFOR-SCENARIET
er det nye femte scenarie. Her for-
søger vi i endnu højere grad at favne helheden med nye,
spændende udviklingsveje og forretningspotentialer, som
kan skabe fornyet økonomi og beskæftigelse i landbrugs-
erhvervet. Fosforscenariet har på én gang fokus på land-
brugets særlige udfordring med reduktion af klimagasser,
lagring af kulstof og at mindske tab af næringsstoffer.
Fosfor (P) og kvælstof (N) indgår i kredsløb, både indenfor
landbrugets eget domæne mellem stalde og marker og
på samfundsplan mellem land og by. Massiv import af
mineralsk gødning og foder til den danske husdyrproduk-
tion betyder tab og ineffektiv udnyttelse af ressourcerne
samt manglende recirkulation. Vi kigger især på fosfor-
balancen – et paradoksalt forhold, som på samme tid
rummer et overforbrug af en begrænset ressource og bi-
drager til et massivt forureningsproblem i søer og fjorde.
Vi har igen opstillet en række målsætninger og virke-
midler med konkrete måltal for 2030 og 2050 – altså
med samme mål-år som i de første 4 scenarier, der blev
udviklet i Fremtidens Landbrug-projektet. Det giver god
mening med målsætninger for 2030, hvor både målene i
Vandrammedirektivet og 70% reduktionsmålsætningen
i klimaloven skal være nået. Samtidig er der brug for det
længere sigte til 2050, fordi udfordringen med at skabe
reel balance i erhvervet kræver udvikling af nye teknolo-
gier og en lang og vedholdende politisk indsats.
4
FOSFOR I ET BÆREDYGTIGT LANDBRUG
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 354: Henvendelse af 19/2-21 fra Rådet for Grøn Omstilling, scenarie om fremtidens landbrug med fokus på fosfor - politiske anbefalinger
2338365_0005.png
RÅDET FOR GRØN OMSTILLING
vil pege på troværdige
VÆSENTLIGSTE FOSFORKILDER I RUNDE TAL I DK 2010
3%
4%
4% 1%
og effektive politiske handlemuligheder, som gør det mu-
ligt at skabe reel forandring og nå de store visioner.
Det er vores håb, at vores analyser og scenariet vil sætte
tanker i gang om nye bæredygtige veje for dansk land-
brug og inspirere til yderligere undersøgelser, mere dybt-
gående analyser og konkrete politikker og forandringer.
Du sidder med vores debathæfte. Her har vi udeladt
referencer og mellemregninger, så visioner og holdninger
får maksimal plads. Debathæftet bygger først og frem-
mest på vores scenarierapport: ’Fremtidens landbrug 2.0 –
Fosfor-scenariet’, men også på flere notater, som under-
bygger specifikke dele af scenariet. Se en beskrivelse af
output fra projektet på side 23 i hæftet. Alt materiale, inkl.
små animationsfilm med essensen fra de 5 scenarier, kan
ses på
www.fremtidenslandbrug.dk
Rådet for Grøn Omstillings arbejde med Fremtidens
Landbrug-scenarierne er finansieret af Velux-Fondene.
6%
Handelsgødning
19%
Husdyrgødning
63%
Spildevandsslam
Organiske rester inkl. kød og benmel
Andet
Affald fra industri
P fra såsæd
Husdyrgødning udgør næsten
2/3 af det danske fosfor-
kredsløb. Den næststørste del er handelsgødning med
knap 1/5.
Affaldet fra byerne udgør tilsammen under 15% af fosfor-
kredsløbet. Alligevel er det vigtigt, at fosforressourcerne
fra byer og industri recirkuleres så meget og så effektivt
som muligt. Selvom andelen i dag er lille, så er det al-
ligevel store mængder fosfor fra byerne, som i dag tabes
fra kredsløbet.
Så når vi skal kigge på tab af fosfor, skal vi rette øjnene
både mod landbruget og byerne.
FOSFOR I ET BÆREDYGTIGT LANDBRUG
5
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 354: Henvendelse af 19/2-21 fra Rådet for Grøn Omstilling, scenarie om fremtidens landbrug med fokus på fosfor - politiske anbefalinger
2338365_0006.png
Fosfor – ressourceknaphed
og forurening
VI ER DYBT
afhængige af grundstoffet
fosfor (P). Uden fosfor, intet liv. Danmark
importerer og spreder store mængder
fosforholdig gødning i det intensive
landbrug. Samtidig er fosfor en knap
ressource, og de fleste fosforminer ligger
desuden i ustabile og kontroversielle
områder som det af Marokko besatte
Vestsahara og i Rusland.
Paradokset er, at vi, samtidig med at fosfor
er en begrænset ressource, lader en del af
den fosfor, vi er så afhængig af, løbe ud
mellem fingrene på os. Planterne bruger en
del af den tildelte fosfor, men meget af det
ophobes og bindes tæt til jordpartiklerne,
og en stigende del forsvinder ud i vandmil-
jøet til stor skade for søer og fjorde.
plerende fosforregulering. Fra 2018 blev
der indført lofter for hvor meget fosfor,
der må spredes per hektar landbrugs-
jord, og der kom skærpede fosforlofter i
fosforfølsomme oplande med afvanding
til større søer.
Samtidig var der også en erkendelse af, at
vores viden om, hvordan tabet af fosfor
fra landbrugets marker finder sted, var
for spinkel. Der blev derfor igangsat en
række forskningsprojekter med fokus på
fosfor, herunder udarbejdelse af et kata-
log over virkemidler til at undgå, at land-
brugets fosfor kommer ud i vandmiljøet.
Og der blev lavet en fosforrisiko-kortlæg-
ning, som kortlagde tabsvejene for fosfor
fra landmændenes marker til vandløb og
søer, samt hvor i landet risikoen for
LAN
D
B
RUG
Der er brug for, at vi i højere grad tænker
i kredsløb og genbruger og recirkulerer
næringsstoffer. Det er svært at styre
fosforet på dets vej gennem kredsløbet,
men vi kan gøre det langt bedre end i dag.
I gennemsnit er der bundet 1.840 kg P/
ha i pløjelaget på de danske marker. Et
tal som fortsat er stigende, da der fortsat
spredes 5-7 kg fosfor mere på markerne
end der fjernes. Dette er selvfølgelig ikke
holdbart eller bæredygtigt.
ETS
KR
ED
SL
Ø
B
IMPORT
Foder
STALD
IMPORT
Handelsgødning
FOSFOR ER ET ALVORLIGT
FORURENINGSPROBLEM
Da Rådet for Grøn Omstilling slap
scenariearbejdet med vores debathæfte
i 2016 havde den borgerlige regering
lige vedtaget Landbrugspakken, som
lempede kvælstofindsatsen og åbnede op
for massive forringelser af vandmiljøet.
Dette tilbageskridt blev ikke accepte-
ret af EU-kommissionen, fordi det var
imod princippet om ’no back-sliding’.
Derfor stillede Kommissionen krav til, at
Regeringen skulle indføre en ny sup-
MARKER
BINDING TIL JORD
TAB TIL VANDMILJØ
6
FOSFOR I ET BÆREDYGTIGT LANDBRUG
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 354: Henvendelse af 19/2-21 fra Rådet for Grøn Omstilling, scenarie om fremtidens landbrug med fokus på fosfor - politiske anbefalinger
2338365_0007.png
fosfortab er størst. Begge dele er udar-
bejdet frem til 2020 af DCE under AU med
deltagelse af en lang række forskere med
forskellige specialer omkring fosfor.
Målet er at skabe et grundlag for en
målrettet regulering af fosfor, som er
mere præcis end de skærpede fosfor-
lofter. Kvælstofindsatsen fokuseres i
stigende omfang omkring en målrettet
indsats, som sætter ind der, hvor behovet
er størst. En sådan tilgang er sværere
for fosfor. Tabsvejene for kvælstof og
for fosfor er nemlig vidt forskellige.
Kvælstof er vandopløseligt og risikerer
udvaskning, hvis ikke der er planter som
kan optage kvælstoffet, når det er til
rådighed i rodzonen. Fosfor derimod vil
som oftest, hvis ikke den optages direkte
af voksende planter, kobles til jordens
fosforpulje, bundet til partikler eller
til organisk materiale og afhængigt af
indhold af jern og aluminiumforbindelser
og organisk materiale. Jo højere indhold
af fosfor, jo større risiko for udvaskning.
Tabet fra jorden kan ske via erosion,
overfladisk afstrømning, makroporer og
dræn samt fra våde lavbundsjorde.
FOSFOR ER EN BEGRÆNSET
RESSOURCE
Danmark importerer fosfor i form af
kunstgødning for at brødføde mange
munde, både indenlandsk og på eksport-
markederne. Men forskerne advarer om,
at vi på sigt kan tømme minerne for det
vigtige mineral. Samtidig er de resteren-
de forekomster i de Marokkanske miner
forurenede med Cadmium, som er et af
de mest giftige tungmetaller. Derfor kan
forekomster af fosfat med lavt cadmium-
indhold udtømmes langt hurtigere. I
2014 satte EU fosfor på listen over råstof-
fer, som vi risikerer at mangle (critical
raw materials) – og uden fosfor kan man
ikke brødføde et stigende befolkningstal
i Verden.
EU’s Cirkulær Økonomi-direktiv stiller
krav om langt mere recirkulering af res-
sourcer i hele samfundet. En del af vores
organiske affald fra byerne brændes i af-
faldsforbrændingsanlæg. I denne proces
bindes fosfor meget hårdt, og asken de-
poneres. Med det nye direktiv pålægges
kommunerne at indsamle kildesorteret
organisk affald fra husholdninger, ser
vicefag og industri. Det organiske affald
må ikke længere brændes – tværtimod
skal det nu recirkuleres, så næringsstof-
ferne kan komme tilbage til markerne og
igen være med til at skabe det nødven-
dige grundlag for ny plantevækst.
Rådet for Grøn Omstilling arbejder for,
at fokus i alle instanser rettes mod både
at forebygge forurening med fosfor og
begrænsning af tabet af den sparsom-
me ressource.
Det er f.eks. ikke nok kun at kigge på,
hvorledes det overskydende fosfor kan
tilbageholdes på markerne, så det ikke
forurener vandmiljøet. Vi skal også fore-
bygge fremtidigt tab ved at udnytte
ressourcen effektivt og ikke anvende
mere fosfor, end der er brug for.
Opfattelsen af både husdyrgødning,
spildevand og organisk affald fra byer
og industri skal ændres fra at være ’af-
fald’ til at være en værdifuld ressource
til planteavlen – en ressource som man
ikke bare skal skille sig af med billigst
muligt, men som også skal udnyttes så
præcist som muligt i forhold til planter-
nes behov.
