MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 347: Henvendelse af 14/2-21 vedrørende regulering af genteknikker, fra Miljøbevægelsen NOAH

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 347
Offentligt

10 eksempler på

hvorfor de nye

genteknikker kræver

strikt

offentlig

kontrol

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 347: Henvendelse af 14/2-21 vedrørende regulering af genteknikker, fra Miljøbevægelsen NOAH

Genteknologi bringer kommende generationers levebrød i fare

– hvorfor nye genteknikker kræver strikt offentlig kontrol

Set fra et sundheds- og miljøbeskyttelsesperspektiv er det tekniske potentiale ved de

nye genmodificeringsteknikker alarmerende, især anvendelsen af CRISPR/Cas. Dette

anerkendes tilmed af opfinderne af teknologien. For eksempel skriver Jennifer Doudna,

der har indgivet mange patenter på CRISPR-teknologi: ”I betragtning af hvor radikale

konsekvenserne af genmodificering er for vores arter og vores planet, har det aldrig

været mere vigtigt at åbne kommunikationslinjerne mellem videnskab og offentlighed,

end det er nu” (Doudna & Sternberg “A Crack in Creation”, 2017).

Målet med eksemplerne i dette hæfte er, at illustrere en række kendte risici forbundet

med ny genteknologi. Hvis genmanipulerede organismer ikke forbliver strikt regulere-

de, har frigivelse af dem potentiale til at bringe biodiversiteten og vores livsgrundlag i

fare (se rapporten

Genetic engineering endangers the protection of species).

Mange interessenter forsøger at undgå en åben diskussion af disse risici. Ofte skyldes det

økonomiske interesser i forskning, udvikling og markedsføring af genmodificerede pro-

dukter.

Vores mål er her at gøre opmærksom på de mulige påvirkninger af mennesker, natur og

miljø, der kan finde sted, og at gøre det baseret på den tilgængelige

videnskabelige

information.

De nye teknikker muliggør markante ændringer i genomet, også selv om der ikke ind-

sættes nye

ekstra

gener. I mange tilfælde er resultatet ændringer i de biologiske egen-

skaber, for eksempel ændringer i planternes sammensætning, der går langt udover,

hvad der kunne opnås med tidligere forædlingsmetoder.

I modsætning til hvad der ofte hævdes, kan de nye teknikker til genetisk manipulation

ikke sidestilles med konventionelle forædlingsmetoder eller naturligt forekommen-

de mutationer. Gensakse, såsom CRISPR/Cas, er bioteknologiske mutagener, der kan

bruges til at omgå naturens egne mekanismer til regulering af gener og arv. De gør

genomet tilgængeligt for ændringer på en ny og meget mere gennemgribende måde.

De genetiske ændringer, det resulterer i, adskiller sig ofte markant fra ændringer, der

er sket ved spontane eller tilfældige mutationer.

Desuden medfører de nye genteknikker i mange tilfælde også specifikke utilsigtede og

uønskede konsekvenser. Eksempelvis sker der indsættelse af utilsigtede ekstra gener

og ændringer på det forkerte sted i genomet.

Derudover kombineres de nye teknologier ofte med ældre gensplejsningsmetoder, så-

som beskydning med en genkanon, der yderligere medfører en lang række risici. Desuden

stiller det store udfordringer til miljørisikovurdering, for eksempel kan der være ændrin-

ger i planternes sammensætning, som igen kan forårsage ændringer i fødekæderne eller

i, hvordan planterne interagerer og kommunikerer med det omgivende miljø.

Genmodificerede organismer, der kan overleve og reproducere sig i det omgivende

miljø, udgør en anden og meget alvorlig risiko.

I dette hæfte viser vi nogle eksempler på, at at de genetiske og biologiske egenskaber

ved genmodificerede organismer skal undersøges grundigt fra sag til sag under hen-

syntagen til de specifikke teknikker, der er anvendt, før der kan træffes en beslutning

om sikkerheden i forbindelse med dem. Selv små indgreb i den genetiske struktur kan

have kolossale konsekvenser.

Hornløst, genmodificeret kvæg

– fejl i gensaks blev først

opdaget flere år senere ...

Kvæg blev genmanipuleret med gensaks for at forhindre horn-

vækst. Flere år senere fandt forskere komplette DNA-

sekvenser, der giver antibiotikaresistens i kvægets genomer. ...

