MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 342
Offentligt

bliV biVenlig

Viden og anbefalinger til

bestøVning af danmark

•

så og plant biVenligt

•

klip biVenligt

•

skab biVenlig plads

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

indhold

Bliv bivenlig -

Viden og anbefalinger til bestøvning af Danmark

Udgivet marts 2018

Dette hæfte er udarbejdet af Rolf Tulstrup Theu-

erkauf, Palle Frejvald, Asger Søgaard Jørgensen og

Rune Havgaard Sørensen, Danmarks Biavlerforening.

Artiklen ”Det handler om vores bestøvning” (side 3-4)

er skrevet af:

Lise Hansted, Danmarks Biavlerforening, Vibeke

Langer, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Køben-

havns Universitet, Erica Juel Ahrenfeldt, tidligere

forsker ved Institut for Plante- og Miljø-videnskab,

Københavns Universitet og Annette Bruun Jensen,

Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns

Universitet

Artiklen ”Bierne i Danmark” (side 5-12) er skrevet af:

Yoko L. Dupont, Institut for Bioscience - Plante- og

insektøkologi, Aarhus Universitet, Henning Bang Mad-

sen, Biologisk Institut, Københavns Universitet, Claus

Rasmussen, Institut for Bioscience - Akvatisk biologi,

Aarhus Universitet, Isabel Calabuig, Statens Naturhisto-

riske Museum, Københavns Universitet, og Per Kryger,

Institut for Agroøkologi - Entomologi og Plantepato-

logi, Aarhus Universitet.

Forsidefoto Niels Petri Pedersen

Oplag:

15.000

Tryk og layout:

Jørn Thomsen Elbo

Danmarks Biavlerforening

Fulbyvej 15

4180 Sorø

[email protected]

www.bivenlig.dk / www.biavl.dk

Det handler om vores bestøvning .......................................... 3

Bierne i Danmark ......................................................................... 5

Udfordringer og anbefalinger ................................................. 13

Bivenlig skov ............................................................................... 16

Bivenlig have ............................................................................... 18

Bivenlig landbrug ...................................................................... 20

Bivenlig kommune .................................................................... 22

det handler om

Vores bestøVning

Læs side 3

bierne i danmark

Læs side 5

BLIV BIVENLIG

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

deT HANdLeR OM

Vores bestøVning

De fleste bier i Danmark, både honningbier, hum-

lebier og enlige bier, deltager i bestøvningen af en

eller flere dyrkede og/eller vilde planter. Værdien af

deres og andre insekters bestøvning af afgrøder er

blevet vurderet til mellem 421 og 690 mio. kroner i

Danmark

, og det er nok lavt sat, da det ser ud til, at

insektbestøvning betyder mere for udbyttets størrelse,

kvalitet og holdbarhed end hidtil antaget. Hertil kom-

mer værdien af insekternes bestøvning af naturens

planter – denne værdi kan ikke gøres op i kroner

og øre, men den medvirker til at sikre diversiteten

af vilde planter, og til at sikre føde til fugle og vildt.

Også haveejernes vækster nyder godt af de flittige

insekters bestøvning.

Bierne lever af blomsternes nektar og pollen. Under

indsamlingen flytter de pollen fra blomsternes støv-

knapper til deres støvfang, og denne proces kaldes

bestøvning. Når pollenet lander på støvfanget spirer

det, og spiren vokser ned til blomstens frøanlæg. Pol-

lenets sædceller vandrer derefter ned gennem spiren

og ind i ægcellen, og her sker befrugtningen, hvilket

fører til dannelse af frø eller frugt. Bestøvningen kan

ske indenfor samme blomst eller mellem blomster på

samme plante (selvbestøvning) eller mellem blomster

fra forskellige planter (fremmedbestøvning). Nogle

blomster kan klare sig med et enkelt bibesøg, mens

andre har brug for flere besøg, fordi blomsten har

flere frøanlæg.

Insektbestøvning øger udbytte og kvalitet

af afgrøder

En lang række afgrøder i landbruget, frugtavlen og i

vores haver kvitterer for bier og andre insekters bestøv-

ning med højere udbytte og bedre kvalitet. For nogle

Rigelige besøg af bier og andre insekter i jordbær-

blomster giver større og velformede jordbær.