FIGUR
FOSFORKREDSLØBET
IMPORT + EKSPORT
ANIMALSKE
FØDEVARER
Fødevarer
BYER OG FØDEVAREINDUSTRI
VEGETABILSKE
FØDEVARER
EV
AR
ORGANISK AFFALD
BY
E
O
R-
G
D
EI
ND
US
TR
I
ENS
K
R
E
D
S
B
FORBRÆNDINGSANLÆG
BIOGASANLÆG
RENSNINGSANLÆG
DEPONI
TAB TIL VANDMILJØ
FOSFOR I ET BÆREDYGTIGT LANDBRUG
7
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 354: Henvendelse af 19/2-21 fra Rådet for Grøn Omstilling, scenarie om fremtidens landbrug med fokus på fosfor - politiske anbefalinger
2338365_0008.png
Fosforscenariet
Biogas
Biogas
FOSFORSCENARIET ER RÅDET
for
Grøn Omstillings vision om fremtidens
bæredygtige landbrug, som sikrer ind-
tjeningsmuligheder og beskæftigelse i
landbruget og samtidig tager hånd om
problemerne med tab og forurening
med fosfor og kvælstof samt sikrer den
nødvendige reduktion af landbrugets
klimagasudledning.
Meget af den nuværende produktion
videreføres, med mere fokus på effektiv
udnyttelse af ressourcerne og reduktion
af forurening og klimabelastning. Men
scenariet åbner også op for nye afgrø-
FORTÆLLINGEN OM ’FOSFORSCENARIET’
Nøgleordet i landbruget
er nu ’balan-
ce’. Landbruget er kommet i balance
med de naturlige kredsløb: der tages
hånd om ressourcerne, om forurenin-
gen og om naturens tålegrænser, og
landbruget tjener fortsat penge.
Balancen er mulig fordi mindre jord
er under plov, der er færre husdyr,
og fosfor og andre næringsstoffer
recirkuleres med hjælp fra nye tekno-
logier.
Det meste af husdyrgødningen
behandles i dag i biogasanlæg. Men
også organisk affald fra hushold-
ningerne, rensningsanlæggene og
industrien opgraderes til værdifulde
gødningsstoffer i anlæggene. Ingen
organiske affaldsstrømme er læn-
gere dømt ude, men behandles i dag
enten i biogasanlæg eller i pyrolyse-
anlæg, som sikrer at den værdifulde
fosfor kan returneres til landbrugs-
jorden for igen at indgå i det store
kredsløb.
Der er færre dyr i landmændenes
stalde. En afgift på importeret foder
gør, at der nu kun er det antal dyr,
der kan dyrkes foder til i Danmark.
Selv høns og svin fodres nu med
dansk produceret protein fra græs og
bælgplanter, som erstatter importeret
sojafoder.
Med importstop af foder stoppede
langt det største input af nærings-
stoffer. Men også afgiften på fosfor
i kunstgødning har fået landmæn-
dene til langt overvejende at udnytte
danske næringsstofkilder, før de evt.
supplerer med importeret gødning.
En helt ny type planteavlsbedrifter
er nu udbredt. De har kløvergræsmar-
ker med i sædskiftet, som udnyttes
8
FOSFOR I ET BÆREDYGTIGT LANDBRUG
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 354: Henvendelse af 19/2-21 fra Rådet for Grøn Omstilling, scenarie om fremtidens landbrug med fokus på fosfor - politiske anbefalinger
2338365_0009.png
der, nye forretningspotentialer og nye
bedriftstyper. Det ser vi nærmere på over
de næste sider.
græs anvendes til biogasproduktion, og i
områder med kvægbrug kan en del også
anvendes til kvægfoder.
Rapsproduktionen er faldet, da der ikke
længere dyrkes raps til biodiesel, men
der dyrkes stadig raps på omkring 60.000
hektar til madolie og proteinrige rapska-
ger, hvoraf en del fermenteres og bruges
som foder til unge dyr, der har svært ved
at fordøje bælgsæd.
Desuden dyrkes en række nye protein-
afgrøder som lupiner, quinoa, hamp,
espersette, boghvede mv. som protein-
tilskud på mindre arealer.
DANSKE FODERKILDER
ERSTATTER SOJA-IMPORT
I fosforscenariet er soja-importen helt
udfaset og erstattet af danskproducerede
proteinafgrøder. Sojaen er især erstat-
tet af græsprotein og bælgsæd - særligt
hestebønner og ærter.
Der dyrkes i fosforscenariet bælgsæd på
over 100.000 hektar. Det har krævet en
målrettet indsats for at udvikle både nye
sorter, forbedre udbytter på kendte sor-
ter og udvikle nye dyrkningspraksisser,
der har gjort produktionen af bælgsæd
dyrkningssikker i det danske klima. Sam-
tidig har de dygtige, danske landmænd
taget bælgsæd til sig som et værdifuldt
bidrag til et sundt sædskifte.
Arealet med græs er også steget. Græs
i omdrift er steget med 50% ift i dag –
meget af det vil være kløvergræs, når der
er mindre husdyrgødning til rådighed og
handelsgødning er udfaset. Kløvergræs
indgår som en essentiel del af sædskiftet,
hvor det bidrager med en række effekter
som kulstoflagring og humusopbygning
i jorden, kvælstoffiksering og naturlig
bekæmpelse af ukrudt.
Samtidig er der udtaget ca 175.000 ha
fra omdrift, som typisk vil ligge med
vedvarende græs. Disse arealer kan have
primær fokus på natur og biodiversitet
eller på miljø og klima.
Hvor det er muligt, anvendes kløver-
græsset til produktion af græsprotein
– til erstatning af importeret sojapro-
tein. Biprodukter fra bioraffineringen af
FRA ANIMALSKE TIL
VEGETABILSKE PROTEINER
Arealet, hvor der dyrkes bælgfrugter til
konsum, er steget eksplosivt. De dyrkes
i fosforscenariet på over 60.000 hektar.
Der dyrkes især ærter og hestebønner,
der sælges til ingrediensvirksomheder
eller forarbejdes til teksturerede (’kød-
lignende’) proteiner og sælges videre
til fødevareproducenter. Her laves de
plantebaserede proteiner om til pålæg,
færdigretter og en lang række andre
produkter, som enten fungerer som
alternativer til kød eller som helt nye,
innovative planteprodukter, vi endnu
ikke kan forestille os. Bælgfrugter i ren
eller tekstureret form sælges også direkte
til forbrugere, som spiser mere og mere
plantebaseret kost.
Danmark har i fosforscenariet satset
massivt på udviklingen af de planteba-
serede fødevarer. Det stærke samarbejde
imellem fødevareerhvervet, forsknings-
institutioner, ingrediensvirksomheder
og biotech-branchen har gjort Danmark
til en vigtig spiller på det store inter-
nationale marked for plantebaserede
fødevarer, hvor til vi eksporterer både
produkter, ingredienser og teknologier af
høj værdi.
FLERE GRØNTSAGER, FRUGTER
OG BÆR
I fosforscenariet er arealet med frilands-
produktion af frugt og grønt fire-doblet.
Det samme er efterspørgslen på grund
af befolkningens overgang til en mere
plantebaseret kost baseret på lokale
råvarer efter sæson. Især varer med det
økologiske kvalitetsstempel er eftertrag-
tede, både på hjemmemarkedet og på
eksportmarkederne.
Selv om det samlede kornareal går
kraftigt ned, bliver der også brugt flere
kornafgrøder direkte til konsum, jf. an-
befalingerne i de officielle kostråd.
til udvinding af græsprotein, mens
restproduktet via biogasanlæg bliver
til energi samt gødning til markerne.
Før var biogasanlæggene bundet til
den gigantiske svineproduktion – nu er
de en uundværlig installation i de store
næringsstofkredsløb. Samtidig sikrer
biogassen brændstof til processer, som
vanskeligt har kunnet elektrificeres.
Eksport og forbrug af animalske fø-
devarer er reduceret. Nye plantebase-
rede fødevarer er vundet frem baseret
på ærter, hestebønner, grøntsager og
korn m.v.
Før blev op imod 80 % af landbrugs-
jorden brugt til at dyrke foder. I dag
dyrkes flere afgrøder direkte til men-
neskeføde – og mere græs til dyrene.
Det betyder store ændringer på mar-
kerne. Kornarealet er mere end halve-
ret. Majsen er væk. Rapsarealet er kun
1/3 af tidligere. Græsarealet er fordob-
let – både som vedvarende græs og
græsmarker i omdrift. Grundlaget er
skabt for en mere ekstensiv bedrifts-
form: græsmælks-produktionen.
Køerne lever her udelukkende af
græs. Biodiversitet, dyrevelfærd og
sundhed er i top. Ingen pesticider er
nødvendige – medicinregningerne er
uanseelige. Kulstof bindes i jorden, og
næringsstofferne udnyttes optimalt.
Økologisk dyrkning er blevet main-
stream – det kan ikke længere svare
sig at sprøjte. Et sundere sædskifte
sikrer, at ukrudtstrykket er reduce-
ret. Man udnytter de indenlandske
affaldsstrømme i stedet for at hente
kunstgødning ind – dermed er de
fleste så tæt på økologisk dyrkning,
så man lige så godt kan gå all in.
//
FOSFOR I ET BÆREDYGTIGT LANDBRUG
9
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 354: Henvendelse af 19/2-21 fra Rådet for Grøn Omstilling, scenarie om fremtidens landbrug med fokus på fosfor - politiske anbefalinger
2338365_0010.png
Nye produktionsmodeller
græsmælk, græsprotein og biogas
PÅ AUSUMGAARD I
Vestjylland er
der i alt 700 hektar økologisk planteavl,
der især består af frøgræs, korn, raps,
hestebønner og kløvergræs. Her blev der
i 2020 etableret det første bioraffine-
ringsanlæg til græsprotein i Danmark i
kommerciel skala.
skifte, da det fikserer kvælstof fra atmo-
sfæren og derved erstatter kunstgød-
ning, der ikke kan anvendes i økologien.
Desuden er kløvergræs en både klima- og
miljøvenlig afgrøde, der er resistent over
for ukrudt og bidrager med humusop-
bygning i jorden.
GRÆSPROTEIN ERSTATTER
IMPORTERET SOJA-FODER
Græs kan i udgangspunktet kun fordøjes
af flermavede dyr som køer og får. Men
ved at udskille græsproteinet via et raf-
fineringsanlæg bliver det muligt at fodre
det til en-mavede dyr såsom kyllinger og
svin. Bioraffinering af græs i Danmark
kan på den måde erstatte en god del af
sojaimporten til foder.
