MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 342
Offentligt

BIER OG BLOMSTER

på Sorø golfklubs baner 2020

INDHOLD

Indledning ....................................................................................................................................................................................................

Tak ...................................................................................................................................................................................................................

Baggrunden for projektet ......................................................................................................................................................................

Metode - Indsamling af bier og registrering af lora ...................................................................................................................

Resultater - Bier og blomster på Sorø Gol bane

..............................................................................................................

Beskrivelse af de stationer og forslag til forbedringer omkring dem ..........................................................................

Beskrivelse af andre steder på Sorø Gol bane og forslag til forbedringer omkring dem .......................................

Stemning fra Sorø Gol bane ...............................................................................................................................................................

Appendix ....................................................................................................................................................................................................

Resultater - supplerende ....................................................................................................................................................................

Beskrivelse af de fundne bier ............................................................................................................................................................

Sådan fungerer en enlig bi ..................................................................................................................................................................

Sådan fungerer en humlebifamilie .................................................................................................................................................

Sådan fungerer en bifamilie ...............................................................................................................................................................

Generelle anbefalinger til bivenlige gol baner ...........................................................................................................................

Oversigt over igurer og fotos ............................................................................................................................................................

Oversigt over tabeller ..........................................................................................................................................................................

Litteratur og links ...................................................................................................................................................................................

Forsidefotos:

Det store: De mange stengærder og uslåede arealer på Sorø Gol klubs bane giver både føde og redepladser

til bier. Foto: Asger Søgaard Jørgensen.

Nederst til venstre: De store brombærbuske i hegnene giver føde til mange bier og redemuligheder for hul-

boende bier. Foto: Lise Hansted

Nederst til højre: Vægsilkebi i almindelig røllike. Foto: Lise Hansted.

Udgivet af

Danmarks Biavlerforening

Fulbyvej -

Sorø

[email protected]

www.biavl.dk / www.bivenlig.dk

December 2020

Bier og blomster på Sorø Gol klubs baner 2020.

Tekst

Lise Hansted & Asger Søgaard Jørgensen

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

En række gol baner er registreret i Danmarks Biav-

lerforening som "Bivenlige". Det betyder, at gol ba-

nen i sit anlæg og drift, tager hensyn til beskyttelsen

og fremme af bierne, som inkluderer honningbier,

humlebier og enlige bier.

INDLEDNING

I løbet

har Danmarks Biavlerforening i samar-

bejde med Sorø Gol klub gennemført et projekt om-

kring bier på gol banens arealer. Projektets formål

var dels at give Sorø Gol klub og andre gol klubber

og deres publikum viden om værdien af de biven-

lige tiltag, som indes på gol banens arealer, og dels

at medvirke til at forbedre forholdene for bierne på

gol banen. Projektet blev gennemført på Sorø Golf-

klubs arealer, men det vil kunne udvides til at om-

fatte lere gol baner i et evt. senere projekt. Erfarin-

gerne fra projektet kan desuden bruges i rådgivning

af andre gol baner om bivenlige tiltag.

Fra april til august er der blevet indsamlet bier og re-

gistreret biplanter på udvalgte steder på gol banen.

Sorø Gol bane er meget naturskøn. Foto: Lise Hansted

På grundlag heraf, er der blevet udarbejdet en folder

og plancher med informationer om blomsterplan-

terne og de fundne bier samt et kort over området

med information om, hvor bierne er fundet i områ-

det. De mest spændende biarter og planter er blevet

fremhævet.

Projektet blev støttet økonomisk af Golfsportens Na-

tur- og Miljøfond, Sorø Gol klub og Danmarks Biav-

lerforening.

Sorø Gol klub er beliggende i et fantastisk natur-

skønt område. En stor del af banen ligger i et gam-

melt grusgravsområde, som tidligere har været

landbrugsjord, overdrev. De meget smukke velholdte

stendiger, der afgrænser dele af arealet, og som skæ-

rer sig gennem området, vidner om tidligeres tiders

landbrugsmæssig udnyttelse som overdrev. Gennem

området løber en bæk ned mod Tystrup-Bavelse sø-

erne, der ses fra gol banen. Isfugl yngler i området,

og havørnen ses lyve over banen. Gol klubben har

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

De mange smukke stengærder på gol banen giver bi-

erne mulighed for både at bygge rede og inde føde.

Foto: Asger Søgaard Jørgensen.

et aktivt foreningsliv og interessegrupper, der be-

skæftiger sig med miljøet på klubbens arealer. Bl.a.

et digelaug, som hvert år gennemgår stendigerne og

sikrer, at de bevares intakte.

Klubben er godkendt af Danmarks Biavlerforening

som Bivenlig, og den har lovet i sin drift at tage hen-

syn til bierne samt iværksætte en række tiltag for at

sikre arealer med blomster.

Tak

Vi vil gerne takke Sorø Gol klub, både ledelse og medlemmer, for stor imødekommenhed og hjælp til at

gennemføre projektet på klubbens baner. Vi har nydt at køre rundt i gol bilerne, uden hvilke det ville

have været svært at gennemføre indsamlingerne. Vi har også nydt de fantastiske udsigter og områder

på banen, og vi vil huske tilbage på kaﬀepausebænken ved station med stor glæde i lang tid frem-

over.

Tak til alle, der har bidraget med fotos.

Tak til Solvig Randi Jensen for hjælp og meget engageret deltagelse ved tilsyn af fælder. Dine mange in-

teresserede spørgsmål under praktikopholdet ved Danmarks Biavlerforening i forbindelse med studiet

til Jordbrugssteknolog var meget inspirerende.

Vi vil gerne takke Golfsportens Natur- og Miljøfond, Sorø Gol klub og Danmarks Biavlerforening for

økonomisk støtte til projektet.

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET

Bier er mangfoldige

I Danmark er der gennem årene registreret

for-

skellig arter af bier lige fra store humlebier til meget

små arter af enlige bier. Nogle bier er almindelige,

mens andre er meget sjældne eller kun fundet for

lere år siden.

Langt hovedparten af biarterne er enlige. For dem

gælder, at hunnen alene etablerer en rede med yn-

gelceller, hvori hun anlægger en klump af pollen

blandet med lidt nektar, hvorpå hun lægger et æg.

Reden og udformningen varierer meget mellem for-

skellige arter af enlige bier. De leste graver selv re-

der i jorden. Nogle bygger rede i rør, som det f.eks.

ses i "bihoteller", men i naturen ville de have etable-

ret deres reder i hule plantestængler af tagrør, strå,

brombær, brændenælder og i insekthuller i træ, ja så-

gar sneglehuse kan bruges. Honningbien er en af de

almindelige velkendte arter. Den er social og den bor

normalt i bistader, som passes af biavleren, og hele

boet overvintrer med lere tusinde indvider. Humle-

bierne er ligeledes sociale, men her overvintrer kun

den befrugtede dronning, som etablerer et nyt bo i

løbet af foråret. Det kan f.eks. være i et hul i jorden

eller i en fuglekasse. Hertil kommer parasitiske bier

og snyltehumler, der begge udnytter henholdsvis de

enlige biers og humlebiernes bo til at opfostre deres

yngel, ligesom vi også kender det fra gøgen, om end

det ikke foregår helt på samme måde.

gol banerne, hvor der er nogle unikke muligheder

pga. gol banernes størrelse. Der er på stort set alle

gol baner adskillige randområder, hvor man uden at

genere golfspillet kan skabe mere eller mindre sam-

menhængende bivenlige områder. De kan få stor be-

tydning for biernes føde- og redemuligheder og der-

med for diversiteten og mængden af bierne.

Bierne kan stikke, men de gør det kun i selvforsvar,

og de leste arter er så små, at de ikke kan stikke

gennem vores hud. Humlebier og honningbier kan

stikke, så vi mærker det, men biavlerne har gennem

årene fremavlet meget fredelige honningbier, og

humlebierne er generelt fredelige.

Der vil i forslagene til forbedring af forholdene for

bierne blive taget hensyn til, at de skal kunne iværk-

sættes, så de ikke forringer gol banens primære

formål, samt at de kan gennemføres uden store om-

kostninger. En del kan endog medføre besparelser

for gol banen.

Som en del af projektet er der blevet lavet informa-

tionstavler, plancher og foldere om hvilke bier og

biplanter, der indes på gol banens arealer, og om

de tiltag der kan iværksættes for at forbedre betin-

gelserne. De bivenlige tiltag vil endvidere tilgodese

sommerfugle og fugle.

Der er også store forskelle på, hvilke plantearter de

forskellige biarter indsamler føde nektar og pollen

fra, og der er derfor behov for tilstedeværelsen og en

variation af blomstrende plantearter gennem hele

biernes lyveaktive sæson fra tidligt forår til tidligt

efterår, hvis man skal fremme en kraftig artsrig po-

pulation af bier.

Det kan være interessant og spændende for golf-

banernes besøgende at få mere viden om diversi-

teten af bier på gol banerne. Mere viden kan også

medvirke til større interesse for bivenlige tiltag på

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

METODE

Projektet gennemførtes i sæsonen

- INDSAMLING AF BIER OG REGISTRERING AF FLORA

Indsamling af bier

Der blev opsat bifælder otte steder, på såkaldte sta-

tioner, på gol banens arealer, hvor vi formodede, at

der kunne være gode forhold for bierne igur .

blev desuden fanget bier med net de dage, fælderne

blev opsat.

På hver station blev der opsat en fælde bestående af

en gul, en blå og en hvid plasticskål fyldt med -

ml vand tilsat % rodalon igur . Rodalonen jer-

nede over ladespændingen i vandet og medvirkede

til, at insekterne ikke gik i forrådnelse. Rodalon-op-

løsningen var ikke farlig for hunde og andre varm-

blodige dyr, men insekter, som lander på vandet

drukner hurtigt. Hvert plasticbæger var på

ml,

cm i diameter og , cm dybt. Der var tre forskel-

lige farver plasticskåle, fordi tidligere undersøgelser

har vist, at forskellige biarter tiltrækkes i forskellig

grad af forskellige farver. Fælderne blev monteret

en uge af gangen i månederne fra april til august. De

var aktive i følgende perioder: . - . april, . - .

maj, . - . juni, . - . juli og . - . august. Der

Der var informeret om projektet ved opslag på golf-

klubben og fælderne var forsynet med en kort for-

klaring på indholdet i fælden og formålet.

Når fælderne blev tømt, blev de indfangede insekter

siet fra og overført til plasticbægre med % sprit,

hvor de blev opbevaret indtil identi ikationen kunne

ske i laboratoriet.

Registrering af blomster

Samtidig med at fælderne blev opsat, blev der foreta-

get en systematisk registrering af blomstrende plan-

ter i en omkreds af fælderne på ca. meters radius,

og blomstermængden blev dokumenteret ved visuel

vurdering lidt, en del, meget og fotografering igur

Når der i rapporten nævnes blomsterplanter, menes

der planter, med blomster indrettet til insektbestøv-

Figur . Kort over de otte stationer på Sorø Gol bane, hvor der blev indsamlet bier og registreret blomster.

Kilde: Google Maps. Gra ik Solvig Randi Jensen.

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

Figur 2 (til venstre). Hver fælde bestod af en gul, en blå og en hvid plasticskål fyldt med 3-400 ml vand tilsat

rodalon. Foto: Lise Hansted.

Figur 3 (til højre). Der var vedhængt en kort beskrivelse af projektet på hver fælde. Foto: Lise Hansted.

ning, hvorfra bierne kan indsamle nektar og pollen.

Græsser har også blomster, men har ikke interesse

for bierne, bl.a. fordi de er vindbestøvede. Kun blom-

ster op til meter fra stationerne blev registreret.

Andet

Ud over indsamling af bier og registrering af blom-

ster på de otte stationer blev resten af området gen-

nemgået og vurderet for mulige gode levesteder for

bier.

Figur 4. Blomsterne artsbestemmes og registreres. Projektdeltagerne var iført gule veste, så de var lette at kende.

Foto: Lise Hansted.

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

RESULTATER

Der blev fanget i alt

bier af

forskellige arter,

og der blev registreret

forskellige blomsterarter

fra planteslægter se alle biarter samt hvornår og

hvor de er fanget i tabel A i Appendix og alle blom-

sterarterarter og planteslægter samt hvornår og

hvor, de er registreret i tabel A i Appendix . I rød-

listen er en af biarterne registreret som kritisk truet

dråbehvepsebien,

Nomada guttulata

og en anden

som nær truet slåenjordbien,

Andrena varians

. Ikke

mindre end af biarterne er ikke tidligere fundet i

Sorø kommune i nyere tid ifølge artslisten for kom-

munen på www.fugleognatur.dk. Det skal bemærkes,

at ikke alle fund er registreret på www.fugleognatur.

dk. Alle de fundne bier er beskrevet i appendixet.

De leste arter og individer af vilde bier optræder

tidligt på året. Mange af dem er tilknyttet pil,

hvidblomstrende buske og træer, mælkebøtter, ra-

nunkler og andre gule blomster. Fangsterne i dette

projekt viser da også tydeligt, at der blev fanget væ-

sentligt lere bier tidligt på året i april sammenlig-

net med senere igur . Midt på sommeren var der

igen en stigning af antal fangede bier. Antallene kan

være påvirket af vejret i indsamlingsperioden.

Der var desuden meget store forskelle på, hvor man-

- BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFBANE 2020

ge bier, der blev fanget på de forskellige stationer i

løbet af sæsonen igur . Der blev fanget langt lere

bier på station , , og end på de øvrige.

En del af årsagen til variationen er, at der var stor

variation i blomstermængden og

blomsterdiversiteten gennem sommeren ved de en-

kelte fælder igur. .

Forskellige biarter tiltrækkes forskelligt af fældernes

tre farver igur . En art blev kun fanget i blå fælder,

ire kun i gule og otte arter kun i hvide fælder. Syv af

de arter blev udelukkende fanget med net.

Der er stor forskel på, hvordan forskellige bier lever,

hvilke planter de søger føde fra, og hvor de bor. I ta-

bel ses en oversigt med oplysninger om fødevalg

mm for alle de fundne arter. De leste af de fundne

biarter er generalister, når det gælder fødevalg. Dvs.,

at de indsamler føde fra mange forskellige plante-

arter. Nogle af generalisterne foretrækker alligevel

bestemte plantearter. F.eks. foretrækker klokkehum-

len

Bombus soroeensis

, der første gang blev fundet

i Sorø og derfor navngivet herefter, klokkeblomster,

og slåenjordbien

Andrena varians

, som er næsten

Figur 5. Antal bier fanget på Sorø Gol bane i løbet af fem måneder fra april til august (måned 4-8) 2020.

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

Figur 6. Antal bier og antal arter fanget på de otte stationer samt fangster to steder imellem station 1 og 2 og

station 6 og 7 på Sorø Gol bane 2020.

truet, foretrækker arter af Prunus slægten kirse-

bærslægten . I kirsebærslægten indes lere af de

tidligt hvidblomstrede plantearter, bl.a. slåen og fug-

lekirsebær. Fem af de fangede biarter er specialister

og søger kun føde fra en enkelt planteart eller fra

Figur 7. Den samlede blomsterdiversitet ved de enkelte fælder på Sorø Gol bane 2020.

nært beslægtede plantearter. De er derfor ofte mere

udsatte end generalisterne, fordi de er helt a hæn-

gige af en bestemt eller nogle bestemte planter. Alle

de fundne specialist arter på Sorø Gol bane er dog

almindeligt forekommende. Endeligt var der syv bi-

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

Figur 8. Bier fra forskellige slægter tiltrækkes forskelligt af de tre fældefarver. Sorø Gol bane 2020.

arter, der lever som parasitter på bestemte arter af

enlige bier, heraf den sjældne kritisk truede dråbe-

hvepsebi

Sphecodes guttulata

og en enkelt snylte-

humle. De forskellige fundne biers fødevalg er angi-

vet i tabel side

Figur 9. Slåen er en god plante for bier, men også sommerfuglene har stor nytte af den gavmilde blomstring. Her

ses sommerfuglen det hvide c. Foto: Jørn Skeldahl.

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

Tabel 1. Oversigt over de fundne biarter med med oplysninger om deres levevis.

Bier fanget på Sorø Gol klubs baner

Slægt

Nomada

Art

ferruginata

leucophthalma

panzeri

lava

signata

ru icornis

guttulata

Nomada,

Hvepsebier, Parasitiske

Andrena

helvola

nigroaenea

praecox

haemorrhoa

minutula

varians

clarkella

cineraria

wilkella

labiata

Andrena,

Gravebier, Jordboende

Bombus

terrestris

kompleks

hortorum

Dansk navn

Forårshvepsebi

Tidlig hvepsebi

Parkhvepsebi

Gulbåndet

hvepsebi

Bredbåndet

hvepsebi

Æblejordbi

Antal

I parentes, foretrukne

planter

Fødevalg

Parasit, rødbrystet jordbi

Parasit,

Andrena

arter

Parasit, forårsjordbi

Parasit, sortbrun jordbi o.a.