Foto Jan Sæther.

afgrøder - de fremmedbestøvede - som æbler, blommer

og hvidkløver, er insektbestøvning altafgørende for

frø- og frugtsætningen, men også mange selvbestø-

vede afgrøder, som solbær, hestebønne og raps, giver

betydeligt større udbytte, når de insektbestøves. For

selvbestøvede afgrøder kan man ofte ikke sige præcis,

hvor meget udbyttet stiger. Forsøg med hestebønner og

jordbær har f.eks. vist, at udbyttet stiger henholdsvis

5-40 % og 18-100 %, hovedsageligt pga. bier.

Det er velkendt, at en optimal bestøvning med rigeligt

besøg af bier og andre insekter giver større og mere

velformede æbler og jordbær, men nye forsøg har vist,

at deres bestøvning også kan føre til bedre kvalitet

og holdbarhed. Eksempelvis modner bibestøvede

jordbær hurtigere og mere ensartet, de bliver rødere

BLIV BIVENLIG

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

og fastere og for nogle sorter, sødere, og jordbær-

rene holder længere i butikkerne og hos forbrugerne

sammenlignet med jordbær, der ikke er bibestøvede.

Insektbestøvet raps modner også hurtigere og mere

ensartet, og derudover har frøene et højere olieind-

hold sammenlignet med selvbestøvede frø, der ikke

er resultat af insektbestøvning.

Udsætning af honningbier under blomstringen eller

tilstedeværelsen af tilstrækkeligt mange vilde bier

er altså med til at øge både udbytte, kvalitet og mar-

kedsværdi uden forøgelse af andre input, som f.eks.

gødning og sprøjtemidler.

Under danske forhold kan det være afgørende at

udsætte honningbier, hvis man vil sikre en god af-

grødebestøvning, bl.a. fordi der er mange individer i

en bifamilie, det er let at flytte dem til bestøvnings-

krævende afgrøder, og de er aktive tidligt på foråret,

hvor mange vilde bier kun er ved at komme frem eller

opbygge bo og derfor ikke så talrige.

Flere biarter på en gang kan give bedre

udbytte og kvalitet

Det kan være en fordel for både udbytte og kvalitet,

at flere forskellige slags bier bestøver blomsterne, da

forskellige typer bier kan komplementere hinandens

bestøvningsarbejde. Det skyldes, at mange biarter

arbejder forskelligt i blomsterne eller på forskel-

lige tidspunkter af døgnet. Eksempelvis bevæger

de mindre bier sig oftest rundt i den nederste del af

jordbærblomster, mens de store og mellemstore bier,

som honningbier og humlebier, oftere arbejder i den

øverste del af blomsterne. Derudover, kan vilde bier i

nogle tilfælde få honningbierne til at arbejde anderle-

des, og det kan medføre en mere effektiv bestøvning.

Insektbestøvning er en forudsætning for

plantediversiteten

Der er mindre viden om vilde planters bestøvnings-

behov end om dyrkedes. Generelt regnes 80% af vilde

planter i tempererede områder for mere eller mindre

dyrebestøvede, og af dyrebestøverne er insekterne,

specielt bierne, de vigtigste bestøvere. Resten er vind-

eller vandbestøvede. Som for de dyrkede planter, er

det også påvist, at nogle vilde planter sætter flere frø,

når der er flere forskellige slags bier tilstede, hvis bi-

erne vel at mærke komplementerer hinanden. Andre

plantearter, hvoraf nogle er sjældne, kan kun bestøves

af nogle få eller af en enkelt art af vilde bier, og her er

både planter og bier sårbare over for ændringer. Data

fra Holland og England har vist, at der samtidig med

at bidiversiteten er blevet mindre, er sket et fald af

insektbestøvede vilde planterarter

. Der er ikke lavet

tilsvarende undersøgelser i Danmark, men udviklingen

kan have været den samme.

Eksempler på danske dyrkede og vilde planter, der har mere eller mindre gavn af insektbestøvning

Dyrkede

Æbler, pærer, blommer, sødkirsebær, surkirsebær, solbær, ribs, hindbær, blåbær, jordbær,

tomater, græskar, squash, timian, chrysantemum, gulerødder, purløg, vinterraps, vårraps,

hvidkløver, rødkløver, hestebønne, solsikke

Kattehale, timian, alm. torskemund, klokkelyng, hedelyng, tætblomstret hindebæger,

slåen, mirabel, brombær, skovæble, mjødurt, anemone, tornblad

Vilde

Axelsen J. A., Enkegaard A., Strandberg B., Kryger P. & Sørensen P. B. (2011): ”Bestøvningsforhold og –behov i dyrkede afgrøder”.

