Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 354
Offentligt
2338364_0001.png
Landbrug og klima – Rådet for
Grøn Omstillings anbefalinger
til klimahandlingsplanen
En handlingsplan for
landbrug og klima er til forhandling i de første måneder i
2021. Der i stor udstrækning synergier mellem klimahandlingsplanen og RGO’s
fosforscenarie. Klimahandlingsplanen skal ses i sammenhæng med ressource- og
forureningsproblematikkerne omkring fosfor, men også med nye naturplaner til
fremme af biodiversitet, vandplaner til forbedring af vandmiljøet, samt indsatser
for folkesundheden, bl.a. i form af mindre luftforurening. Vi skal via et helhedssyn
udnytte mulighederne for synergi mellem disse hensyn.
Fødevareministeren og Miljøministeren
har i fællesskab fremlagt 7 principper,
som de mener skal sætte rammerne for Klimaplanen. De siger f.eks. ’Vi skal udvikle
– ikke afvikle.’ ’Målet er ikke at producere mindre, men at producere smartere’.
RGO er enig i,
at vi skal udvikle dansk landbrug. I fosfor-scenariet har vi vist en
lang række nye forretningspotentialer for landbruget. Det skal fortsat være mu-
ligt at brødføde sig selv og sin familie på et landbrug. På mange områder er der
brug for forbedringer sammenlignet med i dag, hvor det ofte kan være svært at
leve af et mindre eller mellemstort landbrug. Men vi skal også reducere de dele af
produktionen og produktionsapparatet, som bidrager til, at vi producerer ud over
naturens, miljøets og klimaets tålegrænser. Det gælder for dele af den animalske
produktion. Der vil fortsat være plads til store husdyrbedrifter, som med brug af
udviklede teknologier formår at være bæredygtige. Men der skal ikke være plads til
produktioner, som vedvarende forstærker forureningen med fosfor og kvælstof, og
som belaster klimaet mere end det kan bære.
Se Rådet for Grøn Omstillings 10 konkrete anbefalinger på næste side.
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 354: Henvendelse af 19/2-21 fra Rådet for Grøn Omstilling, scenarie om fremtidens landbrug med fokus på fosfor - politiske anbefalinger
2338364_0002.png
Klimahandlingsplanen skal indeholde:
1. Afgift på CO2
– herunder en afgift på kød og
mælkeprodukter
2. Udtagning af landbrugsjord
med baggrund i en
målrettet regulering af næringsstoffer og med speci-
fikke hensyn til både klima og natur:
a. Udtagning af 74.000 ha ’kulstofrige lavbundsarea-
ler’, samt udtagning af adskillige jorde som ligger
under grænsen på 6% kulstof i jorden
b. Målrettet udtagning af P-risikoarealer og udtagning
med henblik på at nå målene i vandplanerne
(kvælstof)
c. Udtagning til sikring af rent grundvand
d. Virkemidler langs åer med henblik på klimatilpas-
ning og ophobning af vand, herunder gensnoning
og genetablering af våde enge
e. Udtagning målrettet hensyn til natur og biodiver-
sitet – f.eks. korridorer/bræmmer langs vandløb
f. Mere skov – både produktionsskov og urørt skov
3. Reduktion af husdyrhold
, så vi selv kan dyrke alt
foder til dyrene
a. Udfasning af import af sojaprotein – erstattes med
proteinkilder dyrket i Danmark (udslip i Sydame-
rika belaster ikke det danske klimaregnskab, men
vi har alligevel et globalt ansvar)
b. Udtagning af særligt belastende husdyrbedrifter
(forslag fra DN og L&F)
c. En regulering, så der ikke skal være flere husdyr,
end vi selv kan dyrke foder til
4. Reduktion af tab af næringsstoffer:
a. Afgift på forbrug af kunstgødning, herunder
fosfor, samt afgift på fosfor i foder og på mineralsk
foder-fosfat
b. Genindførelse af reducerede normer for kvæl-
stoftilførsel, samt skærpede fosforlofter, herunder
implementering af Helcoms krav om max. 25 kg
P/ha, gerne med en langsigtet målsætning om
negativ fosforbalance, så yderligere ophobning af
P i jorden undgås, og så vi udnytter de ophobede
fosforressourcer i jorden
c. Incitamenter til flere flerårige afgrøder som f.eks.
græs og kløvergræs
5. Øget brug af miljøteknologi:
a. Tilskud til miljø- og klimavenlige miljøteknologier:
Gylleforsuring og biogas, herunder metoder, der
kan forene de to, f.eks. skift til forsuring med en
organisk syre.
b. Tilskud til gylleseparering og hyppig udslusning
af gylle
c. Miljøteknologier som gylleforsuring og -separe-
ring bør støttes via EU’s landbrugsstøtte
6. BAT-krav ved staldbyggerier
– både ift nærings-
stoffer og klima. BAT-krav kan kombineres med
miljøteknologitilskud til implementering. Sikre
mere stabile rammevilkår for en i forvejen stærk
miljøteknologi-sektor i Danmark med store eks-
portpotentialer
7. Elektrificering af traktorer
og andre landbrugs-
maskiner – brug af diesel og andre fossile brænd-
sler skal udfases. Beskatning af landbrugsdiesel er
besluttet indført fra 2025. Landbrugets fritagelse for
dieselafgift skal fjernes
8. Fremme af plantebaserede fødevarer og
produktion:
a. Brug af økonomiske virkemidler: afgifter og
tilskud
b. National handlingsplan for den plantebaserede
udvikling / national strategi for udvikling af plan-
teproteiner
c. Offentlige køkkener, kantiner, madudbringning
(både offentligt og i udbud) skal gå foran med
mere plantebaseret mad
d. Aktive kampagner med kostråd med flere plante-
baserede fødevarer og mindre kød
9. Skovrejsning
– udover det der nævnes i pkt. 2
10. Klimaregnskaber
på bedriftsniveau (Klimarådets
forslag).