Græsproteinet udvindes af kløvergræs,
som er hjørnestenen i et økologisk sæd-
BIOGASANLÆGGET GØR
PLANTEBRUGET UAFHÆNGIGT
AF HUSDYRGØDNING
På Ausumgaard blev der i 2017 etableret
et biogasanlæg. De fleste biogasanlæg
er hidtil etableret på husdyrbedrifter,
hvor man afgasser gylle fra husdyrene
sammen med forskellige andre mere
energitætte former for biomasse, f.eks.
halm. Men på Ausumgaard afgasses
primært kløvergræs og frøgræshalm
(efter høst af græsfrø )og andre restpro-
dukter fra planteproduktionen. Det gør
biogasanlægget noget anderledes end de
fleste eksisterende gårdanlæg. Rådet for
Grøn Omstilling ser det som en model
for at producere gødning på økologiske
plantebrug, hvor man ikke har let adgang
til husdyrgødning, f.eks. som det er på
Sjælland i dag, og som det vil blive i mere
udstrakt grad, når husdyrbestanden
reduceres som i fosforscenariet.
Ud over gødningen producerer biogas-
anlægget biogas, der kan opgraderes og
sendes ud i naturgasnettet som ved-
varende energi. Anlægget aftager også
presseresten fra bioraffineringen af
græsset i de områder, hvor der ikke er af-
sætning for presseresten som kvægfoder.
Kombinationen af bioraffineringsanlæg
til græsprotein og biogasanlæg giver
altså mulighed for at bidrage til en mere
Jeg er på jagt efter,
hvad landbruget skal lave frem-
adrettet – vores eksistensberet-
tigelse. Vi skal lave noget, vi kan
leve af, og deraf kommer min
interesse for bæredygtigt produ-
cerede alternative proteiner som
insekter og græsprotein.
Kristian Lundgaard-Karlshøj, landmand
og ejer af Ausumgaard
Græs-protein-anlæg på Ausumgård
’’
10
FOSFOR I ET BÆREDYGTIGT LANDBRUG
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 354: Henvendelse af 19/2-21 fra Rådet for Grøn Omstilling, scenarie om fremtidens landbrug med fokus på fosfor - politiske anbefalinger
2338365_0011.png
Holistisk afgræsning på Hvanstrup
bæredygtig produktion af proteinfoder
til en-mavede dyr, selvforsyning med
gødning og et sundere sædskifte til plan-
tebrug, produktion af vedvarende energi
– og alt sammen baseret på den miljø-
og klimavenlige afgrøde kløvergræs.
Det er derfor et alternativ til planteavl i
traditionel forstand baseret på gødnings-
tilførsel i form af husdyrgødning eller
kunstgødning.
afgrøde – græs – og nogle landbrugs-
arealer – engene - der ellers ikke ville
bidrage til fødevareproduktion. Desuden
bidrager køerne med gødning til plante-
produktionen.
Hvanstrup er derfor et eksempel på en
model, hvor der er fokus på produktion
af grønsager og korn til mennesker, men
hvor græs og kvæg indgår som et vigtigt
element i den cyklus af næringsstoffer,
der optages af græsset fra atmosfæren og
gemmes i jorden til efterfølgende afgrø-
der, samtidig med at næringsstofferne
i græsset omsættes af køerne til både
fødevarer (som mælk og kød) og gødning
til markerne. Pointen er, at det er muligt
at producere mælk langt mere ekstensivt
og natur-, klima- og miljøvenligt, end
på traditionelle malkekvægsbedrifter,
endog med udnyttelse af græs fra vedva-
rende græsarealer, som der bliver flere af
i scenariet.
Modellen kan suppleres med et biogas-
anlæg, baseret på den mere begrænsede
mængde gylle fra køerne sammen med
restprodukter og afgrøder fra markerne.
Om dette bør anbefales, afhænger af for-
holdene på den enkelte bedrift, f.eks. af
de naturgivne forhold og hvor ekstensivt
bedriften er anlagt.
GRÆSMÆLKSMODELLEN
PÅ GÅRDEN HVANSTRUP
produceres
der ’græsmælk’ fra køer, der udeluk-
kende fodres med græs. Her er antallet af
malkekøer begrænset af, at gården skal
være selvforsynende med foder. Hvis
Hvanstrup blev drevet som et speciali-
seret økologisk malkebrug, kunne der
produceres mælk og kød til, hvad der
energimæssigt svarer til 1.200 menne-
skers årlige behov. Ved at reducere foder-
arealet og dermed antallet af malkekøer
fra 250 til omkring 120, bliver der også
mulighed for at dyrke flere grønsager og
korn til konsum. Herved kan der i stedet
produceres føde til 3.500 menneskers
årlige behov.
I økologien er det
smart at have kløvergræs på
omkring 20-30 procent af
arealet, for det giver et sundt
sædskifte. Og efter min mening
er den bedste og mest naturlige
måde at udnytte kløvergræsset
at lade køerne æde det. Jeg ser
koen som det mest klimavenlige
husdyr, hvis den kun spiser
græs der især kommer fra ved-
varende engarealer, hvor der
ikke ellers er nogen fødevare-
produktion.
Torsten Wetche, landmand og ejer
af Hvanstrup
’’
FØDEVAREPRODUKTION FRA
GRÆS OG ENGAREALER
Gården drives økologisk, og derfor er der
en stor andel af kløvergræs i sædskiftet.
Derudover er der en hel del vedvarende
engarealer tilknyttet gården. Græsset
fra både engarealer og dyrkede arealer
fodres til køerne, der dermed bidrager
til en fødevareproduktion baseret på en
FOSFOR I ET BÆREDYGTIGT LANDBRUG
11
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 354: Henvendelse af 19/2-21 fra Rådet for Grøn Omstilling, scenarie om fremtidens landbrug med fokus på fosfor - politiske anbefalinger
2338365_0012.png
Ny anvendelse af
landbrugsarealerne
LANDBRUGET I DANMARK
fylder
mere end 60 % af det danske land. Heraf
går næsten ¾ af arealet til dyrkning af
foder. Derudover importerer Danmark
soja og andre foderstoffer fra et areal
primært i Sydamerika, som er næsten på
størrelse med Sjælland, Lolland, Falster
og Bornholm til sammen. Til sammen-
ligning anvendes kun 3,5 % af arealet
i Danmark til at producere fødevarer
direkte til mennesker. Eksportafgrøderne
er primært korn, raps til biodiesel og frø
– det dækker i alt 11 % af arealet. Samme
andel ligger under kategorien ’andet’,
som bl.a. omfatter juletræsproduktion,
skov og naturarealer indenfor bedrifterne.
Landbrugets arealanvendelse ændres
markant, når scenariet skærer foderim-
porten og importen af mineralsk fosfor
væk. Husdyrbestanden bliver næsten
halveret, når vi kun skal have de husdyr,
der kan laves foder til i Danmark.
Foderarealet reduceres fra 74 til 55 %
af landbrugsarealet, mens arealet til
dyrkning af menneskeføde stiger til 9 %,
dvs. 2�½ gang mere end før. Korn og raps
til eksport falder væk, og flere arealer
udlægges til skov og natur.
JORD UD AF DRIFT
Det er nødvendigt at tage jord ud af drift
for at opnå et landbrug i balance - både af
hensyn til fosfor og kvælstof i vandmiljø-
et, klimaet, og natur/biodiversitet. Først
og fremmest tager vi lavbundsarealer
ud af omdrift. Rådet for Grøn Omstil-
ling foreslår, at der fortsat kan dyrkes
gartneriafgrøder på 20.000 ha lavbunds-
jorde – simpelthen fordi disse arealer
er så værdifulde, at de bliver meget dyre
i kompensationer. Der er ca. 94.000 ha
lavbundsjord i omdrift i dag - dvs. vi
udtager 74.000 ha.
Lavbundsjorderne skal primært udtages
af hensyn til klimaet og en reduktion af
CO2-udledningen.
Ud over lavbundsjorderne opererer
scenariet med udtagning af 100.000
ha. Udtagningen af disse arealer bør i
vid udstrækning ske med et overordnet
helhedsorienteret sigte, som både tager
hensyn til vandmiljø og drikkevand,
klima og natur, samt fosforbalance,
klimasikring og rekreative interesser i
befolkningen. Det kan ofte ske via mul-
tifunktionel jordfordeling, hvorved der
tilstræbes en optimal afvejning af hensyn
og interesser med størst mulig udnyt-
telse af synergieffekter.
STØRRE GRÆSAREALER
En række af de eksisterende landbrugs-
afgrøder vil også blive udsat for væsent-
lige ændringer.
Den største ændring vil være stigningen
i græsarealerne. Græs er en rigtig god
afgrøde i sædskifterne. Den er flerårig
og bidrager derfor til at fastholde både
næringsstoffer og kulstof i jorden. Græs-
set kan endda bidrage til, at landmæn-
dene kan lagre ekstra kulstof i jorden,
således som det f.eks. sker med holistisk
afgræsning i græsmælkskonceptet på
Hvanstrupgård.
ÆNDRINGER I AREALANVENDELSE LANDBRUGSAREAL FRA 2018 TIL 2050
2018
2,6 mio. ha + sojaimport på 785.000 ha
2050
2,3 mio. ha
LANDBRUGSAREALET BLIVER
MINDRE OG MINDRE
Landbrugsarealet skrumper kon-
stant.
Vi bruger mere og mere plads
til byudvikling, industrier og tekniske
anlæg. Der forsvinder statistisk set
omkring 10.000 ha hvert år.
Vi planter også skov. Danmark har
en plan om at fordoble skovarealet
over 100 år. Det betyder, at der skal
plantes 3.200 ha hvert år.
På den måde udgår 15% af land-
brugsarealet af landbrugsdriften
frem til 2050.
11%
11%
4%
74%
Sojaareal
bl.a.fra
Sydamerika
6%
20%
10%
64%
Foder
Konsum
Eksport
Andet
12
FOSFOR I ET BÆREDYGTIGT LANDBRUG
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 354: Henvendelse af 19/2-21 fra Rådet for Grøn Omstilling, scenarie om fremtidens landbrug med fokus på fosfor - politiske anbefalinger
2338365_0013.png
BLIVER ØKOLOGISK DYRKNING
MAINSTREAM?
Rådet for Grøn Omstilling ønsker at så
meget jord som muligt omlægges til
økologisk dyrkning. RGO ser nemlig
økologisk dyrkning som et stærk og virk-
somt middel til at opnå et bæredygtigt
landbrug.