Parasit, rødpelset jordbi

Parasit, blodjordbi

Specialist, pil

Parasit, havejordbi

Havehvepsebi

Forårsjordbi

Slåenjordbi

Ærtejordbi

Blodjordbi

Jordhumle

arbejdere

Hushumle

Dråbehvepsebi

Sortbrun jordbi

Rødhalet jordbi

Parksmåjordbi

Sorthvid jordbi

Havehumle

Agerhumle

Lys

jordsnylte-

humle

Lille skovhumle

Klokkehumle

Stenhumle

Lys jordhumle

Mørk jordhumle

Rødbrystet jordbi

Generalist

Generalist Prunus arter

Generalist

Specialist, bælgplanter

Specialist, pil

Generalist

pascuorum

bohemicus

hypnorum

pratorum

soroeensis

lapidarius

terrestris

lucorum

Generalist

Generalist klokkeblomster

Generalist

Snylter hos lys jordhumle o.a.

Generalist

Bombus,

Humlebier, Sociale

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

Bier fanget på Sorø Gol klubs baner

Slægt

Lasioglossum

Art

morio

calceatum

villosulum

quadrinotarum

leucopus

minutissimum

punctatissimum

parvulum

leucozonium

Hylaeus

communis

confusus

hyalinatus

Hylaeus,

Maskebier, Hulboende

Apis

Halictus

Osmia

Sphecodes

Megachile

mellifera

tumulorum

bicornis

ephippius

centuncularis

versicolor

Megachile,

Bladskærerbier, Hulboende

Melitta

Colletes

leporina

Melitta,

Høstbier, Jordboende

daviesanus

Dansk navn

Hedesmalbi

Lille smalbi

Metalsmalbi

Antal

I parentes, foretrukne

planter

Generalist

Fødevalg

Generalist

Moskussmalbi

Tætpunkteret

smalbi

Bronzesmalbi

Lasioglossum,

Smal-vejbier, overvejende jordboende

Engmaskebi

Mat smalbi

Forvekslet smalbi

145

Punkteret smalbi

Apis,

Honningbi, bor i stader, hyle træer mv., Social

Halictus,

Bånd-vejbier, Jordboende

Osmia,

Murerbier, Hulboende

Sphecodes,

Blodbier, Parasitiske

Honningbi

Kantmaskebi

Havemaskebi

Generalist

ster

Generalist

gule kurvblom-

Generalist

ster

gule kurvblom-

skærmplanter,

skræmplanter,

Generalist

tidsler

Generalist

brombær

Generalist

Bronzevejbi

Generalist

Rød murerbi

Generalist

Overdrevsjordbi

Flerfarvet

bladskærerbi

Vægsilkebi

Rosenbladskærerbi

Lucernebi

342

Generalist

Parasit hos lere arter

Generalist

Colletes,

Silkebier, Jordboende

Antal bier i alt

Antal arter i alt

Specialist, kurvblomster

Specialist, lucerne, kløver m.v.

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

BESKRIVELSE AF DE 8 STATIONER

OG FORSLAG TIL FORBEDRINGER OMKRING DEM.

Fælden var placeret tæt på den lille dam tæt ved

bækken og ved et T-kryds igur og

. Området

var præget af meget yppig vegetation og omgivet

af høje træer. Vegetationen tæt på fælden blev des-

uden slået i løbet af sommeren, så den mest bestod

af græs og anden blomsterfattig urtevegetation. I

løbet af sommeren kom der i nogen afstand fra fæl-

den en opvækst af høje stauder og lidt blomstrende

brombær. Der blev registreret forholdsvis mange

forskellige plantearter

arter sammenlignet med

de leste andre stationer igur , men de leste af

dem, var der ikke ret mange af. Stedet er ikke et ide-

elt levested for ret mange arter af vilde bier. Der blev

da også kun fanget bier fra forskellige arter på

stationen gennem hele perioden tabel .

STATION NR. 1

Forbedringer.

Vi blev fortalt, at det var vigtigt at bevare udsigten

til søen og dens ænder. Så vi foreslår, at man i ste-

det for at slå langs hele brinken af søen, overvejer

at slå kiler ind mod søen, så indblikket bevares, men

så der samtidig bliver mere plads til de høje stauder,

som vokser langs søen igur

. En jernelse af ve-

getationen i en strækning langs vejen, hvor solen kan

ramme, vil desuden give mulighed for redepladser til

jordboende bier. I den høje staudevegetation er der

plads til hulboende bier. Det er derfor vigtigt, at den

bliver efterladt på stedet, enten uslået eller samlet i

en bunke. f.eks. i et depot på skråningen på vejens

modsatte side.

Figur 10. Station 1 i maj 2020. Foto: Lise Hansted.

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

Figur 11. Lodden dueurt I den højre halvdel af billedet ved station 1 i juli 2020. Foto: Lise Hansted.

BOKS 1: HAVEMASKEBIEN

Havemaskebi. Foto: Bjørn Grøn

Miljøet ved station passer int til havemaskebien,

Hylaeus communis,

som er en lille mørk bi. Hunnen

er bare , - mm lang. Den har gule aftegninger i

ansigtet, et karaktertræk der bruges til at adskille

de forskellige maskebier. Hunnen samler pollen fra

et stort antal forskellige planter, men skærmplanter,

kurvblomster og reseda er blandt de foretrukne. Den

anlægger reden i forskellige hule plantestængler, in-

sektboringer i træ og gerne i insekthoteller. I England

angives den at være den mest almindelige maskebi i

haver.

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

Tabel 2. Registrerede blomster og bier på station 1 fra april-august 2020.

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

Fælden var placeret inde under træerne tæt på hjør-

net ved stendiget ved gol banens østlige afgrænsning

igur

. På den anden side af diget mod øst var der

dyrket mark med majs. Diget mod nord grænsede

ind mod et overdrevslignende areal, som dog ikke

kunne undersøges nærmere. På gol banen var der et

stort stykke rough, som i løbet af sæsonen viste sig at

udvikle en pæn blomstermængde og –diversitet i-

gur - . Det viser sig da også i fangsterne af bier

og registreringer af blomster. Der blev fanget i alt

bier fra arter på stationen tabel . Det betyder,

at næsten halvdelen af alle de arter, der blev fundet

på gol banen, blev fundet på station . Det var da

også den station, hvor der blev fanget lest forskel-

lige arter. forskellige arter af blomster gav føde til

bierne over en lang periode.

STATION NR. 2

Figur 12. Station 2, maj 2020. Foto: Lise Hansted.

Forbedringer

Ud fra loraen vurderes det, at jordbunden er ret

sandet og næringsfattig, så der vil være gode mulig-

heder for uden en større indsats at øge diversiteten

og mængden af blomster på området. Det vurderes,

at der ikke på dette sted vil være det store problem

med vildfarne gol bolde. Da der slås bort fra området

på det nærliggende Tee-sted ved Bane , kan områ-

det ligge urørt gennem sæsonen. Det kan derfor an-

befales, at lade området ligge urørt, gennem sæso-

nen som hidtil. Sent på året kan planterne slås, og

efter et par ugers tørring kan materialet jernes. En

anden mulighed er at slå dele af området to gange i

løbet af sæsonen og efter tørring jerne materialet.

Figur 13. Mørk kongelys i roughen ved station 2, juli

2020. Foto Lise Hansted.

Figur 14 og 15. Når man så nærmere på roughen ved station 2, var der mange forskellige små og store blom-

strende planter, som kunne tiltrække og give føde til bier, juli 2020. Fotos: Lise Hansted.

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

Begge metoder vil medvirke til en yderligere jer-

nelse af næringsstoﬀer fra området, hvilket fremmer

blomsterrigdommen, og blomsterne kan nå at kaste

frø. Spredning af frø af vilde blomster, som er natur-

ligt hjemmehørende, og en let harvning vil øge blom-

sterdiversiteten yderligere. Såfremt der kan skabes

en stribe af bar jord langs diget uden dyb jordbe-

handling, vil det give mulighed for redepladser for

jordboende bier.

Figur. 16. Agerhumle i rødkløver. Agerhumlen hører li-

gesom havehumlen til de langtungede humlebier. Der

var både agerhumle og rødkløver på station 2.

Foto: Yoko Dupont.

Ved Station blev der fanget mange humlebier.

Deriblandt havehumlen,

Bombus hortorum,

som

er den humlebiart i Danmark med den længste

tunge. Den kan derfor nå nektaren i planter med

langt kronrør såsom rødkløver og hestebønner.

Den kan dog samle nektar og pollen fra mange

forskellige planter. De langtungede humlebier har

ofte lidt sværere ved at inde føde end de kort-

tungede. Reden anlægges som regel i jorden eller

under tæt vegetation.

BOKS 2: BIEN MED DEN LÆNGSTE TUNGE

Havehumle henter nektar. Den lange tunge kan

tydeligt ses. Foto: Johnny Lund Jeppesen.

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

Tabel 3. Registrerede blomster og bier på station 2 fra april-august 2020.

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

Fælden stod på den solbeskinnede sydside af et

øst-vest vendt stendige under et egetræ igur

På nordsiden grænsede stedet ind mod skov med

bl.a. slåen og brombær igur

. Skoven blev ikke

nærmere undersøgt, da den lå uden for gol banens

areal. Fælden stod direkte på kanten af fairway, som

klippes jævnligt og ret tæt. Derfor var der med

forskellige blomsterarter en ret ringe blomsterdi-

versitet, og der var også en ret lille mængde af dem.

Når der alligevel blev fanget

forskellige biarter,

kan det hænge sammen med, at der ikke var så langt

til roughområdet mellem station og , samt at der

er gode redemuligheder i stenhegnet. Det var en af

de stationer, hvor der blev fanget aller lest individer

af bier

tabel . Heraf var metalsmalbier, så

måske har de haft reder tæt på fælden.

STATION NR. 3

Figur 17. Der var ikke meget føde til bierne på station

3, maj 2020. Foto: Lise Hansted.

bolde, så mulighederne for at ændre betingelserne

er ret begrænsede. Der blev dog fundet bl.a. hvidklø-

ver og in kløver i det tætklippede græs. Så et forslag

kan være at hæve slåmaskinen cm i en bræmme

langs diget, så kløver, ranunkler og liden/blød stor-

kenæb kan blomstre.

Forbedringer.

Fælden ligger tæt på fairway og i nærheden af Green

for bane . Det er et område, hvor der ofte lander

Figur 18. De mange brombær på Sorø Gol bane giver føde til mange bier, juli 2020. Foto: Lise Hansted.

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

BOKS 3: EN SJÆLDEN BI

Slåenjordbien

Andrena varians

blev fanget med

et eksemplar ved denne fælde og ved fælde

nr. . Den er sjælden og i den danske rødliste

er den vurderet til at være nær truet. Den er

knyttet til områder med slåen og andre frugt-

træer, og dens lyvetid falder da også sammen

med hovedblomstringen af slåen. Dens pollen-

indsamling sker hovedsageligt fra slåen og an-

dre

Prunus

blommer, kræger, kirsebær arter,

mens den tilsyneladende kun bruger urteagtige

planter som nektarkilder. Reden anlægges i jor-

den af hunnen.

Slåenbusk og slåenblomster.

Fotos: Asger Søgaard Jørgensen.

Tabel 4. Registrerede blomster og bier på station 3 fra april-august 2020.

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

Stationen var beliggende i gol banens nordligste

hjørne. For bier er det et dejligt solbeskinnet sted.

Jorden skønnes også her at være ret sandet igur

- . Men bag hegnet var der dyrkede marker mod

nord og vest, og mod øst var der skov. Hegnet inde-

holdt en del gode biplanter i det tidlige forår, men

senere på sæsonen var området blomsterfattigt, da

hjørnet lå lige bag Greenen, et sted som klippes tæt,

og hvor der ofte lander bolde. Der blev fanget bier

fra kun forskellige arter, og der blev registreret

forskellige blomsterarter tabel .

STATION NR. 4

Forbedringer.

Mulighederne for at forbedre betingelserne for bi-

erne på dette sted kan være begrænset af placerin-

gen lige bag greenen for bane . Det kan anbefales,

så vidt muligt, at hæve slåmaskinen cm langs heg-

net, så kløverarter m.v. kan nå at blomstre igur

. Ubehandlede pletter med bar jord vil desuden

begunstige jordboende bier. De leste foretrækker

netop solbeskinnet jord.

Figur 19. Udover at være en god fødekilde for bi-

erne, giver de gamle hule brombærgrene gode rede-

pladsmuligheder de hulboende bier, juli 2020. Foto:

Lise Hansted.

Figur 20. Bar jord har stor betydning for de jordbo-

ende biers mulighed for at inde redepladser.

Foto: Lise Hansted.

Figur 21 (t.v.; maj) og 22 (t.h.; juli). Hvis græsslåmaskinen hæves bare få centimeter, kan det give muligheder for

lere kløverarter og andre små planter, og det kan have stor værdi for mange bier. Fotos: Lise Hansted.

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

Havejordbien

Andrena haemorrhoa

var en frem-

trædende art i denne fælde. Hunnen af havejord-

bien er kun lidt mindre end en honningbi. Den

har smukke murstensrøde hår på rygsiden af for-

kroppen. Den sorte bagkrop afsluttes med en dusk

orange hår. Havejordbien er ikke kræsen i sit valg

af levested. Den angives at være en af de mest al-

mindelige jordboende bier i bymæssig bebyggelse

og i intensive landbrugsområder. Den kan tolerere

ret leret jord til redebygningen. Den har et bredt

fødevalg og reden anlægges enkeltvis gerne i syd-

vendte græsklædte arealer.

Andrena haemorrhoa

på Reseda. Reseda blev ikke

fundet på gol banen. Foto: Henning Bang Madsen.

BOKS 4: HAVEJORDBIEN

Tabel 5. Registrerede blomster og bier på station 4 fra april-august 2020.

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

Stationen lå ved hegnet ind mod den private have

mod vest i et område med fugtig, næringsrig jord-

bund igur

. Mod øst lå en tætklippet fairway.

Der var en del hyldeblomster om foråret, men de har

ikke den store betydning for bier. Senere på sæso-

nen blev brændenælder dominerende som et tegn

på den næringsrige jordbund. Der blev da også kun

fanget individer af forskellige arter af bier i fæl-

den, ligesom blomsterdiversiteten med

arter og

blomstermængden var lav tabel .

STATION NR. 5

BOKS 5: GRÆS OG

BRÆNDENÆLDER

Forbedringer.

På grund af den næringsrige jordbund vil græsser og

brændenælder have en konkurrencemæssig fordel,

så mængden af blomsterplanter vil forblive ret lav

uanset klippehøjde på fairway. Det vurderes derfor

ikke, at det vil være fordelagtigt at bruge ressourcer

på at gøre en særlig indsats for bierne på dette sted,

når der samtidig skal tages hensyn til spillet.

Brændenælder er foderplanter for larver af lere

arter af sommerfugle, bl.a. dagpåfugleøje, næl-

dens takvinge, admiral, nældesommerfugl og

det hvide c.

Græsser er også foderplanter for larver af lere

forskellige sommerfugle, bl.a. græsrandøje og

engrandøje.

De voksne sommerfugle samler nektar fra man-

ge forskellige blomster.

Græsrandøje (hun). Foto: Jørn Skeldahl.

Figur 23. Station 5 i maj. Foto: Lise Hansted.

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

Hushumlen,

Bombus hypnorum.

De tre kaster,

dronninger, droner og arbejdere hos hushumle

har alle sort bagkrop og hvid halespids. Brystpar-

tiet er normalt brunt, men kan være mere eller

mindre sort. Hushumlen træﬀes i mange forskel-

lige biotoper, men synes mere knyttet til bymæs-

sige områder og haver end andre humlebier. Den

bygger ofte sit bo højt til vejrs i fuglekasser eller

under hustage. Den var tidligere sjælden, men er

nu almindelig og udbredt over hele landet.

BOKS 6: HUSHUMLEN

Hushumle og honningbi i brombær.

Foto: Lise Hansted.

Tabel 6. Registrerede blomster og bier på station 5 fra april-august 2020.

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

Stationen lå i gol banens nordvestlige hjørne igur

. Brede hegn med hvidblomstrende træer og

buske afgrænsede banen mod marker mod nord og

vest. Ved de sene indsamlinger var brombær domi-

nerende i hegnene. Der var desuden områder med

ubehandlet bar jord i det solbeskinnede hjørne, som

desuden vurderes at være ret let næringsfattig jord.

Trods det blev der kun fanget bier af arter, og

der blev registreret

blomsterarter tabel . Ste-

det er beliggende bag Tee-stedet for bane , så der

er ikke risiko for vildfarne bolde. Tæt på hjørnet er

der en bænk, hvorfra der en lot udsigt over en del af

gol banen og videre mod Tystrup-Bavelse søerne.

STATION NR. 6

Figur 24-26. Station 6. De jordboende bier kan udgrave reder i de vegetationsløse bare pletter ved station 6. Både

storkenæb (nederst t.v.) og ærenpris (nederst t.h.) giver føde til bierne, maj 2020. Fotos: Lise Hansted.

Forbedringer.