At bruge gensaks er ikke så ukompliceret, som det ofte anty-

des. En del af problemet: gensaksen skal indsættes i cellen, før

den kan aktiveres. I første trin indsættes gensaksens DNA som

regel i cellerne fra planter og dyr ved at bruge supplerende

hjælpemidler såsom gener fra bakterier. I den proces sker det

ofte, at ekstra gener utilsigtet indsættes i planternes og dyre-

nes arvemateriale. Der er flere mulige konsekvenser, for ek-

sempel kan der dannes farlige og problematiske stoffer i

organismerne. Planter og dyr kan også blive mere modtagelige

for sygdomme, hvis indgrebet forårsager genetiske defekter.

Fejl, der er sket ved brug af gensaks, kan let overses, når og hvis

man ser bort fra den reelle kompleksitet i procedurerne. Dette

var tilfældet med kvæg, der i 2015/2016 blev genetisk manipu-

leret for at forhindre hornvækst. Men først i 2019 opdagede

forskere, at genmateriale fra bakterierne, der blev brugt i pro-

cessen, også var indsat i kvægets genom. Blandt andet fandt

man komplette DNA-fragmenter, der kunne overføre resistens

over for antibiotika. Hvis det genmanipulerede kvæg, som

planlagt, bruges til avl, kan de uønskede gener hurtigt sprede

sig gennem besætninger af malkekvæg.

Dette eksempel viser, at hvis der anvendes genteknologiske

metoder i landbrugsplanter eller dyr, skal alle nye organis-

mer, der udvikles, undersøges i detaljer. Ellers kan utilsigte-

de ændringer i genomet let overses. Brug af genteknologi

må ikke føre til spredning af dyresygdomme eller bringe vo-

res fødevaresikkerhed i fare.

Udgivelsesår: 2020

Yderligere information:

Norris et al. (2020)

Template plasmid integration in germline genome-edited

cattle, Nature Biotechnology.

“Monarkfluer”

– et lille indgreb med kæmpestore

konsekvenser …

Små ændringer i individuelle basepar i et gen kan gøre banan-

fluer resistente over for toksiner produceret af specifikke

planter. Det medfører, at fluerne kan absorbere giften og blive

giftige for deres prædatorer ...Hvis genetisk manipulerede or-

ganismer er i stand til at overleve og reproducere sig i det

omgivende miljø, vil det lykkes nogle af dem at sprede sig som

aliens igennem de naturlige populationer. At denne proces er

i gang, bliver måske ikke opdaget med det samme eller er ikke

umiddelbart synlig set udefra. Men på det tidspunkt, hvor

problemet ses tydeligt, kan det være for sent. Genmodificering

kan således bringe bevarelse af oprindelige arter i fare.

Et eksempel: Ét gen i bananfluen

(Drosophila melanogaster)

blev manipuleret ved hjælp af gensaksen CRISPR/Cas til at

fungere som et gen, der findes i monarksommerfugle

(Danausplexippus).

Ved kun at skifte fire basepar i alt blev ba-

nanfluerne resistente over for toksiner produceret af bestem-

te planter. Bananfluerne kunne derefter absorbere toksinerne

og blive giftige for rovdyr. Udsætning af store mængder af så-

danne fluer kan have alvorlige konsekvenser for fødekæderne

og økosystemerne.

Dette eksempel viser, at mindre ændringer af ét enkelt gen

kan have væsentlig indflydelse på naturen, selv om der ikke

indsættes nye ekstra gener i genomet.

Hvis sådanne organismer ikke er strikt reguleret i lovgivning

om genteknologi, kan de ubemærket slippe ud i miljøet. På

den måde kan genteknologi blive en trussel mod beskyttelse

af arter.

Udgivelsesår: 2020

Yderligere information:

Karageorgi et al. (2019)

Genome editing retraces the evolution of toxin resistance in

the monarch butterfly, Nature

Testbiotechs videoer

brochure

forklarer vi de grundlæg-

gende forskelle mellem

konventionel planteforædling

og ’gamle’ og ’nye’ metoder til

genetisk manipulation i

planteforædling.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 347: Henvendelse af 14/2-21 vedrørende regulering af genteknikker, fra Miljøbevægelsen NOAH

Genetisk modificeret camelina

– truer hjemmehørende, regionale sorter …

CRISPR/Cas-gensaksen blev benyttet til at ændre 18 steder i

afgrøden camelina genom (camelina sativa eller sæddodder).

I USA er disse planter allerede deregulerede fra lov om GMO-

teknologi, selv om de er i stand til at overleve og sprede sig i

naturen og desuden kan krydse med oprindelige arter ...

Nogle af disse genmanipulerede planter har egenskaber, der

gør det muligt, at egenskaberne kan sprede sig i GMO-frit

landbrug, i naturen og overalt i oprindelige populationer. I

Europa er dette for eksempel raps og camelina. Dette kan

ødelægge bestræbelserne på at bevare oprindelige arter og

regionale sorter.