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 47 sider – Faglig rapport fra DMU nr. 832. [http://www.dmu.dk/Pub/FR832.pdf]

Biesmeijer, J.C., Roberts, S.P., Reemer, M., Ohlemüller, R., Edwards, M., Peeters, T., Schaffers, A.P., Potts, S.G., Kleukers, R.,

Thomas, C.D. & Settele, J. (2006). Parallel declines in pollinators and insect-pollinated plants in Britain and the Netherlands.

Science, 313(5785): 351-354.

BLIV BIVENLIG

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

bierne i danmark

Bier er en gruppe indenfor de årevingede, brodbærende

insekter, som også omfatter myrer og hvepse. Deres

nærmeste slægtninge er gravehvepsene. Voksne gra-

vehvepse ses ofte på blomster, som de besøger for at

hente nektar, men larverne er rovdyr, som fodres med

insekter og edderkopper. Til forskel fra gravehvepsene,

lever bierne udelukkende af blomster. Bierne afhænger

af blomsternes pollen som proteinkilde, primært til

larverne, mens nektar bruges som energi (kulhydrat).

De fleste bier har, i modsætning til hvepse, en pels med

grenede hår – en tilpasning til indsamling af pollen.

Hunnerne har endvidere pollenkurve - strukturer, som

er specialiserede til at bære pollen hjem.

Bier er en varieret gruppe: Der findes små spinkle bier,

ned til få millimeter i længden, og som overfladisk

ligner myrer med vinger. I den anden ende af spektret

er store, robuste bier, som de flere centimeter lange og

tunge humlebidronninger, som knap ser ud til at kunne

lette. Mange er uanseelige, grå eller brune i farven,

mens andre er farverige eller har tydelige striber (se

figur 1). Nogle lever alene, andre i redekolonier med

flere tusind beboere (hunner og deres afkom), og atter

andre lever som gøge-agtige fodersnyltere. Nogle bier er

strengt afhængige af helt bestemte slags blomster, andre

er mindre kræsne. Nogle er almindelige og udbredt

over hele landet og forekommer i mange forskellige

landskabstyper, andre har særlige krav til levesteder.

Artstal og familieforhold

På verdensplan findes der henved 20.000 arter af bier.

I Danmark er der i tidens løb fundet i alt 288 arter

af bier, som hører til 6 forskellige familier: Korttun-

Tabel 1: Oversigt over danske bier

Familie

Korttungebier

(Colletidae)

Gravebier

(Andrenidae)

Vejbier

(Halictidae)

Sommerbier

(Melittidae)

Bugsamlerbier

(Megachilidae)

Vigtige slægter

Silkebier (Colletes),

Maskebier (Hylaeus)

Jordbier (Andrena),

Strithårsbier (Panurgus)

Vejbier (Halictus),

Smalbier (Lasioglossum)

Blodbier (Sphecodes)

Buksebier (Dasypoda),

Høstbier (Melitta)

Bladskærerbier

(Megachile),

Murerbier (Osmia),

Saksebier (Chelostoma)

Keglebier (Coelioxys)

Langtungebier

(Apidae)

Humlebier (Bombus),

Vægbier (Anthophora),

Honningbier (Apis)

Hvepsebier (Nomada)

Antal

slægter

Antal

arter

Levevis

redebyggere

redesnyltere

redebyggere

jordboende

Hulboende,

enkelte jord-

boende

oligolektiske

oligolektiske,

polylektiske

Reder

jordboende,

hulboende

jordboende

Blomster-

specialisering

mange

oligolektiske

oligolektiske,

polylektiske

oligolektiske,

polylektiske

redesnyltere

redebyggere

jordboende/

hulboende

polylektiske

redesnyltere

BLIV BIVENLIG

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

Figur 1.

En mangfoldighed af bier: nogle vilde bier er

meget iøjefaldende, f.eks. den flotte rødpelsede jordbi

(Andrena fulva)

(foto t.v.), som om foråret besøger en

lang række forskellige blomster Foto Yoko L. Dupont.

Andre arter er mere uanseelige, f.eks. vejbier, her bron-

zevejbi

(Halictus tumulorum)

(foto t.h.).

Foto Henning Bang Madsen.

gebier (Colletidae), Gravebier (Andrenidae), Vejbier

(Halictidae), Sommerbier (Mellitidae), Bugsamlerbier

(Megachilidae) og Langtungebier (Apidae) (se tabel 1).

