Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 342
Offentligt
2334653_0001.png
HONNINGBIEN
- EN NATURLIG DEL AF DEN DANSKE NATUR
Honningbier, enlige bier, humlebier og andre in-
sekter er afgørende for bestøvningen af et meget
stort antal plantearter i landbruget, frugtavlen,
haver og i naturen. Men bierne, sommerfuglene
og svirrefluerne har det svært i det intensive dan-
ske landbrugslandskab. Meget store marker med
monokulturer, intensiv bekæmpelse af ukrudt og
skadedyr med pesticider, rydning af hegn og op-
dyrkning af naturarealer har betydet en voldsom
tilbagegang for insekter - både i antal arter og in-
divider.
Honningbierne er naturligt hjemmehørende i
Danmark. De hører oprindeligt til i naturskoven
og er kommet til Danmark, da skoven indvan-
drede efter den sidste istid. Bestanden i natur-
skoven var lav, men vi kender ikke helt bestands-
tætheden. I naturskove andre steder finder man
typisk omkring én bifamilie pr. km
2
. Frem til
1980erne var vildtlevende honningbier ikke
sjældne, og de levede i hulmure og hule træer.
Men varroamidens indtog i 1984 og den generelle
mangel på hule træer har betydet, at de vildtle-
vende honningbier er blevet sjældne.
Faldende antal bifamilier
En stor del af det danske landskab er kulturland-
skab og honningbierne er en del af den danske
kultur. Gennem middelalderen og op i 1800-tallet
var der mange honningbifamilier i Danmark. Hon-
ning, voks og mjød var vigtige produkter. Stort set
hver gård havde bikuber og der var vildtlevende
honningbifamilier i skovene. Under og efter 2.
verdenskrig var der et meget højt antal (mere
end 250.000) bifamilier i Danmark. Siden er be-
standen til stadighed faldet. Ved Statens Biavls-
forsøg blev der under 2. verdenskrig lavet optæl-
linger af bier i blomstrende frugtbuske, kløver- og
lucernefrømarker. Optællingerne viste, at der
dengang var mange honningbier, såvel som hum-
lebier, enlige bier og svirrefluer som alle var med
til at sikre bestøvning.
Honningbierne er naturligt hjemmehørende i Danmark. De hører oprindeligt til i skoven, hvor de som
her etablerer sig i hule træer. Foto: Rune Havgaard Sørensen.
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark
2334653_0002.png
I øjeblikket er der tilgang af nye biavlere, som er
kendetegnet ved at være fritidsbiavlere med
nogle få bistader i haven. Økonomiske vanske-
ligheder for erhvervsbiavlen betyder, at antallet
af bistader - trods tilgangen af nye biavlere - er
mere eller mindre konstant. Præcis hvor mange
bifamilier der er i Danmark vides ikke med sikker-
hed, men forsøg på optællinger i de senere år lig-
ger mellem 100.000-140.000 bifamilier.
Antallet og tætheden af honningbier i Danmark
er blandt de laveste i EU. Med ca. 120.000 bifami-
lier i Danmark er det gennemsnitlige antal bifami-
lier pr. kvadratkilometer helt nede på 2,78. Dan-
mark indtager således en 17. plads på listen, hvor
andre EU-lande har helt op til 13 bifamilier pr.
km
2
.
Honningbier i dag kontra tidligere
Det bliver ofte fremført at honningbier i dag ikke
længere er de samme som de oprindelige danske
bier. I Danmark har vi stadig en population af den
oprindelige danske honningbi race, den brune bi,
Apis mellifera mellifera,
på Læsø. En del af øen er
beskyttet som et såkaldt renparringsområde,
hvor man ikke må stille bier uden tilladelse. Det
skyldes at honningbier parrer sig i det fri, uden at
mennesker kan påvirke det, andet end ved at iso-
lere sådanne renparringsområder. Der findes an-
dre renparringsområder i Danmark, typisk på iso-
lerede øer, hvor andre biracer kan parres. Det er
en meget lille andel af den danske honningbi-
dronninger som parres på denne måde. Langt ho-
vedparten flyver ud og parrer sig med de droner
(hanbier) der er i området. Det er helt uden men-
neskelig kontrol. En meget stor del af de danske
honningbier er i virkeligheden blandinger af for-
skellige racer. Det er vigtigt at slå fast at de alle
tilhører den samme art,
Apis mellifera.