Det går stærkt i øjeblikket. Vi nærmer os
allerede en fordobling af det økologiske
areal ift. 2015 med 301.500 ha omlagt til
økologi i 2019. Altså tæt på en opfyldelse
af målsætningerne i den tidligere social-
demokratisk ledede regerings ’Økologisk
handlingsplan 2020’.
Fosfor-scenariet er interessant ift. po-
tentialet for økologisk dyrkning, især på
grund af det stærkt forøgede græsareal.
Kløvergræs er en rigtig god afgrøde i det
økologiske sædskifte. Andelen af græs
i sædskiftet er i scenariet oppe på knap
24 % af det samlede sædskifteareal i
2050 mod 12% i 2018 – uden at frøgræs-
arealerne er medtalt. Flerårigt græs i
sædskiftet har en rigtig god sanerende
effekt for ukrudt. I økologisk dyrkning er
græsarealet typisk på ca. 30%, samme
andel som i græsmælksproduktionen.
Græsproteinproduktion som på Ausum-
gård er særlig interessant ift. økolo-
gisk dyrkning på planteavlsbedrifter.
Biogasanlægget producerer nemlig egen
gødning til gården, og udnytter hermed
den høje andel af græs.
Gødningsforsyningen er således i stor ud-
strækning på plads. Behovet for bekæm-
pelse af skadevoldere og ukrudt vil være
langt mindre end i de nutidige konven-
tionelle sædskifter, idet de mest pesticid-
afhængige afgrøder, korn, raps og især
majs, reduceres kraftigt eller udfases helt.
Med græsdyrkningen vil en stor del af be-
drifternes sædskifter blive langt sundere
med en naturlig reduktion i ukrudtstryk-
ket og sygdomstrykket til følge.
På den måde vil skridtet fra konventionel
dyrkning til økologisk dyrkning være
meget lille for mange bedrifter i fosfor-
scenariet. Så ja, økologisk dyrkning kan
blive mainstream – såfremt afsætningen
følger med. Og det er op til både forbru-
gere – private og offentlige – samt poli-
tikere, detailhandel, m.fl., som påvirker
forbruget.
FOSFORSCENARIET BETYDER
AT LANDBRUGSPRODUKTER
GLIDER UD
Majsdyrkningen er forbundet
med store negative miljøeffekter.
Den erstattes derfor i fosforscenariet
af græsdyrkning til bioraffinering
mhp. produktion af protein – pri-
mært til foder, men på sigt også en
fraktion til human ernæring – brun-
saft til biogas – samt presse-fiberre-
ster til kvægfoder eller biogas.
Raps
arealer reduceres i fosfor-
scenariet i takt med, at brugen af
rapsolie som brændstof til biler
forventes at reduceres. Det følger
af, at rapsolie til energiformål har en
klimapåvirkning af samme størrel-
sesorden som fossile brændstoffer.
På sigt skal benzin og diesel erstat-
tes med eldrift.
Over halvdelen af landbrugsarealet
bruges til
dyrkning af korn
– og op
imod 1/10 heraf er gået til eksport.
Da arealet med foderkorn halveres i
fosforscenariet, vil der ikke længere
være et overskud til eksport.
AREALANVENDELSE LANDBRUGSAFGRØDER 2018 OG 2050
ha
1.400.000
2018
1.200.000
2050
1.000.000
800.000
600.000
400.000
200.000
Korn
Bælgsæd
Raps
Majs
Græs,
omdrift
Gartneri
Andre
afgrøder
Vedv.
græs,
brak
Juletræer Til byer og
og skov
veje
FOSFOR I ET BÆREDYGTIGT LANDBRUG
13
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 354: Henvendelse af 19/2-21 fra Rådet for Grøn Omstilling, scenarie om fremtidens landbrug med fokus på fosfor - politiske anbefalinger
2338365_0014.png
Fosfor og husdyr
i landbruget
DEN NUVÆRENDE HUSDYRPRO-
DUKTION
er baseret på massiv import af
foder og gødning. Når vi i fosforscenariet
skærer i denne import og samtidig siger,
at det ikke må kompenseres med anden
import af foder, så har det markante
konsekvenser for antallet af husdyr i
Danmark. RGO’s bud i scenariet er, at der
kun skal være det antal dyr, som der kan
dyrkes foder til indenfor landets grænser.
Der er i scenariet et markant fald på ca.
30% i omdriftsarealet med produktion af
foder i 2050. Samtidig stiger arealet med
vedvarende græs, når der udtages jord, og
en del af dette kan anvendes som ekstensivt
foderareal med vedvarende græs. Stignin-
gen i det ekstensive areal er på ca. 50%.
RGO’s beregninger viser, at
dette
balancerer med, at svine- og fjerkræ-
produktionen reduceres til ca. halv-
delen.
Tilpasses antallet af kvæg til de
foderarealer, der er til rådighed, betyder
det, at
antallet af malkekvæg falder med
40% til 2050.
Det skal samtidig gøre det muligt at for-
dele gødningen med det rette forhold
mellem kvælstof og fosfor, så planternes
behov tilgodeses uden overgødskning
med fosfor.
Husdyrene i Danmark er skævt fordelt
med stigende husdyrtæthed mod vest.
Målinger viser samtidig, at der i årene
2015-2018 på planteavlsbrug, der ikke
anvender husdyrgødning, var et fosfor-
underskud på 7-11 kg P/ha, mens der på
husdyrbrugene og planteavlsbrug, der
anvender husdyrgødning, var overskud
på 2 - 12 kg P/ha.
Der er således et stort behov for en bedre
fordeling af husdyrgødningen, både lo-
kalt og over større afstande. Men forskel-
lene åbenbarer også et kæmpe potentiale
for en mere effektiv udnyttelse af fosfor.
Svine- og fjerkræ-
produktionen reduceres til ca.
halvdelen... antallet af malke-
kvæg falder med 40%
’’
præcis fordeling af fosfor fra husdyrgød-
ning og organisk affald som muligt.
FOSFOR OVERSKUD I JYLLAND
Fosforoverskuddet fra markerne i det
vestlige Jylland, som afvander til Nord-
søen, er pga. den høje husdyrtæthed
væsentligt større end i resten af landet,
nemlig på 7 kg P/ha. Men overskuddet er
også markant i det østlige Jylland og på
Fyn, nemlig på 4,5 – 5 kg P/ha.
En vigtig opgave i hele området er at
sikre en langt bedre fordeling af husdyr-
gødningen, end der er i dag. Men der må
også gøres op med det store overskud.
Ophøret af minkproduktionen tager
et godt stykke af toppen, og særligt
imod vest, hvor problemet er størst. De
markante nedgange i husdyrtallene i
fosforscenariet er også nødvendige for, at
overskuddet kommer ned. Desuden ser vi
græsmælkskonceptet som en mulighed
for at nedsætte intensiteten og fosfor-
flowet, samtidig med at nye og eksiste-
rende arealer med vedvarende græs også
kan udnyttes til mælkeproduktion.
Vi har ikke en nøjagtig balanceberegning
for de enkelte landsdele. Men de nævnte
tiltag vil klart føre i retning af en bedre
fosforbalance, hvor der fortsat er rige
muligheder for planteproduktionen på
omdriftsarealerne.
FOSFOR UNDERSKUD PÅ
SJÆLLAND
Sjælland og Lolland-Falster rummer
20% af landbrugsarealet, men kun 7,4
% af husdyrene. Her er der, som eneste
region, en mindre, negativ fosforbalance.
Det betyder, at der tæres på jordens ind-
hold af fosfor. Hidtil har det kun enkelte
steder kunnet mærkes på udbytterne.
Spildevandsslam og organisk affald fra
hele Sjælland kan erstatte en del af den
kunstgødning, der i dag tildeles mar-
kerne, men ikke nok til at dække det
helt. Derfor er det nødvendigt med flere
plantebaserede biogasanlæg efter Au-
sumgårdmodellen på Sjælland. Hermed
anvendes færre arealer til salgsafgrøder,
mens flere marker anvendes til ud-
vinding af græsprotein og biogas samt
gødningsforsyning til salgsafgrøderne.
Biogasanlæggene skal håndtere det
organiske affald fra byerne og industrien
og samtidig være med til at sikre en så
FORDELING AF HUSDYRGØDNING
En vigtig opgave, når vi snakker om ef-
fektiv udnyttelse af fosfor, er at fordele
husdyrgødningen bedre end i dag. Så
stor en del af gødningen som muligt
bør afgasses i biogasanlæg, og herefter
gyllesepareres, således atden våde og N-
holdige fraktion fordeles i nærområdet,
mens den fiberholdige del med det
højeste P-indhold pga. den lavere vægt
kan transporteres over længere afstande
til planteavlsbrug, hvor den erstatter
kunstgødningen. I dag transporterer
man normalt gylle max. 20 km, mens
fiberfraktionen vil kunne transporteres
op til ca. 80 km. Afgift på fosfor skal
sammen med tilskud til gylleseparering
sikre, at transportafstanden kan forøges
yderligere.
14
FOSFOR I ET BÆREDYGTIGT LANDBRUG
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 354: Henvendelse af 19/2-21 fra Rådet for Grøn Omstilling, scenarie om fremtidens landbrug med fokus på fosfor - politiske anbefalinger
2338365_0015.png
ØKONOMI OG BESKÆFTIGELSE
Begrænsning på import
af gødning
og foder og på antal af husdyr har
betydelig effekt på landbrugsproduk-
tionens omfang og dermed også på
landbrugets økonomi og beskæfti-
gelse.
Samtidig kommer en række nye
produkter til eller får øget betydning.
Nye produktionsformer og produkter
bliver nye hjørnestene i fødevare-
produktionen. En række brancher
indenfor landbruget skal vækste og
producere i en hel anden størrelsesor-
den end i dag.
Samlet peger scenariet på en hal-
vering af den animalske produktion
og en øget produktion af vegetabilske
fødevarer.
ældre landbrugere og et produktions-
apparat, som ikke er salgbart. Mange
af disse bedrifterne vil sandsynligvis
blive nedlagt og jorden sælges til nye
store sammenlagte jordbesiddelser.
Nye muligheder for beskæftigelse
og indtjening, men et fald indenfor
animalsk produktion
Vi har tidligere i dette hæfte beskre-
vet en række nye vækstområder,
f.eks. den voksende produktion af
nye plantebaserede fødevarer og en
firedobling af produktionen af frugt
og grønt, græsmælksbedrifter, samt
de nye arbejdsintensive græsprotein-
virksomheder med tilstødende bio-
gasanlæg. I forlængelse af den øgede
biogasproduktion, og opkomsten af
pyrolyseanlæg er landbruget også
involveret i udviklingen af nye trans-
port-, herunder flybrændstoffer, som
i det såkaldte Skyclean-projekt, som
der også kan ligge arbejdspladser i.
