Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 348
Offentligt
2336178_0001.png
<<Pa<
Miljø- og Fødevareudvalget i Folketinget
Slotsholmsgade 12
1216 København K
[email protected]
ATT.: Jacob Christian Bertram
–
[email protected],
Daniella Humm Møller
–
[email protected]
Gribskov, den 11. februar 2021
Journalnummer 2020-5425
Vedr.: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove,
dyrevelfærdsloven, lov om mark- og vejfred og færdselsloven i offentlig høring (Etablering af
naturnationalparker m.v.)
Fra Nordsjællands Ridelaug
–
Paraplyorganisation (NRP).
Nordsjællands Ridelaug
–
Paraplyorganisationen (NRP) er en forening, som danner paraply
over ridelaugne i Nordsjællands skovdistrikt. Vi repræsenterer 13 ridelaug og foreninger
med ca. 2000 medlemmer, som bruger de Nordsjællandske skove dagligt.
Vi er bredt
funderet og har tilsammen en stor faglig viden om hestehold og hestes indvirkning på flora
og fauna.
Er udsætning af store græssere og hegning i Naturnationalparkerne en
forudsætning for øget biodiversitet?
Iflg.
Professor Carsten Rahbek, Center for Makroøkologi og Klima, KU
Referat fra møde i Vildtforvaltningsrådet mandag den 7. december 2020
”den
største udfordring for dansk biodiversitet er
pladsmangel.
I Danmark er ca. 5 % af arealerne
naturlige, hvilket betyder, at mange arter er truet og i ugunstig bevaringstilstand. Forøgelsen af
arealer til biodiversitetsfremmende formål, som
udlægning af urørt skov, er den mest
omkostningseffektive metode til sikring og forøgelse af biodiversitet.
Dette er en internationalt
anerkendt konklusion. IPBES laver store videnskabelige konsensusrapporter om status for
biodiversitet, og hvad der skal til for at sikre den. I disse er
rewilding ikke noget der fremhæves
eller anbefales som vigtigt.
Dertil fokuserer EU s Biodi ersitetsstrategi også på plads til ature
so det pri ære sa t ge eta leri g af aturlige økosyste er.”
”Carste poi terede, at der ikke er eget
data eller evidens for effekten af rewilding, og
det vides
ikke om store græssere er nødvendige for dansk biodiversitet.
Meget forskning peger på, at det
er processer i jord og abiotiske effekter i vand, der er determinerende for økosystemers udvikling -
ikke tilstedeværelsen af store græssere. Vi ved ikke nødvendigvis hvad resultatet af udsætning af
store græssere vil blive. Der er dog analyser af tiltag, hvor man lader arealer stå urørt og
reetablerer naturlig hydrologi.
Rewilding er et eksperiment,
og vi bør diskutere, om det er
ønskværdigt at igangsætte en masse eksperimenter, især med arter der er forsvundet naturligt fra
Danmark, som bison, eller om man skal
vente på evidens.”
1
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 348: Kopi til orientering af høringsvar vedrørende lovudkast om etablering af naturnationalparker m.v., fra Nordsjællands Ridelaug - Paraplyorganisation
2336178_0002.png
”Der er forskel på græs i g og græssere, ogle dyr hører til i det å e land
og andre i skov. Hesten
kan gøre positive ting naturligt i det åbne land som den steppeart den er, mens den ikke hører
hje
e i e sko .”
”De
vilde heste forsvandt da steppelandskabet blev til skov (for 10.000 år siden, red.). De fleste
heste i skove har været tamme, og det er derfor ikke fagligt underbygget at sige, at hesten er
ød e dig i sko e eller er e øgleart i sko e .”
”at der a gler e ala eret drøftelse af egati e og positi e sider af re ildi g. Ekse pel is er
heste betragtet som skadedyr i mange lande pga. negativ effekt på vegetation. Dertil pointerede
Carsten, at
rewilding er meget dyrt at udføre”
Hvad er målet med de foreslåede NNP’er?
Er det nødvendigt at ændre de foreslåede love, eller kan vi opnå det samme eller mere uden
hegninger?
Dyrevelfærd - etik
Pressemeddelelse fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
”6/2-20
Fødevareminister Mogens Jensen fik i dag opbakning
fra et enigt Folketing
til en
forenkling af dyrevelfærdslovgivningen. Den nye dyrevelfærdslov fastslår det klare formål at
fremme god dyrevelfærd og respekt for dyr som levende og sansende væsener og danner dermed
rammen for at løfte dyrevelfærden for dyr i Danmark.”
Britta Riis, Dyrenes beskyttelse
”Det er e
eget
ambitiøs lov, som Folketinget i dag har vedtaget, og med den bringes
dyre elfærdslo gi i ge i d i det . århu drede.”
Dyrevelfærdsloven trådte i kraft 1. januar 2021. 2 uger senere d. 15/1-21 udsendte
Miljøministeriet et forslag til ændring af selvsamme lov, som forringer loven på en række helt
centrale punkter.