Beliggenheden af området bag Tee-stedet for bane

, betyder, at der ikke er nogen risiko for vildfarne

bolde. Flot hegn og let jord, samt en kaﬀepausebænk

med lot udsigt over gol banen, indbyder til, at der

her bliver gjort en indsats for at forbedre betingel-

serne for bierne samt for at informere om indsatsen.

f.eks. i form af en informationstavle, der fortæller om

projektet og bierne.

Her kan man undlade slåning gennem sæsonen

langs hegnet. I efteråret slås bræmmen, og efter en

til to ugers tørring jernes materialet. Det vil give de

blomstrende planter mulighed for at modne og kaste

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

Dråbehvepsebi

Nomada guttulata

er som andre

Nomada arter en parasit. Den trænger ind i blod-

jordbiens rede og lægger sine æg, hvorefter drå-

behvepsebiens larve dræber blodjordbiens larve.

Dråbehvepsebien er yderst sjælden i Danmark.

Den er ifølge Rødlisten kun fundet to gange tid-

ligere og den er vurderet som kritisk truet som

følge af ændringer i landskabet.

BOKS 7: EN YDERST SJÆLDEN BI

Tabel 7. Registrerede blomster og bier på station 6 fra april-august 2020.

frø, og jernelse af plantevæksten vil medvirke til re-

duktion af næringssto indholdet i jorden og fremme

blomsterdiversiteten. En udspredning af blomster-

frø af naturligt hjemmehørende arter, efterfulgt af en

Dråbehvepsebi. Fotos: Bjørn Grøn.

let harvning kan fremme processen. De vegetations-

sløse pletter i hjørnet bevares, så de jordboende bier

kan grave deres redehuller.

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

Fælden var placeret på den vestlige side og ved den

sydlige ende af det lotte stendige, der løber nord-syd

gennem banens centrale del igur . Tæt på fælden

var der et krat mod vest og mod øst et slået spor. Tæt

på krattet var der en opvækst af høje stauder med

gode fødemuligheder for bierne igur

. Jorden

var let sandblandet. På stendigets vestside var der

en uslået bræmme med en ret rig og forskelligartet

blomster lora. En stak af grene m.v. blev brændt af i

løbet af sommeren, og her kom der opvækst af lere

blomstrende planter, og der kom bar jord. I alt blev

der registreret

forskellige plantearter ved fælde

, hvilket sammen med fælde , gør den til topscorer,

når det gælder plantediversitet. Der blev i alt fanget

bier af forskellige arter tabel .

STATION NR. 7

I stendigets nordlige ende var der en del liden klok-

ke, og der blev set og fanget klokkehumle

Bombus

soroeensis

se boks .

Forbedringer.

Det kan anbefales at lade den høje staudevækst ved

Figur 27. Station 7. Foto: Lise Hansted.

Figur 28. Stenhumle i hvidkløver på den anden side af

stengærdet ved station 7. Foto: Lise Hansted.

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

Figur 29. Der var mange gode fødemuligheder i stau-

devæksten mod vest. Foto: Lise Hansted.

krattet mod vest være uslået indtil sidst på efteråret

igur

. Såfremt det slås, så bør materialet efter-

lades i depot i krattet af hensyn til hulboende bier.

Desuden bør den uslåede bræmme langs stendiget

forløbe på begge sider i hele dens længde, så vidt

muligt. Staudevæksten bør slås hen på efteråret, og

Klokkehumle

Bombus soroeensis.

Fabricius,

Navnet betyder humlebien fra Sorø, et navn den ik

af den fremtrædende insekt-systematiker Johan

Christian Fabricius i

. Klokkehumlen er ud-

bredt over hele landet, men er ikke almindelig. Den

foretrækker at samle pollen på klokkeblomster, der

da også forekommer i pæne bestande lere steder

på gol banen, bl.a. langs det ine stendige, der deler

gol banen. Reden anlægges helst i forladte muse-

reder og andre hulrum i jorden.

Figur 30. Træstammer og tykke grene under ned-

brydning giver mulighed for at de hulboende bier kan

inde gange og hulheder at bygge rede i. Foto: Lise

Hansted.

efter tørring bør det det afslåede jernes. Det vurde-

res også at der kan efterlades noget træ i hegnet, som

under nedbrydningen kan være hjemsted for mange

insekter og give bolig til nogle hulboende bier igur

BOKS 8: HUMLEBIEN FRA SORØ

Klokkehumle i hvidkløver.

Foto: Henning Bang Madsen.

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

Tabel 8. Registrerede blomster og bier på station 7 fra april-august 2020.

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

Fælden var placeret i kanten af buskadset oven for

det afgræssede areal, der ses fra klubhuset igur

. Der var udsåede biblomster DLF, Engblanding

til lerjord mod øst og et slåen- tjørnekrat mod vest

igur

. Mod nord ovenfor skrænten var der en

slået bræmme og rough. Jordbunden er meget vari-

erende fra den næringsrige afgræssede eng til den

næringsfattige bakketop. Skrænten er solbeskinnet,

men den tætte opvækst af buske og biblomster dæk-

kede jorden tæt. Blomsterne er dog ikke i alle tilfæl-

de naturligt hjemmehørende varianter, men til en vis

grad forædlede sorter. Der blev fanget bier af

forskellige arter, og der blev registreret

forskel-

lige blomster tabel .

STATION NR. 8

gelser for høj diversitet i blomster og bier. Meget er

gjort, og der behøver kun at blive gjort en lille ekstra

indsats, for at gøre det bedre. Tee-stedet for bane

ligger lige ovenfor skråningen. Boldene slås ud over

skrænten og det afgræssede areal, men det vurderes,

at der sjældent lander bolde på området.

Forbedringer.

Det er et sted, hvor det er oplagt at skabe gode betin-

Den afgræssede eng med blomster af forskellige arter

og noget optrådt jord, bør bevares med afgræsning

som hidtil igur

. Krattet med hvidblomstrende

buske er et plus, og brombær og brændenælder er

med til at give hule plantestængler til hulboende

bier. Plantetætheden af de udsåede blomster igur

bør dog søges reduceret, så der bliver pletter

med bar jord, hvor de jordboende bier kan bygge

rede. Det kan desuden anbefales, at der tilstræbes i

højere grad at bruge frø af naturligt hjemmehørende

varianter af blomsterne.

Figur 31. En udsået eng ved fælde 8 giver føde

til bierne. Fælden stod i bunden af engområ-

det. Foto: Lise Hansted.

Figur 32. Afgræsning giver plads til

blomster. Foto: Lise Hansted.

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

Der kan eventuelt laves en stribe bar jord allerøverst

på skrænten. Den ine rough oven for området bør

slås i efteråret, og efter vejring bør det afslåede ma-

teriale jernes. Det giver mulighed for at blomsterne

kan nå at kaste frø, samt jernelse af næringsstoﬀer.

Det sidste vil i længden bidrage til at fremme diver-

siteten af blomsterplanter i roughen.

Figur 33. Vægsilkebi i røllike. Foto: Lise Hansted.

Metalsmalbien

Lasioglossum morio

var meget al-

mindelig i denne fælde. Det er da også en meget

almindelig art i hele Danmark. Den stiller ikke

de store krav til miljøet. Redepladsen kan graves

i mange forskellige typer jord og fødegrundlaget

spænder vidt. Det er en ret lille bi på - mm med

metalskinnende forkrop og sparsom behåring.

Den angives under sydlige himmelstrøg at være

semisocial hvor den overvintrende hun etabler et

bo i foråret og det første hold a kom hjælper med

pasningen af yngelen. Hen på sommeren produ-

ceres frugtbare hunner og hanner, som parrer sig,

og de nye hunner overvintrer.

BOKS 9: METALSMALBI

Metalsmalbi på ribsblad. Foto Henning Bang Madsen.

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

Tabel 9. Registrerede blomster og bier på station 8 fra april-august 2020.

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

BESKRIVELSE AF ANDRE STEDER

PÅ SORØ GOLFBANE

- OG FORSLAG TIL FORBEDRINGER OMKRING DEM

Søerne på gol banens vestlige del

Søerne på gol banens vestlige del ved banerne ,

, , , og

og deres omgivelser fortjener op-

mærksomhed igur

. Det er lere steder vegeta-

tionsløse skrænter og områder med høj staudevege-

tation, hvidblomstrende træer og piletræer. Der er

lere omåder med rough, som kan plejes med plante-

diversitet for øje gennem tilrettelæggelse af slånin-

gen, så blomsterrigdommen øges. Dvs. slåning til

gange årligt gerne forskudt, så ikke alt slås på en

gang. Når det hele slås på en gang, jernes biernes fø-

degrundlag fra det ene øjeblik til det andet. Det afslå-

ede jernes efter tørring, så blomsterne når at smide

frø. Udspredning af frø af naturligt hjemmehørende

arter efterfulgt af en let harvning vil fremme udvik-

ling af en blomsterrig rough. På skrænterne bør sik-

res, at der til stadighed er områder med solbeskinnet

bar jord, der giver redepladser for jordboende bier.

Såfremt de høje stauder slås, efterlades de i depot i

området, da de hule stængler af brændenælder og

mange andre planter kan være redepladser for hul-

boende bier.

Området ved toilettet mod sydvest

Stedet ligger bag Tee-stedet for bane , så der

lander ikke vildfarne bolde. Der er toilet, bord og

bænke til rasteplads samt en del blomstrende buske

og træer i skovkanten og høje stauder i kanten. Det

tætslåede græs gav ikke mulighed for at de blomster-

planter kløver og ranunkler , der var på "græsarea-

let" kunne få mulighed for at blomstre. Det vurderes,

at der er mulighed for at undlade den meget tætte

slåning, og endda at undlade slåning gennem sæso-

nen af bræmmer langs hegnet. I sensommeren kan

bræmmerne slås og efter tørring jernes det afslå-

ede. De høje stauder efterlades i depot i hegnet til

gavn for de hulboende bier. Der kan eventuelt også

her efterlades nogle trækævler i hegnet. De vil under

nedbrydningen give levested for mange insekter og

redepladser til hulboende bier.

Der kan med fordel opsættes en informationstavle

evt. på toiletvæggen, hvor der fortælles om projektet

og om baggrunden for behandlingen af området.

Figur 34. Et foto af Sorø Gol bane taget med drone. Foto: TV Midtsjælland.

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

Generelt om roughen

Mange steder på Sorø gol klubs baner er roughen

præget af den sandede næringsfattige jordbund

igur

. Det giver naturligt en mulighed for høj

diversitet i loraen og mulighed for mange arter af

bier. Det er det, som projektet viser allerede, men

der er muligheder for at forbedre betingelserne, som

beskrevet overfor under de enkelte stationer. Flere

muligheder er beskrevet i Greenkeeperen

nr. .

En del af de der foreslående metoder er dog ret om-

kostningstunge.

Vi vurderer, at man på Sorø Gol klubs arealer kan nå

langt ved at tilrettelægge slåningspraksis således, at

roughen slås i efteråret, hvorefter man lader det af-

slåede materiale ligge til tørring i en til to uger, før

man jerner det. Det vil tillade at blomsterne når at

kaste frø og fremme blomsterrigdommen yderligere

igur

. Slåningen kan eventuelt ske forskudt, så

ikke alle arealer slås samtidig. Der kan i nogle om-

råder slås gange om året, såfremt det skulle være

nødvendigt af hensyn til spillet på banen.

Der bør i så vid udstrækning som muligt efterlades

fodposer af rough langs hegn og diger. Disse fodpo-

ser behandles som rough i øvrigt.

Der er naturligvis muligt lere steder, hvor man kan

gå langt videre, idet jordbunden mange steder i for-

vejen er sandet og næringsfattig. Såfremt man øn-

sker det, og økonomi og arbejdsindsats gør det mu-

ligt, kan man disse steder foretage en harvning og iså

frø af blomsterblandinger. Det skal dog sikres, at det

er blomster af naturligt hjemmehørende plantearter.

Man kan eventuelt lave en indsamling af frø fra nogle

af de ine overdrevsarealer, der indes i gol banens

nærhed.

Figur 35. Udover at den sandede jordbund giver mu-

lighed for høj loradiversitet, er der også gode rede-

pladsmuligheder for jordboende bier. Foto: Lise Han-

sted.

Figur 36. De steder roughen kan få lov at vokse op og blomstre, kan der blive en stor blomsterrigdom. Her klok-

keblomster, som klokkehumlen,

Bombus soroeensis

tiltrækkes af. Foto: Lise Hansted.

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

STEMNING FRA SORØ GOLFBANE

Der er plads til golfspil, bier, fugle, sommerfugle og blomster

på Sorø Golfbane.

Figur 37. En rig lora ved den lille dam. Foto Lise Hansted.

Figur 38. Mørk kongelys i roughen. Foto Lise Hansted.

Figur 40. Kødfarvet gøgeurt. Foto Lise

Hansted.

Figur 39. Admiral sommerfugl. Foto Asger Søgaard Jørgensen.

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

Figur 41. Klinte var en fremtrædende art i den udsåede engblanding. Foto Asger Søgaard Jørgensen

Figur 42. Sød astragel voksede i roug- Figur 43. Udsigten fra station 8 over biplanter og afgræsset mark.

Foto: Lise Hansted.

hen. Foto: Lise Hansted.

Figur 44. Stendige. Foto: Lise Hansted.

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

APPENDIX

Oversigt over indhold i Appendix:

Tabel A . Antal bier indfanget på Sorø Gol bane i

per station og per måned.

Tabel A . Blomster fundet på Sorø Gol bane i

per station og per måned.

Bierne. En kort beskrivelse af hver af de arter, der blev fundet på Sorø Gol bane

med hovedvægt på krav til redepladser og fødegrundlag.

Sådan fungerer en enlig bi.

Sådan fungerer en humlebifamilie.

Generelle anbefalinger til bivenlige gol baner.

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

Resultater - supplerende

Tabel A1. Antal bier indfanget på Sorø Gol bane i 2020 per station og per måned.

Agerhumle

Blodjordbi

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

Videnskabeligt navn

Bombus pascuorum

Andrena labiata

Nomada signata

Lasioglossum leucopus

Halictus tumulorum

Nomada guttulata

Hylaeus confusus

Antal i

alt

Antal individer per station

”1-2” ”6-7”

Antal per måned

Bredbåndet hvepsebi

Bronzesmalbi

Bronzevejbi

Engmaskebi

Dråbehvepsebi

Forårsjordbi

Havejordbi

Hushumle

Jordhumle

Lucernebi

Havehumle

Flerfarvet bladskærerbi

Megachile versicolor

Forvekslet smalbi

Forårshvepsebi

Havehvepsebi

Gulbåndet hvepsebi

Andrena praecox

Nomada lava

Bombus hortorum

Nomada ru icornis

Lasioglossum parvulum

Nomada ferruginata

Hedesmalbi

Honningbi

Havemaskebi

Kantmaskebi

Lille smalbi

Andrena haemorrhoa

Hylaeus communis

Lasioglossum villosulum

Apis mellifera

Bombus hypnorum

Hylaeus hyalinatus

Bombus pratorum

Lassioglossum minutissimum

Melitta leporina

Bombus terrestris

kompleks

Bombus soroeensis

Klokkehumle

Lille skovhumle

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

Tabel A1 fortsat.

Lys jordhumle

Mat smalbi

Metalsmalbi

Videnskabeligt navn

Bombus lucorum

Bombus bohemicus

Lasioglossum leucozonium

Lasioglossum morio

Lasioglossum calceatum

Bombus terrestris

Sphecodes ephippius

Nomada panzeri

Andrena minutula

Lasioglossum punctatissimum

Megachile centuncularis

Osmia bicornis

Andrena clarkella

Andrena varians

Andrena nigroaenea

Andrena cineraria

Bombus lapidarius

Nomada leucophthalma

Lasioglossum quadrinotarum

Andrena helvola

Colletes daviesanus

Antal i

alt

Antal individer per station

”1-2” ”6-7”

Antal per måned

Lys jordsnyltehumle

Moskussmalbi

Parkhvepsebi

Rød murerbi

Slåenjordbi

Stenhumle

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

Mørk jordhumle

Parksmåjordbi

Overdrevsblodbi

Punkteret smalbi

Sortbrun jordbi

Sorthvid jordbi

Tidlig hvepsebi

Vægsilkebi

I alt

Rosenbladskærerbi

Rødbrystet jordbi

Tætpunkteret smalbi

Ærtejordbi

Æblejordbi

Andrena wilkella

342

131

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

Tabel A2. Blomsterplanter fundet på Sorø Gol bane i 2020 per station og per måned.

Aften-pragtstjerne

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

Blomsterplante

Videnskabeligt navn

Silene latifolia

Convolvulus arvensis

Sonchus arvensis

Cirsium arvense

Acer pseudoplatanus

Senecio vulgaris

Prunella vulgaris

Crataegus laevigata

Sambucus nigra

Ager-snerle

Ager-tidsel

Ahorn

Alm. hyld

Alm. hør

Ager-svinemælk

Alm. brunelle

Alm. hvidtjørn

Alm. katost

Snerle-familien

Lønfamilien

Alm. brandbæger

Alm. hønsetarm

Kurvblomstfamilien

Rosenfamilien

Hørfamilien

Desmerurtfamilien

Læbeblomstfamilien

Nellikefamilien

Familie

Antal

fund i alt

Station

Måned

Cerastium fontanum ssp. vulgare

Nellikefamilien

var. vulgare

Linum usitatissimum

Malva sylvestris

Hypochoeris radicata

Filipendula ulmaria

Achillea millefolium

Fraxinus excelsior

Ranunculus acris

Geranium molle/pusillum

Geranium molle

Rubus sect. Rubus

Galium aparine

Epilobium sp.