Fosforscenariet vil samtidig
medføre et betragteligt fald i den
nuværende animalske produktion.
Samlet betyder nedgangen i animalsk
produktion en halvering af beskæfti-
gelsen indenfor husdyrproduktion og
mere end en halvering af eksporten af
animalske produkter – fraregnet det
indenlandske forbrug.
Den danske landbrugsproduktion
ændres således fra en meget åben
produktion med en stor import af
foder, gødning og hjælpestoffer til en
mere lukket produktion med færre in-
put af næringsstoffer og hjælpestoffer.
Der bliver mere fokus på selvforsyning
’Business as usual’ betyder faldende
beskæftigelse, pres på indtjening og
fortsatte effektiviseringer
Arbejdsproduktiviteten i landbruget
har været stigende gennem årtier.
Produktivitetsstigningerne og den
teknologiske udvikling presser pri-
serne og indtjeningen ned.
Dermed har der også over de
sidste mange årtier været nedgang i
beskæftigelsen i landbruget. Ved en
Busines As Usual-udvikling vil ned-
gangen i beskæftigelsen fortsætte.
Ifølge IFRO’s beregninger til Fremti-
dens Landbrug-scenarierne er vi nede
på 27-34.000 årsværk i primærerhver-
vet i 2050 mod 66.000 i 2008. Der for-
ventes en mindre markant nedgang i
beskæftigelsen i følgeerhvervene.
Landbruget er desuden præget
af et stort antal bedrifter af i går med
med foder, mindre import samt en
overgang fra animalske til plantebase-
rede produkter til eksport. Om faldet
i beskæftigelse og eksport indenfor
traditionel animalsk produktion vil
være større end væksten i beskæfti-
gelse og eksport fra nye bæredygtige,
animalske og vegetabilske produkter
kan der ikke svares éntydigt på.
Selv om de nedlagte arbejdsplad-
ser modsvares af nye, vil der være
overgangsproblemer i form af midler-
tidig arbejdsløshed og overflødiggjort
produktionsapparat. Det kan være en
menneskelig og samfundsøkonomisk
belastning indtil arbejdskraften har
fundet hen til en anden beskæftigelse
og produktionsapparatet er afskrevet.
Men den midlertidige arbejdsløshed
kan mindskes eller helt undgås ved
i god tid at igangsætte aktiviteter
inden for efteruddannelse. Og på
længere sigt kan øget aktivitet i de
nye sektorer føre til en samfundsøko-
nomisk gevinst. F.eks. har mink- og
svineproduktionen ikke budt på
imponerende indtjeningsmuligheder
i de senere år.
Set i det lidt længere perspektiv
har således hverken faldet i be-
skæftigelse i landbruget eller faldet
i tekstilindustrien og værftsindu-
strien været et samfundsøkonomisk
problem. Arbejdskraften er til fulde
opslugt i andre erhverv, og væksten
indenfor andre erhverv har betydet et
betragteligt overskud på handelsba-
lancen, selv om landbrugets andel af
eksporten er faldet betydeligt.
//
BEDRE FOSFORBALANCE
UDEN MINK
Ingen har ønsket sig, at nedlukning af
den danske minkproduktion skulle ske på
den dybt tragiske måde, som det er sket.
Men det er samtidig en kendsgerning,
at minkproduktionen i en miljømæssig
sammenhæng var problematisk.
Mink har meget lav foderudnyttelse
af fosfor, og derfor var produktionen
særlig problematisk ift. fosforforbrug og
-udledning. I 2018 stod minkbestanden
i Danmark for 24% af fosforoverskuddet
fra danske landbrugsjorder, selv om de
repræsenterede under 5% af antal dyre-
enheder. Desuden var minken generelt
placeret i de områder i Danmark med de
største markoverskud af fosfor.
Mink stod tilsvarende for en uforholds-
mæssig stor andel af Danmarks udled-
ning af ammoniak. Fraværet af minkavl
betyder, at Danmark nu overholder
kravet i EU’s luftforureningsdirektiv for
ammoniak, hvor vi var i fare for at få en
EU-retssag for manglende overholdelse.
Ophøret af den danske minkproduk-
tion vil få en betydelig, positiv effekt på
forureningen med fosfor i Danmark og
forbedre mulighederne for at Danmark
kan leve op til EU’s vandrammedirektiv.
FOSFOR I ET BÆREDYGTIGT LANDBRUG
15
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 354: Henvendelse af 19/2-21 fra Rådet for Grøn Omstilling, scenarie om fremtidens landbrug med fokus på fosfor - politiske anbefalinger
2338365_0016.png
Fosfor fra byerne
Pyrolyseanlæg
modtager nogen-
lunde samme typer af organiske
restprodukter som biogasanlæg.
Men omsætningen sker ved langt
højere temperatur, ca. 650°C. Der
produceres ligeledes metan, men
kulstoffet i restproduktet er meget
stabilt, såkaldt biokul eller bio-
char. Dette kan ligge i jorden i flere
hundrede år og er derved meget
effektivt som kulstoflager.
Fosfor i biochar vil være plantetil-
gængeligt, ikke så hårdt bundet
som i aske, men formentlig ikke
helt så tilgængeligt som i afgasset
biomasse fra biogasanlæg.
Forskningen tyder på, at brug af
biochar ikke skader orme eller
mikroliv i jorden, selv om en stor del
af det organiske materiale er væk.
Pyrolyseanlæg kan med fordel kob-
les på efter biogasanlæg, bl.a. fordi
pyrolyseanlæg er bedst egnet til ret
homogene råmaterialer.
NÅR FOSFOR ER
blevet optaget i
markafgrøder og animalske produkter,
transporteres fødevarerne fra landbruget
ind til byerne. Når produkterne enten er
blevet spist eller kasseret som affald i
industri, detailhandel, storkøkkener eller
husholdninger ender fosforet i spilde-
vandsslam eller organisk restaffald, der
udgør knap 15 % af de samlede fosforkil-
der i Danmark. Det er en ganske betydelig
andel, som dog er langt mindre end an-
delen fra husdyrgødning og handelsgød-
ning. Men bidraget fra byer og industri vil
komme til at stå for en betydeligt større
andel, når fosforscenariet implemente-
res med stærk reduktion af foderimport,
husdyrbestand og udfasning af import af
fosfor i handelsgødning.
ningsaffald separat mhp. behandling i
biogasanlæg eller lignende.
HVAD SKER DER MED
FOSFOR I DAG
Både organiske affald fra private hus-
holdninger og fra industrien kan be-
handles i biogasanlæg. Her omdannes
det organiske affald til biogas og såkaldt
’afgasset biomasse’, der kan spredes på
markerne som gødning. For at udnytte
det fulde potentiale er det dog nødven-
digt at øge kvaliteten af det organiske
materiale. Der er risiko for forurening,
både med miljøfremmede stoffer og med
plastik, der stammer fra fejlsorteringer
i husholdninger eller fra detailhandlen,
hvor man typisk kasserer madvarer i uåb-
net emballage. I 2018 indførtes regler for
indhold af ”synlig forurening”, dvs. især
plaststykker i bl.a. afgasset biomasse.
Det grå spildevand (fra bad, køkken, vask
osv. men ikke fra toiletter) og slammet
fra rensningsanlæggene udgør den stør-
ste udfordring for at recirkulere fosfor fra
byerne. Fosfor i spildevand er den største
indenlandske fosforkilde efter husdyr-
gødningen, og svarer til mellem en tred-
jedel og en fjerdedel af fosfor i importeret
handelsgødning.
Kemisk fosforfældning er den mest al-
mindelige teknologi til genvinding af fos-
for fra spildevand. Her tilsættes oftest jern
eller aluminium der binder til fosfor, som
derefter bundfældes. 64 % af slammet
udbringes på landbrugsarealer, men det
sker uden tilstrækkelige krav til spred-
ning af fosforressourcen. Det er derfor en
ineffektiv anvendelse. Resten af slammet
fra rensningsanlæg er for forurenet med
miljøfremmede stoffer og kan ikke udnyt-
tes direkte på landbrugsjord. Det bliver
i stedet enten brændt eller deponeret,
hvorfor fosforressourcen går tabt.
ALT FOR MEGET FOSFOR FRA
BYERNE GÅR TABT
En stor del af vores organiske affald fra
byerne brændes i dag i affaldsforbræn-
dingsanlæg. I denne proces bindes fosfor
meget hårdt, og på grund af forurening
fra andre miljøfremmede stoffer i affal-
det, bliver asken normalt deponeret som
farligt affald.
EU’s Cirkulær Økonomi-direktiv stiller
krav om en langt højere grad af recir-
kulering. Herunder pålægges landene at
recirkulere husholdningsaffald – mindst
65% i 2035. EU stiller ikke specifikke krav
vedr. kildesorteret organisk affald, men
det vil være vanskeligt at opfylde det
generelle krav uden at indføre kildesor-
tering af det organiske affald, som er den
største fraktion (målt i vægt).
Derfor er alle Danmarks kommuner i
fuld gang med udvikling af indsamlings-
systemer for det organiske affald. Mange
kommuner sorterer i dag i 3-8 fraktioner,
men fremover bliver det et krav at sortere
i 10 fraktioner. Fra 2023 skal alle kom-
muner indsamle det organiske hushold-
3D tegning af et AquaGreen damp-
tørring- og pyrolyseanlæg til behan-
dling af spildevandsslam fra 50.000
personer. Disse anlæg etableres hos
Odsherred Forsyning og VandCenter
Syd (Nordfyn) i løbet af 2021.
16
FOSFOR I ET BÆREDYGTIGT LANDBRUG
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 354: Henvendelse af 19/2-21 fra Rådet for Grøn Omstilling, scenarie om fremtidens landbrug med fokus på fosfor - politiske anbefalinger
2338365_0017.png
tæt ved gasnettet, og der er tilkoblet et
opgraderingsanlæg, som fjerner CO2,
så biogassen kan blandes med naturgas
i nettet.
Den tungtomsættelige del af kulstof-
fet indgår i et restprodukt, afgas-
set biomasse, som er velegnet som
gødning og jordforbedringsmiddel. Dog
vil over halvdelen af kulstoffet alligevel
fordampe inden for 1 år.
I biogasanlægget omdannes kvælstof-
indholdet, så det bliver lettilgængeligt
for afgrøderne. Dermed bliver det opta-
get i planternes vækstsæson, hvorved
kvælstofudvaskningen om efteråret
reduceres kraftigt, ift. hvis man havde
spredt husdyrgødning og organisk affald
direkte på markerne. Også fosfor har en
høj plantetilgængelighed.
