Friluftslivet og dermed også jagten vi bør alle kunne være i naturen
Kære Karina Lorentzen
Jeg skriver til dig som formand for Jægerrådet i Kolding kommune (sammenslutningen af jagtforeninger i
Danmarks Jægerforbund i Kolding Kommune), fordi vi har nogle reelle bekymringer, vi gerne vil dele med
dig som medlem af Folketinget.
Naturen har brug for mere plads, og naturen har brug for alle, der vil kæmpe for den. Derfor har vi brug
for, at der findes bæredygtige og langsigtede løsninger for at styrke biodiversiteten, hvilket jo er en
bunden opgave for Danmark og Europa.
Naturnationalparker
I Danmark har regeringen med støttepartierne udformet en natur- og biodiversitetspakke. En del af den
pakke indeholder opførelsen af 15 naturnationalparker, hvor naturen skal have førsteprioritet og være
selvforvaltende. Miljøminister Lea Wermelin har klart udtrykt, at der også skal være plads til friluftslivet i
naturnationalparkerne. Med andre ord som udgangspunkt en win-win for naturen i form af mere plads til
naturlige processer og plads til friluftslivet i en spændende natur.
Vi kan dog erfare, at der er væsentlige drøftelser om, hvad selvforvaltende og urørt skov er. Da en del af
friluftslivet bl.a. er at samle svampe, plukke bær, fiske og gå på jagt, er der nu sået tvivl om, hvilken kurs
der tages, og om den del af friluftslivet skrives helt ud af ligningen ved at forbyde fjernelse af
naturressourcer fra nationalparkerne.
Når vi så samtidig erfarer, at naturnationalparker og måske andre strengt beskyttede naturområder, skal
reguleres via en ændring af naturbeskyttelsesloven, så bliver vi som jægere og naturbrugere bekymret for
jagtens fremtid, især når det ikke styrker biodiversiteten at fjerne jagten.
Her kan vi konkret konstatere, at der lægges op til, at der ikke længere kan være en friluftsaktivitet som
jagt i Naturnationalparkerne, hvis der står til regeringen, der netop har fremsat et lovforslag der skal
ændre naturbeskyttelsesloven. Citat fra lovforslaget:
”Der
lægges op til, at naturnationalparkerne generelt vil blive friholdt for jagt, der ikke sker som led i
forvaltningen af områderne. Det vil sige, at den statslige lodsejer (f.eks. Naturstyrelsen) som
udgangspunkt forventes ikke at gennemføre jagtudleje, betalingsjagter, nyjægerjagter og
invitationsjagter i naturnationalparkerne. Der vil dog fortsat være mulighed for bestandsregulerende
jagt på vildtet i området, jagt på invasive arter, eller hvis det på anden måde er konkret begrundet.”
Naturen er trængt, men det er hverken jagten eller andre friluftsaktiviteter, der medfører, at
vildtbestande, planter eller insekter går tilbage. Det er plads, naturen mangler til naturlige processer.
Dette bidrager jægerne til ud over hele landet, og det via både en lokal og fysisk indsats, men også
gennem jagttegnsmidlerne, hvor jægerne hvert år bidrager med adskillige millioner til naturforbedringer.
EU’s biodiversitetsstrategi
Vores bekymring stopper dog ikke ved naturnationalparkerne. EU har vedtaget en biodiversitetsstrategi.
En del af denne strategi går ud på, at særlig følsomme naturområder skal udpeges som strengt beskyttede
områder
–
i alt tilsammen 10 % af både land- og vandarealet i EU. Selve strategien støtter vores forbund
Danmarks Jægerforbund, men efterfølgende er EU-Kommissionen ved at udarbejde en vejledning til denne
strategi, og her lægger de op til, at jagt og fiskeri ikke skal kunne foregå i disse områder. Vi anerkender
ikke, at bæredygtig jagt er til hinder for ønsket om at øge biodiversiteten.
I det hele taget så er der mange vinkler på denne sag, for det er også således, at mange mennesker har
bosat sig naturnært for netop at kunne dyrke friluftslivet lige uden for døren. Med andre ord bor mange
mennesker på landet, fordi det betyder noget for dem. Her betyder friheden og muligheden for at kunne
bruge naturen alt.