MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 342
Offentligt

HONNINGBIEN

- EN NATURLIG DEL AF DEN DANSKE NATUR

Honningbier, enlige bier, humlebier og andre in-

sekter er afgørende for bestøvningen af et meget

stort antal plantearter i landbruget, frugtavlen,

haver og i naturen. Men bierne, sommerfuglene

og svirrefluerne har det svært i det intensive dan-

ske landbrugslandskab. Meget store marker med

monokulturer, intensiv bekæmpelse af ukrudt og

skadedyr med pesticider, rydning af hegn og op-

dyrkning af naturarealer har betydet en voldsom

tilbagegang for insekter - både i antal arter og in-

divider.

Honningbierne er naturligt hjemmehørende i

Danmark. De hører oprindeligt til i naturskoven

og er kommet til Danmark, da skoven indvan-

drede efter den sidste istid. Bestanden i natur-

skoven var lav, men vi kender ikke helt bestands-

tætheden. I naturskove andre steder finder man

typisk omkring én bifamilie pr. km

. Frem til

1980erne var vildtlevende honningbier ikke

sjældne, og de levede i hulmure og hule træer.

Men varroamidens indtog i 1984 og den generelle

mangel på hule træer har betydet, at de vildtle-

vende honningbier er blevet sjældne.

Faldende antal bifamilier

En stor del af det danske landskab er kulturland-

skab og honningbierne er en del af den danske

kultur. Gennem middelalderen og op i 1800-tallet

var der mange honningbifamilier i Danmark. Hon-

ning, voks og mjød var vigtige produkter. Stort set

hver gård havde bikuber og der var vildtlevende

honningbifamilier i skovene. Under og efter 2.

verdenskrig var der et meget højt antal (mere

end 250.000) bifamilier i Danmark. Siden er be-

standen til stadighed faldet. Ved Statens Biavls-

forsøg blev der under 2. verdenskrig lavet optæl-

linger af bier i blomstrende frugtbuske, kløver- og

lucernefrømarker. Optællingerne viste, at der

dengang var mange honningbier, såvel som hum-

lebier, enlige bier og svirrefluer som alle var med

til at sikre bestøvning.

Honningbierne er naturligt hjemmehørende i Danmark. De hører oprindeligt til i skoven, hvor de som

her etablerer sig i hule træer. Foto: Rune Havgaard Sørensen.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

I øjeblikket er der tilgang af nye biavlere, som er

kendetegnet ved at være fritidsbiavlere med

nogle få bistader i haven. Økonomiske vanske-

ligheder for erhvervsbiavlen betyder, at antallet

af bistader - trods tilgangen af nye biavlere - er

mere eller mindre konstant. Præcis hvor mange

bifamilier der er i Danmark vides ikke med sikker-

hed, men forsøg på optællinger i de senere år lig-

ger mellem 100.000-140.000 bifamilier.

Antallet og tætheden af honningbier i Danmark

er blandt de laveste i EU. Med ca. 120.000 bifami-

lier i Danmark er det gennemsnitlige antal bifami-

lier pr. kvadratkilometer helt nede på 2,78. Dan-

mark indtager således en 17. plads på listen, hvor

andre EU-lande har helt op til 13 bifamilier pr.

Honningbier i dag kontra tidligere

Det bliver ofte fremført at honningbier i dag ikke

længere er de samme som de oprindelige danske

bier. I Danmark har vi stadig en population af den

oprindelige danske honningbi race, den brune bi,

Apis mellifera mellifera,

på Læsø. En del af øen er

beskyttet som et såkaldt renparringsområde,

hvor man ikke må stille bier uden tilladelse. Det

skyldes at honningbier parrer sig i det fri, uden at

mennesker kan påvirke det, andet end ved at iso-

lere sådanne renparringsområder. Der findes an-

dre renparringsområder i Danmark, typisk på iso-

lerede øer, hvor andre biracer kan parres. Det er

en meget lille andel af den danske honningbi-

dronninger som parres på denne måde. Langt ho-

vedparten flyver ud og parrer sig med de droner

(hanbier) der er i området. Det er helt uden men-

neskelig kontrol. En meget stor del af de danske

honningbier er i virkeligheden blandinger af for-

skellige racer. Det er vigtigt at slå fast at de alle

tilhører den samme art,

Apis mellifera.