Biogasanlæg
modtager organiske rest-
produkter som husdyrgødning, halm og
andre planterester samt organisk affald
fra husholdninger, storkøkkener, industri
og detailhandel. De letomsættelige dele
af kulstoffet – som alligevel ville være
fordampet, hvis det var blevet spredt
direkte på markerne – omsættes uden
ilttilførsel og ved ca. 70°C til metan (bio-
gas). Alle nyere biogasanlæg er placeret
Både fordampning af ammoniak og af
metan og lattergas fra husdyrgødningen
reduceres. Dermed er biogas et effektivt
virkemiddel både ift. klima og vandmiljø.
BARRIERER FOR RECIRKULERING
Den største hæmsko for recirkulering
af fosfor fra byerne er indholdet af
miljøfremmede stoffer. En øget renhed
forudsætter en skrappere kemikaliere-
gulering samt en effektiv forbehandling
af det organiske affald, så især plaststyk-
ker og mikroplast undgås.
Med EU’s kemikaliepolitik (REACH)
og en bedre kontrol i Danmark arbej-
des der for, at vi gradvist får reduceret
forekomst af problematiske kemiske
stoffer i det organiske affald fra byerne
– særligt ftalater (blødgørere i plast) og
nonylfenoler, der bl.a. findes i vaske- og
rengøringsmidler. EU-kommissionens
seneste udspil til en stramning af REACH
giver håb om at denne udvikling kan ac-
celereres.
på spildevand med højt fosforindhold.
Fosfor i Struvit er meget plantetilgænge-
ligt og kan anvendes som et alternativ til
mineralsk fosfor.
Pyrolyse kan også bruges til at recirku-
lere fosfor. Spildevandsslam damptørres
og varmes derefter op til 650 grader un-
der iltfattige forhold, hvorved slammet
omdannes til ’biokul’. På denne måde
får man væsentligt reduceret uønskede
stoffer i slammet, men bevaret nærings-
stoffer og mineraler, som fosfor. Plante-
tilgængeligheden af P er lidt lavere end i
afgasset biomasse, men bedre end man
normalt ser i f.eks. aske fra affaldsfor-
brænding.
Spredning af biokul på markerne bidra-
ger samtidig til lagring af mere kulstof i
jorden. Det er godt for klimaindsatsen, og
det er samtidig et jordforbedringsmiddel,
da kulstof gør jorden lettere og samtidig
mere tørkeresistent.
MULIGHEDER FOR BEDRE
RECIRKULERING AF FOSFOR
Der findes teknologier, der kan sikre
udvinding af en del af fosforindholdet fra
organisk affald og spildevand. Det er vig-
tigt samtidig at sikre, at det recirkulerede
fosfor er plantetilgængeligt, så det kan
indgå i næringsstofkredsløbet og bidrage
til fødevareproduktionen i stedet for at
ligge hårdt bundet i jorden.
Man kan således udvinde Struvit gennem
en alternativ fosforfældningsproces
Affaldsforbrænding
sker ved en
temperatur over 800°C, med fuld
ilttilførsel, og der produceres el og
fjernvarme. Hvis organisk affald
brændes her, sker det usorteret
sammen med andet affald. Der dan-
nes slagge, som kun kan bruges til
underlag under veje, og aske, som
hidtil er blevet deponeret i udlandet
som farligt affald. Fosfor bindes
hårdt i asken. Det kan frigøres ved
en kemisk behandling, men det ud-
føres endnu ikke i fuldskalaanlæg.
FOSFOR I ET BÆREDYGTIGT LANDBRUG
17
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 354: Henvendelse af 19/2-21 fra Rådet for Grøn Omstilling, scenarie om fremtidens landbrug med fokus på fosfor - politiske anbefalinger
2338365_0018.png
Politiske virkemidler:
Sådan når vi målene
i RGO’s fosforscenarie
En vigtig del af scenariearbejdet er at komme med realistiske, effektive og tro-
værdige handlingsanvisninger til hvilke politikker, der skal til, for at vi bevæger
os frem mod scenariets visioner. Sådanne politikker og virkemidler i forhold til
fosfor-scenariet præsenteres her.
MARKEDSDREVNE VIRKEMIDLER
Erfaringen viser, at det er en effektiv metode til at fremme
bæredygtig udvikling at justere markedspriserne, så de bedre
afspejler belastning af klima og miljø. Rådet for Grøn Omstilling
fremlagde i juni 2020 et omfattende udspil til en grøn skatte-
reform:
’18 forslag til en Grøn Afgiftsreform – Idékatalog fra
Rådet for Grøn Omstilling’
.
Det bærende princip i den grønne omstilling bør være, at
forureneren betaler for skadevirkningerne af sin forurening.
Det er ikke alene rimeligt. Det er også den mest omkostningsef-
fektive måde at nedbringe forureningen på. Baggrunden er, at
markedet ikke tager højde for de omkostninger, vores forbrug
og produktion har for klimaet, miljøet og vores sundhed. Ved at
sætte en pris på forureningen i form af grønne afgifter, kommer
priserne til at afspejle de sande omkostninger, der er forbundet
med vores forbrug og produktion, og markedet vil klare en stor
del af den grønne omstilling af sig selv.
Provenuet fra de grønne afgifter er ikke målet i sig selv. Målet
er at skabe den ønskede adfærdsændring med ændringer i både
produktion og forbrug. Landbrugets indtjening rækker ikke til
massive ekstra omkostninger, så afgifterne bør modsvares af
tilsvarende lempelse af andre skatter, eller provenuet kan på
anden måde tilbageføres til erhvervet som støtte til grøn om-
stilling. Det kan give virksomhederne en dobbelt tilskyndelse til
at udvikle nye grønne løsninger, der styrker konkurrenceevnen.
Som udgangspunkt er det mest effektivt at lægge grønne
afgifter der, hvor forureningen finder sted. Når afgifter lægges
i produktionsleddet, tilskyndes producenten direkte til at finde
miljøvenlige produktionsformer.
De ambitiøse grønne afgifter må ikke medvirke til, at virksom-
heder rykker ud af Danmark og i stedet øger forureningen i
andre lande. Denne ”lækage” reducerer effekten af Danmarks
ambitiøse indsats og skal dermed mindskes, så vidt det er
muligt. Derfor lægger vi en del af afgiften i forbrugsleddet, så
afgifterne ikke belaster dansk produktion hårdere end importe-
rede varer. Samtidig er afgifter i forbrugsledet også nødvendige
for at rykke forbruget i en bæredygtig retning – på samme
måde som vi har haft afgifter på f.eks. sukker og alkohol.
AFGIFTER PÅ FOSFOR, KØD OG MÆLK OG CO2
AFGIFTER PÅ FOSFOR, KØD OG MÆLK OG CO2
RGO’s afgiftsforslag rummer en række elementer vedrørende
landbrug. Vores forslag gør det samlet set relativt billigere at
producere mere bæredygtigt og dyrere at producere uden at gå
med på den grønne omstilling.
Afgift på importeret fosfor:
Vi foreslår en ens afgift på al im-
port af fosfor indeholdt i både kunstgødning, foder og mine-
ralsk foderfosfat – på 5,20 kr/kg – indexreguleret fremover.
Dette vil motivere landbruget til at udnytte fosfor mere ef-
fektivt, f.eks. ved at forbedre husdyrs evne til at udnytte fosfor.
Desuden vil det bedre kunne betale sig at recirkulere fosfor i
enhver form for restprodukter, f.eks. organisk affald fra indu-
stri, husholdninger og serviceerhverv, idet det bliver dyrere blot
at importere ny fosforgødning, mens danske alternativer bliver
mere konkurrencedygtige.
Afgiften skal indrettes på en måde, så den hverken strider imod
regler fastsat af EU eller WTO. Det betyder bl.a., at den ikke må
rettes imod én speciel afgrøde (som soja) og ikke kun imod
import. Den skal derimod fastlægges ud fra objektive kriterier.
Det kan være på køb af foder, hvor klimaaftrykket er over et
vist niveau - gerne suppleret med kriterier for, om skader på
biodiversitet er over et vist niveau.
Afgift på kød- og mælkeprodukter:
Denne vil indgå i den
generelle
afgift på klimagasser
(oftest kaldet
CO2-afgift).
Vi
foreslår, i lighed med Klimarådet, at klimagas-afgiften skal
beskytte særligt konkurrenceudsatte erhverv, så de ikke tvinges
til at flytte ud af landet. Det gælder også store husdyrbrug.
18
FOSFOR I ET BÆREDYGTIGT LANDBRUG
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 354: Henvendelse af 19/2-21 fra Rådet for Grøn Omstilling, scenarie om fremtidens landbrug med fokus på fosfor - politiske anbefalinger
2338365_0019.png
Der skal der være et
bundfradrag
i klimagas-afgiften, men
fradraget modsvares af en
produktafgift
af samme størrelse.
Pointen er at produktafgiften vil være ens for importerede og
danskfremstillede produkter, mens udledningsafgiften kun
rammer dansk produktion.
Vi foreslår i første omgang en afgift på kød- og mælkeproduk-
ter, der under fremstillingen udleder over 4 kg CO2e/kg pro-
dukt. Det omfatter alle typer kød samt ost og smør, mens mælk
ligger under. Afgiften differentieres efter udslip, så f.eks. okse-
og lammekød får højest afgift. Dette betyder, at den samlede
afgift på animalske produkter ikke bliver højere, end hvis der
blot havde været en ens klimagasafgift – men afgiften fordeles
her på en udlednings- og en produktafgift.
Ift. vandmiljøet er det også vigtig at få den målrettede regule-
ring sat i værk så hurtigt som muligt. Der er lavet et godt for-
arbejde med DCEs fosforvidenssyntese og virkemiddelkatalog,
og vi vil presse på for, at der fra politisk hold bliver realiseret en
målrettet regulering så hurtigt som muligt ifm. 3. generations
vandplaner.
Danmark har endvidere forpligtiget sig til, sammen med de
øvrige Østersølande under Helcom-Konventionen, at indføre
et fosforloft på 25 kg P/ha fra husdyrgødning. Dette gælder for
alle områder, som afvander til Østersøområdet. Det gælder alle
danske landbrugsarealer undtagen i Vestjylland, som afvander
til Nordsøen. Kattegat regnes i denne sammenhæng for en del
af Østersø-regionen.
Helcom-konventionens krav er en væsentlig skarpere mål-
sætning end i den nugældende danske fosforregulering – men
svagere end scenariets vision om en generel negativ fosforba-
lance, også i de nuværende husdyrtætte områder.