Mange videnskabsfolk i USA og EU er interesserede i at æn-

dre camelina sativa ved hjælp af de nye genteknikker.

Et fo-

kus er på produktion af agrobrændstof. Nogle planter, hvor

der er blevet ændret 18 steder i genomet ved hjælp af

CRISPR/Cas-gensaksen, er allerede

frigivet til dyrkning. Selv om der ikke

er indsat yderligere gener, udviser

disse planter mønstre af genetiske

ændringer og ændringer i kvaliteten

af den producerede olie, som ikke

ville være mulig, eller i det mindste

meget vanskelig, at opnå ved kon-

ventionel forædling.

Camelina er en af de tidligst dyrkede afgrøder i Europa.

Arten kan overleve og formere sig i naturen samt krydse ind

i oprindelige bestande. Eksperter advarer om, at der kan

opstå risici ved dyrkning af de genmanipulerede planter på

grund af deres ændrede oliekvalitet og potentiale for ukon-

trolleret spredning: for eksempel kan oliesyrerne, der dan-

nes i de genmanipulerede planter, ændre vækst og

reproduktionshastighed hos vilde dyr, der spiser dem. Der

kan desuden opstå problemer, hvis oliefrøene ved et uheld

tilsættes til fødevarer og foder. I 2018 blev genmanipuleret

camelina sativa frigivet til dyrkning i USA uden betingelser.

Genetisk modificerede ”supermuskuløse svin”

– en ambition om industriel fødevareproduktion, et mareridt for svinene …

Nye metoder til at manipulere gener bruges til at producere dyr med øget vækst

af muskler. Men det, der lyder som en drøm for den industrielle fødevarepro-

duktion, er et mareridt for dyrene ...

Nye genteknikker, såsom CRISPR/Cas-gensaksen, bruges for eksempel til at ud-

vikle husdyr med øget muskelvækst. Imidlertid er brugen af gensakse ofte pro-

blematisk for kvæg og svin: I processen fjernes enkeltceller fra huden, og med

CRISPR/Cas omdannes de til embryonale celler ved hjælp af kloningsprocesser

som dem, der blev brugt til fåret Dolly. Som et resultat er der ikke kun proble-

mer med de ændrede gener, men også med reguleringen af genudtrykket, som

i særlig grad forstyrres af kloningsprocessen. Mange dyr fødes syge og dør kort

tid efter fødslen.

Ét projekt, som forskerne arbejder på, er at bruge nye genteknikker til at frem-

stille såkaldte ”dobbeltmuskeldyr”. I forskellige eksperimenter med svin, køer, får

og geder er der gjort forsøg på at slukke for myostatingenet (MSTN), der kontrol-

lerer vækst af muskler. Som resultat af dette skulle muskelcellerne formere sig

med unaturlig hastighed. Men det kan medføre betydelige sundhedsproblemer

for dyrene: eksperimenter i Kina viser, at kun otte smågrise ud af 900 genetisk ma-

nipulerede fostre overlevede med de ønskede genændringer. Derudover døde

mange i løbet af de første par måneder. Grisene led af sundhedsproblemer som

for eksempel fortykkede tunger. Efter mange flere forsøg blev der født tilsynela-

dende sunde ”prøver”. Det er dog vanskeligt at udtale sig om deres faktiske hel-

bred, da de blev slagtet tidligt og før, grundigere undersøgelser kunne ske.

Dette eksempel viser, at genmanipula-

tion af husdyr på ingen måde er fri for

bivirkninger og ofte er forbundet med

lidelse hos dyr. Mad, der stammer fra

disse dyr, kan også udgøre en sundheds-

risiko for mennesker.

Udgivelsesår: 2020

Yderligere information:

Wang K., et al. (2016)

Efficient Generation of Orthologous

Point Mutations in Pigs

Det er tydeligt, at amerikansk lovgivning endnu ikke er i

stand til at forhindre spredning af organismer, der er modi-

ficeret med de nye teknikker: genmanipuleret græs og raps

spreder sig allerede ukontrollabelt i nogle regioner i USA.

Dette eksempel viser, at en lovpligtig, obligatorisk myndig-

hedsgodkendelse er nødvendig for at få præcise oplysnin-

ger om de genetisk manipulerede ændringer. Først da kan

planterne om nødvendigt identificeres og ukontrolleret

spredning forhindres.

Hvis ikke det sker, vil et stort antal organismer, hvis genetiske

sammensætning ikke er tilpasset økosystemerne, kunne

undslippe og sprede sig i naturen. De kan forringe beskyttel-

sen af vores livsgrundlag og utilsigtet finde vej til fødevare-

produktionen.