Lamium album

Geum urbanum

Solanum dulcamara var. dulcamara

Rosenfamilien

Katostfamilien

Alm. kongepen

Alm. mjødurt

Alm. røllike

Ask

Bidende ranunkel

Blød storkenæb

Brombær

Burre-snerre

Dueurt lille

Døvnælde

Bittersød natskygge

Kurvblomstfamilien

Olivenfamilien

Rosenfamilien

Krapfamilien

Rosenfamilien

Ranunkelfamilien

Natskyggefamilien

Natlys-familien

Storkenæbfamilien

Læbeblomstfamilien

Blød/liden storkenæb

Feber-nellikerod

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

Filtet burre

Fin kløver

Fjeldribs

Fuglegræs

Galtetand

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

Blomsterplante

Videnskabeligt navn

Arctium tomentosum

Trifolium dubium

Ribes alpinum

Myosotis sp.

Myosotis sp. x

Stellaria sp.

Prunus avium

Stachys sp.

Epilobium angustifolium

Arctium lappa

Heracleum sphodylium ssp.

sibiricum

Artemisia vulgaris

Trifolium campestre

Trifolium campestre/dubium

Erysimum cheiri

Lapsana communis

Eupatorium cannabinum

Cirsium vulgare

Medicago lupulina

Leucanthemum vulgare

Galium mollugo

Melilotus albus

Trifolium repens

Forglemmigej

Gederams

Kurvblomstfamilien

Ærteblomstfamilien

Ribsfamilien

Rubladfamilien

Nellikefamilien

Rosenfamilien

Rubladfamilien

Familie

Antal

fund i alt

Forglemmigej, udsået

Fugle-kirsebær

Glat burre

Grønblomstret

bjørneklo

Haremad

Station

Måned

Læbeblomstfamilien

Natlys-familien

Kurvblomstfamilien

Ærteblomstfamilien

Korsblomstfamilien

Kurvblomstfamilien

Grå-bynke

Gul kløver

Gyldenlak

Skærmplantefamilien

Gul/ in kløver

Horse-tidsel

Hjortetrøst

Hvid blomst

Hvid-kløver

Hvid snerre

Hvid stenkløver

Hvid skærmplante

Humle-sneglebælg

Hvid okseøje, udsået

Ærteblomstfamilien

Krapfamilien

Ærteblomstfamilien

Skærmplantefamilien

Ærteblomstfamilien

Kurvblomstfamilien

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

Hyrdetaske

Høgeskæg

Jordrøg

Klinte

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

Blomsterplante

Videnskabeligt navn

Capsella bursa-pastoris

Crepis sp.

Fumaria sp.

Lunaria annua

Matricaria sp. eller

Tripleurospermum

Lythrum salicaria

Agrostemma githago

Senecio viscosus

Rubus caesius

Glechoma hederacea

Carduus crispus

Potentilla reptans

Brunnera macrophylla

Cirsium oleraceum

Campanula rotundifolia

Epilobium hirsutum

Anchusa of icinalis

Alliaria petiolata

Leucanthemum sp.

Kamille

Korbær

Høstborst/Kongepen

Judaspenge

Kurvblomstfamilien

Kattehalefamilien

Nellikefamilien

Jordrøgfamilien

Korsblomstfamilien

Familie

Antal

fund i alt

Station

Korsblomstfamilien

Kattehale

Korsknap

Kål-tidsel

Løgkarse

Klæbrig brandbæger

Kruset tidsel

Liden klokke

Marguerit

Krybende potentil

Lodden dueurt

Kærmindesøster

Læge-oksetunge

Rosenfamilien

Læbeblomstfamilien

Kurvblomstfamilien

Klokkefamilien

Natlys-familien

Rubladfamilien

Korsblomstfamilien

Rubladfamilien

Kurvblomstfamilien

Måned

Mirabel

Mynte

Muse-vikke

Mark-stenkløver

Melilotus of icinalis

Prunus cerasifera

Vicia cracca

Mentha sp.

Taraxacum sp.

Verbascum nigrum

Kurvblomstfamilien

Rosenfamilien

Ærteblomstfamilien

Læbeblomstfamilien

Kurvblomstfamilien

Ærteblomstfamilien

Mælkebøtte

Mørk kongelys

Maskeblomstfamilien

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

Pil

Blomsterplante

Videnskabeligt navn

Salix sp.

Potentilla sp.

Hypericum perforatum

Allium ursinum

Ranunculus sp.

Tanacetum vulgare

Rose sp.

Rosa rugosa

Lamium purpureum

Trifolium pratense

Aegopodium podagraria

Echium vulgare

Prunus spinosa

Hieracium umbellatum

Cirsium sp.

Quercus robur

Geranium sp.

Prikbladet perikon

Rejnfan

Rose

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

Potentil

Ranunkel

Rams-løg

Pilefamilien

Løgfamilien

Familie

Antal

fund i alt

Station

Rosenfamilien

Perikonfamilien

Rosenfamilien

Rynket rose

Skvalderkål

Stilk-eg

Valmue

Slåen

Steﬀensurt

Tusindfryd

Rød-kløver

Ranunkelfamilien

Slangehoved

Storkenæb

Vikke

Rød tvetand

Kurvblomstfamilien

Ærteblomstfamilien

Natlys-familien

Bøge-familien

Nellikefamilien

Rosenfamilien

Smalbladet høgeurt

Sød astragel

Vild gulerod

Skærmplantefamilien

Rubladfamilien

Kurvblomstfamilien

Ærteblomstfamilien

Valmuefamilien

Læbeblomstfamilien

Måned

Studenternellike, udsået

Dianthus barbatus

Bellis perennis

Papaver sp.

Vicia

Astragalus glycyphyllos

Storkenæbfamilien

I alt

Ærenpris

Vorterod

Vild kørvel

Daucus carota ssp. carota

Anthriscus sylvestris

Ranunculus icaria

Veronica sp.

Storkenæbfamilien

Ranunkelfamilien

Ærteblomstfamilien

Kurvblomstfamilien

Skærmplantefamilien

311

29 21

16 18 14 22 45 45 14 31

36 54 41

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

Beskrivelse af de fundne bier

Der blev fundet i alt forskellige biarter på Gol banen i projektet. Her følger en kort beskrivelse af de enkelte

arter med hovedvægt på krav til redepladser og fødegrundlag. Først beskrives de enlige bier, dernæst de pa-

rasitiske bier og til sidst humlebierne.

Beskrivelserne af de enlige bier og de parasitiske bier er hovedsageligt baseret på Westrich

og Falk

og beskrivelserne af humlebierne i høj grad på Dupont & Madsen

se litteratur afsnittet . Des-

uden er rødlistens vurdering af de enkelte arters bestandsudvikling angivet.

Hvis man gerne vil se, hvordan de enkelte bier ser ud, kan www.naturbasen.dk samt Dupont & Madsen

Madsen & Dupont

og Westrich

anbefales.

ENLIGE BIER

Sorthvid jordbi

Andrena cineraria

Linnaeus,

En ret stor jordbi, med grå bånd på forkroppen og glinsende sort bagkrop. Hannen måler

mm og

hunnen - mm. Den er udbredt over hele Danmark og almindelig. Bien har en generation årligt og ses i

perioden fra begyndelsen af april til slutningen af juni. Reden graves - cm ned i sandet jord, ofte på plet-

ter med ringe eller ingen plantevækst. Der anlægges - yngelceller pr. rede. Bien samler pollen fra mange

forskellige plantearter. I projektet blev der fanget et eksemplar af bien i dagene - . april på station nr. .

Rødbrystet jordbi

Andrena clarkella

Kirkby,

Også en ret stor jordbi på - mm. Hannerne kan være vanskelige at kende fra andre Andrena arter. Hun-

nen er tæt behåret med sorte hår på bagkroppen og ræverød behåring på mellembrystet. Arten er udbredt

over hele Danmark og har ifølge rødlisten en livskraftig bestand. Bien har en generation om året. Den kan

starte lyvningen allerede i begyndelsen af marts og slutter i juni. Den foretrækker at anlægge sin rede i sand-

blandet jord på veje, i skovkanter, i grusgrave, men også i haver og parker hvor der er rigeligt med pil. Der

anlægges - yngelceller pr. rede, ret over ladisk i - cm dybde, men af og til helt ned til cm dybde.

Arten er fødespecialist og samler pollen til yngelcellerne fra lere forskellige pilearter.

I projektet blev der fanget to eksemplarer af bien i april, på station og en på station .

Rødhalet jordbi

Andrena haemorrhoa

Fabricius,

Der blev fanget

eksemplarer af rødhalet jordbi på gol banen. Hunnen kan være vanskelig at kende fra

andre jordbier med røde hår på forkroppen, da de røde hår på halen kan være vanskelige at se. I felten kan

hannen ikke skelnes fra andre hanner af jordbier. Bien er normalt fremme fra slutningen af marts til ind i juni.

Den samler pollen fra et stort antal forskellige planter til reden, der anlægges i huller i jorden som hunnen

selv graver ud. Af og til kan der være lere hunner i en lille koloni, hvor forholdene er gunstige.

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

Æblejordbi

Andrena helvola

Linnaeus,

Også en af de almindelige arter på gol banen, som kan være vanskelig at kende fra de foregående beskrevne

jordbier. Den er vidt udbredt i Danmark og lyver fra sidst i marts til ind i juni. Den samler pollen fra mange

forskellige planter; løg, kurvblomster, ribs, korsved, og kirsebær. Som de øvrige Andrena arter graver den selv

redehuller i jorden.

Der blev fanget i alt eksemplarer i projektet.

Blodjordbi

Andrena labiata

Fabricius,

En af de små jordbier. Hunnen er - mm. med overvejende hvidlig behåring, bortset fra oversiden af for-

kroppen. Den kan i felten kendes på at og bagkropsled er rødlige. Den har en årlig generation og træﬀes

normalt fra midt i maj til ind i juni Der blev fanget to eksemplarer af bien på station nr. . Blodjordbien er ikke

truet i følge rødlisten. Den ses ofte samle pollen fra ranunkler, men også fra andre planter. Der blev fanget et

enkelt eksemplar af dens parasit dråbehvepsebien Nomada guttulata på station nr. .

Da afstanden mellem de to fælder er ret stor, må vi formode, at der også er blodjordbier i området ved fælde

Sortbrun jordbi

Andrena nigroaenea

Kirby,

En ret stor jordbi, hunnen er - mm og hannen - mm. Hunnen har sorte hår på hovedet og rødbrune

hår på forkroppen. De første bagkropsled er ofte lidt lysere rødbrune, bagkropsled er sort, og pollenbørster-

ne på det sorte bagerste skinnebenspar er int orange. Bien samler pollen fra et meget stort antal plantearter.

Den har en meget lang lyveperiode fra midt i april til sidst i juni. Den enkelte hun graver redegange i jorden,

men der er også set en vis form for social adfærd, hvor lere hunner bruger den samme indgang.

I projektet blev der fanget eksemplarer af sortbrun jordbi. De leste på station nr. . Arten er ikke truet i

følge rødlisten.

Parksmåjordbi

Andrena minutula

Kirby,

En af de små jordbier, som ikke kan skelnes fra nærtbeslægtede arter i felten. Hunnen og hannen er – mm.

lange. Den angives i Tyskland at have to generationer årligt og træﬀes fra april til slutningen af maj og igen fra

sidst i juni til midt i august. Den har en meget alsidig menu og samler pollen fra en lang række planter. Reden

graves i jorden.

Der blev fanget et eksemplar på station midt i april og et på station midt i maj. Den angives i rødlisten at

have en livskraftig bestand i Danmark.

Forårsjordbi

Andrena praecox

Scopoli,

Det er en af de arter, som kan træﬀes tidligt på foråret. Flyvningen starter midt i marts og afsluttes i begyndel-

sen af juni. Det er en middelstor jordbi. Hunnen er - mm. Hunnen har mørkebrun behåring på forkroppen

og en lysere brun behåring på bagkroppen. Bien er fødespecialist og samler pollen fra pilearter, især gråpil og

seljepil. Den bygger som andre jordbier redegange i jorden.

I projektet blev der midt i april fanget to eksemplarer i fælderne på station og samt tre eksemplarer taget

med net mellem fælde og . Den er almindelig i hele landet.

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

Slåenjordbi

Andrena varians

Kirby,

Også denne jordbi kan være vanskelig at kende fra andre større jordbiarter i felten. Hunnen har en kontrastrig

behåring. Brystet har ræverøde hår på rygsiden og hvide hår på siderne, ligesom på hovedet. De to første bag-

kropsled har gulbrune hår, men de øvrige har korte hvidlige udstående hår. I følge Westrich

har bien et

meget bredt fødevalg fra plantefamilier, mens Falk

angiver, at den især samler pollen fra forskellige

Prunus arter, såsom slåen, blommer og kirsebær. Bien er sjælden i Danmark. Den er i følge Naturbasen kun

fanget gange i Jylland i perioden fra

til dato.

I projektet blev der fanget to eksemplarer midt i april på hhv. station og . Slåenjordbien er sjælden og an-

givet som "nær truet" i rødlisten fra

Ærtejordbi

Andrena wilkella

Kirby,

En middelstor jordbi med gullige hårbånd på bagkropens i øvrigt sorte og hårløse led. Skinneben på . og .

benpar er rustrøde. Den er fødespecialist på bælgplanter; hestebønner, hvidkløver, rødkløver stenkløver og

lere arter. Dens lyvetid er maj til juli. Som alle jordbier, graves reden i jorden. Bien er almindelig og ikke truet

i Danmark ifølge rødlisten.

Vi fangede et enkelt eksemplar på station nr. midt i juni.

Bronzevejbi

Halictus tumulorum

Linnaeus,

Det er en af de mest almindelige vejbier. Det er en ret lille metalglinsende bi som ikke kan adskilles fra andre

metalskinnende vejbier i felten. Bronzevejbien er udbredt over hele landet. Den kan træﬀes fra begyndelsen

af april til slutningen af september. Dens redehuller graves i jorden, og der er gerne mange hunner i samme

område. Bien er eusocial, idet en hun kan få hjælp til arbejdet med at samle foder og passe yngel af til

andre hunner. Den har et meget bredt fødespektrum. Westrich

angiver forskellige plantefamilier,

hvorfra der samles pollen. Bien har en livskraftig bestand i Danmark i følge rødlisten.

Der blev i projektet fanget fem eksemplarer.

Engmaskebi

Hylaeus confusus

Nylander,

En lille mørk bi på - mm. som kan være vanskelig af adskille fra andre små maskebier. Navnet maskebi

kommer af, at bierne i gruppen har hvide eller gule "masker" i "ansigtet". Engmaskebien lyver fra maj og

ind i september. Den har en generation og måske en delvis . generation. Den samler pollen fra lere forskel-

lige plantearter, men foretrækker tilsyneladende skærmblomster og brombær. Reden kan placeres mange

forskellige steder. I hule stængler f.eks. af brombær, i bihoteller og i galler på egeblade lavet af marmorkug-

legalhvepsen.

Der blev fanget fem eksemplarer af engmaskebien i projektet. Den har en livskraftig bestand i Danmark ifølge

rødlisten.

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

Vægsilkebi

Colletes daviesanus

Schmidt,

Der er lere arter af silkebier, som ligner hinanden. Det er ret små bier med tydelige hårkranse på bagkrops-

leddenes bagkant. Vægsilkebien lyver fra begyndelsen af juni helt hen til september. Reden graves oftest i

jorden, men bien kan også bruge huller i mure. Det kan være enkeltvis eller også mange hunner i det samme

område. Vægsilkebien er fødespecialist og samler pollen fra sommerens og sensommerens kurvblomster;

kamille, okseøje, bellis, brandbæger, rejnfan og røllike. Arten har en livskraftig bestand i Danmark ifølge rød-

listen.

I projektet blev der fanget ire eksemplarer på station midt i juli måned.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

Kantmaskebi

Hylaeus hyalinatus

Smith,

En lille mørk bi på - , mm, som kan kendes fra de andre små maskebier på sit lange ansigt. Den er almin-

delig på områder med sparsom bevokset bar jord, f.eks. skrænter med bar jord. Den har et bredt fødevalg,

men synes især at foretrække skærmblomster og tidsler. Den er ikke kræsen og ej heller med redehuller, der

kan indes i jorden, lerskrænter husmure, hule plantestænger samt forladte reder fra andre små bier og gra-

vehvepse. Den lyver fra maj til september i en generation og muligvis en delvis generation.

Der blev fanget tre eksemplarer i projektet. Den har en livskraftig bestand i Danmark i følge rødlisten.