FOSFORREGULERING
En fosforregulering er nødvendig for parallelt med fosforafgif-
terne at skubbe til den nødvendige indsats for en bedre udnyt-
telse af fosforressourcen. Den nuværende fosforregulering med
fosforlofter over hvor meget fosfor i husdyrgødning, der må
spredes på markerne, skærpes til og med 2021, men der er po-
tentiale for at gå langt videre med en sådan generel regulering
af fosforforbruget.
Der er fosfor til mange års forbrug på de danske marker, spe-
cielt i husdyrtætte områder. Denne ressource kan aktiveres ved
at undergødske med fosfor i en årrække og dermed opnå nega-
tiv fosforbalance, ligesom det allerede sker på Sjælland. Det er
ikke bæredygtigt og bør ikke være tilladt at forøge fosforover-
skuddet i områder, som allerede er oppe på så høje fosfor-
mætningsgrader i jorden, så der sker store tab til vandmiljøet.
Det har været et argument for yderligere fosforgødskning, at
majsen havde brug for startgødskning med fosfor. Med udfas-
ning af majsen, som vi anbefaler i fosforscenariet, er der ikke
længere behov for dette.
LOKAL FORANKRING AF MÅLRETTEDE TILTAG
Målrettet regulering vil ofte med fordel kunne etableres ifm.
projekter med multifunktionel jordfordeling. Det samme gæl-
der udtagning af jord. Det er et fornuftigt princip, at interes-
senter og landmænd involveres i beslutninger og planlægning
omkring lokale projekter. Det er afgørende for projekterne,
at de tager højde for særlige lokale behov, både for indsatser i
fosforrisikoområder, særlige reduktionskrav ift. sårbare om-
råder i fjorde eller søer som der afvandes til, behov for arealer
til klimasikring, udtagning af kulstofrige jorder og særlige
naturinteresser i området.
FOSFOR I ET BÆREDYGTIGT LANDBRUG
19
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 354: Henvendelse af 19/2-21 fra Rådet for Grøn Omstilling, scenarie om fremtidens landbrug med fokus på fosfor - politiske anbefalinger
2338365_0020.png
Politiske virkemidler:
Sådan når vi målene
i RGO’s fosforscenarie
fastlåser antallet af årssvin. Dengang på 12 millioner dyr, som
med den ovennævnte målrettede reduktion af svineproduktio-
nen vil blive reduceret til 10,5 millioner dyr. Det er kun staten
der kan udstede produktionsrettigheder.
FORSKNING OG UDVIKLING
Produktion af græsprotein
er en helt ny og umoden teknologi.
Der er fortsat brug for intensiv forskning og udvikling af tek-
nologien, herunder udvikling af metoder til løbende græshøst
og øvrige logistiske udfordringer omkring produktionen. En
udvikling af mobile græsproteinanlæg, som kan anvendes
bredere, ville være en fordel, så græsprotein f.eks. også kan
være en mulighed i forbindelse med græsensilering på mindre
kvæggårde.
Der er fortsat behov for forskning og udvikling af
planteprotei-
ner, både til fødevarer og som foder.
Der skal udvikles sorter,
der er mere dyrkningssikre, med højere stabile udbytter og
med optimale næringsprofiler (alt efter anvendelse - føde eller
foder). Dyrkningspraksisser kan forbedres, f.eks. metoder til
insekt- og sygdomsbekæmpelse etc., og der kan optimeres på,
hvordan man får mest ud af afgrøden og sidestrømmene.
Der er ligeledes et stort potentiale for fortsat at forbedre P-
udnyttelsen i husdyr, herunder udvikling af metoder, der kan
anvendes i økologisk jordbrug, idet økologer ikke må bruge
fytase (enzym), som er det foretrukne middel i konventionelle
husdyrbrug. Det er også muligt, at der kan udvikles sorter med
bedre fosfortilgængelighed, f.eks. via et højere fytaseindhold i
planterne.
Det er nødvendigt med lettilgængelige og opdaterede infor-
mationer til landbrugere om dyrkning af bælgfrugter og andre
planteproteiner. Landbrugsrådgivningen bør følge udviklingen
og inddrage landmænd, der har gode erfaringer med de nye af-
grøder, så de kan give deres erfaringer videre til deres kollegaer.
VIRKEMIDLER TIL AT REDUCERE HUSDYRBESTAND
I fosforscenariet ønsker vi op imod en halvering af husdyrbe-
standen. En sådan reduktion kommer ikke af sig selv. Ophø-
ret med minkproduktionen kom næsten over en nat og blev
meget dyr – men det var en helt særlig situation med en akut
sundhedstrussel. Reduktion af andre husdyrbrancher skal ske
langsomt og planlagt, og kompensationsbeløbet skal svare til
den sandsynlige indtjeningsevne.
DN og L&F har foreslået en
tilskudsordning til lukning
af
særligt uheldigt placerede husdyrbedrifter tæt på værdifulde
naturområder.
Holland
er i gang med en planlagt reduktion af sin svine-
produktion og kvælstofforurening. De anvender en tilskuds-
ordning, hvor landmænd søger om tilskud til at lukke deres
svinebrug ned – ikke tvang. Støttemodtageren skal fjerne
eller uigenkaldeligt nedlægge produktionskapaciteten. Der
må efterfølgende ikke drives dyrehold på samme sted – heller
ikke af fremtidige ejere, og svinebonden må heller ikke oprette
svineproduktion andetsteds.
Europa-Kommissionen har godkendt den Hollandske til-
skudsordning til lukning af svinefarme, hvilket baner vejen for
lignende ordninger i andre EU-lande.
En anden mulighed er indførsel af
et kvotesystem
– ligesom
man tidligere i hele EU havde mælkekvoterne for at begrænse
overproduktionen. Holland har haft et kvotesystem i svinesek-
toren siden 1990’erne. Såkaldte svineproduktionsrettigheder
FREMME AF ALTERNATIVE PROTEINKILDER
67% af sojaimporten går til slagtesvin og malkekvæg. Der er
forsøg, der viser højere produktionsværdi og lavere diarré ved
fodring med hestebønner med lavt tanninindhold end ved soja-
foder, så det er oplagt at indføre de vegetabilske alternativer her
og opbygge værdikæden herfra.
Til gengæld er der større udfordringer med fordøjelsen af de
vegetabilske alternativer hos unge dyr. Derfor kan fosforafgif-
20
FOSFOR I ET BÆREDYGTIGT LANDBRUG
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 354: Henvendelse af 19/2-21 fra Rådet for Grøn Omstilling, scenarie om fremtidens landbrug med fokus på fosfor - politiske anbefalinger
2338365_0021.png
ten på soja til unge dyr forsinkes, indtil der er udviklet bedre
fodringsstrategier med alternativt protein til unge dyr.
Selv om det allerede er muligt at dyrke bælgfrugter og raps, er
der stadig brug for forskningsmidler til at optimere på produk-
tionen. Det gælder både sortsudvikling, optimering af udbytter,
dyrkningspraksis og hvordan man får mest ud af afgrøden og
sidestrømme.
Der pågår et globalt kapløb om fremtidens plantebaserede
fødevarer. Der er her potentiale til noget, der minder om
vindmølleeventyret. Der bør derfor oprettes en eksportfremme-
ordning specifikt for plantebaserede fødevarer. Det vil synlig-
gøre Danmarks position på dette område og medvirke til at
åbne nye eksportområder for Danmark samt tiltrække investe-
ringer.
Det er ikke kun en national regulering men også branchen,
der kan stille krav, der rykker på den grønne omstilling af
landbruget. I 2017 var 90 pct. af den importerede soja genmo-
dificeret (GM) soja, men der er en stigende efterspørgsel efter
non-GM soja. Siden 2016 har Arla givet et tilskud til danske
mælkebønder som incitament til at bruge non-GM foder i deres
mælkeproduktion. Fra efteråret 2021 skal al Arla-mælk være
baseret på non-GM foder/soja. Da non-GM soja er dyrere, øger
det konkurrencedygtigheden for danske proteinalternativer på
vejen mod en total udfasning af importeret soja.
Et yderligere skridt på vejen kunne være et forbud mod import
af ikke-certificeret soja – herved ville man eliminere den soja-
import, som giver de største skader på klima og biodiversitet,
især i Sydamerika. Det er sandsynligt, at kravene til certifice-
ring vil blive skærpet i de kommende år, og dermed øges prisen
yderligere, så græsprotein bedre kan konkurrere.
’Green Deal’ og i ’Farm 2 Fork’-strategien på mange områder
lagt op til en mere bæredygtig indsats ift. klima, miljø og bio-
diversitet. Der er selvfølgelig på flere områder plads til for-
bedringer – f.eks. tager Kommissionen ikke fat i de grundlæg-
gende problemer med husdyrbestanden. Der er samtidig stor
sandsynlighed for, at målsætningerne, som de var formuleret
i Kommissionens udspil, udvandes, inden reformen er helt på
plads.
Det er positivt, at den nye reform rummer nye muligheder for
en øget fleksibilitet, så de enkelte lande kan udforme støtte-
ordninger og politikker, som lokalt, regionalt og nationalt giver
størst mulig reel effekt for natur, miljø og klima. Den nuværen-
de danske regering kalder sig ’grøn’ – så vi bør arbejde for, at
den danske landbrugsstøtte reelt bliver til gavn for den grønne
omstilling – og for en realisering af fosfor-scenariet.
Der er brug for overflytning at store summer til flerårige aftaler
eller éngangsbetalinger under Søjle 2. Éngangsbetalinger kan
f.eks. bidrage til udtagning af landbrugsjord, f.eks. på lavbunds-
jordene, og til projekter med multifunktionel jordfordeling. Det
er også under Søjle 2, at forskning og udvikling og miljøtekno-
logistøtten ligger. Det kan f.eks. være støtte til de mest effektive
metoder til gylleseparering (som dekantercentrifugen).
Der bør også udvikles nye incitamentsstrukturer for, at køer
i stigende grad fodres på vedvarende græsarealer og med
græs fra omdriftsarealer fremfor med korn og majs. En form
for ekstra støtte til flerårige afgrøder fremfor f.eks korn bør
udvikles. Dette kan evt. ske under de nye ’ecoschemes’, som er
énårige ordninger. Det er vigtigt, at der udvikles ’ecoschemes’,
som virkelig indeholder en gevinst for miljø eller klima. De må
ikke støtte tiltag, der allerede eksisterer, som man så det med
de nuværende ’grønne krav’. Her blev der f.eks. indført krav
til sædskifte, som danske landmænd opfyldte i forvejen, og til
efterafgrøder, som der i forvejen var krav til. Hvis efterafgrø-
der skal have særlig støtte, skal det være til nye supplerende
efterafgrødearealer ud over de nuværende krav.
