HONNINGBIEN
- EN NATURLIG DEL AF DEN DANSKE NATUR
Honningbier, enlige bier, humlebier og andre in-
sekter er afgørende for bestøvningen af et meget
stort antal plantearter i landbruget, frugtavlen,
haver og i naturen. Men bierne, sommerfuglene
og svirrefluerne har det svært i det intensive dan-
ske landbrugslandskab. Meget store marker med
monokulturer, intensiv bekæmpelse af ukrudt og
skadedyr med pesticider, rydning af hegn og op-
dyrkning af naturarealer har betydet en voldsom
tilbagegang for insekter - både i antal arter og in-
divider.
Honningbierne er naturligt hjemmehørende i
Danmark. De hører oprindeligt til i naturskoven
og er kommet til Danmark, da skoven indvan-
drede efter den sidste istid. Bestanden i natur-
skoven var lav, men vi kender ikke helt bestands-
tætheden. I naturskove andre steder finder man
typisk omkring én bifamilie pr. km
2
. Frem til
1980erne var vildtlevende honningbier ikke
sjældne, og de levede i hulmure og hule træer.
Men varroamidens indtog i 1984 og den generelle
mangel på hule træer har betydet, at de vildtle-
vende honningbier er blevet sjældne.
Faldende antal bifamilier
En stor del af det danske landskab er kulturland-
skab og honningbierne er en del af den danske
kultur. Gennem middelalderen og op i 1800-tallet
var der mange honningbifamilier i Danmark. Hon-
ning, voks og mjød var vigtige produkter. Stort set
hver gård havde bikuber og der var vildtlevende
honningbifamilier i skovene. Under og efter 2.
verdenskrig var der et meget højt antal (mere
end 250.000) bifamilier i Danmark. Siden er be-
standen til stadighed faldet. Ved Statens Biavls-
forsøg blev der under 2. verdenskrig lavet optæl-
linger af bier i blomstrende frugtbuske, kløver- og
lucernefrømarker. Optællingerne viste, at der
dengang var mange honningbier, såvel som hum-
lebier, enlige bier og svirrefluer som alle var med
til at sikre bestøvning.
Honningbierne er naturligt hjemmehørende i Danmark. De hører oprindeligt til i skoven, hvor de som
her etablerer sig i hule træer. Foto: Rune Havgaard Sørensen.