Havemaskebi

Hylaeus communis

Nylander,

En af de lidt større maskebier på , - mm. Men den er dog vanskelig at kende fra de øvrige maskebier. Den

kan indes på mange forskellige biotoper såsom skovkanter, brombærkrat, markskel og hegn. Den kan samle

føde på et stort antal forskellige planter, ligesom den kan udnytte et stort antal forskellige muligheder til

redeplads. Gnavegange fra insektarver, borehuller i vinduesrammer, revner i pudsen på huse, brombær- og

hyldegrene, marmorkuglegaller fra galhvepse. Insekthoteller med boringer på - mm med præference for

mm.

Der blev fanget eksemplarer i projektet. Arten har en livskraftig bestand i Danmark i følge rødlisen.

Moskussmalbi

Lasioglossum calceatum

Scopoli,

I Tyskland angives det, at bien er semisocial, således at en hun efter overvintring udgraver et bo i jorden, og

opfostrer et antal døtre, som hjælper med pasning af det efterfølgende a kom. I løbet af sommeren anlægges

lere celler, hvorfra der kommer lere hunner og et antal hanbier. Parringen af de nye hunner sker i boet, og

de nyparrede hunner overvintrer sammen i boet. Under nordlige himmelstrøg synes bien derimod at være

enlig. Hunnerne kan ses lyve fra april og helt hen til oktober, mens hannerne kun ses sidst på sommeren. Den

kan indes i mange forskellige biotoper. Moskussmalbien samler pollen fra et meget stort antal forskellige

planter.

Der blev fanget to eksemplarer i projektet. Den har en livskraftig bestand i Danmark ifølge rødlisten.

Metalsmalbi

Laisoglossum morio

Fabricius,

Der blev fanget ikke mindre end

individer af metalsmalbien i projektet fra seks ud af de otte stationer.

Det er da også en meget almindelig art i hele Danmark. Den stiller ikke de store krav til miljøet. Redepladsen

kan graves i mange forskellige typer jord og fødegrundlaget spænder vidt. Det er en ret lille bi på - mm.

med metalskinnende forkrop og sparsom behåring. Den angives under sydlige himmelstrøg at være semiso-

cial hvor den overvintrende hun etabler et bo i foråret, og det . hold a kom hjælper med pasningen af den

følgende yngel. Hen på sommeren produceres frugtbare hunner og hanner, som parrer sig, og de nye hunner

overvintrer. Angives at have en livskraftig bestand i rødlisten.

Ser man på hvilke måneder metalsmalbierne blev indsamlet på Sorø Gol bane, kan man tydeligt se, at der blev

indsamlet mange individer i det tidlige forår, hvor de befrugtede hunner kommer frem fra vinterdvalen, og

den nye generation af hunner og hanner udvikles tabel A .

Tabel A .

Måned

Metalsmalbi

I alt

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

Punkteret smalbi

Lasioglossum punctatissimum

Schenck,

En lille smalbi på - , mm, som især indes på lidt mere tørre solbeskinnede områder. Den graver sin rede i

jorden, og hunner træﬀes fra april og helt hen i oktober, mens hanner træﬀes fra juli til september. Den samler

føde fra et stort antal planter, men har tilsyneladende en præference for gulblomstrede kurvblomster.

Der blev fanget en enkelt hun i april måned i projektet. Arten angives at have en livskraftig bestand i Danmark

i følge rødlisten.

Forvekslet smalbi

Lasioglossum parvulum

Schenck,

Hos denne lille smalbi på - mm kan hunnerne træﬀes fra det tidlige forår til helt hen til oktober, mens

hannerne træﬀes fra juli til oktober. Den kan optræde i forskellige biotoper og graver selv sine redehuller,

dog helst i sparsomt bevokset jord, der hælder mod syd. Den er ikke kræsen og kan ses på mange forskellige

plantearter, men hen på sommeren synes gulblomstrede kurvplanter dog at blive foretrukket.

Der blev fanget tre eksemplarer i projektet. Det var allesammen hunner på station i april måned.

Den angives at have en livskraftig bestand i Danmark ifølge rødlisten.

Tætpunkteret smalbi

Lasioglossum quadrinotatum

Kirby,

Hunnerne af denne bi træﬀes fra april til september, mens hannerne er fremme fra juli til september.

Der er ikke ret meget viden om redepladser, men den angives som enlig og træﬀes på sandede, tørre pletter.

Der er heller ikke meget viden om dens plantevalg, men den er set på slangehoved, stenurt, og bælgplanter.

I projektet blev der fanget to eksemplarer. Den angives at have en livskraftig bestand i Danmark ifølge rødli-

sten.

Hedesmalbi

Lasioglossum villosulum

Kirby,

Hunnen angives at være , - mm med gråblå glinsende mellembryst. Denne bi lever med to adskilte genera-

tioner i løbet af sommeren. Hunnerne kan træﬀes fra marts til oktober, mens hannerne ses fra juni til oktober.

Rederne anlægges af den enlige hun gerne i svagtbevoksede skråninger med en lang lodret hovedgang og

smallere sidegange, hvori cellerne anlægges. De hunner, der klækkes i forsommeren, parres og anlægger nye

bo, hvorfra generation klækkes hen på sommeren. De hunner, som kommer frem af generation, parres og

overvintrer inden de anlægger bo i foråret.

Hedesmalbien samler pollen fra mange forskellige blomster; Kurvblomster, slangehoved, ranunkelarter og

mange lere.

Der blev fanget et eksemplar af arten i projektet. Hedesmalbien har i følge rødlisten en livskraftig bestand i

Danmark.

Bronzesmalbi

Lasioglossum leucopus

Kirby,

Kan vanskeligt adskilles fra andre metalskinnende smalbier i felten. Hunnerne lyver fra maj til oktober og

hannerne fra juli til oktober. Den er formodentlig enlig, hvor hver hun graver sit eget redehul i jorden, gerne

i svagt bevokset solbeskinnet jord. Den samler pollen fra lere forskellige planter, bl.a. fra mælkebøtter, høst-

borst og buskpotentil.

I projektet blev der fanget syv eksemplarer. Arten angives i rødlisten at have en livskraftig bestand i Dan-

mark.

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

Lille smalbi

Laisoglossum minutissimum

Kirby,

Som navnet angiver en lille smalbi. Hunnerne er kun - . mm. De lyver fra tidligt forår i marts helt ind til

oktober, hannerne ses fra juli til oktober. Den kan indes i mange forskellige biotoper, men den foretrækker

sandet jord til redebygningen. Rederne graves i jorden og forekommer ofte i større forsamlinger, hvor forhol-

dene er gunstige. Pollen indsamles fra forskellige planter som slåen, pil, tørst, mælkebøtter og ranunkler.

Der blev fanget tre eksemplarer i projektet. Arten har en livskraftig bestand i Danmark ifølge rødlisten.

Mat smalbi

Lasioglossum leucozonium

Schrank,

En ret stor smalbi. Hunnen er - mm og kan ikke skelnes fra lere andre hunner af smalbier i felten. Den

kan indes i mange forskellige biotoper lige fra klitter til vejkanter. Den overvintrende hun graver sin rede i

vegetationsfrie eller meget tyndt bevoksede steder uden nogen præference for bestemte jordtyper. Reden

består af en ca. cm. lang hovedgang, hvorfra der udgår - cm lange sidegrene med en enkelt celle i enden.

Bien er solitær og har en generation årligt. De nye hunner og hanner kommer frem i højsommeren, og de par-

rede hunner overvintrer som voksne. Bien samler pollen fra et stort antal forskellige plantearter.

Der blev kun fanget et enkelt eksemplar i projektet. Ifølge rødlisten har den en livskraftig bestand i Dan-

mark.

Rosenbladskærerbi

Megachile centuncularis

Linnaeus,

En ret stor bi. Hunnen kan vanskeligt kendes fra andre bladskærerbier i felten. Den har rødbrune pollensam-

lebørster på undersiden af bagkroppen. Den indes i skovkanter, levende hegn og andre strukturrige biotoper.

Den er ikke kræsen i valg af redemateriale. Det kan være hule plantestængler, brombærranker, rosenstængler,

udborede huller i træ, huller i mure og gerne i bihoteller med bambus, paprør eller udborede huller med en

diameter på mm. Cellerne bygges af udskårne bladstykker, og ligger den ene efter den anden i redegangen.

Den samler pollen fra et stort antal forskellige blomster; kurvblomster som mælkebøtter, tidsler, cikorie og

bælgplanter som kællingetand og lathyrus. Den har delvist to generationer om året. Den overvintrer som

larve, og bierne klækkes i begyndelsen af juni. Dens . generation lyver fra midten af august.

Der blev fanget et eksemplar i projektet. Rosenbladskærerbien er almindelig i Danmark og har en livskraftig

bestand i følge rødlisten.

Flerfarvet bladskærerbi

Megachile versicolor

Smith,

En ret stor bladskærerbi, som dog ikke kan kendes fra lignende arter i felten. Den lever især i strukturrige

landskaber som skovkanter og skovlysninger, men også i lidt mere åbent terræn. Den er ikke kræsen i valget

af redested. Den laver reder i hule plantestængler eller gnaver dem selv ud i marvrige plantestængler. Også

insektboringer og bihoteller med rederør på - m. diameter kan bruges. De lineært anbragte celler fores

med bladstykker fortrinsvis udskåret fra rosenblade, men også slåenblade er set brugt. Den lerfarvede blad-

skærerbi har et bredt fødevalg; tidsler, slangehoved, kællingetand, stenkløver og mange lere. Den har i det

mindste delvis to generationer årligt. Bien træﬀes fra slutningen af maj til september.

Der blev fanget et eksemplar i projektet, og ifølge rødlisten har den lerfarvede bladskærerbi en livskraftig

bestand i Danmark.

Lucernebi

Melitta leporina

Panzer,

Kan kendes på, at bagbenene har brede gulbrune hårbørster. Hunnen har en sortbrun hårbørste på bagenden.

Bien graver sin rede i jorden, som regel i bar jord, hvor indgangen overskygges af en busk eller lignende. Den

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

indes ofte, hvor der vokser lucerne i nærheden, men fødegrundlaget er noget bredere, da den også samler

pollen fra hvidkløver, rødkløver og stenkløver. Bien lyver fra sidst i juni til ind i august.

Der blev i projektet fanget to eksemplarer af bien. Den har i følge rødlisten en livskraftig bestand i Danmark.

Rød murerbi

Osmia bicornis

Linnaeus,

Hunnerne af den røde murerbi er en forholdsvis stor bi med en tæt rød behåring på bagkroppen og færre

og lysere hår på forkroppen og sorte hår på hovedet. Den har to horn i hovedet, som ofte kan ses i felten.

Hannerne er lidt mindre med lange antenner og lidt mere hvidlige hoveder, der er uden horn. Bien indes på

strukturrige biotoper som skovkanter, hegn, haver, kirkegårde og parker. Reden anlægges i bestående huller i

blødt mørtel, gammelt træ, revner omkring vinduer og billeboringer i træ. Den kommer gerne til insekthotel-

ler, og den kan opformeres til bestøvning af f.eks. æbler. Cellerne anlægges den ene efter den anden i rørene

og adskilles med en væg af ler.

Bien besøger et stort antal plantearter i sin pollenindsamling. Flyvetiden er fra marts til hen i juli.

Der blev fanget eksemplarer i projektet. Den har i følge rødlisten en livskraftig bestand i Danmark.

De følgende arter af enlige bier tilhører slægten

Nomada,

hvepsebier, der optræder som parasitter hos andre

enlige bier. Nogle parasiterer kun en enkelt art, mens andre har et bredere værtsspektrum.

Nomada

arterne

er næsten hårløse bier, ofte med sorte og gule striber, som får dem til at ligne små hvepse. De træﬀes ofte

sværmende over redeindgangene til deres værter. Nogle arter af de parasitiske bier trænger ind i reden og

fordriver eller dræber værten, inden parasitten lægger sit æg i reden. Andre sniger sig ind og lægger æg i for-

rådet, hvorefter den nyklækkede larve dræber værtens larve.

PARASITISKE BIER, HVEPSEBIER

Bredbåndet hvepsebi

Nomada signata

Jurine,

Hunnerne kendes specielt på de brede gule bånd på bagkropsleddene og de to gule pletter på forkroppens

bageste led. Den kan dog alligevel nemt forveksles i felten med andre

Nomada

arter, men den kan kendes på

redepladsen for sin vært den rødpelsede jordbi,

Andrena fulva,

som er den eneste kendte vært for den bred-

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

Tidlig hvepsebi

Nomada leucophthalma

Kirby,

Tidlig hvepsebi er parasit på rødbrystet jordbi,

Andrena clarkella,

og stor pilejordbi,

Andrena apicata.

Den

sidste har vi dog ikke fundet på gol banen. Hunnerne af den rødbrystede jordbi har et sort bryst og et rødt

bånd hen over . bagkropsled og gule aftegninger på siden af bagkropsleddene. Det er den

Nomada

art, som

kommer tidligst frem om foråret og lyvningen slutter ligeledes tidligt, allerede i maj. Nektaren samles fra

mange forskellige af forårets blomster; pilearter og mælkebøtter samt mange lere.

Arten er udbredt i Danmark i følge rødlisten. Der blev fanget to eksemplarer i projektet.

Forårshvepsebi

Nomada ferruginata

Linnaeus,

Forårshvepsebien snylter på

Andrena praecox,

forårsjordbien. En rødligt udseende hvepsebi, som dog i felten

kan ligne lere af de andre hvepsebier. Den lyver tidligt om foråret, mens forårsjordbien er aktiv. Den samler

ikke selv pollen, men kan ses suge nektar på forskellige planter, dog især pilearter. I følge rødlisten er udbredt

og almindelig i Danmark.

Vi fangede et enkelt eksemplar i projektet.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

Havehvepsebi

Nomada ru icornis

Linnaeus,

Denne art kan ikke skelnes fra andre lignende arter af hvepsebier i felten. Den er vidt udbredt i Danmark. Den

eneste kendte vært er havejordbien,

Andrena haemorrhoa.

Havehvepsebier er som andre hvepsebier ikke

a hængig af specielle plantearter. Den samler ikke pollen, men kun nektar, da den udnytter det pollen, som

værtsbien har samlet i reden. Den er i følge rødlisten ikke truet i Danmark. Vi fangede et enkelt eksemplar i

projektet.

Parkhvepsebi

Nomada panzeri

Lepeletier,

Denne art ligner en række andre hvepsebiarter og kan ikke adskilles fra dem i felten. Den er parasit på en

række forskellige

Andrena

arter, og den er som andre hvepsebier ikke kræsen i valg af planter som nektar-

kilde. Arten er ikke truet i Danmark i følge rødlisten. I projektet blev der fanget et enkelt eksemplar.

båndede hvepsebi. Den samler nektar fra et stort antal planter. Den er ifølge rødlisten ikke truet i Danmark.

Der blev fanget et enkelt eksemplar i projektet.

Gulbåndet hvepsebi

Nomada lava

Panzer,

Hunnen har udbredte røde aftegninger på hoved og bryst, mens undersiden af bagkroppen er mere eller min-

dre sort. Fra rygsiden er det . bagkropsled rødt, mens . – . bagkropsled er gule. Hannerne kan ikke skelnes

fra andre

Nomada

hanner. Gulbåndet hvepsebi søger nektar fra forskellige planter. Den angives at have et par

Andrena

arter som vært, deriblandt sortbrun jordbi

Andrena nigroaenea,

som vi fandt mange af i projektet.

Gulbåndet hvepsebi har i følge rødlisten en livskraftig bestand i Danmark. I projektet blev der fanget et enkelt

eksemplar.

Dråbehvepsebi

Nomada guttulata

Schenck,

Hunnen af dråbehvepsebien er ret lille og rødlig med gule aftegninger på siden af bagkropsleddene. Den søger

nektar bl.a. på arter af potentil og vorterod. Den parasiterer blodjordbien,

Andrena labiata.

Dråbehvepsebien

er uhyre sjælden i Danmark. I rødlisten er der kun angivet to tidligere fund. På Nekselø i

og ved Bjerrede

. Den angives som kritisk truet på grund af forringelse af kvaliteten og den arealmæssige tilbagegang af

egnede levesteder. Der blev fanget et eksemplar af dråbehvepsebien ved station nr. i juni måned. Dens vært,

blodjordbien,

Andrena labiata,

blev fanget ved station nr. i maj måned.

Overdrevblodbi

Sphecodes ephippius

Linnaeus,

En ret lille parasitisk bi med rød bagkrop. Den laver ikke selv rede, men trænger ind i reden hos andre enlige

bier. Den dræber ægget eller larven og lægger sit eget æg i stedet. Den er parasit hos lere forskellige arter af

enlige bier i slægterne

Lasioglossum, Halictus

Andrena.

Hunnen samler føde til sig selv på mange forskel-

lige planter, deriblandt skærmplanter som bjørneklo, vild gulerod, tidsler og gyldenris. Flyvetiden er fra midt

i marts til hen i oktober.