Levevis: enlige, sociale og dem midt imellem

Langt de fleste bier er enlige, det vil sige, at hver

enkelt hun bygger rede og sørger for sit eget afkom,

uden hjælp fra andre. Men blandt bierne forekommer

også forskellige grader af social organisation, hvor der

foregår samarbejde om redebygning og opfostring af

afkommet. Nogle enlige bier bor i kolonier med mange

reder på samme sted, måske af den simple grund,

at stedet er gunstigt som redested. Denne form for

samliv, hvor der ikke er samarbejde, men kun fælles

redested, ses hos en række arter i forskellige familier,

f.eks. pragtbuksebi (Dasypoda

hirtipes)

(se figur 2).

Social organisering kan være så simpelt som at en

rede benyttes af to eller flere hunbier, som hver især

passer sit eget afkom. Fordelen ved en sådan sam-

boende adfærd kan f.eks. være et fælles forsvar af

redeindgangen mod fjender. Men blandt nogle arter af

vej- og smalbier er der en form for social levevis, hvor

boet foruden moderbien (dronningen) også omfatter

få (10-25) arbejderbier, der ofte er mindre end moder-

BLIV BIVENLIG

bien. Arbejderbierne har forskellige arbejdsopgaver,

hvor nogle fodrer larver, andre forsvarer boet og

andre igen indsamler blomsterføde. De senere kuld

omfatter hanner og nye fertile hunner, der efter par-

ring overvintrer til næste sæson. Den sociale levevis

minder derfor meget om det vi ser hos de sociale arter

af humlebier, men med færre arbejderbier.

De højst udviklede sociale systemer findes dog hos

langtungebierne, som omfatter humlebierne og hon-

ningbier. Blandt langtungebierne har humlebierne

det mest primitive sociale system, hvor de enårige

kolonier startes af en overvintrende dronning, som

er parret året forinden. Den indledende fase i humle-

bikoloniens opbygning minder meget om den enlige

livsform: Dronningen kommer frem fra sit vinterhi,

og begynder straks at søge føde og et egnet redested.

Inde i reden bygger dronningen yngelceller af voks,

som provianteres med pollen og nektar, og heri læg-

ger hun de første 8-16 æg (se figur 3). Herefter ruger

hun omhyggeligt på æg og siden larver, og forlader

kun sit afkom lejlighedsvis for at indsamle yderligere

blomsterføde. Ved at vibrere vingemusklerne holdes

ynglen konstant på 30-32 grader, som er den optimale

temperatur for udvikling af bilarverne. Det første kuld

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

udklækkes som voksne bier efter ca. 4-5 uger. Disse

bier er arbejdere, små hunner som ikke formerer sig,

men i stedet hjælper den æglæggende dronning med

at indsamle føde til kolonien samt bygge, gøre rent og

passe det nye afkom i boet. Med den nye arbejdsstyrke

tager koloniens vækst for alvor fart. Når kolonien er på

sit højeste, kan den – afhængigt af arten – komme op på

et par hundrede bier. Når kolonien når en vis størrelse

skifter den over til at danne kønnede individer, hanner

og nye dronninger. Disse flyver ud i landskabet, hvor de

parrer sig. De nye befrugtede dronninger søger deref-

ter blomsterføde for at opbygge oplagsnæring til den

lange vinter. I koloniens sene fase bliver dronningen

svagere, og der kan opstå mytteri blandt arbejderne,

som kan dræbe eller fortrænge dronningen, og selv

begynde at lægge ubefrugtede æg. Efter den gamle

dronnings død opløses kolonien. Kun de nye, parrede

dronninger overvintrer til foråret.

Honningbier har, i modsætning til de redebyggende

humlebier, store, flerårige familier. Honningbier har,

blandt bier, den højst udviklede form for social or-

ganisation. En bifamilie består af en dronning og op

til 40 000 arbejderbier når den er ved klimaks. Kun

ca. en tredjedel af bistyrken fouragerer i landskabet.