Når biavlerne har introduceret andre biracer end
den oprindelige brune bi, er det fordi den brune
bi er tilpasset et liv specielt på heden, med lyng
der blomstrer i sensommeren. I dag har vi et kul-
turlandskab, hvor de vigtigste planter blomstrer
tidligere på sommeren. De brune bier overvintrer
som relativt små bifamilier og opformeringen i
2
foråret sker langsomt, samtidig med at de har en
tendens til at sværme tidligt. Det betyder at bifa-
milierne simpelthen ikke er store nok, til at kunne
varetage bestøvningen, i et kulturlandskab, som
det danske i dag.
I forhold til honningbiernes rolle og betydning i
naturen, har biracerne dog ingen betydning. De
opfører sig præcis på den samme måde som de
altid har gjort. De opsøger og bestøver de samme
planter, og gør det i samme omfang som tidli-
gere. I forhold til konkurrence og hele spørgsmå-
let om bestøvningen i naturen, har det derfor in-
gen betydning hvilke biracer biavlerne holder.
Det være sagt, er det naturligvis vigtigt at vi gør
mest muligt for at bevare den genetiske res-
source i den oprindelige danske brune bi.
Man kan diskutere om man skal kalde honning-
bier for husdyr, men hvis man vil det må man
også erkende, at det er et af de husdyr som er
tættest på deres vilde ophav. Biavleren kan til
dels påvirke sine bier, men der er meget af hon-
ningbiernes adfærd, man ikke kan styre.
Det er naturligvis vigtigt, at vi gør mest muligt for
at bevare den genetiske ressource i den oprinde-
lige danske brune bi. Foto: Carl-Johan Junge.
Bier i Danmark
I Danmark er der registreret knap 300 arter af
bier, hvoraf honningbien kun er en art. De øvrige
bier kan opdeles i sociale humlebier og enlige
bier. Af disse er nogle meget sjældne og andre er
mere almindelige. Antallet af registrerede arter
stiger i øjeblikket, som følge af større interesse
for bier. Men der er også arter, som fandtes
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark
2334653_0003.png
tidligere, som nu er forsvundet, og nye kommer
til. Vi ved alt for lidt om ændringer i deres fore-
komst da der gennem nogle år ikke er foretaget
systematiske registreringer. Men individantallet
er helt sikkert faldet drastisk.
Den uafhængige, internationale organisation IP-
BES lavede i 2016 en rapport
1
som konkluderede
at de væsentligste årsager til biernes tilbagegang
på globalt plan var
mangel på levesteder, føderessourcer og
redepladser, som følge af øget landbrug
og bydannelse;
Intensiv landbrugspraksis, med større og
større marker og udbredt brug af pestici-
der;
Invasive arter, patogener og klimaæn-
dringer kan påvirke alle bier.
har ført til at mange redesteder og blom-
ster er gået tabt
I tilbageblevne hegn har nedfald af kvæl-
stof fra atmosfæren sammen med gødsk-
ning af nabomarker fremmet græsser og
andre planter der ikke bidrager med føde
til bierne
Ukrudtsmidler har sprøjtet blomster væk
fra mark, skel og have
Mange bekæmpelsesmidler har også ne-
gativ effekt på bier
Der er ingen tvivl om at der er behov for en ind-
sats som kan forbedre levevilkårene for alle be-
støvere.
Hvor kan der opstå konkurrence?