Udgivelsesår: 2020

Yderligere information:

Testbiotech

(2019) Am I Regulated?

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 347: Henvendelse af 14/2-21 vedrørende regulering af genteknikker, fra Miljøbevægelsen NOAH

Gendrivere

– indgriben i den naturlige kimlinje og

dermed i den naturlige diversitet ...

Gendrivere er især beregnede til at ændre vilde arter, og sprednin-

gen begrænses derfor ikke af distrikter, landegrænser eller laborato-

rier. Der verserer p.t. diskussioner om, hvorvidt den slags teknologi

skal bruges på insekter, vilde dyrearter eller på plantearter, der be-

tragtes som ukrudt ...

De nye teknologier til at manipulere gener kan bruges til at ændre na-

turlige populationer. De såkaldte gendrivere er udviklet til at ændre,

decimere eller endda udrydde naturlige populationer, for eksempel

skadedyr. Det væsentligste træk ved en gendriver er, at den kan om-

gå reglerne for naturlig arv. Desuden kan indsatte gener sprede sig

hurtigere i en population, end det ville kunne ske naturligt. CRISPR/

Cas-gensaks er et af de vigtigste værktøjer, der bruges til det formål:

Den genmanipulerede organisme vil kopiere sig selv igen og igen i

de følgende generationer, og dets afkom bærer det ekstra gen.

Under naturlige forhold ville det kun kunne forekomme for halvde-

len af afkommet i hver generation, i gennemsnit.

Teknologien er beregnet til brug på for eksempel bananfluer, der be-

tragtes som skadedyr i landbruget, eller til myg, der kan overføre

sygdomme, samt til skadevoldende gnavere. Den kan også bruges til

at bekæmpe invasive arter eller planter, der betragtes som ukrudt.

CRISPR/Cas, for at forhindre, at snitfla-

der blev brune: svampene skulle kunne

ligge længere på lageret og på hylderne

i butikkerne. Det blev opnået ved at

ødelægge strukturen af et bestemt gen i

svampen, som var til stede i flere kopier.

Anvendelsen af CRISPR-teknik betød, at

svampen blev ændret flere steder i gen-

omet på samme tid. Et sådant mønster

af genetisk forandring ville ikke kunne

opstå spontant.

Den ansvarshavende amerikanske myn-

dighed, APHIS, godkendte svampene i

april 2016. Det skyldtes, at det efter de-

res opfattelse var tilstrækkeligt, at ud-

viklerne af svampen udtalte, at der ikke

var indsat ekstra DNA. Der blev ikke stil-

let krav om yderligere undersøgelser for

at kontrollere, om andre stoffer i svam-

pen var blevet ændret. Der blev ikke

indsendt data om uønskede ændringer i

genomet. Derfor findes der ingen viden-

skabelige publikationer, der beskriver

nøjagtigt, hvordan egenskaberne for

disse svampe blev ændret, det være sig

tilsigtet eller utilsigtet.

Dette eksempel viser, at uden en lovligt

besluttet godkendelsesprocedure er der

ikke tilstrækkelige data til at vurdere ri-

sikoen for alle, der spiser genmanipule-

rede organismer.

Desuden er det næppe muligt at udvikle

pålidelige metoder til identifikation af

den type fødevarer. Men hvis de rele-

vante data var tilgængelige, vil verifika-

tionsmetoder som regel ikke være et

problem.

Udgivelsesår: 2020

Yderligere information:

Waltz, E. (2016) Gene-edited CRISPR

mushroom escapes US regulation

(Nature)

Problemet: når en gendriver først er frigivet i naturen, er

det næsten umuligt at stoppe eksperimentet. Selv hvis

mennesker og natur udsættes for skade, vil der ikke ek-

sistere nogen effektiv metode til at fjerne de genetisk

manipulerede organismer fra miljøet. De langsigtede konsekvenser

kan ikke estimeres pålideligt. Den tekniske beskrivelse af genetisk

manipulerede organismer, eller endda eksperimenter i laboratoriet,

er utilstrækkelige til at vurdere alle de relevante risici, der kan opstå

i fremtidige generationer og i samspillet med miljøet. Ud fra et forsig-

tighedsprincip kan ukontrollerbar udsætning derfor ikke godkendes.

Dette eksempel viser, at udsætning af genetisk manipulerede orga-

nismer, hvis spredning ikke kan kontrolleres, ikke bør være tilladt.

Der eksisterer ingen metoder til at estimere de langsigtede konse-

kvenser pålideligt. Hvis det ikke lykkes at kontrollere de genmanipu-

lerede organismer, kan økosystemer blive alvorligt beskadigede, og

udryddelsen af arter vil accelerere. Der er desuden betydelig risiko

for menneskers sundhed, hvis der for eksempel skulle blive overført

nye sygdomme.