Arbejderbierne har et kort og slidsomt liv, 6 uger,

hvoraf de kun indsamler blomsterføde i de sidste uger

af deres liv. Dronningen lægger udelukkende æg, og

arbejderne er sterile hunner, som bl.a. passer og plejer

yngel og dronning, bygger, gør rent, ventilerer og be-

vogter boet, samt henter pollen, nektar og vand hjem. I

sensommeren/efteråret skrumper bifamilien, men der

kræves 7000 arbejderbier for at kunne opretholde nok

varme, til at kunne overvintre i en lille klynge omkring

dronningen. I det tidlige forår begynder arbejderbi-

erne at samle pollen og nektar ind fra forårsblomster,

og koloniens vækst tager for alvor fart i maj, med

Figur 2.

Pragtbuksebien

(Dasypoda

hirtipes)

er en forholdsvis stor bi, hvor

hunnerne har de karakteristiske rød-

gule hårbørster, som kaldes ”bukser”,

på bagbenene. Det er en almindelig

sensommerbi, som kan lave store ko-

lonier med hundreder eller tusinder af

reder samme sted. Rederne bygges i

jorden, typisk sammenstampet sandet

jord, f.eks. på grusveje, gårdspladser,

parkeringspladser og andre lignende

steder. De er oligolektiske på gule

kurvblomster, f.eks. kongepen og hø-

geurt. Foto Yoko L. Dupont.

Figur 3.

Hos mørk jordhumle

(Bombus terrestris)

bygges boet typisk i

underjordiske hulrum, gerne en forladt muserede. Boet består af celler,

som er bygget af voks, der udskilles fra biernes bagkrop. Men strukturen

er ikke så regulær som honningbiernes tavler. Cellerne indeholder æg og

larver, samt pollen og honning. Foto Henning Bang Madsen.

BLIV BIVENLIG

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

blomstring af frugttræer, bærbuske, mælkebøtter og

rapsmarker, hvor dronningen kan lægge omkring 2000

æg om dagen. De store honningbifamilier har behov

for store blomsterressourcer, og de besøger derfor

først og fremmest store blomsterkilder med rigelig

pollen og nektar. Honningbier har udviklet et avanceret

kommunikationssystem, som gør dem i stand til nøje

at følge og effektivt udnytte blomstringen af vigtige

fødekilder i landskabet. Hjemvendte arbejderbier kan

kommunikere information om afstand og retning af

favorable blomsterkilders placering til andre bier i

stadet ved hjælp af et dansesprog. Honning er hon-

ningbiernes oplagsnæring, som bruges af kolonien i

perioder med fødeknaphed.

Honningbier forekommer i Danmark i dag næsten kun

i bistader, men arten er naturligt hjemmehørende.

Vildtlevende honningbier hørte oprindeligt til i natur-

skoven, og kom til Danmark da skoven indvandrede

efter sidste istid. Frem til 1980’erne forekom vildt-

levende honningbier, og de levede i hulmure og hule

træer. Varroa miden, som blev indslæbt til Danmark

i 1984 har dog medført at de vildtlevende bifamilier

ofte er kortlivede.

Reder og redesnyltere

Både enlige og sociale bier bygger reder, som indehol-

der celler med afkom og proviant. Rederne kan have

meget forskellig udformning, og kan være karakteri-

stiske for en art. De enlige bier deles efter redernes

udformning i to hovedtyper, jordboende hhv. hulbo-

ende bier. Hos humlebier deles arterne i arter med

overjordiske hhv. underjordiske reder.

Størstedelen (54 %) af de enlige bier i Danmark er

jordboende. Disse bier graver gange i jorden, typisk tør

sandjord, og består af en hovedgang med sidegange.

For enden af hver gang placeres en yngelcelle, som

moderbien forer med et sekret fra bagkroppen, hvilket

bl.a. forhindrer svampevækst. Herefter provianterer

hunnen cellen med bibrød, en sammenæltet masse af

pollen og nektar, hvorpå hun lægger et æg. Når den

hjælpeløse maddike-agtige larve senere klækker, lever

den af dette foder indtil den forpupper sig i yngelcel-

len. Redeindgangen kan ses som et lille uanseeligt

hul i jorden, hos nogle arter med en lille tue omkring

(se figur 4).

Nogle enlige bier, særligt arter fra bugsamlerfamilien,

BLIV BIVENLIG

Figur 4.

Redeindgang hos en jordboende bi, sandsynligvis

en art af jordbi

(Andrena sp.).

Foto Yoko L. Dupont.

Figur 5.

Reder af rød murerbi

(Osmia bicornis)

i et

bihotel, hvor gangene er 8 mm brede. Hver yngelcelle

indeholder bibrød (nektar og pollen) med et æg ovenpå.