Der blev fanget et enkelt eksemplar i projektet. Den har i følge rødlisten en livskraftig bestand i Danmark.

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

De sociale bier omfatter i Danmark honningbien og humlebier. Der er i tidens løb fundet arter af humlebier

i Danmark. Nogle er forsvundet fra landet og andre er meget sjældne. I projektet blev der fanget arter af

humlebier. Honningbien er almindelig, da den holdes i stader af biavlerne, mens den er sjælden som vildtle-

vende.

DE SOCIALE BIER

Havehumle

Bombus hortorum

Linnaeus,

Havehumlen kan kendes på, at den har tre gule bånd. Et ved kraven, et bagerst på brystet og et på første

bagkropsled. Halen er hvid. Havehumlen er den humlebiart, som har den længste tunge. Den kan derfor nå

nektaren i planter med dybe kronrør som rødkløver, hestebønner, døvnælder, læbeblomstrede og budleia,

hvor andre bier har det svært. Men de kan i øvrigt samle pollen og nektar fra en meget lang række af planter

i konkurrence med andre bier. Havehumlen har en ret kort aktivitetsperiode i sommeren. De overvintrende

dronninger starter lyvningen i marts, og allerede i juni kan man træﬀe de første dronninger, som skal over-

vintre. Arten er almindelig over hele landet. Reden anlægges normalt underjordisk, men den kan også etab-

lere bo i f.eks. fuglekasser. Den har ret små kolonier med ret få arbejderbier.

Havehumlen viste sig at være almindelig på gol banen, idet der blev fanget eksemplarer.

Den har i følge rødlisten en livskraftig bestand i Danmark.

Agerhumle

Bombus pascuorum

Scopoli,

Agerhumlen varierer noget i udseende alt efter, hvor man be inder sig i landet. Den har typisk orange hale,

mens der på de øvrige bagkropsled er en blanding af gule, grålige og sorte hår. Brystsiden er grålig. På Sjæl-

land er hårene på brystpartiet sorte, eller der er et sort trekantet område på det brune brystparti. I Jylland

har agerhumlen typisk et brunt bryst. Agerhumlen har dog altid indblanding af sorte hår på bagkroppen til

forskel fra moshumle og foranderlig humle.

Agerhumlen indes i det dyrkede landskab, haver, parker, skovlysninger og skovkanter. Boet anlægges typisk

på jordover laden i tæt vegetation eller under buske og i hegn. Af og til også i fuglekasser eller hule træer.

Boet varierer i størrelse, men der er typisk -

arbejderbier i højsæsonen. Dronningerne kommer frem

i begyndelsen af maj og den kan træﬀes til slutningen af oktober. Der blev fanget eksemplarer i projektet.

Agerhumlen er almindelig i Danmark.

Lys jordsnyltehumle

Bombus bohemicus

Seidl,

Er parasit hos lys jordhumle og nok også hos pile- og kravejordhumle. Det vil sige, at når den parrede dron-

ning kommer frem om foråret, trænger hun ind i boet hos en af de andre arter og dræber dronningen, hvor-

efter hun overtager styringen og får arbejderbierne til at passe sit eget a kom. Dronningen har et citrongult

bånd ved kraven og kridhvid hale, mens resten af kroppen er sort. Kraven kan dog mangle helt eller delvist.

Der er ikke arbejdere hos arten. Den lyse jordsnyltehumle er almindelig over hele landet. I projektet blev der

fanget to eksemplarer.

Hushumle

Bombus hypnorum

Linnaeus,

De tre kaster, dronninger, droner og arbejdere, hos hushumlen har alle sort bagkrop og hvid halespids. Bryst-

partiet er normalt brunt, men kan være mere eller mindre sort. Den træﬀes i mange forskellige biotoper,

men synes mere knyttet til bymæssige områder end andre humlebier. Den bygger ofte sit bo højt til vejrs i

fuglekasser eller under hustage. Den var tidligere sjælden, men er nu udbredt over hele landet og almindelig.

Vi fangede to eksemplarer i projektet.

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

Lille skovhumle

Bombus pratorum

Linnaeus,

Den lille skovhumle er sort med orangerød hale og gul krave, der kan være reduceret eller mangle helt hos

dronninger og arbejdere. . bagkropsled kan have et gult bånd, der er a brudt i midten. Den kan normalt

kendes fra andre rødhalede humlebier på den korte kropsform. Arten er mere almindelig i lysåbne skove

end andre humlebiarter, men indes i øvrigt udbredt i haver, parker, skovkanter og i det dyrkede landskab.

Dronningerne kommer frem tidligt på året, og da den har en meget kort kolonicyklus, ses de nye droner og

dronninger allerede i juni. I sjældne tilfælde optræder der to generationer om året. Boet anlægges som regel

underjordisk i gamle musebo eller over jorden i fuglekasser, hule træer eller under tage. Den lille skovhumle

er almindelig i Danmark.

Der blev fanget to eksemplarer i projektet.

Klokkehumle

Bombus soroeensis

Fabricius,

Fabricius navngav i

denne art som humlebien fra Sorø. Den har en orangerød hale, som dog ofte fremtræ-

der hvidligt a bleget. Den han kendes fra jordhumler ved at . bagkropsleds gule bånd er a brudt på midten.

Arten lever især i det åbne land, på overdrev og i haver. Den synes at have en forkærlighed for klokkeblomster,

og der fandtes da også liden klokke i de uslåede næringsfattige områder af gol banen, hvor klokkehumlen

blev fanget. Reden anlægges under jorden f.eks. i gamle musereder. Arten kan indes over hele landet, men

den er ikke almindelig. I den danske rødliste angives den som "ikke truet". Der blev fanget eksemplarer i

projektet.

Stenhumle

Bombus lapidarius

Linnaeus,

Dronninger, arbejdere og hanner er kulsorte med mørkerød hale. Hannerne har en gul krave, mens denne ofte

mangler hos dronninger og arbejdere. Kropsformen er slank i forhold til andre rødhalede humlebier. Sten-

humlen er udbredt og meget almindelig i Danmark. Den lever i det dyrkede land, haver, parkanlæg, skovbryn,

overdrev og heder. De overvintrende dronninger kommer frem allerede i marts og hanner og nye dronninger

i juni. I august svinder kolonien ind, men de nye dronninger kan træﬀes helt hen i oktober. Boet anlægges

normalt underjordisk men kan også indes i fuglekasser. Boet er stort og kan i højsæsonen rumme op til

arbejdere.

Mørk jordhumle

Bombus terrestris

Linnaeus,

Dronninger, arbejdere og hanner har to mørke, orangegule bånd; et på kraven forrest på brystet og et på bag-

kroppens led. Halen er hvid, dog noget smudsig hos dronningen. Arbejdere kan ikke skelnes med sikkerhed

fra arbejdere af de øvrige jordhumlearter, og hannerne kan ikke adskilles fra pile- og kravejordhumle. Da

det ikke er muligt af adskille arbejderne af de arter jordhumler, samles de ofte i en gruppe som "terrestris-

kompleks". Mørk jordhumle er meget almindelig og udbredt i Danmark. Den indes på mange biotoper. Dron-

ningerne er blandt de første humlebier, som kommer frem om foråret. Den anlægger sit bo underjordisk i

gamle musereder. Boet kan blive stort med op til

individer.

På gol banen blev der kun fanget et eksemplar af mørk jordhumle.

Lys jordhumle

Bombus lucorum

Linnaeus,

Dronningerne og arbejdere har et lyst, citrongult bånd som krave og på . bagkropsled. Halen er kridhvid,

mens resten af kroppen er sort. Kraven kan dog mangle. Hannerne fremtræder i reglen meget gullige med et

sort, centralt bånd på brystet og med sort iblandet det gule på . bagkropsled. Lys jordhumle er meget almin-

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

delig i Danmark. Dronninger kan optræde tidligt på foråret, og de nye dronninger og hanner kommer frem

sidst i maj. Boet går normalt til grunde i august, men dronninger og hanner kan optræde indtil ind i oktober.

De blev fanget et eksemplar af lys jordhumle.

Jordhumlekomplekset

Bombus terrestris-kompleks

Da man ikke kan adskille arbejdere af jordhumlearterne, samles de ved indsamlinger ofte i en gruppe kaldet

jordhumlekomplekset.

Der blev fanget fem arbejdere af jordhumler, som ikke blev bestemt nærmere til art.

Honningbien

Apis mellifera

Linnaeus

Honningbien er en social bi, som lever i store lerårige samfund bestående af en dronning samt nogle tusinde

arbejderbier. Den korte historie om det naturlige honningbisamfund er: Dronningen er samfundets eneste

frugtbare hun, som efter parring opholder sig i boet, hvor hun mades, passes og plejes af arbejderbierne

ufrugtbare hunner . Hun kan i højsæsonen om sommeren lægge ca.

befrugtede æg pr. døgn. Langt ho-

vedparten udvikles til arbejderbier, men i løbet af forsommeren bygger arbejderne særlige dronningeceller.

De æg, der lægges i disse udvikler sig til nye dronninger. Den gamle dronning lægger desuden ubefrugtede

æg, som udvikler sig til droner, hanbier. Den gamle dronning forlader stadet med en del af arbejderbierne

og inder et andet sted at etablere et bo. En af de nye dronninger lyver på parringsud lugt hvor hun parres

med - droner. Efter hjemkomst bliver hun i boet og lægger æg. I løbet af sommeren kan der være op

til .

arbejderbier i samfundet, der samler forråd til vinteren i form af honning. Men i løbet af vinteren

svinder samfundet ind til .

til .

individer. Dronerne bliver i løbet af sensommeren smidt ud af

samfundet og dør.

Bifamilien har brug for meget pollen til den store produktion af yngel. Pollen dækker biernes forsyning med

protein, fedt m.v. Honningbierne samler desuden nektar fra blomsterne. Nektaren dækker biernes energibe-

hov. Den har et højt vandindhold. Men gennem inddampning og tilsætning af særlige enzymer omdannes den

til honning med et vandindhold på - %. Honningen er biernes vinterforråd.

Det er udelukkende arbejderbier, man træﬀer i blomsterne under deres indsamling af pollen og nektar. Hon-

ningbierne kan træﬀes fra det tidligste forår til sent efterår, i roligt vejr når temperaturen er over ca. oC.

I biavlen søger biavleren at styre bifamiliernes udvikling ved at hindre sværmning gennem avl af sværmtræge

bier og deling af bifamilierne inden sværming. Biavleren høster den oplagrede honning vinterforråd , og

erstatter den med sukkervand, som bierne behandler og omdanner til vinterfoder.

Honningbiernes boliger var oprindeligt hule træer og andre hulrum. De vildtlevende honningbier er sjældne

i Danmark, på grund af rydning af hegn, krat og eﬀektiv dyrkning af skovene. En parasit, varroamiden, som

kom til landet i

har desuden betydet, at vildtlevende honningbier har det svært, og langt de leste hon-

ningbifamilier lever i bistader og passes af biavlerne.

I projektet blev der fanget

og fordelt på alle fælderne.

eksemplarer af honningbien, hovedsageligt i den sidste del af projektperioden

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

SÅDAN FUNGERER EN ENLIG BI

Størstedelen af Danmarks knap

biarter er enlige

redebyggende bier. Det betyder, at den enlige æglæg-

gende hun klarer alle opgaver med at bygge rede og

sørge for a kommet alene. De største af dem er på

størrelse med honningbierne og de mindste kun -

mm lange.

Figur 45. Livscyklus for enlige bier. Illustration Camilla Fougner.

Livscyklus

De enlige bier ses normalt om foråret indtil tidlig

sommer. Nogle arter har to generationer, og de ses

igen omkring august. De enlige bier er kun aktive i

nogle få uger, typisk - uger a hængig af art, men da

de kommer frem på forskellige tidspunkter, er perio-

den med enlige bier længere.

De leste arter overvintrer som præpuppe igur

, dvs. det sidste larvestadium, som er meget

modstandsdygtigt. Om foråret forpupper de sig og

udvikler sig til voksne bier, hvorefter de kommer

frem fra reden. Det gælder f.eks. for bladskærebier

Megachile rotundata

. Andre arter overvintrer som

færdigudviklede bier igur

. De kommer frem

som nogle af de tidligste arter, allerede i marts/april,

så snart det er varmt nok. Det gælder f.eks. jordbier

og murerbier.

Ofte, men ikke altid, kommer hannerne først frem

fra reden, og de kan ses patruljere foran redeplad-

serne. Når hunnerne så kommer frem, kan der være

kamp blandt hannerne om at få lov til at parre sig

med dem igur

. Derefter inder de befrugtede

hunner et egnet sted at bygge rede, som a hængigt

af art er enten i jorden eller i hulrum over jorden.

Her laver hver hun typisk mellem - yngelceller,

som hun forer med et materiale, der er speci ikt for

arten. Murerbier bruger f.eks. mudder blandet med

spyt, bladskærebier bruger blade, og jordboende

bier bruger et sekret fra bagkroppen, der forhindrer

svampevækst. Derefter indsamler hunnen en klump

pollen, som sammenæltes med lidt nektar, og herpå

Puppe

Voks

år

Lar

Larve

rå

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

lægger hun et æg, hvorefter hun lukker yngelcellen

og fortsætter med den næste igur

. Når der ikke

er plads til lere yngelceller, lukker hun reden. En

hun kan indsamle føde og lægge op til et-to æg om

dagen.

Når hunnen er færdig med at lægge æg, dør hun,

mens æggene udvikler sig videre i reden. Der er ikke

nogen kontakt mellem generationerne.

Figur 46. De røde murerbier (Osmia

bicornis)

over-

vintrer som fuldtudviklede bier i kokoner. På fotoet ses

lere kokoner med hul i den ene ende, hvor bien har

gnavet sig ud. Foto Lise Hansted.

Figur 47. Røde murerbier (Osmia

bicornis)

i færd med

at parre sig. Nederst ses hunnen og øverst den mindre

han. Foto Lise Hansted.

ger, med bar jord eller sand, uden eller med begræn-

set plantevækst. De ses også på mere tunge jorde

med nogen plantevækst, og nogle arter foretrækker

endog fugtig jord. Resten af bierne er enten hulboen-

de, der bygger rede i eksisterende huller og hulrum,

eller redesnyltere, der trænger ind i værtsbiernes re-

der, hvor de lægger deres egne æg på massen af pol-

len og nektar. De hulrumsboende bier klarer sig godt

i stensætninger, stenbunker og mure med løs mørtel,

i hule plantestængler, frønnet træ og stråtage og også

i kvasbunker, helst med kraftige hule stængler eller

sammensurrede overklippede grene fra frugtbuske.

Det er de hulrumsboende arter, man ser i de bihotel-

ler, som mange opsætter.

Figur 49. De jordboende biers rede kan kendes på den

lille jordvold omkring indgangshullet. Foto Lise Han-

sted.

Redepladser

De leste enlige bier

% er jordboende bier, dvs.

at de udgraver deres rede i jorden igur

. De fore-

trækker tørre solbeskinnede lader, gerne forhøjnin-

Figur 48.Rød murerbi (Osmia

bicornis)

yngelceller

med bibrød og æg samt ”vægge” af mudder blandet

med spyt. I anden række forneden ses en murerbihun.

På undersiden af bagkroppen kan de stive rødbrune

hår, hun indsamler pollenet i, anes. Foto Lise Hansted.

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

De leste enlige biarter er generalister, som kan ind-

samle føde fra lere forskellige plantearter og -slæg-

ter. De har brug for et varieret udbud af blomster

gennem hele deres lyveperiode. Der indes også

biarter, der kun henter føde fra en enkelt planteart

eller slægt, de såkaldte specialister igur

. For

dem er det altafgørende, at deres værtsplante in-

des i tilstrækkeligt antal, når de kommer frem fra

reden, og længden af den periode den blomstrer er

bestemmende for, hvor mange yngelceller, de kan nå

at lave.

En enlig hun-bi skal kun bruge få gram føde til sit

a kom, og hun indsamler ofte føde fra mindre blom-

sterforekomster. A hængig af biernes størrelse og

tungelængde bliver forskellige slags bier ofte tiltruk-

ket af forskellige plantearter, f.eks. ses de små enlige

bier ofte i små åbne blomster.

Sprøjtning

Det vigtigt at være varsom med sprøjtemidler, både

med insektmidler og ukrudts- og svampemidler, da

de ofte er skadelige for bierne eller for biernes fø-

deplanter. Læs mere i faktaarket ”Det gode miljø for

bierne - sprøjtning” på www.bestøverportalen.dk.

Bestøvning

Adskillige enlige bier er gode bestøvere af afgrøder

og vilde planter, og hvis man sørger for gode leve-

områder, hvor de kan inde føde og redepladser, vil

mange af dem medvirke til højere udbytte og plante-

diversitet. Når de indsamler pollen, pakker de ret

løst, og det betyder, at det vedbliver at være tilgæn-

geligt for bestøvning af de blomster, bierne besøger

igur

Nogle få arter, bl.a. bladskærebier og røde murerbier,

kan holdes i menneskeskabte redepladser og udnyt-

tes til bestøvning af afgrøder.