Når biavlerne har introduceret andre biracer end

den oprindelige brune bi, er det fordi den brune

bi er tilpasset et liv specielt på heden, med lyng

der blomstrer i sensommeren. I dag har vi et kul-

turlandskab, hvor de vigtigste planter blomstrer

tidligere på sommeren. De brune bier overvintrer

som relativt små bifamilier og opformeringen i

foråret sker langsomt, samtidig med at de har en

tendens til at sværme tidligt. Det betyder at bifa-

milierne simpelthen ikke er store nok, til at kunne

varetage bestøvningen, i et kulturlandskab, som

det danske i dag.

I forhold til honningbiernes rolle og betydning i

naturen, har biracerne dog ingen betydning. De

opfører sig præcis på den samme måde som de

altid har gjort. De opsøger og bestøver de samme

planter, og gør det i samme omfang som tidli-

gere. I forhold til konkurrence og hele spørgsmå-

let om bestøvningen i naturen, har det derfor in-

gen betydning hvilke biracer biavlerne holder.

Det være sagt, er det naturligvis vigtigt at vi gør

mest muligt for at bevare den genetiske res-

source i den oprindelige danske brune bi.

Man kan diskutere om man skal kalde honning-

bier for husdyr, men hvis man vil det må man

også erkende, at det er et af de husdyr som er

tættest på deres vilde ophav. Biavleren kan til

dels påvirke sine bier, men der er meget af hon-

ningbiernes adfærd, man ikke kan styre.

Det er naturligvis vigtigt, at vi gør mest muligt for

at bevare den genetiske ressource i den oprinde-

lige danske brune bi. Foto: Carl-Johan Junge.

Bier i Danmark

I Danmark er der registreret knap 300 arter af

bier, hvoraf honningbien kun er en art. De øvrige

bier kan opdeles i sociale humlebier og enlige

bier. Af disse er nogle meget sjældne og andre er

mere almindelige. Antallet af registrerede arter

stiger i øjeblikket, som følge af større interesse

for bier. Men der er også arter, som fandtes

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

tidligere, som nu er forsvundet, og nye kommer

til. Vi ved alt for lidt om ændringer i deres fore-

komst da der gennem nogle år ikke er foretaget

systematiske registreringer. Men individantallet

er helt sikkert faldet drastisk.

Den uafhængige, internationale organisation IP-

BES lavede i 2016 en rapport

som konkluderede

at de væsentligste årsager til biernes tilbagegang

på globalt plan var

•

mangel på levesteder, føderessourcer og

redepladser, som følge af øget landbrug

og bydannelse;

Intensiv landbrugspraksis, med større og

større marker og udbredt brug af pestici-

der;

Invasive arter, patogener og klimaæn-

dringer kan påvirke alle bier.

•

har ført til at mange redesteder og blom-

ster er gået tabt

I tilbageblevne hegn har nedfald af kvæl-

stof fra atmosfæren sammen med gødsk-

ning af nabomarker fremmet græsser og

andre planter der ikke bidrager med føde

til bierne

Ukrudtsmidler har sprøjtet blomster væk

fra mark, skel og have

Mange bekæmpelsesmidler har også ne-

gativ effekt på bier

•

Der er ingen tvivl om at der er behov for en ind-

sats som kan forbedre levevilkårene for alle be-

støvere.

Hvor kan der opstå konkurrence?