Cellerne afsluttes med en væg lavet af mudder og spyt. I

anden gang nedefra sidder der en moderbi. Det er tyde-

ligt at se de røde hår på bagsiden af underkroppen, som

hun bruger til at transportere pollen. Foto Lise Hansted.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

bygger derimod rede i eksisterende huller og hulrum.

Hule plantestængler eller grene, f.eks. gamle brom-

bærstængler eller tagrør, kan huse hulboende bier.

Insektboringer, revner eller andre huller i træ eller

murværk, eller aflagte sneglehuse bruges også af nogen

hulboende bier. Hulrummet fores med indsamlet mate-

riale af forskellig art, bl.a. stykker af blade, kronblade,

planteuld, mudder eller harpiks (se figur 5). I lighed

med de jordboende bier, provianterer moderbien hver

yngelcelle med bibrød af pollen og nektar, hvorpå der

lægges et æg. Hulboende biers reder er som regel lin-

jeformede, så de ældste celler er placeret inderst, og

derfor modner først. Dette problem løses hos mange

arter ved at de yderste celler indeholder hanner, der

som regel har en kortere udviklingstid end hunner.

Humlebier etablerer deres reder i eksisterende hulrum,

ofte en aflagt rede fra en gnaver. Men de forskellige

arter har lidt forskellige præferencer. Nogle af de mest

almindelige og talrige danske humlebier, bl.a. lys og

mørk jordhumle (Bombus

lucorum og B. terrestris),

bygger oftest reder i huler under jorden, som er for-

bundet til overfladen med en kort gang. Andre, f.eks.

agerhumle (B.

pascuorum)

bygger rede i jordoverfladen

eller over jorden, f.eks. i mos- eller græstuer, eller i

kompost- eller grenbunker. Hushumle (B.

hypnorum),

som ofte findes i tilknytning til menneskelig bebyg-

gelse, udnytter også gerne en gammel fuglekasse eller

et hul i en gammel mur. Reden fores med noget blødt

materiale, f.eks. plantedele, hår eller fjer.

En gruppe af bier bygger slet ikke reder, men udnytter

andre redebyggende biers møjsommeligt indsamlede

proviant. Redesnylteren (også kaldet en kleptoparasit)

trænger ind i værtens rede, og lægger sit eget æg,

som klækker til en larve, der æder værtens bibrød.

Blandt humlebierne findes snyltehumler, som er nært

beslægtede med redebyggende humlebier, men som

ikke selv bygger bo. Den parrede snyltehumlehun

(pseudodronning) trænger ind hos den redeboende

vært, fortrænger eller undertrykker den retmæssige

dronning, lægger æg, og udnytter kolonien til at opfo-

stre sit eget afkom. Den snyltende levevis er udviklet

i flere forskellige familier af bier, og værterne findes

Figur 6.

En hun af forårsjordbi

(Andrena praecox),

som er oligolektisk, og kun samler pollen ind på pil

(Salix spp.).

Foto Henning Bang Madsen.

BLIV BIVENLIG

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

blandt både enlige og sociale redebyggende bier. I

Danmark er 78 af arterne snyltende bier. De er ofte

knyttet til bestemte værtsarter.

Blomster

Bier er gennem hele deres livscyklus – hvad enten de

er redebyggende eller snyltere – afhængig af pollen

og nektar fra blomster. Nektar er en ressource der

tilbydes af blomsterne for at tiltrække insekter, som

kan bestøve blomster, og dermed sikre planternes

formering. Pollen er først og fremmest væsentlig for

planternes bestøvning, men bierne tager en del af den

producerede pollen som føde, mens de også medvirker

til at planterne bestøves effektivt. Faktisk er hovedpar-

ten af højere planter afhængig af insekters bestøvning

i større eller mindre grad (se afsnit om bestøvning på

side 3), og her har bierne en vigtig rolle.

Der er dog forskel på hvilke blomster forskellige arter

af bier foretrækker. Ligesom vilde bier varierer meget

i kropsstørrelse, er der også stor forskel i tungelængde

mellem forskellige arter. Selvom bier generelt kan

bruge mange forskellige blomster som nektarkilde,

kan der være fysiske begrænsninger for større bier

med kort tunge i at nå nektaren i blomster med lange

smalle kronrør. Små korttungede bier som silkebier,

maskebier, jordbier, vejbier og smalbier ses ofte i

forholdsvis åbne blomster, f.eks. pil, kurvblomster,

ranunkler mv., hvor pollen og nektar er let tilgængelig.