Figur 50. Forårsjordbi på pil. Forårsjordbien (Andrena

praecox)

indsamler kun pollen fra pil. Det indsamles i

nogle grenede hår på lår og skinneben. Foto: Henning

Bang Madsen.

Nogle bier bor i kolonier med mange redepladser, op

til lere tusinde, ved siden af hinanden. I nogle tilfæl-

de kan to eller lere hunner dele en redeindgang, selv

om de stadig laver deres yngelceller alene. Naturlige

redesteder er altid bedst, men adgang til egnede re-

depladser kan være en begrænsende faktor.

Føde

De enlige bier har brug for at kunne indsamle nektar

og pollen fra blomster gennem hele deres lyveperi-

ode, fra de første gang kommer frem fra reden, til de

er færdige med at indsamle føde til ynglen. De skal

kunne inde blomsterne i nærheden af deres reder,

da de oftest kun lyver få hundrede meter og nogle

endda under

meter derfra. Naturligt hjemmehø-

rende blomstrende planter er særligt gode fødekil-

der for enlige bier, men lere afgrøder og haveplanter

er også gode fødekilder.

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

SÅDAN FUNGERER EN

HUMLEBIFAMILIE

Humlebierne er gode bestøvere, og det er vigtigt at

passe på dem i landbrugslandet. Af de knap

bi-

arter, vi har set i Danmark, er

humlebiarter – af

dem er

redebyggende arter, der bygger enårige

kolonier. De øvrige otte arter er snyltehumler, der

snylter på andre humlebiarter. Af de arter er ire

arter uddøde, én kritisk truet, tre truede, tre næsten

truede og de øvrige livskraftige Rødliste

Livscyklus

De enårige kolonier anlægges af en overvintret dron-

ning, som er befrugtet året før se igur

Om foråret fra marts måned og frem til maj kommer

dronningerne frem fra deres dvale. De er sultne og

skal først have noget at spise nektar og pollen , og

derefter begynder hver enkelt at lede efter et egnet

redested. Når dronningen har fundet en egnet rede-

plads anlægger hun boet og opfostrer det første hold

yngel, som er arbejdere. Dvs. at hun alene indsamler

KORREKTUR 4

Figur 51. Humlebiens livscyklus. Illustration Camilla Fougner.

redemateriale og føde, laver yngelceller af voks, der

provianteres med pollen og nektar, hvori hun lægger

- æg, og passer ynglen i boet. Når det første hold

arbejdere er klare til at lyve ud engang i maj-juni, bli-

ver dronningen i boet i resten af sin levetid og lægger

æg, mens arbejderne tager sig af indsamling af føde

og redemateriale og af at passe ynglen i boet. Nu ser

man ikke længere de store dronninger udenfor, men

man ser de mindre arbejdere hente nektar og pollen

i blomsterne. På det her tidspunkt har humlebierne

brug for, at der er mange biplanter, og at deres rede-

pladser ikke bliver forstyrret.

Humlebierne er gode bestøvere, og det er vigtigt at

passe på dem i landbrugslandet. Af de knap

bi-

arter, vi har set i Danmark, er

humlebiarter – af

dem er

redebyggende arter, der bygger enårige

kolonier. De øvrige otte arter er snyltehumler, der

snylter på andre humlebiarter. Af de arter er ire

arter uddøde, én kritisk truet, tre truede, tre næsten

Vinter

Forår

Sensommer/

Efterår

Tidlig

sommer

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

truede og de øvrige livskraftige Rødliste

Figur 52. En humlebirede fra en opdrættet humlebifamilie. Foto: Yoko Dupont.

Omkring juli begynder dronningen at producere nye

dronninger og hanner, og hun stopper med at lave

arbejdere. De nye dronninger tager på parringsud-

lugt, og efterhånden som de er blevet parret og har

spist sig stærke nok til at overvintre og starte næste

års bo, inder de et sted at overvintre, mens resten af

den gamle koloni dør. Fra september til marts ligger

de befrugtede humlebidronninger i dvale, og man

ser dem ikke udenfor.

Redepladser og overvintringspladser

Humlebierne bygger i hulrum i uforstyrrede kvas-

bunker, i stenbunker og stendiger, i jorden, i gamle

musebo og fuglekasser, og i brændestabler. Der er

ofte mangel på redepladser, og det er ikke ualmin-

deligt, at der er kamp om dem. Er en humlebidron-

ning ikke stærk nok, kan hun risikere, at hun ikke

har kræfter nok til at inde en ubeboet rede og starte

boet. Har hun fundet en rede, kan hun også risikere

at blive smidt ud igen af en stærkere dronning. Det er

vigtigt, at redepladserne ikke forstyrres.

Udover redepladser, har humlebierne også brug for

egnede overvintringssteder, hvor dronningerne kan

Livscyklus

De enårige kolonier anlægges af en overvintret dron-

ning, som er befrugtet året før se igur

Om foråret fra marts måned og frem til maj kommer

dronningerne frem fra deres dvale. De er sultne og

skal først have noget at spise nektar og pollen , og

derefter begynder hver enkelt at lede efter et egnet

redested. Når dronningen har fundet en egnet rede-

plads anlægger hun boet og opfostrer det første hold

yngel, som er arbejdere. Dvs. at hun alene indsamler

redemateriale og føde, laver yngelceller af voks, der

provianteres med pollen og nektar, hvori hun lægger

- æg, og passer ynglen i boet. Når det første hold

arbejdere er klare til at lyve ud engang i maj-juni,

bliver dronningen i boet i resten af sin levetid og læg-

ger æg, mens arbejderne tager sig af indsamling af

føde og redemateriale og af at passe ynglen i boet. Nu

ser man ikke længere de store dronninger udenfor,

men man ser de mindre arbejdere hente nektar og

pollen i blomsterne. På det her tidspunkt har humle-

bierne brug for, at der er mange biplanter, og at deres

redepladser ikke bliver forstyrret.

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

bore sig ned f.eks. kompost- og kvasbunker, nord-

vendte stenbunker og stendiger eller løs jord.

Føde

Nogle humlebiarter lyver kun nogle få hundrede

meter fra redepladserne efter føde, mens andre kan

lyve op til omkring en kilometer. Gennem hele deres

lyvetid fra tidligt forår til sensommer er der gene-

relt brug for et varieret og rigeligt udbud af biplanter

i nærheden af redepladserne, så kolonierne kan vok-

se sig stærke. Herudover er der er særligt to kritiske

tidspunkter:

Når humlebidronningerne kommer frem ef-

ter vinterens dvale, har de brug for rigeligt af både

nektar og pollen, så de kan spise sig stærke nok til at

anlægge bo. Det er derfor vigtigt at sørge for, at der

er tidligt blomstrende biplanter f.eks. blomstrende

afgrøder, hvidblomstrede hegn, pil, løgplanter, bær-

buske og frugttræer.

Inden de nye parrede dronninger går i dvale

for vinteren, har de brug for rigelig føde, så de kan

spise sig stærke nok til at overleve vinteren og klare

udfordringerne ved at inde og fastholde et bo samt

opfostre det første kuld arbejdere.

Vilde blomstrende urter, buske, hegn og træer er de

bedste fødekilder, men lere afgrøder og haveplanter

kan også give føde til humlebierne. Afgrøder har dog

ofte en kort blomstringstid, og de jernes pludselig

ved høst, så det er vigtigt, at der er tilstrækkeligt

med andre blomstrende biplanter både før og efter

afgrøden.

Figur 53. En fuglekasse fungerer int som redested for

humlebier. Foto Jørgen Balslev Hansen.

til art på, hvornår dronningerne indleder dvalen, så

man vil gradvis se færre og færre af dem i løbet af

sensommeren.

Sprøjtning

Det vigtigt at være varsom med sprøjtemidler, både

med insektmidler og ukrudts- og svampemidler, da

de ofte er skadelige for bierne eller for biernes fø-

deplanter. Læs mere i faktaarket ”Det gode miljø for

bierne – sprøjtning” på www.bestøverportalen.dk.

Hvad kan man se

Om foråret kan man se de store dronninger, der ofte

lyver lavt henover jorden, hvor de leder efter en rede,

eller man kan se dem i blomsterne, når de indsamler

nektar og pollen. Efter det første kuld arbejdere er

klækket, ser man dem ikke længere, men man ser de

mindre arbejdere hente føde i blomsterne. I sensom-

meren kan man se både de mindre arbejdere og de

nye store dronninger og hanner. Der er forskel fra art

Bestøvning

Humlebierne er gode bestøvere af mange afgrøder

og vilde planter. Hvis man sørger for gode leveområ-

der, hvor de kan inde føde og redepladser, vil mange

af dem medvirke til højere udbytte og plantediversi-

tet. Når de indsamler føde, kan de i modsætning til

de leste andre bier, vibrere blomsterne, så de løs-

ner pollenet. Den evne gør dem til gode bestøvere

af f.eks. blåbær, og den anvendes ved bestøvning af

tomat i drivhus.

Der er indes både korttungede og langtungede

humlebier. De langtungede humlebier er særligt

gode bestøvere af blomster med langt kronrør, f.eks.

rødkløver og hestebønne. Hvis man vil opbygge en

god bestand af langtungede humlebier, er det nød-

vendigt at sørge for, at der er rigeligt med blomster

med lange kronrør eller sporer, f.eks. kulsukker. De

humlebier der kan købes til bestøvning er alle kort-

tungede jordhumler.

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

SÅDAN FUNGERER EN BIFAMILIE

Det bedste indtryk af livet i bistadet får du ved at få

biavleren til at åbne for et stade og få vedkommende

til at forklare om det myldrende liv. Du må ikke selv

åbne stadet. De leste biavlere vil gerne vise og for-

tælle om deres bier. De leste gør desuden en indsat

for at have fredelige bier, men de har som regel også

et ekstra slør, som du kan låne under forevisningen.

Når stadet åbnes, giver biavleren oftest et par pust

røg hen over bierne. Det får dem til at suge honning i

sig og beroliger dem.

BIFAMILIEN

• Der kan være op til

højsæsonen.

• I en honningbifamilie er der én dronning,

nogle hundrede droner, resten er arbejdere.

• Bierne lever af pollen og nektar. De samler

desuden vand.

bier i et bistade i

Figur 54. Yngeltavle med æg samt åben og forseglet yngel. Foto: Rolf Tulstrup Theuerkauf.

Livet i stadet

I stadet ses de lodret hængende tavler. De hænger

med afstande på mellem - mm. Det har vist sig,

at det er den afstand, der skal være for at bierne

ikke bygger voksbroer mellem tavlerne. Det ville få

tavlerne til at hænge sammen og gøre det svært for

biavleren at arbejde i stadet.

Biavleren vil derefter tage nogle tavler op og vise

tavler med honning og yngel og eventuelt tavler med

pollen.

Tavlerne er af voks, som bierne selv producerer fra

kirtler på undersiden af bagkroppen. Det er også

biernes natur at bygge de ine kantede celler, der

bruges dels til forråd i form af honning og pollen og

dels som yngelkamre.

Undervejs inder I dronningen, som er noget læn-

gere end arbejderbierne. Det er bistadets eneste

fertile hun. Hun er blevet parret med op til

dro-

ner hanbier som ganske ung og kan derefter lægge

æg i - år. I højsæsonen kan hun lægge op til

befrugtede æg pr. døgn. Æggene lægges enkeltvis i

bunden af cellerne. For at præstere det, har hun brug

for store mængder føde, og hun fodres hele tiden af

arbejderbierne.

De befrugtede æg klækkes efter døgn, hvorefter de

små larver passes af unge arbejderbier. De får

æg

---->

---> ---->

yngel

---->

åben

-->

---->

forseglet

yngel

---->

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

Figur 55. Dronning omgivet af sit hof af arbejderbier.

Foto Benny Gade.

hovedsageligt fodersaft, som produceres i arbej-

derbiernes kindbakker, og pollen. Der er dog nogle

mangler ved foderet, som betyder at de små larver

kun udvikler sig til ufrugtbare hunner arbejder-

bier .

Ni døgn efter ægget er lagt, forpupper larven sig og

arbejderbierne dækker cellen med et vokslåg. Pup-

pen klækkes på . dagen efter at ægget er lagt og

den unge bi gnaver sig ud gennem vokslåget.

Den første tid opholder den unge arbejderbi sig i sta-

det og varetager forskellige opgaver i denne række-

følge: Rengøring, fodring af larver, vokssvedning og

vagt. Under vagttjenesten lærer bien stadets omgi-

velser at kende før den efter ca. uger bliver trækbi,

som lyver ud efter nektar, pollen og vand. Nogle få af

trækbierne bliver til spejderbier, der afsøger områ-

det for gode fødekilder. De videregiver oplysninger

om retning og afstand til fødekilderne ved at danse

en speciel dans i stadet.

I højsæsonen kan en bifamilie indeholde op til .

arbejderbier. Det er også i højsæsonen at bierne kan

sværme, hvilket er en bifamilies måde at dele sig på.

Som forberedelse til sværming bygger arbejderbi-

erne en eller lere særlige drueklaseformede celler

dronningceller hvor stadets dronning også læg-

ger befrugtede æg. Men de larver, som udvikles i en

Arbejderbierne samler nektar og pol-

len fra blomsterne. Nektaren består

hovedsageligt af vand og forskellige sukkerarter. Der

kan være fra ca. - % sukker i nektaren. Nektaren

er vigtig for biernes umiddelbare energiforsyning,

og en del omdannes af bierne til honning der udgør

biernes forråd til trækløse perioder og vinteren. Men

biavleren høster en del af honningen. I stedet fodres

bierne med sukker i sensommeren. Det omdanner

de til vinterfoder.

Pollen indeholder protein, fedt, vitaminer og mine-

raler og er afgørende for ernæring af bilarverne.

En kraftig bifamilier har brug for - kg pollen pr.

år. Mest i foråret og sommeren hvor der er mest yn-

gel i bifamilien.

Det store behov for pollen og nektar til ynglen er en

vigtig grund til, at bierne er eﬀektive bestøvere. Det

er også derfor bierne har brug for et rigeligt og varie-

ret udbud af blomster fra det tidlige forår til efterår.

Dette var den korte præsentation af bifamilien. Bi-

avleren vil kunne fortælle meget mere om det spæn-

dende samfund, samt om de glæder og sorger man

har som biavler.

dronningcelle, får et særligt nærings-

rigt foder gele royale , så de udvikles

til frugtbare hunner dronninger .

I andre celler, som er lidt større end

de normale celler, lægger dronningen

ubefrugtede æg. De udvikles til droner

hanbier , som er større og bredere

end arbejderbierne.

Hvis ikke biavleren griber ind og jerner

dronningcellerne eller deler bifamilien

vil den gamle dronning forlade stadet

med en del af arbejderbierne bierne

sværmer lige før den nye dronning

kryber ud.

Den nye dronning lyver efter et par

dage ud på parringsud lugt og parres

højt oppe i luften med adskillige dro-

ner.

Spørg biavleren om behov for blomster, problemer

med sygdomme og varroamider, biforgiftninger,

hvad laver bierne om vinteren, men også om glæden

ved biavl.

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

GENERELLE ANBEFALINGER

TIL BIVENLIGE GOLFBANER

Læs mere på www.bivenlig.dk/golfbane

Pas på bierne og få lere bier og sommerfugle

Bier, både honningbier, humlebier og enlige bier, har

brug for føde og et sted at bo. Det lyder ganske sim-

pelt, men de

forskellige arter af bier, der i tidens

løb er blevet fundet i Danmark har forskellige behov,

og der er ikke en enkelt løsning, som tilgodeser dem

alle på en gang. Men der er mange muligheder for

at hjælpe dem. Større diversitet af planter og lere

blomster vil også give lere arter af sommerfugle på

arealerne.

leve. Derfor er det vigtigt at fremme de blomsterrige

biotoper uden for landbrugsarealerne.

Redepladser

Blomster er vigtige, men der skal også være rede-

pladser. Honningbiernes boliger var oprindeligt hule

træer og andre hulrum. De vildtlevende honningbier

er sjældne i Danmark. På grund af rydning af hegn,

krat og eﬀektiv dyrkning af skovene er der meget få

hule træer. En parasit, varroamiden, som kom til lan-

det i

, har desuden betydet, at vildtlevende hon-

ningbier har det svært, og langt de leste honningbi-

familier lever i bistader og passes af biavlerne.

De vilde bier, humlebier og enlige bier, anlægger selv

deres bolig. Det er dog svært for mange af arterne

at inde egnede redepladser. Kravene er, at der skal

være blomster inden for deres ret korte lyveafstand,

og der skal være uforstyrret, så reden ikke ødelæg-

ges f.eks. ved jordbehandling i løbet af efteråret. De

enkelte arter har desuden speci ikke krav til rede-

pladsen.

Føde til bierne

Bierne lever af nektar og pollen, som de indsamler

fra dyrkede og vilde blomster. Honningbierne kan

lyve lere kilometer efter pollen og nektar. Men de

lyver typisk ikke længere end nødvendigt for at få

"økonomi" i indsamlingen. Nogle humlebiarter kan

også lyve langt, mens andre humlebiarter, ligesom

de enlige solitære bier kun lyver nogle få hundre-

de meter fra deres redepladser for at inde føde. Det

betyder, at blomster og redepladser skal være tæt på

hinanden.