Udgivelsesår: 2020

Yderligere information:

Gantz V.M. & Bier E. (2015)

The mutagenic chain reaction: A method for converting heterozy-

gous to homozygous mutations.

Genetisk modifice-

rede svampe

– sikkerhed er kun fantasi ...

Svampe udviklet ved hjælp af de nye

genteknikker er blevet godkendt til salg i

USA uden at blive risikovurderet.

Forklaringen var: gener blev ”kun” fjer-

net og ingen gener tilføjet ...

Brugen af CRISPR/Cas fører ofte til uund-

gåelige, typiske mønstre af ændringer i

generne. I planters og spiselige svampes

genomer findes specifik genetisk infor-

mation ofte gentagne gange. Gensaksen

klipper alle de steder, hvor der er korre-

sponderende gensekvenser. Som resul-

tat udviser disse planter et bestemt

mønster af genetiske ændringer, som

ofte ville være vanskeligt eller umuligt

at opnå ved konventionel forædling, og-

så selv om der ikke indsættes ekstra,

nye gener. De nye genkombinationer,

der fremkommer, er også forbundet

med nye biologiske egenskaber og nye

risici.

I USA blev spiselige svampe skabt ved

hjælp af de nye genteknikker, det vil sige

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 347: Henvendelse af 14/2-21 vedrørende regulering af genteknikker, fra Miljøbevægelsen NOAH

Genetisk modificeret hvede

– specifikke mønstre af genmanipulation ...

Hvedens genom er enormt. Ved brug af gensaks såsom

CRISPR/Cas, udvikles der nye ændringer i specielle mønstre,

og dermed ændres hvedens egenskaber. Ændringerne er ofte

unikke og kan ikke opnås med konventionel forædling ...

Inden de nye genteknikker, som for eksempel CRISPR/Cas-

gensaksen, kan tages i brug, anvendes der ofte ældre gen-

splejsningsmetoder til at indsætte gensaksen i organismens

genom. Det kan udløse specifikke uønskede ændringer.

Desuden er det genetiske mønster, og dermed de ændrede

egenskaber i hveden, der ses efter genetisk ændring ved brug

af de nye metoder, ofte unikt, og kan ikke opstå ved konven-

tionel forædling. Dette gælder også, hvor der ikke indsættes

yderligere gener i genomet.

Forskere, der arbejder for det amerikanske firma Calyxt, har

rettet fokus mod en gruppe glutenproteiner (gliadiner) i hve-

de, der menes at forårsage inflammatoriske tarmsygdomme

(cøliaki). Disse gener findes i en stor familie af gener, der er til

stede i såkaldte genklynger (det vil sige i flere kopier) på for-

skellige steder i genomet. Indtil videre har konventionel for-

ædling ikke været i stand til at reducere det store antal gener

og genkopier. Ved hjælp af CRISPR/Cas-gensaks lykkedes det i

2018 for første gang for forskerne at slukke

for et stort antal af disse gener: 35 af 45

gener, der producerer gliadiner, blev sluk-

ket. Resultatet er genetiske modifikationer i

et unikt mønster i hveden. Men dette kan

imidlertid udløse utilsigtede biologiske kon-

sekvenser, for eksempel ændringer i ind-

hold af næringsstoffer. Planterne skal derfor

undersøges i detaljer, for at risici kan be-

stemmes, selv om der ikke er indsat ekstra

gener for at opnå den nye genkombination.

Der indgik flere trin i ændringen af planterne: først blev

transgene hvedeplanter produceret ved brug af ældre gen-

splejsningsmetoder – det vil sige den såkaldte genkanon.

Forklaring: proteinet (enzymet), som gensaksen bruger,

skal

først indbygges i planterne. For at gøre dette skal et bakterie-

gen, der danner enzymet, indsættes i planternes genom.

Først i næste trin bruges de nye genteknikker, ved at der klip-

pes i de respektive gener, så disse mister deres funktion.

Denne totrinsproces er typisk for anvendelse af gensakse,

som altid skal indsættes i cellerne, før saksene bliver aktive.

Den type procedurer er blevet brugt på næsten alle de gene-

tisk manipulerede planter, der hidtil er registreret eller god-

kendt til dyrkning i USA. Én konsekvens: komponenter af

transgenerne – inklusive dem fra bakterierne ‒ er også til

stede i de planter, som forskerne forsøger at fjerne på et

senere tidspunkt i forædlingen.