Negative virkninger gennem konkurrence kan kun

forekomme hvis der er nicheoverlap mellem to

arter. De forskellige arter af bier er meget forskel-

lige og derfor er graden af nicheoverlap også me-

get varierende. Nogle af de faktorer der spiller

ind i forhold til nicheoverlap er:

•

Honningbier er generalister, det vil sige at

de opsøger en bred pallette af planter.

Blandt de øvrige bier findes der både ge-

neralister, men også specialister, som er

•

Honningbier indgik ikke som en væsentlig trussel

mod de øvrige bier.

I Danmark betragtes de største problemer for

vilde bier

•

Tab af naturlige levesteder, hvor mark-

skel, hegn og randzoner er nedlagt, som

I Danmark sker der blandt andet tab af naturlige levesteder, når markskel, hegn og randzoner bliver

nedlagt, hvilket fører til at mange redesteder og blomster går tabt. Foto: Steen Fogde.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

•

helt tæt knyttede til nogle få eller måske

endda en enkelt planteart.

Der findes langtungede og korttungede

bier, hvor der er væsentlig lavere risiko

for konkurrence mellem honningbier og

langtungede humlebier, fordi sidst-

nævnte opsøger blomster som honning-

bierne ikke kan udnytte.

Honningbier trækker hovedsageligt på

masseblomstrende planter. Træer er me-

get vigtige trækplanter for honning-

bierne. I blomstringstiden for de store

masseblomstrende planter, som frugt-

træer, raps, hvidtjørn og lyng, søger hon-

ningbierne næsten udelukkende mod

disse fødeplanter. Derfor er der også

mindre risiko for konkurrence, specielt

for de arter af bier som søger føde samti-

dig med de masseblomstrende planter,

men på andre plantearter.

problematisk fordi jo flere parametre man analy-

serer på denne måde, jo større sandsynlighed er

der for, at en af dem bliver statistisk signifikant,

medmindre man tager højde for det i den statisti-

ske metode (hvilket man sjældent gør).

Det giver sig også udtryk i, at det er forskellige

signifikante sammenhænge der findes i forskel-

lige undersøgelser. Det kan være en undersøgelse

finder at honningbier fører til færre vilde bier, en

anden at de vilde bier bliver mindre og en tredje

at der er færre vilde bier den efterfølgende sæ-

son.

Disse faktorer bliver ofte overset i undersøgelser

for konkurrence. Her er det normalt at lægge ob-

servationer af alle øvrige bier sammen uden at

skelne mellem om der er nicheoverlap med hon-

ningbierne. Optimalt burde man måle på alle ar-

ter og opdele observationerne i arter med og

uden nicheoverlap. Er der en korrelation mellem

tætheden af honningbier og de valgte mål for øv-

rige bier med nicheoverlap, men ikke for de uden

nicheoverlap, tyder det på en mulig konkurrence-

situation. Ser man derimod en korrelation såvel

for de med og de uden nicheoverlap, tyder det på

nogle andre ting spiller ind. Måske noget man slet

ikke måler på.

Undersøgelser giver forskellige resultater

Undersøgelser af hvorvidt der kan forekomme

konkurrence mellem honningbier og andre bier,

er meget vanskelige og lider ofte af metodemæs-

sige problemer. Generelt er antallet af observati-

oner relativt lavt i forhold til de effekter man ob-

serverer. Der er sjældent gentagelser og analy-

serne lider under at man har målt et større antal

effektparametre og så analyserer man for om der

er nogle der viser signifikante effekter. Det er

Honningbi og humlebi på brombær.

Foto: Niels Petri Pedersen

Det at man finder en sammenhæng (korrelation)

mellem tætheden af honningbier og f.eks. størrel-

sen af vilde bier, betyder ikke nødvendigvis at der

er en årsagssammenhæng (kausalitet). Der er an-

dre mulige forklaringen på at sådan to faktorer

korrelerer. Der kan være en tredje faktor som på-

virker begge to.