Honningbierne indsamler føde fra mange forskellige

plantearter, men de trækker helst på masseblom-

strende planter. De leste humlebiarter og de leste

af de enlige bier samler også fra mange plantearter,

mens nogle af arterne er fødespecialister, som kun

samler fra nogle få eller en enkelt planteart.

Det er derfor vigtigt for diversiteten af bier, at der er

blomstrende planter gennem hele sæsonen, og at der

er stor diversitet i blomsterudbuddet. En rapsmark

er en god fødekilde for honningbierne og biavleren

kan høste et godt honningudbytte. Humlebierne og

mange enlige bier kan også nyde gavn af marken.

Men hvis landskabet uden for rapsens blomstrings-

tid er en blomsterfattig ørken, kan bierne ikke over-

Humlebierne anlægger deres bo i eksisterende hul-

rum. A hængig af art kan det være i forladte muse-

reder i jorden. Det kan være i stengærder, mos- eller

græstuer, fuglekasser og hulmure.

De leste enlige bier bor i jorden, helst i en bar, tør og

sandet jord, hvor de selv udgraver deres reder. Andre

enlige bier bor i hule plantestængler, f.eks. stråtag,

brombær grene, insektboringer i træ, i lervægge og

revner i mure. De kan bo spredt eller i små/store

kolonier, hvor mange hunner har reder tæt på hin-

anden.

Blomster til den bivenlige gol bane

Sørg for masser af "hvidblomstrende" træer og bu-

ske i hegn og krat. Mirabeller, fuglekirsebær, slåen,

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

hvidtjørn, hæg, skovæbler. De er sammen med pil og

mælkebøtter biernes vigtigste fødekilder i foråret,

hvor langt hovedparten af de vilde bier lyver. Mange

forskellige kurvplanter, klokkeblomster, læbeblom-

strede planter, kløverarter, hindbær og brombær

er gode senere på året. En udyrket stribe jord langs

hegnet, "en fodpose", giver plads til blomster, og

hegnet levner plads til hindbær og brombær.

Hvis det er muligt, så vent med at slå græsset til efter

de blomstrende planter er a blomstret. Mange kurv-

blomster, bælgplanter, læbeblomstrede planter og

klokkeblomster m.v. er gode fødeplanter for bier, og

der kan både være mange bier og god biføde i dem.

Begge dele "går til" såfremt afpudsningen sker under

blomstringen.

Figur 56. Sørg for masser af ”hvidblomstrende” træer og buske i hegn og krat. Foto Asger Søgaard Jørgensen.

træk a hænger af vejret. Hvis der er mere end bi

pr. m i et område med blomster, er det bedre for

bierne, hvis der afpudses på et andet tidspunkt. Det

er bedst at gøre det, når solen ikke skinner eller om

aftenen.

Skånsom afgræsning med kvæg af ugødede enge og

overdrev giver plads til blomstrende urter. Alterna-

tivt kan man tage et høslæt sidst på sommeren, og ef-

ter tørring jerne høet. Det lavere næringsstofniveau

giver blomstrende urter bedre muligheder i konkur-

rencen med græsserne.

En mulighed er at afpudse forskudt, så der til stadig-

hed er blomster i en del af marken. Hvis alle blom-

sterne jernes på en gang forsvinder biernes føde fra

det ene øjeblik til det andet. De bier, som kun har en

kort lyveafstand kan risikere at dø af fødemangel.

Det kan også anbefales at hæve slåmaskinen nogle

centimeter alle de steder, hvor man ikke har brug for

det helt tætklippede græstæppe.

Tag hensyn til bierne når der skal afpudses. Biernes

Anlæg bi- og vildtstriber med forskellige slags blom-

ster, der tilsammen blomstrer over en lang periode.

Ved at gøre striberne lerårige og helst anlægge dem

langs naturarealer, hegn eller omkring småbiotoper

skabes også muligheder for redepladser. Brug helst

naturligt hjemmehørende plantearter. Specielt i na-

turarealer er det vigtigt for at undgå lora-forure-

ning.

Lad planterne i de besværlige hjørner og kiler gro til

bierne. Det giver føde til bierne og giver besparelser

på maskinomkostningerne.

Bivenlige gol baner - redepladser

Efterlad faldne træer og kvas i hegn og krat. Både

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

humlebier og enlige bier kan inde redepladser i

dem.

Flerårige insektvolde og barjordsstriber og pletter,

gerne solbeskinnet langs hegn og kombineret med

blomsterstriber, giver føde og redepladser til mange

arter jordboende bier.

Bevar og beskyt jord- og stendiger. Lad gerne sten-

bunker ligge i et solbeskinnet hjørne af arealerne.

Humlebierne kan både bygge bo og overvintre i

dem.

Bivenlige gol baner, pas på med sprøjten

Begræns sprøjtningen mest muligt og vælg de mindst

skadelige midler. Insektmidler er direkte skadelige

for bierne, og ukrudtsmidler jerner blomsterne.

Undlad så vidt muligt sprøjtning over blomstrende

hegn og arealer med blomster.

Hold afstand til udyrkede områder og undgå vind-

drift ind over bivenlige tiltag, skel og naturarealer.

Selv små mængder af mange sprøjtemidler kan på-

virke blomstringen af mange planter og skade bi-

erne.

Luk ydersektionen på sprøjten, når der vendes eller

drejes, så skel og hegn ikke rammes af sprøjtemid-

ler.

Visne brændenælder, gamle brombærstængler og

andre planter med hule stængler giver redeplads til

enlige bier.

Et bihotel giver også mulighed for redepladser, sam-

tidig med at det kan bruges som blikfang til fortæl-

lingen om den bivenlige gol bane.

Figur 57. Stendiger og -bunker er gode redepladser for humlebier. Foto Asger Søgaard Jørgensen.

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

OVERSIGT OVER FIGURER OG FOTOS

Fotos:

Hvor ikke andet er nævnt er fotografen Lise Hansted

Forsidefotos:

Det store: De mange stengærder og uslåede arealer på Sorø Gol klubs bane giver både føde og redepladser til

bier. Foto: Asger Søgaard Jørgensen.

Nederst til venstre: De store brombærbuske i hegnene giver føde til mange bier og redemuligheder for hul-

boende bier.

Nederst til højre: Vægsilkebi i almindelig røllike.

Foto i Indledning:

Det første: Sorø Gol bane er meget naturskøn.

Det næste: De mange smukke stengærder på gol banen giver bierne mulighed for både at bygge rede og inde

føde. Foto: Asger Søgaard Jørgensen.

Figur 1.

Kort over de otte stationer på Sorø Gol bane, hvor der blev indsamlet bier og registreret blomster.

Kilde: Google Maps. Gra ik Solvig Randi Jensen.

Figur 2

til venstre . Hver fælde bestod af en gul, en blå og en hvid plasticskål fyldt med -

ml vand tilsat

rodalon.

Figur 3

til højre . Der var vedhængt en kort beskrivelse af projektet på hver fælde.

Figur 4.

Blomsterne artsbestemmes og registreres. Projektdeltagerne var iført gule veste, så de var lette at

kende.

Figur 5.

Antal bier fanget på Sorø Gol bane i løbet af fem måneder fra april til august

Figur 6.

Antal bier og antal arter fanget på de otte stationer samt fangster to steder imellem station og og

station og på Sorø Gol bane

Figur 7.

Den samlede blomsterdiversitet ved de enkelte fælder på Sorø Gol bane

Figur 8.

Bier fra forskellige slægter tiltrækkes forskelligt af de tre fældefarver. Sorø Gol bane

Figur 9.

Slåen er en god plante for bier, men også sommerfuglene har stor nytte af den gavmilde blomstring.

Her ses sommerfuglen det hvide c. Foto: Jørn Skeldahl.

Figur 10.

Station i maj

Figur 11.

Lodden dueurt I den højre halvdel af billedet ved station i juli

Figur 12.

Station , maj

Figur . Mørk kongelys i roughen ved station , juli

Figur 14 og 15.

Når man så nærmere på roughen ved station , var der mange forskellige små og store blom-

strende planter, som kunne tiltrække og give føde til bier, juli

Figur 16.

Agerhumle i rødkløver. Agerhumlen hører ligesom havehumlen til de langtungede humlebier. Der

var både agerhumle og rødkløver på station . Foto: Yoko Dupont.

Figur 17.

Der var ikke meget føde til bierne på station , maj

Figur 18.

De mange brombær på Sorø Gol bane giver føde til mange bier, juli

Figur 19.

Udover at være en god fødekilde for bierne, giver de gamle hule brombærgrene gode redepladsmu-

ligheder de hulboende bier, juli

Figur 20.

Bar jord har stor betydning for de jordboende biers mulighed for at inde redepladser.

Figur 21 (maj) og 22 (juli).

Hvis græsslåmaskinen hæves bare få centimeter, kan det give muligheder for lere

kløverarter og andre små planter, og det kan have stor værdi for mange bier.

Figur 23.

Station i maj.

Figur 24-26.

Station . De jordboende bier kan udgrave reder i de vegetationsløse bare pletter ved station .

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

Både storkenæb og ærenpris giver føde til bierne, maj

Figur 27.

Station .

Figur 28.

Stenhumle i hvidkløver på den anden side af stengærdet ved station .

Figur 29.

Der var mange gode fødemuligheder i staudevæksten mod vest.

Figur 30.

Træstammer og tykke grene under nedbrydning giver mulighed for at de hulboende bier kan inde

gange og hulheder at bygge rede i.

Figur 31.

En udsået eng ved fælde giver føde til bierne. Fælden stod i bunden af engområdet.

Figur 32.

Afgræsning giver plads til blomster.

Figur 33.

Vægsilkebi i røllike.

Figur 34.

Foto af Sorø Gol bane taget med drone. Foto: TV Midtsjælland.

Figur 35.

Udover at den sandede jordbund giver mulighed for høj loradiversitet, er der også gode rede-

pladsmuligheder for jordboende bier.

Figur 36.

De steder roughen kan få lov at vokse op og blomstre, kan der blive en stor blomsterrigdom. Her

klokkeblomster, som klokkehumlen,

Bombus soroeensis,

tiltrækkes af.

Fotos på siderne Stemning fra Sorø Gol klub:

Figur 37. En rig lora ved den lille dam.

Figur 38. Mørk kongelys i roughen.

Figur 39. Admiral sommerfugl. Foto: Asger Søgaard Jørgensen.

Figur 40. Kødfarvet gøgeurt.

Figur 41. Klinte var en fremherskende art i den udsåede engblanding. Foto: Asger Søgaard Jørgensen.

Figur 42. Sød astragel voksede i roughen.

Figur 43. Udsigten fra station 8 over biplanter og afgræsset mark.

Figur 44. Stendige.

Fotos i Appendix

Side 38-39. En rig lora ved den lille dam.

Figur 45. Livscyklus for enlige bier. Illustration Camilla Fougner.

Figur 46. De røde murerbier (Osmia

bicornis)

overvintrer som fuldtudviklede bier i kokoner. På fotoet ses lere

kokoner med hul i den ene ende, hvor bien har gnavet sig ud.

Figur 47. Røde murerbier (Osmia

bicornis)

i færd med at parre sig. Nederst ses hunnen og øverst den mindre

han.

Figur 48. Rød murerbi (Osmia

bicornis)

yngelceller med bibrød og æg samt ”vægge” af mudder blandet med

spyt. I anden række forneden ses en murerbihun. På undersiden af bagkroppen kan de stive rødbrune hår, hun

indsamler pollenet i, anes.

Figur 49. De jordboende biers rede kan kendes på den lille jordvold omkring indgangshullet.

Figur 50. Forårsjordbi på pil. Forårsjordbien (Andrena

praecox)

indsamler kun pollen fra pil. Det indsamles i

nogle grenede hår på lår og skinneben. Foto: Henning Bang Madsen.

Figur 51. Humlebiens livscyklus. Illustration Camilla Fougner.

Figur 52. En humlebirede fra en opdrættet humlebifamilie. Foto: Yoko Dupont.

Figur 53. En fuglekasse fungerer int som redested for humlebier. Foto Jørgen Balslev Hansen.

Figur 54. Yngeltavle med æg samt åben og forseglet yngel. Foto: Rolf Tulstrup Theuerkauf.

Figur 55. Dronning omgivet af sit hof af arbejderbier. Foto Benny Gade.

Figur . Sørg for masser af ”hvidblomstrende” træer og buske i hegn og krat. Foto: Asger Søgaard Jørgen-

sen.

Figur . Stendiger og -bunker er gode redepladser for humlebier. Foto: Asger Søgaard Jørgensen.

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

Fotos i bokse:

Boks 1:

Havemaskebien

Hylaeus communis.

Foto: Bjørn Grøn.

Boks 2:

Havehumlen

Bombus hortorum.

Foto: Johnny Lund Jeppesen.

Boks 3:

Slåenbusk og slåenblomster. Fotos: Asger Søgaard Jørgensen.

Boks 4: Andrena haemorrhoa

på Reseda. Reseda blev ikke fundet på gol banen. Foto: Henning Bang Madsen.

Boks 5:

Græsrandøje hun . Foto: Jørn Skeldahl.

Boks 6:

Hushumle og honningbi i brombær.

Boks 7:

Dråbehvepsebi

Nomada guttulata.

Foto: Bjørn Grøn.

Boks 8:

Klokkehumle i hvidkløver. Foto: Henning Bang Madsen.

Boks 9:

Metalsmalbi på ribsblad. Foto Henning Bang Madsen.

Bagsidefoto:

Vægsilkebi i røllike.

Tabel 1.

Oversigt over de fundne biarter med med oplysninger om deres levevis.

Tabel 2.

Registrerede blomster og bier på station fra april-august

Tabel 3.

Registrerede blomster og bier på station fra april-august

Tabel 4.

Registrerede blomster og bier på station fra april-august

Tabel 5.

Registrerede blomster og bier på station fra april-august.

Tabel 6.

Registrerede blomster og bier på station fra april-august

Tabel 7.

Registrerede blomster og bier på station fra april-august

Tabel 8.

Registrerede blomster og bier på station fra april-august

Tabel 9.

Registrerede blomster og bier på station fra april-august

Tabel A1.

Antal bier indfanget på Sorø Gol bane i

per station og per måned.

Tabel A2.

Blomster fundet på Sorø Gol bane i

per station og per måned.

OVERSIGT OVER TABELLER

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

LITTERATUR OG LINKS

Dupont, YL & HB Madsen, HB &

Falk, S

Danforth, BN, Minckley, RL & JL Neﬀ

Biavl for begyndere. Temahæfte i Tidsskrift for Biavl

Dupont, YL, Madsen, HB, Rasmussen,C, Calabuig,I & P Kryger

Biavlerforening: - .

. Humlebier. Natur og Museum,

. The solitary bee. Princeton University Press.

sider.

, Danmarks Biavlerforening.

Hanslin, HM, Amlid, TS, Svalheim, E, Knudsen, G, Bratli, H & Normann, K

i rougharealer. Greenkeeperen /

Ka.

Holm, E

Madsen, HB & YL Dupont

Normann, K

Westrich, P

. Lærebog i Biavl, . udgave. Eigil Holms forlag.

. Vilde bier. Natur og Museum,

Field guide to the Bees og Great Britain and Ireland. Bloomsbury Wildlife.

. Bierne i Danmark. I Bivenlig, Danmarks

: Metoder til udpining af græs

pages.

Madsen, HB,

. Bier. I Moeslund, JE m. l. red. : Den danske Rødliste

tionalt Center for Miljø og Energi. redlist.au.dk.

www.bivenlig.dk

. Die Wildbienen Deutschlands. Verlag Eugen Ulmer.

: Etablering af vilde blomster i rough-arealer. Greenkeeperen /

Seiten.

sider

. Aarhus Universitet, DCE – Na-

www.bestøverportalen.dk bl.a. faktaarkene Sådan fungerer en enlig bi, Sådan fungerer en humlebifamilie og

Sådan fungerer en bifamilie .

www.naturbasen.dk.

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

SAMMENFATNING

Projektet "Bier og blomster på Sorø Gol klubs baner" blev gennemført i

. Der blev fem gange i sæsonen

opsat bifælder i en uge, og der blev registreret blomsterplanter i fældernes umiddelbare nærhed.

Der blev fanget i alt

bier af forskellige arter, og der blev registreret

forskellige blomsterplanter fra

planteslægter. Der blev fundet en kritisk truet biart dråbehvepsebien,

Nomada guttulata

og en anden,

som er nær truet slåenjordbien,

Andrena varians

Rapporten bringer detaljerede oplysninger om registreringerne, samt forslag til forbedringer af forholdene

for bierne. Projektet blev gennemført af Danmarks Biavlerforening med økonomisk støtte fra Golfsportens

Natur- og Miljøfond, Sorø Gol klub og Danmarks Biavlerforening.

BIER OG BLOMSTER PÅ SORØ GOLFKLUBS BANER 2020