Negative virkninger gennem konkurrence kan kun
forekomme hvis der er nicheoverlap mellem to
arter. De forskellige arter af bier er meget forskel-
lige og derfor er graden af nicheoverlap også me-
get varierende. Nogle af de faktorer der spiller
ind i forhold til nicheoverlap er:
Honningbier er generalister, det vil sige at
de opsøger en bred pallette af planter.
Blandt de øvrige bier findes der både ge-
neralister, men også specialister, som er
Honningbier indgik ikke som en væsentlig trussel
mod de øvrige bier.
I Danmark betragtes de største problemer for
vilde bier
3
:
Tab af naturlige levesteder, hvor mark-
skel, hegn og randzoner er nedlagt, som
I Danmark sker der blandt andet tab af naturlige levesteder, når markskel, hegn og randzoner bliver
3
nedlagt, hvilket fører til at mange redesteder og blomster går tabt. Foto: Steen Fogde.
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark
2334653_0004.png
helt tæt knyttede til nogle få eller måske
endda en enkelt planteart.
Der findes langtungede og korttungede
bier, hvor der er væsentlig lavere risiko
for konkurrence mellem honningbier og
langtungede humlebier, fordi sidst-
nævnte opsøger blomster som honning-
bierne ikke kan udnytte.
Honningbier trækker hovedsageligt på
masseblomstrende planter. Træer er me-
get vigtige trækplanter for honning-
bierne. I blomstringstiden for de store
masseblomstrende planter, som frugt-
træer, raps, hvidtjørn og lyng, søger hon-
ningbierne næsten udelukkende mod
disse fødeplanter. Derfor er der også
mindre risiko for konkurrence, specielt
for de arter af bier som søger føde samti-
dig med de masseblomstrende planter,
men på andre plantearter.
problematisk fordi jo flere parametre man analy-
serer på denne måde, jo større sandsynlighed er
der for, at en af dem bliver statistisk signifikant,
medmindre man tager højde for det i den statisti-
ske metode (hvilket man sjældent gør).
Det giver sig også udtryk i, at det er forskellige
signifikante sammenhænge der findes i forskel-
lige undersøgelser. Det kan være en undersøgelse
finder at honningbier fører til færre vilde bier, en
anden at de vilde bier bliver mindre og en tredje
at der er færre vilde bier den efterfølgende sæ-
son.
Disse faktorer bliver ofte overset i undersøgelser
for konkurrence. Her er det normalt at lægge ob-
servationer af alle øvrige bier sammen uden at
skelne mellem om der er nicheoverlap med hon-
ningbierne. Optimalt burde man måle på alle ar-
ter og opdele observationerne i arter med og
uden nicheoverlap. Er der en korrelation mellem
tætheden af honningbier og de valgte mål for øv-
rige bier med nicheoverlap, men ikke for de uden
nicheoverlap, tyder det på en mulig konkurrence-
situation. Ser man derimod en korrelation såvel
for de med og de uden nicheoverlap, tyder det på
nogle andre ting spiller ind. Måske noget man slet
ikke måler på.
Undersøgelser giver forskellige resultater
Undersøgelser af hvorvidt der kan forekomme
konkurrence mellem honningbier og andre bier,
er meget vanskelige og lider ofte af metodemæs-
sige problemer. Generelt er antallet af observati-
oner relativt lavt i forhold til de effekter man ob-
serverer. Der er sjældent gentagelser og analy-
serne lider under at man har målt et større antal
effektparametre og så analyserer man for om der
er nogle der viser signifikante effekter. Det er
4
Honningbi og humlebi på brombær.
Foto: Niels Petri Pedersen
Det at man finder en sammenhæng (korrelation)
mellem tætheden af honningbier og f.eks. størrel-
sen af vilde bier, betyder ikke nødvendigvis at der
er en årsagssammenhæng (kausalitet). Der er an-
dre mulige forklaringen på at sådan to faktorer
korrelerer. Der kan være en tredje faktor som på-
virker begge to.