Derudover udløser denne ”haglgeværme-

tode”, der ofte bruges i ældre genteknologi,

en række andre uønskede ændringer i gen-

omet. Nye stoffer og stoffer, der ikke for-

ventes, kan dukke op, og de er vanskelige at

opdage.

Dette eksempel viser, at 1) planter, der

ændres ved hjælp af de nye genteknikker,

skal undersøges omhyggeligt for uønskede

ændringer. Alle trin i den respektive proces

skal indgå i undersøgelsen. 2) Derudover vi-

ser eksemplet, at de genmodificerede

planter ofte udviser genkombinationer og

egenskaber, der er vanskelige eller umuli-

ge at opnå ved traditionel forædling. Risici

for mennesker og miljø skal undersøges

nøje.

Udgivelsesår: 2020

Yderligere information:

Sanchez-Leon et al. (2018)

Low-gluten, nontransgenic wheat

engineered with CRISPR/Cas9.

Plant Biotechnology Journal

Genetisk modificerede træer

– genmodificerede

skove?

Skovtræer såsom popler ændres i dag også med manipula-

tion af gener. Problemet: der findes ingen metode til at gen-

nemføre pålidelige risikovurderinger, da skovtræer har

forskellige og komplekse interaktioner med miljøet ...

Bør vi anvende genteknologi i forsøget på at undgå, at træarter

udryddes? I USA siges det, at kastanjetræer er gjort resistente

over for nogle svampesygdomme, ved at gener er overført fra

hvede. I øjeblikket debatteres det derfor, om disse genetisk ma-

nipulerede træer nu skal frigives til plantning uden yderligere

krav. Mange eksperter advarer om, at træerne kan leve i hun-

drede år og gennemgå forskellige stadier af vækst, blomstring,

frødannelse og aldring inden for denne periode. Der kan derfor

dukke virkninger op, der ikke blev opdaget i de første få år.

I løbet af træernes levetid vil de desuden blive udsat for for-

skellige ændringer i deres miljø, som eksempelvis klimaæn-

dringer. Den stress, det medfører, kan ændre deres

genregulering og biologiske egenskaber. Skovtræer interage-

rer med deres miljø på mange måder, for eksempel gennem

svamperod (mykorhizza), insekter, vilde dyr og andre plante-

arter. I løbet af deres liv producerer træer enorme mængder

pollen og frø, som vinden kan føre milevidt omkring. Det gen-

manipulerede materiale kan spredes via pollen, frø og i pop-

lens tilfælde gennem rodskud. Hvis de genetisk manipulerede

træer spredes til naturlige populationer, er konsekvenserne

meget vanskelige at forudsige.

Kort sagt er de tidsperioder, der ville skulle overvejes i

forbindelse med risikovurderingen, for lange, og de mulige

interaktioner for komplekse. Det er på ingen måde usand-

synligt, at træerne, eller deres afkom vil udvikle karakteri-

stika som respons på de forskellige stressfaktorer, som ikke

er blevet observeret i første generation af de genetisk æn-

drede træer. Dette kan svække naturlige populationer af

træer og forstyrre eller endda ødelægge tilknyttede økosy-

stemer.

Videnskabsfolk i Kina, USA og Sverige bruger CRISPR til gene-

tisk at manipulere skovtræer. Den første udsætning af de

genmanipulerede popler skete i Sverige i 2016. Disse træer

viser en hel række af uønskede ændringer i deres genom:

blomstring, vækst, dannelse af grene, blade og rødder er

alle påvirket. Forskernes mål er at skabe træer med mar-

kant anderledes vækstmønstre og udseender. De økonomi-

ske mål omfatter accelereret vækst og ændring af træets

kvalitet, så det passer til anvendelse i træ- og papirindu-

strien.

Dette eksempel viser, at udsætning af genetisk manipule-

rede træer bringer skovens økosystem i fare, især hvis de

kan sprede sig i miljøet, og deres manipulerede gener når

ud til naturlige populationer. Set ud fra forsigtighedsprin-

cippet kan ukontrollerbar udsætning af genetisk konstrue-

rede træer ikke tillades.

Udgivelsesår: 2020

Yderligere information:

Testbiotech report „Genetically

engineered organisms are a threat to nature conservation“

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 347: Henvendelse af 14/2-21 vedrørende regulering af genteknikker, fra Miljøbevægelsen NOAH

Turboukrudt

– risiko for at ukontrolleret spredning overses ...

Størstedelen af de genetisk manipulerede planter, der dyrkes

i øjeblikket, har et meget højere potentiale for ukontrolleret

spredning i miljøet end forventet. I mere end 20 år er denne

risiko blevet overset ...