En anden vigtig pointe er at alle de undersøgelser

man har lavet og hvor man har fundet signifi-

kante korrelationer, ikke nødvendigvis siger om

de ændringer man ser for de vilde bier, har nega-

tive betydninger for populationen som sådan. Der

er næsten ingen undersøgelser hvor man har set

på om der er direkte effekter på de vilde biers

overlevelse eller reproduktion.

Tætheden af bifamilier

Når der laves undersøgelser for konkurrence, ind-

går ofte meget høje tætheder af bifamilier.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

Danmark er som tidligere nævnt, et af de lande

med relativ lav tæthed af bifamilier, når man ser

på landet som helhed. Naturligvis er der lokalt

områder med relativt høje tætheder, men det er

som regel på lokaliteter hvor der også er et stort

fødegrundlag.

Tæt på 94% af de danske biavlere er fritidsbiav-

lere, med gennemsnitlig ca 7 bistader hver

Mange af disse fritidsbiavlere har 2-4 bistader

stående på deres egen grund. Biavlere med mere

end 10 bistader vil typisk havde dem fordelt på

flere bigårde. I det hele taget er det sjældent at

man har mere end 10-15 bistader stående i den

samme bigård. De fleste af de undersøgelser der

er lavet af konkurrence effekter har set på situati-

oner enten meget tæt på bigårde eller ved bi-

gårde med mange bistader (over 30 stader). Det

er en situation vi sjældent ser i Danmark.

I Holland har man undersøgt forekomsten og

konkurrencen mellem honningbier og øvrige bier

i hedeområder

. De hollandske anbefalinger er, at

antallet af honningbistader i større hedeområder

begrænses til 0,25 bistader pr. ha i områder med

klokkelyng og blåbær. I områder med hedelyng

lyder anbefalingen, at der højst bør være 0,5 bi-

stader pr. ha.

Nationalpark Thy er på i alt 244 km

, hvoraf den

statsejede del af nationalparken udgør 183 km

Her var der i 2018 tilladelse til udsætning af op til

1310 bistader, hvilket svarer til en tæthed på 0,07

bistader pr. ha. Altså langt under de hollandske

anbefalinger. I de hollandske anbefalinger er der

endog medtaget et betydeligt hensyn til forsigtig-

hedsprincippet, så man tager hensyn til at kun en

del af området er bevokset med blomster.

Naturstyrelsen forvalter omkring 200.000 ha na-

turområder. I 2018 oplyste styrelsen at der på

disse områder var givet tilladelse til opstilling af

op til 6278 bistader, hvilket giver en tæthed på

0,03 bifamilier per ha. Igen er dette meget langt

under de hollandske anbefalinger.

Biavlerne skal registreres og betale for tilladelser

til at sætte bier på statens arealer. Så man har

godt styr på, hvor mange bistader der maksimalt

kommer i området. Af økonomiske og ressource-

mæssige årsager flytter biavlerne kun deres sta-

der på lyngen når der er udsigt til en god blom-

string, og en del biavlere udnytter ikke deres tilla-

delser fuldt ud hvert år. Så tilladelserne viser det

maksimale antal stader i områderne i år med god

blomstring i lyngen. Siden disse opgørelser er an-

tallet af bifamilier faldet i Nationalpark Thy.

Det er naturligvis vigtigt, at ikke alle de bifamilier

der udsættes i f.eks. et lyngområde bliver stå-

ende uden for lyngens blomstringstid. Det ville

kunne føre til et pres på den øvrige flora. Det er

også god biavlspraksis, da honningbierne ellers

også ville opleve mangel på føde. Enten flytter bi-

avleren sine bier, eller sørger for at fodre dem.

Der er ikke noget som tyder på problemer med

konkurrence fra honningbier over for vilde bier i

de store natur/kulturområder Nationalpark Thy,

Klosterheden eller Oustrup hede.