En anden vigtig pointe er at alle de undersøgelser
man har lavet og hvor man har fundet signifi-
kante korrelationer, ikke nødvendigvis siger om
de ændringer man ser for de vilde bier, har nega-
tive betydninger for populationen som sådan. Der
er næsten ingen undersøgelser hvor man har set
på om der er direkte effekter på de vilde biers
overlevelse eller reproduktion.
Tætheden af bifamilier
Når der laves undersøgelser for konkurrence, ind-
går ofte meget høje tætheder af bifamilier.
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark
2334653_0005.png
Danmark er som tidligere nævnt, et af de lande
med relativ lav tæthed af bifamilier, når man ser
på landet som helhed. Naturligvis er der lokalt
områder med relativt høje tætheder, men det er
som regel på lokaliteter hvor der også er et stort
fødegrundlag.
Tæt på 94% af de danske biavlere er fritidsbiav-
lere, med gennemsnitlig ca 7 bistader hver
2
.
Mange af disse fritidsbiavlere har 2-4 bistader
stående på deres egen grund. Biavlere med mere
end 10 bistader vil typisk havde dem fordelt på
flere bigårde. I det hele taget er det sjældent at
man har mere end 10-15 bistader stående i den
samme bigård. De fleste af de undersøgelser der
er lavet af konkurrence effekter har set på situati-
oner enten meget tæt på bigårde eller ved bi-
gårde med mange bistader (over 30 stader). Det
er en situation vi sjældent ser i Danmark.
I Holland har man undersøgt forekomsten og
konkurrencen mellem honningbier og øvrige bier
i hedeområder
4
. De hollandske anbefalinger er, at
antallet af honningbistader i større hedeområder
begrænses til 0,25 bistader pr. ha i områder med
klokkelyng og blåbær. I områder med hedelyng
lyder anbefalingen, at der højst bør være 0,5 bi-
stader pr. ha.
Nationalpark Thy er på i alt 244 km
2
, hvoraf den
statsejede del af nationalparken udgør 183 km
2
.
Her var der i 2018 tilladelse til udsætning af op til
1310 bistader, hvilket svarer til en tæthed på 0,07
bistader pr. ha. Altså langt under de hollandske
anbefalinger. I de hollandske anbefalinger er der
endog medtaget et betydeligt hensyn til forsigtig-
hedsprincippet, så man tager hensyn til at kun en
del af området er bevokset med blomster.
Naturstyrelsen forvalter omkring 200.000 ha na-
turområder. I 2018 oplyste styrelsen at der på
disse områder var givet tilladelse til opstilling af
op til 6278 bistader, hvilket giver en tæthed på
0,03 bifamilier per ha. Igen er dette meget langt
under de hollandske anbefalinger.
Biavlerne skal registreres og betale for tilladelser
til at sætte bier på statens arealer. Så man har
godt styr på, hvor mange bistader der maksimalt
kommer i området. Af økonomiske og ressource-
mæssige årsager flytter biavlerne kun deres sta-
der på lyngen når der er udsigt til en god blom-
string, og en del biavlere udnytter ikke deres tilla-
delser fuldt ud hvert år. Så tilladelserne viser det
maksimale antal stader i områderne i år med god
blomstring i lyngen. Siden disse opgørelser er an-
tallet af bifamilier faldet i Nationalpark Thy.
Det er naturligvis vigtigt, at ikke alle de bifamilier
der udsættes i f.eks. et lyngområde bliver stå-
ende uden for lyngens blomstringstid. Det ville
kunne føre til et pres på den øvrige flora. Det er
også god biavlspraksis, da honningbierne ellers
også ville opleve mangel på føde. Enten flytter bi-
avleren sine bier, eller sørger for at fodre dem.
Der er ikke noget som tyder på problemer med
konkurrence fra honningbier over for vilde bier i
de store natur/kulturområder Nationalpark Thy,
Klosterheden eller Oustrup hede.