EU LANDBRUGSSTØTTE
EU’s landbrugsstøtte skal i højere grad drejes over imod klima-
og miljøsmarte støtteordninger frem for indkomststøtten
under Søjle 1. EU-Kommissionen har i deres forslag til en ny
FOSFOR I ET BÆREDYGTIGT LANDBRUG
21
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 354: Henvendelse af 19/2-21 fra Rådet for Grøn Omstilling, scenarie om fremtidens landbrug med fokus på fosfor - politiske anbefalinger
2338365_0022.png
Landbrug og klima – Rådet for Grøn Omstillings
anbefalinger til klimahandleplanen
En handlingsplan forlandbrug
og klima er til forhand-
ling i de første måneder i 2021. Som det fremgår af dette
hæfte, kan der i stor udstrækning være synergier mellem
klimahandlingsplanen og RGO’s fosforscenarie. En sådan
plan skal også ses i sammenhæng med nye naturplaner
til fremme af biodiversitet, vandplaner til forbedring af
vandmiljøet, samt indsatser for folkesundheden, bl.a. i form
af mindre luftforurening. Det skal også fortsat være muligt
at brødføde sig selv og sin familie på et landbrug. Vi skal via
et helhedssyn udnytte mulighederne for synergi mellem
disse hensyn.
Vi skal reducere de dele af produktionen, som bidrager
til, at vi producerer ud over naturens, miljøets og klimaets
tålegrænser. Der vil fortsat være plads til store husdyrbe-
drifter, som med brug af udviklede teknologier formår at
være bæredygtige. Men der skal ikke være plads til produk-
tioner, som vedvarende forstærker forureningen med fosfor
og kvælstof, og som belaster klimaet mere end det kan bære.
Klimahandlingsplanen skal derfor indeholde:
1. Afgift på CO2
– herunder en afgift på kød og mælke-
produkter
2. Udtagning af landbrugsjord
med baggrund i en mål-
rettet regulering af næringsstoffer og med specifikke
hensyn til både klima og natur:
a. Udtagning af 74.000 ha ’kulstofrige lavbundsarealer’,
samt udtagning af adskillige jorde som ligger under
grænsen på 6% kulstof i jorden
b. Målrettet udtagning af P-risikoarealer og udtagning
med henblik på at nå målene i vandplanerne (kvælstof)
c. Udtagning til sikring af rent grundvand
d. Virkemidler langs åer med henblik på klimatilpas-
ning og ophobning af vand, herunder gensnoning og
genetablering af våde enge
e. Udtagning målrettet hensyn til natur og biodiversitet
– f.eks. korridorer/bræmmer langs vandløb
f. Mere skov – både produktionsskov og urørt skov
3. Reduktion af husdyrhold,
så vi selv kan dyrke alt foder
til dyrene
a. Udfasning af import af sojaprotein – erstattes med
proteinkilder dyrket i Danmark (udslip i Sydamerika
belaster ikke det danske klimaregnskab, men vi har
alligevel et globalt ansvar)
b. Udtagning af særligt belastende husdyrbedrifter
(forslag fra DN og L&F)
c. En regulering, så der ikke skal være flere husdyr, end
vi selv kan dyrke foder til
4. Reduktion af tab af næringsstoffer:
a. Afgift på forbrug af kunstgødning, herunder fosfor,
samt afgift på fosfor i foder og på mineralsk foder-
fosfat
b. Genindførelse af reducerede normer for kvælstoftil-
førsel, samt skærpede fosforlofter, herunder imple-
mentering af Helcoms krav om max. 25 kg P/ha,
gerne med en langsigtet målsætning om negativ
fosforbalance, så yderligere ophobning af P i jorden
undgås, og så vi udnytter de ophobede fosforres-
sourcer i jorden
c. Incitamenter til flere flerårige afgrøder som f.eks.
græs og kløvergræs
5. Øget brug af miljøteknologi:
a. Tilskud til miljø- og klimavenlige miljøteknologier:
Gylleforsuring og biogas, herunder metoder, der kan
forene de to, f.eks. skift til forsuring med en organisk
syre.
b. Tilskud til gylleseparering og hyppig udslusning
af gylle
c. Miljøteknologier som gylleforsuring og -separering
bør støttes via EU’s landbrugsstøtte
6. BAT-krav ved staldbyggerier
– både ift næringsstoffer
og klima. BAT-krav kan kombineres med miljøteknolo-
gitilskud til implementering. Sikre mere stabile ram-
mevilkår for en i forvejen stærk miljøteknologi-sektor i
Danmark med store eksportpotentialer
7. Elektrificering af traktorer
og andre landbrugsmaskiner
- brug af diesel og andre fossile brændsler skal udfases.
Beskatning af landbrugsdiesel er besluttet indført fra
2025. Landbrugets fritagelse for dieselafgift skal fjernes
8. Fremme af plantebaserede fødevarer og produktion:
a. Brug af økonomiske virkemidler: afgifter og tilskud
b. National handlingsplan for den plantebaserede
udvikling / national strategi for udvikling af plante-
proteiner
c. Offentlige køkkener, kantiner, madudbringning
(både offentligt og i udbud) skal gå foran med mere
plantebaseret mad
d. Aktive kampagner med kostråd med flere planteba-
serede fødevarer og mindre kød
9. Skovrejsning
– udover det der nævnes i pkt. 2
10. Klimaregnskaber
på bedriftsniveau (Klimarådets
forslag).
22
FOSFOR I ET BÆREDYGTIGT LANDBRUG
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 354: Henvendelse af 19/2-21 fra Rådet for Grøn Omstilling, scenarie om fremtidens landbrug med fokus på fosfor - politiske anbefalinger
2338365_0023.png
Læs mere om
fremtidens landbrug
Fremtidens Landbrug har sin egen hjemmeside med masser af informationer
om projektet og scenarierne. Her findes desuden alle output fra projektet –
film, rapporter, artikler og meget mere:
www.fremtidenslandbrug.dk
SE FILM OM FOSFOR OG FOSFORSCENARIET:
Animationsfilm om fosfor-scenariet
Filmen
’Hold hus med fosfor’
MATERIALE FRA FØRSTE DEL AF FREMTIDENS
LANDBRUG:
De fire scenarier for fremtidens landbrug –
beskrivelser
og animationsfilm
RAPPORTER OG NOTATER FRA ’FREMTIDENS
LANDBRUG 2.0 – FOSFOR’:
’Scenarierapport: Fremtidens landbrug 2.0. Fosfor-
scenariet’,
februar 2021
Debathæfte:
’På vej mod et bæredygtigt landbrug’,
januar 2016
Hovedrapport.
’Scenarier for fremtidens landbrug i
’Forebyggelse af fosfortab i fremtidens landbrug –
elementer til en præventiv miljøpolitik’.
Baggrundsnotat
af Mikael Skou Andersen og Marianne Thomsen, Aarhus
Universitet, december 2020
Notat – Fra importeret soja til dansk protein,
februar 2021
Notat – Biogas og pyrolyse – et holistisk syn på VE-pro-
duktion, jordkvalitet og recirkulering af næringsstoffer,
februar 2021
Temanummer om fosfor i
Magasinet Grøn Omstilling,
december 2018
Danmark’,
januar 2015
UNDERVISNINGSMATERIALE:
Materialesamling, arbejdsark og inspiration til
ungdomsuddannelser
Fosfor i landbruget – Ressource,
forbrug, forurening og kredsløb
Nordisk mad i forandring
Kig også nærmere
på Rådet for Grøn Omstillings projekt ’Nordisk
mad i forandring’,
der dykker endnu mere ned i
omstillingen til nye afgrøder, dyrkningsformer og plantebaserede fødevarer i et bæredygtigt landbrug.
FOSFOR I ET BÆREDYGTIGT LANDBRUG
23
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 354: Henvendelse af 19/2-21 fra Rådet for Grøn Omstilling, scenarie om fremtidens landbrug med fokus på fosfor - politiske anbefalinger
2338365_0024.png
Fosfor er både et ressource- og et forureningsproblem
Kvælstof og fosfor
er de to vigtigste næringsstoffer, som udledes til vand-
miljøet og kan skabe algeopblomstring og efterfølgende iltsvind. Der har
hidtil været mest fokus på kvælstof, men i Rådet for Grøn Omstilling har vi i
et projekt finansieret af Veluxfonden sat fokus på fosfor. Denne udledning
skader især søer og fjorde, men også hele Østersø-området er ramt.
Fosfor er ikke
kun et forurenings-, men også et ressourceproblem. Hvis vi
ikke lærer at recirkulere fosfor, risikerer ressourcen at slippe op – ganske
vist tidligst om 100-200 år, men konsekvenserne, hvis det sker, vil være helt
katastrofale, idet man ikke kan dyrke landbrug uden fosfor. Fosfor udvindes
ret få steder på kloden. Langt de største forekomster findes i Marokko, i det
besatte Vestsahara – et meget ustabilt område.
Danmark importerer
fosfor på to måder – i form af kunstgødning og som
fosfor-indhold i foder, særligt i soja fra Sydamerika.
Vi skal lære
at recirkulere, både for at undgå forurening her i landet og for ikke
at medvirke til udtømning af de globale ressourcer. Det kan vi gøre ved at:
• Sikre at der ikke overgødes med fosfor ved udspredning af husdyrgødning,
men at denne fordeles langt bredere, så også planteavlerne kan bruge den,
frem for at købe kunstgødning. Det kan gøres ved at sende husdyrgødnin-
gen til bio-gasanlæg og gylleseparering
• Udfase import af foder, særligt soja, og i stedet selv dyrke proteinafgrøder –
bælgsæd samt græs til raffinering
• Sikre at organisk affald fra byerne (husholdninger, industri, detailhandel,
storkøkkener) sendes til biogasanlæg frem at blive brændt – restproduk-
tet fra biogasanlæg kan nemlig spredes på markerne, så afgrøderne kan
udnytte fosfor-indholdet
• Lægge en afgift på import af fosfor i kunstgødning og foder, som vil gøre
det mere rentabelt at recirkulere og fordele fosfor, både fra husdyrbrug
og byer
• Tage sårbare jorde ud af omdrift og sænke antallet af husdyr, så det svarer
til den mængder foder, der kan dyrkes i Danmark
• Ændre EU’s landbrugsstøtte, så en langt større del bruges som støtte til
udtagning af jord, miljøteknologi og grønnere driftsformer.