Forsigtighedsprincip bør pege i begge retninger

Forsigtighedsprincippet fremføres ofte som argu-

ment for at man bør forbyde opstilling af hon-

ningbier i naturområder, for at beskytte de vilde

bier i forhold til en mulig trussel. Her tages der

bare ikke hensyn til at man i virkeligheden tager

en stor chance ved at fjerne honningbierne fra et

økosystem.

Honningbierne er uden sammenligning den vig-

tigste bestøver i såvel dyrkede, som i naturområ-

der

, hvis man ser på mængden af planter der bli-

ver bestøvet af insekter. Der findes plantearter,

som er mere afhængige af andre arter af bier. Det

er også vist at bestøvningen nogle gange forbed-

res hvis der er flere forskellige bestøvere. Derfor

er det uden tvivl vigtigt at forbedre forholdene

for såvel honningbier som øvrige bier. Men hvis

man ser på den samlede mængde af bestøvning,

er honningbien, den vigtigste, enkeltstående art

af bestøvere. Honningbien er også en oprindelig

del af de danske økosystemer.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

Et helt overset problem i den sammenhæng er

hvilken betydning det ville have for det samlede

økosystem, hvis honningbierne fjernes. Honning-

bien udfylder stadig samme økologiske niche som

da den var vildtlevende. Den er et knudepunkt i

et naturligt og dynamisk fødenetværk

. Fjerner

man honningbierne fra et område, må man for-

vente at produktionen af frø, bær og frugter re-

duceres. Det vil ikke alene have betydning for

planternes formering og for fornyelsen af plante-

massen. Men det kunne også have negativ betyd-

ning for den øvrige fauna, idet det er fødegrund-

laget for mange af dem, der reduceres.

Samarbejde er vejen frem

Debatten om honningbier kontra andre bier fore-

går i høj grad på internettet og de sociale medier.

Tonen kan til tider blive barsk og personlig. Ikke

alle er interesserede i at deltage i denne form for

debat. Derfor kan det ende med at det er de mest

højtråbende, som får opmærksomheden. Der er

brug for en seriøs diskussion på et sagligt grund-

lag.

Biavlere er meget interesserede i naturen gene-

relt. Størstedelen af biavlerne har valgt det som

en hobby, fordi de er fascinerede af honning-

bierne, bi-samfundet, samspillet mellem bier og

blomster og naturen i det hele taget. Biavlerne og

deres organisationer er meget aktive i at forbedre

forholdene for

alle

bestøvere. De sår og planter

bivenlige planter hvor det er muligt og arbejder

for bivenlige tiltag på alle niveauer (www.biven-

lig.dk). Derfor burde der være mere fokus på at

inddrage biavlerne og biavlsorganisationerne,

som en ressource i forhold til at arbejdet med at

forbedre forholdene for bestøverne generelt.

Danmarks Biavlerforening vil gerne opfordre alle

kræfter, som vil forbedre forholdene for bestø-

verne og naturen i det hele taget, til at arbejde

sammen om at forbedre forholdene for alle be-

støvere. Sammen, kan vi skabe et bedre føde-

grundlag og forbedre levevilkårene for

alle

bestø-

vere, så vi få en rigere og mere mangfoldig natur,

hvor der er meget lille risiko for at opstå negativ

konkurrence.

Litteratur

IPBES 2016. The assessment report of the Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and

Ecosystem Services on pollinators, pollination and food production. S.G. Potts, V. L. Imperatriz-Fonseca, and

H. T. Ngo, (eds).

Biavlen i Danmark. Temahæfte 2018. Danmarks Biavlerforening

Dupont m.fl. En fælles front for vilde bier og honningbier. Politiken 24/8 2019

van der Spek 2012. Effecten van honigbijen Apis mellifera, op insecten in natuurterreinen. Entomologische

Berichten 72 103-111.

Hung m.fl. 2018 The worldwide importance of honey bees as pollinators in natural habitats. Proc R Soc B

285: 20172140

Danmarks Biavlerforening

Ole Kilpinen Nov 2020