Store langtungede bier, som humlebier, honningbier,

vægbier og langhornsbier, kan derimod nå nektaren

i langkronede blomster, f.eks. mange læbeblomster,

ærteblomster og maskeblomster.

Nogle bier er kræsne i forhold til pollen, som larverne

udvikles på. Oligolektiske bier er specialister, som kun

samler pollen fra en bestemt gruppe af planter, oftest en

planteslægt eller –familie. En række arter, bl.a. mange

arter af jordbier (Andrena

spp.) er oligolektiske på pil

(Salix spp.), og deres aktivitetsperiode er nøje synkro-

niseret med pilens blomstring (se figur 6). Men andre

er oligolektiske på kurvblomster (f.eks. pragtbuksebi

(Dasypoda

hirtipes)),

klokkeblomster (Campanula

spp.) (f.eks. høstbi

Melitta haemorrhoidalis

(se figur 7)

Figur 7.

En hun af rødhalet høstbi

(Melitta haemorrhoidalis),

som er oligolektisk på

klokkeblomster

(Campanula spp.).

Foto Henning Bang Madsen.

BLIV BIVENLIG

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

og stor saksebi (Chelostoma

rapunculi))

og blåhat

(Knautia

arvensis)

(blåhatjordbi (Andrena

hattorfiana)

(se figur 8)), og forekommer i midt- og sensommeren.

63 arter af de danske vilde bier er oligolektiske.

Hovedparten (147 arter) af de redebyggende bier er

dog polylektiske, hvilket vil sige, at de kan leve af pollen

fra flere forskellige plantefamilier. De kolonidannende

arter (og deres redesnyltere) er alle polylektiske, da

koloniernes levetid som regel strækker sig over en

længere periode, og de dermed er afhængige af flere

forskellige planters blomstringsperioder. Gode, nektar

og pollenrige planter fra især læbeblomst, kurvblomst

og ærteblomstfamilien besøges flittigt af humlebier,

honningbier og andre store, polylektiske bier. Der

kan dog alligevel være lidt forskel i polylektiske ar-

ters præferencer. Klokkehumle (Bombus

soroeensis)

foretrækker, som navnet antyder, klokkeblomster

(Campanula spp.), mens havehumle (B.

hortorum)

foretrækker langkronede blomster (se figur 9).

De vilde biers behov

For at gennemføre deres livscyklus, har de vilde bier

derfor brug for redesteder, overvintringssteder, par-

ringssteder og blomsterføde gennem deres aktive

periode. Vilde biers reder er svære at få øje på, og vores

viden om vilde biers redesteder er derfor sandsynligvis

mangelfuld. Overvintrings- og parringssteder ved vi

endnu mindre om.

Gode redesteder findes typisk i uforstyrrede områder,

gerne forhøjninger i landskabet og tørre, sydvendte

skråninger. Enlige, jordboende bier graver gerne reder

i tør sandet jordbund. I landbrugsland findes humlebi-

boer særligt i udyrkede områder, markskel og levende

hegn. I byområder er haver, særligt gamle, uberørte

haver, gode steder til humlebireder. Overvintring sker

angiveligt på uforstyrrede, tørre steder med stabilt

klima. Humlebier menes især at overvintre i skovbunde

og på nordvendte skråninger.

De fleste arter af vilde bier er knyttet til det lysåbne

land, hvor de søger blomsterføde i både opdyrkede

og udyrkede områder. Desværre kan der være langt

mellem gode blomsterkilder i det danske landskab.

Moderne landbrugsdrift dominerer landskabet med

store marker, ofte med vindbestøvede afgrøder, som

ikke har føde til bierne. Blomstrende ukrudt er i stor

udstrækning sprøjtet væk i konventionelt dyrkede

Figur 8.

En hun af blåhatjordbi

(Andrena hattorfiana),

som er oligolektisk på blåhat

(Knautia arvensis).

Foto Henning Bang Madsen.

BLIV BIVENLIG

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

marker, så vilde blomster især findes i økologisk dyr-

kede arealer og i levende hegn, skovbryn, markskel og

grøftekanter i landbrugslandet, samt i naturarealer.

Disse områder er derfor vigtige levesteder for de vilde

bier. Men også dyrkede blomster, herunder masseblom-

strende afgrøder som raps og kløver, blomsterstriber

eller -marker, samt haveplanter kan give føde til de

trængte bier.