Det hævdes ofte, at brugen af genetisk manipulerede planter

indtil videre har vist, at teknologien er sikker. Men det er ikke

sandt. Mange risici er ikke undersøgt i detaljer. Og selv om

ikke alle bekymringer har manifesteret sig, er der nok eksem-

pler til at vise, hvad der er gået galt, og hvad der er blevet

overset i længere tid.

Et af disse eksempler har haft betydelige konsekvenser for

miljø og landbrug: genetisk manipulerede, glyphosatresisten-

te planter er blevet dyrket kommercielt i over 20 år, og frø fra

dem er de mest anvendte GMO-frø verden over. Et gen, der

skulle danne et ekstra enzym, blev indsat i planternes arve-

materiale. Dette gen findes også naturligt i planter, men i den

naturlige form er det ikke nok til at beskytte planterne mod

herbicidet. Derudover har de fleste af de genetisk manipule-

rede planter, der dyrkes i Argentina, Brasilien og USA (soja-

bønner, majs, bomuld, sukkerroer og raps), fået ændret deres

genetiske sammensætning, så de indeholder andre varianter

af EPSPS-enzymerne (5-enolpyruvylshikimate-3-fosfat (EPSP)

syntase).

I henhold til forskningsresultater fra kinesi-

ske forskere, som i 2018 undersøgte en ty-

pe almindelig gåsemad, der ofte bruges

som modelplante, gør de ekstra enzymer,

der dannes i planterne, ikke kun planterne

modstandsdygtige over for glyphosat, de

påvirker også planternes metabolisme, der kontrollerer

vækst og frugtbarhed. Dette kan føre til, at næste generation

planter danner flere frø og er mere modstandsdygtige over

for miljøbelastninger. Som en mulig forklaring på de observe-

rede effekter skriver forskerne, at der sker interaktioner med

det naturlige plantehormon auxin. Dette plantehormon regu-

lerer vækst, fertilitet og tilpasning til miljøbelastning.

Dette fund ændrer tidligere antagelser om risikovurdering,

når det gælder mulig ukontrolleret spredning: hvis de gene-

tisk manipulerede planter krydser med naturlige populatio-

ner, har afkommet en tydelig fordel, når det gælder

overlevelse, og kan sprede sig væsentligt hurtigere end tidli-

gere antaget. De nye undersøgelser viser, at denne miljørisi-

ko afhænger af selve det indsatte gen og det derpå dannede

enzym ‒ og ikke, som man tidligere antog, udelukkende af

brugen af glyphosat. Stressbetingelser som varme og tørke

kan intensivere effekten yderligere. Bevis for et uventet stort

spredningspotentiale af disse transgene planter har været

påvist i tidligere undersøgelser. Ikke desto mindre har Den

Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet EFSA og biotekin-

dustrien hævdet, at det yderligere EPSPS-enzym ikke ville give

en overlevelsesgevinst for planterne, hvis

de ikke blev behandlet yderligere med glyphosat. Imidlertid

viser den nye forskning fra Kina, at de gener, der yderligere

er indarbejdet i planten, kan øge risikoen for spredning i

miljøet, selv om der ikke anvendes glyphosat. Derfor vil ge-

netisk manipulerede planter kunne blive invasive og på læn-

gere sigt fortrænge hjemmehørende arter.

Også andre aspekter er vigtige for landbrug. Nogle typer

ukrudt tilpasser sig succesfuldt til brugen af glyphosat: de kan

øge aktiviteten af de gensegmenter, der er i fokus, og på en

næsten naturlig måde øge effekten af deres EPSPS-enzymer.

Næste generation ukrudt beskyttes derefter også mod herbi-

cidet. De nye forskningsresultater antyder, at denne nye ge-

neration ukrudt også kan opnå en højere ”biologisk fitness”

‒ det vil sige egnethed til overlevelse. Storskaladyrkning af

genetisk manipulerede planter kan derfor resultere i, at mere

og mere ukrudt dannes gennem mekanismerne for tilpas-

ning. I lande, hvor glyphosatresistente genetisk manipulere-

de planter dyrkes, spredes herbicidresistent ukrudt reelt

langt hurtigere end oprindeligt forventet.

Dette eksempel viser, at hvis der frigives genetisk manipule-

rede organismer, kan skader på miljøet forblive uopdagede i

lang tid. Den aktuelle risikovurdering giver ikke sikkerhed

for, at planterne kan sås ud

uden at miljøet udsættes for ri-

sici.

Udgivelsesår: 2020

Yderligere information:

Fang, J. Et al. (2018) Overexpressing Exogenous [...] (EPSPS)

[...] Front. Plant S

Genetisk modificerede koraller

– genmanipulerede med henblik på tilpasning til klimaændringer ...