Forsigtighedsprincip bør pege i begge retninger
Forsigtighedsprincippet fremføres ofte som argu-
ment for at man bør forbyde opstilling af hon-
ningbier i naturområder, for at beskytte de vilde
bier i forhold til en mulig trussel. Her tages der
bare ikke hensyn til at man i virkeligheden tager
en stor chance ved at fjerne honningbierne fra et
økosystem.
Honningbierne er uden sammenligning den vig-
tigste bestøver i såvel dyrkede, som i naturområ-
der
5
, hvis man ser på mængden af planter der bli-
ver bestøvet af insekter. Der findes plantearter,
som er mere afhængige af andre arter af bier. Det
er også vist at bestøvningen nogle gange forbed-
res hvis der er flere forskellige bestøvere. Derfor
er det uden tvivl vigtigt at forbedre forholdene
for såvel honningbier som øvrige bier. Men hvis
man ser på den samlede mængde af bestøvning,
er honningbien, den vigtigste, enkeltstående art
af bestøvere. Honningbien er også en oprindelig
del af de danske økosystemer.
5
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark
2334653_0006.png
Et helt overset problem i den sammenhæng er
hvilken betydning det ville have for det samlede
økosystem, hvis honningbierne fjernes. Honning-
bien udfylder stadig samme økologiske niche som
da den var vildtlevende. Den er et knudepunkt i
et naturligt og dynamisk fødenetværk
3
. Fjerner
man honningbierne fra et område, må man for-
vente at produktionen af frø, bær og frugter re-
duceres. Det vil ikke alene have betydning for
planternes formering og for fornyelsen af plante-
massen. Men det kunne også have negativ betyd-
ning for den øvrige fauna, idet det er fødegrund-
laget for mange af dem, der reduceres.
Samarbejde er vejen frem
Debatten om honningbier kontra andre bier fore-
går i høj grad på internettet og de sociale medier.
Tonen kan til tider blive barsk og personlig. Ikke
alle er interesserede i at deltage i denne form for
debat. Derfor kan det ende med at det er de mest
højtråbende, som får opmærksomheden. Der er
brug for en seriøs diskussion på et sagligt grund-
lag.
Biavlere er meget interesserede i naturen gene-
relt. Størstedelen af biavlerne har valgt det som
en hobby, fordi de er fascinerede af honning-
bierne, bi-samfundet, samspillet mellem bier og
blomster og naturen i det hele taget. Biavlerne og
deres organisationer er meget aktive i at forbedre
forholdene for
alle
bestøvere. De sår og planter
bivenlige planter hvor det er muligt og arbejder
for bivenlige tiltag på alle niveauer (www.biven-
lig.dk). Derfor burde der være mere fokus på at
inddrage biavlerne og biavlsorganisationerne,
som en ressource i forhold til at arbejdet med at
forbedre forholdene for bestøverne generelt.
Danmarks Biavlerforening vil gerne opfordre alle
kræfter, som vil forbedre forholdene for bestø-
verne og naturen i det hele taget, til at arbejde
sammen om at forbedre forholdene for alle be-
støvere. Sammen, kan vi skabe et bedre føde-
grundlag og forbedre levevilkårene for
alle
bestø-
vere, så vi få en rigere og mere mangfoldig natur,
hvor der er meget lille risiko for at opstå negativ
konkurrence.
Litteratur
1
IPBES 2016. The assessment report of the Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and
Ecosystem Services on pollinators, pollination and food production. S.G. Potts, V. L. Imperatriz-Fonseca, and
H. T. Ngo, (eds).
2
Biavlen i Danmark. Temahæfte 2018. Danmarks Biavlerforening
3
Dupont m.fl. En fælles front for vilde bier og honningbier. Politiken 24/8 2019
4
van der Spek 2012. Effecten van honigbijen Apis mellifera, op insecten in natuurterreinen. Entomologische
Berichten 72 103-111.
5
Hung m.fl. 2018 The worldwide importance of honey bees as pollinators in natural habitats. Proc R Soc B
285: 20172140
Danmarks Biavlerforening
Ole Kilpinen Nov 2020
6