»Kapitel
4 a Særlige bestemmelser for dyr, som udsættes i naturnationalparker
§ 20 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan for at imødekomme hensynet til natur og
biodiversitet i en naturnationalpark tilladt efter § 61 a i lov om naturbeskyttelse undtage bestemte
dyrehold, dyr, der udsættes i en sådan naturnationalpark, samt dyrenes afkom fra
bestemmelserne i § 3 og § 9, stk. 1 og 2. Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte vilkår for en dispensation efter stk. 1, herunder om krav til arealets beskaffenhed, hvilke
dyr der må udsættes i naturnationalparken, tilsyn, behandling eller aflivning af syge, afmagrede
eller tilskadekomne dyr samt regulering af bestanden af de udsatte dyr og deres afkom.«
I Nordsjællands Ridelaug - Paraplyorganisation
finder vi det uacceptabelt:
•
At der er lagt op til, at NNP’er ka tildeles vidtrække de dispe satio er, der ikke er
forenelige med formålet for den gældende Dyrevelfærdslov.
Hvordan fastsættes det, hvor ofte tilsynet skal være?
2
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 348: Kopi til orientering af høringsvar vedrørende lovudkast om etablering af naturnationalparker m.v., fra Nordsjællands Ridelaug - Paraplyorganisation
Hvornår er et dyrs huld ringe nok til at det tages ud af projektet/indhegningen?
Vi er bekymrede for hvor grænsen går ift. dispensationerne specifikt: huld, hov/klov pleje,
parasitter, sår og brud. Hvor er den nedre grænse?
•
At heste sættes ud i indhegninger for at fjerne uønskede vækster uden mulighed for at
bevæge sig til andre græsgange og dermed tvinges til at fouragere på planter, der er
uegnet føde for heste. Heste er modsat køer enmavede og er dermed dårlige til at fordøje
cellulose.
Udtalelse fra en dyrlæge:
”Som
udgangspunkt æder hestene ikke alle de uønskede vækster (træer, ørnebregne
brombær etc.) førend de er presset til det på grund af sult. Altså
irker aturpleje ed det
formål at skabe lysåbne græsningsskove i en skov kun ved at lave en indhegning med
mange dyr og derefter sulte dyrene i indhegningen.
Særdeles uetisk.
Jeg har som dyrlæge
en vinter været
til e ty d kolikhest, so gik for lud og koldt a d ed adga g til et krat.
Næsten alt hvad jeg fik ud af hesten ved en rektalundersøgelse var ufordøjede træ- og
barkstumper og lignende. Ikke et velfungerende tarmindhold, men ja, krattet så ud til at
lide midlertidig skade.....”
•
At den ekstensive måde at holde dyrene på kan gøre det udfordrende at overvåge og
behandle sygdomsudbrud.
Der eksisterer meget smitsomme hestesygdomme, bl.a. kværke og hesteherpes
(hestesygdommenes pendant til corona), som medfører nedlukning af stalde, aflysning af
stævner dyrskuer m.m. og kan desuden resultere i død blandt heste.
Hvis heste i NNP’er s itter
nært boende og/eller udefrakommende heste, hvem har
ansvaret, og hvem er erstatningspligtige?
•
•
At der skal være forskellig lovgivning på statens arealer og på private arealer.
At der mangler evidens for at natur og biodiversitet forbedres af indhegninger med store
græssere.
Rewilding, som forvaltningsform, bliver et eksperiment med dyrevelfærden som taber.
Københavns universitet
i
”Ma gle de ressour er etyder, at der
kun yderst sjældent sker en egentlig monitering
i
forbindelse med rewildingprojekterne, og projekterne bidrager dermed sjældent til en øget
viden om effekterne på biodi
ersitet”.
Københavns universitet
ii
”Da re ildi g e d u ikke er e ud redt praksis, og da i ge erelt a gler e
effektovervågning af naturindsatser i Danmark, er dokumentationen af effekterne af
dedikerede re ildi gprojekter sparso ”.
•
Hvis målet er øget biodiversitet, hvor mange græssere skal der udsættes for at opnå den
ønskede effekt?
Camilla Fløjgaard og Rasmus Ejrnæs, KU vurderer,
”at
et græsningstryk på 70-250 kg/ha er naturligt under danske forhold (den høje ende af
intervallet vil dog kun være naturligt under meget produktive forhold eller kun meget
kortvarigt som en del af en naturlig populationsfluktuation)”
Med 100 kg dyr/ha vil det betyde, at der skal ca. 300 dyr ud i NNP Gribskov!
3
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 348: Kopi til orientering af høringsvar vedrørende lovudkast om etablering af naturnationalparker m.v., fra Nordsjællands Ridelaug - Paraplyorganisation
2336178_0004.png
Den 21.04.21 træder en ny EU-forordning om dyresygdomme i kraft, som fastsætter regler om
forebyggelse og bekæmpelse af dyresygdomme, der kan overføres til dyr eller mennesker.
Hvordan harmonerer dette med de foreslåede dispensationer fra Dyrevelfærdsloven?