Målet med genetisk manipulation af koraller ved brug af

CRISPR ser ud til at være at styrke korallernes tilpasningsev-

ne til klimaændringer og øgede temperaturer. Koraller er

imidlertid komplekse organismer og er afhængige af symbio-

se med mikroorganismer ...

Kan genteknologi hjælpe ved klimaændringer og udryddelse af

arter? Det er en almindelig påstand, for eksempel når de koral-

ler og respektive mikroorganismer, der lever i symbiose med

dem, skal ændres med CRISPR/Cas9 for at styrke deres tilpas-

ningsevne til klimaændringer og øgede temperaturer. Koraller

er imidlertid komplekse organismer, der er afhængige af en

symbiose med mikroorganismer, der producerer stoffer, som

er nødvendige for korallernes overlevelse. Forskere tror, at

denne symbiose også spiller en vigtig rolle, når koraller bleg-

ner. De første ideer til, hvordan man bruger de nye genteknik-

ker, herunder gensaksen CRISPR/Cas, til at beskytte koraller

mod varmeinduceret skade, lægges allerede frem.

Der findes forskellige mekanismer, med hvilke korallerne na-

turligt kan tilpasse sig klimaændringerne, men disse er

langt fra fuldt ud forstået. Samtidigt er det uvist, hvordan

interaktionen mellem koraller og deres symbionter (orga-

nismer, som lever i symbiose med korallerne) vil kunne æn-

dre sig med genteknologiske indgreb. Derudover er der det

problem, at de genetisk manipulerede organismer ikke kan

fjernes fra koralrevene, når først de er blevet sat ud.

Genteknologiske indgreb i sådanne komplekse systemer

kan resultere i betydelig langsigtet forvrængning af interak-

tioner mellem koraller og deres symbionter.

Dette eksempel viser, at den skødesløse anvendelse af gen-

manipulation bringer beskyttelse af arter i fare. Der er en

betydelig risiko for, at økosystemerne bliver destabiliseret,

og at tabet af arter accelererer.

Udgivelsesår: 2020

Yderligere information:

Testbiotech report

„Genetically engineered organisms are a threat to nature

conservation“

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 347: Henvendelse af 14/2-21 vedrørende regulering af genteknikker, fra Miljøbevægelsen NOAH

10 eksempler på, hvorfor de nye genteknikker

kræver strikt offentlig kontrol

Den tyske forskningsinstitution TestBiotech har samlet

10 eksempler på, hvor det kan gå galt med de nye metoder til

genredigering, og viser, hvorfor det er nødvendigt at få et overblik over,

og kontrol med, alle delprocesser i udviklingen af genteknologi.

Eksemplerne er et vigtigt indspark i den danske debat om risici ved

genredigering. På baggrund af den kritiske klimasituation argumenteres

der for, at det er nødvendigt, at de nye teknologier tages i brug uden først

at undersøge risici for miljø, dyr og sundhed – det påstås, at der ikke er tid

til at gøre det. Men ved at følge fortalerne for genredigering, risikerer vi

at anvende en teknik i vores fødevareproduktion, som kan være til skade

for vores natur og for vores sundhed. I stedet for at medvirke til at

etablere et helhedsorienteret landbrug, der kunne bidrage til at

modvirke de kriser, vi står i, ønsker fortalerne at fikse situationen med ny

teknologi. Men det kan medvirke til at forlænge det industrielle

landbrugs ødelæggelser af vores naturgrundlag, så denne gang bør vi i

stedet undersøge tingene til bunds for at finde reelt bæredygtige

løsninger i vores fødevareproduktion.

Materialet giver ny viden til læserne om de metoder, der anvendes, og

hvilke risici vi står overfor. Offentligheden er under massivt pres fra

fortalerne for genredigeringsmetoderne, og der bør ske en kritisk

vidensdeling af dette risikofyldte område. Vi mener, det er vigtigt at

undgå vildledning af offentligheden.

Tak til TestBiotech for oprindelig tekst:

”Genetic engineering is endangering the

livelihoods of future generations - Why

new genomic techniques need strict

regulation”

10 eksempler på, hvorfor de nye

genteknikker kræver strikt offentlig kontrol

Oversat til dansk af Inger Vedel og

June R. Bresson

Illustrationer af Timo Zett

Layout: NOAH

1. udgave 2021

ISBN 978-87-93536-76-0 (digital pdf)

Udgivet af NOAHs Forlag 2021

Pjecen kan findes på adressen www.noah.dk/

materialer/10-eksempler

NOAH - Friends of the Earth Denmark,

Nørrebrogade 39, 1. Tv., 2200 København N.

Tlf. 35 36 12 12.

E-mail: [email protected]