Uhindret adgang
§61 Stk. 4. I en tilladelse efter stk. 1 kan miljøministeren uanset § 22, stk. 3, og § 23, stk. 2, tillade,
at området helt eller delvist indhegnes med henblik på helårsgræsning, hvis hegningen udføres på
en sådan måde, at offentlighedens adgang til og fra området ikke forhindres eller vanskeliggøres
unødigt, og at vildtets frie bevægelighed opretholdes i videst mulige omfang.
I Nordsjællands Ridelaug - Paraplyorganisation
finder vi det bekymrende:
•
•
At der med den nye NNP-lov er mulighed for at hindre og vanskeliggøre adgang for
offentligheden.
At udsætning af store græssere, vil give store dele af friluftslivet problemer. Det er
vanskeligt og potentielt farligt for mange brugere at færdes blandt reproduktive dyr.
Mange herunder børn, familier, børnehaver, handicappede, ældre, hundeluftere m.fl. føler
sig utrygge - hvilket ikke er ubegrundet, taget de efterhånden mange ulykker med græssere
i betragtning.
Specielt for ryttere vil udsætning af heste vanskeliggøre færden i indhegningen. Hestes
naturlige adfærd er at forsøge at bedække hopper eller angribe eller rekruttere fremmede
heste til flokken.
Specielle forhold der gør sig gældende for NNP Gribskov
I henhold til § 6 Stk. 2. Reglerne i §§ 61 c-61 e, stk. 1, i lov om naturbeskyttelse, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 1, finder ikke anvendelse for de aftalte naturnationalparker ved Fussingø og i
Gribskov.
Hvad er årsagen til at §6 Stk. 2 er indskrevet i lovforslaget?
Hvilken betydning får det for NNP Gribskov?
Vi undrer os over, at beslutningen om indhegning og udsættelse af store græssere i NNP er truffet
før inddragelse af lokale borgere og brugere. Det strider imod vores opfattelse af en demokratisk
proces med reel indflydelse.
Gribskov - en kulturskov
Alle danske konger siden Fr. II har brugt Gribskov til jagt. Chr. V indførte Parforcejagten efter
fransk forbillede og etablerede alle skovens lige veje og stjerner - næsten 100 km i alt.
Parforcejagtsystemet i Gribskov blev i 2015 udpeget til UNESCO Verdenskulturarv.
Dele af denne kulturarv ligger indenfor den foreslåede hegning.
Ridning i Gribskov har en lang tradition, og er stadig en stor del af Nordsjællands friluftsliv.
Nordsjælland er det hesterigeste område i Danmark. Der er ca. 10.000 heste, hvoraf en stor del
står omkring Gribskov. Mange heste er på fold i mange timer eller hele døgnet - opfylder dette
ikke samme funktion ift. bidrag til biodiversitet, som målet er for græssere i Gribskov?
Vi synes, det er rigtig ærgerligt, at der med den foreslåede hegning sættes begrænsninger for
århundreders ridetraditioner i Gribskov.
4
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 348: Kopi til orientering af høringsvar vedrørende lovudkast om etablering af naturnationalparker m.v., fra Nordsjællands Ridelaug - Paraplyorganisation
2336178_0005.png
Hvis man vælger at opsætte det foreslåede hegn i Gribskov, vil det medføre, at 37 grusbelagte veje
og et utal af skovstier bliver spærret. Der skal således etableres et meget stort antal låger for at
tilgodese både adgang og sikkerhed. Af hensyn til jernbanen og de stærkt trafikerede veje, der
omkranser Gribskovs NNP, bør der etableres en sikkerhedssti samt korridorer af en størrelse, der
gør det muligt at færdes rundt om hegningen.
Afslutning
Nordsjællands Ridelaug
–
Paraplyorganisation finder det problematisk:
•
•
•
•
•
•
At pro
esse o kri g eta leri g af NNP’er i DK går for stærkt.
At beslutning om hegning er truffet inden brugerinddragelse.
At der mangler evidens for hegning og rewilding i DK.
At fagfolk er meget uenige.
At 888 Millioner kr. bliver øremærket uden vi ved, hvordan vi får mest natur for pengene.
At hegning og udsætning af dyr vil få store konsekvenser for lokale borgeres hverdag og
friluftslivet.
til at deltage i de fre adrettede pro es o kri g udvikli g af NNP’er i DK.
Vi ser fre
Med venlig hilsen
På vegne af Nordsjællands Ridelaug
–
Paraplyorganisation
Christel Vædele Haugaard Knudsen, Birgit Lehmann, Sally Schlichting
i
: Fløjgaard, C., Buttenschøn, R.M., Byriel, F.B., Clausen, K.K., Gottlieb, L., Kanstrup, N., Strandberg, B. & Ejrnæs, R.
2021. Biodiversitetseffekter af rewilding. Aarhus Universitet, DCE
–
Nationalt Center for Miljø og Energi, 124 s. -
Videnskabelig rapport nr. 425
http://dce2.au.dk/pub/SR425.pdf
5