Referencer/yderligere læsning:

Dupont, Y. L & Madsen, H. B. 2010. Humlebier.

Natur og Museum 1:1-36.

Dupont, Y. L. & Madsen, H. B. 2016 Se på humle-

bier i haven, Praktisk Økologi 4: 8-11

Madsen, H. B. & Dupont, Y. L. 2013. Vilde bier.

Natur og Museum 1:1-36.

Figur 9.

Havehumle

(Bombus hortorum),

som med sin tunge på 12,5 mm har den længste tunge blandt de danske

humlebier, besøger gerne rødkløver

(Trifolium pratense)

– som i øvrigt har blomster med de længste kronrør i

den danske flora. Foto Yoko L. Dupont.

BLIV BIVENLIG

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

Udfordringer

og anbefalinger

Honningbier, vilde bier og andre insekter er afgørende

for bestøvningen af et meget stort antal plantearter i

landbruget, frugtavlen, haver og i naturen. Men bierne,

sommerfuglene og svirrefluerne har det svært i det

intensive danske landbrugslandskab. Meget store

marker med monokulturer, intensiv bekæmpelse af

ukrudt og skadedyr med pesticider, rydning af hegn

og opdyrkning af naturarealer har betydet en voldsom

tilbagegang for insekter - både i antal arter og individer.

Både honningbierne og de vilde bier er desuden truet

af sygdomme og parasitter, samt mangelfuld bekæm-

pelse af disse. Det vidner de dramatiske beretninger

om massive tab af honningbifamilier i mange lande

om. Det er også veldokumenteret at artstallet af vilde

bier er reduceret kraftigt historisk. Ud af de 29 arter

af humlebier, der er registreret i Danmark i historisk

tid er tre arter forsvundet og to er kritisk truet af

udryddelse.

En rødlistevurdering af de 258 arter enlige bier, kendt

fra Danmark, forventes først offentliggjort inden års-

skiftet. Men projektdata viser, at 47 arter ikke er gen-

fundet siden 1974, hvoraf cirka halvdelen er tilfældige

strejfere, der ikke er naturligt hjemmehørende i Dan-

mark. Samtidig er der kommet 26 nye arter til landet,

der bl.a. kan tilskrives en naturlig faunaudskiftning

eller indvandring fra syd, der formentlig kan tilskrives

et varmere klima. Cirka 120 (dvs. knap halvdelen) af

de enlige arter bier er almindelige, udbredte og flere

er i markant fremgang. Af de resterende arter er cirka

75 sjældne og i tilbagegang.

Overvågning

Danmarks Biavlerforening overvåger løbende sund-

hedstilstanden hos honningbier. Dertil kommer forskel-

lige initiativer, hvor biavlere medvirker i registrering

af bestøvende insekter. Flere af disse data giver en

indikation af livsbetingelserne for de vilde bestøvere.

Indsamling og analyse af pollenprøver giver en vigtig

indikation af, hvilke fødekilder som honningbierne træk-

ker på gennem sæsonen. Foto Rolf Tulstrup Theuerkauf.

Siden 2011 har biavlere medvirket til indsamling og

analyse af mere end 500 pollenprøver. Gennem pol-

lenprøverne har vi fået en vigtig indikation af, hvilke

fødekilder som honningbierne trækker på gennem

sæsonen. Dertil kommer løbende honninganalyser,

hvor det ligeledes kan identificeres, hvilke fødekilder

der er til rådighed. Men gennem sådanne analyser er

der også påvist rester af pesticider, som honningbierne

desværre kommer i berøring med, og som de kan

blive påvirket af.

For honningbiernes vedkommende registrerer Dan-

marks Biavlerforening desuden nektarindsamlingen.

Det sker rent praktisk ved at have et antal bistader

monteret med vægte fordelt over hele landet (se www.

stadevægt.dk). Her kan man se, at staderne taber i

vægt i perioder af året, hvor der mangler tilstrækkeligt

med nektargivende planter til at sikre honningbiernes

behov. Vægttab sker fordi honningbierne tærer på

deres honninglager.

Behov

Alle bier har behov for nektar og pollen. Nektaren

forsyner bierne med kulhydrater, som bruges til at

dække biernes energibehov. Pollen dækker behovet

for protein, fedt, vitaminer og mineralstoffer. Mangel

på føde i biernes aktive periode formodes at være

BLIV BIVENLIG

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

Eksempler på gode planter til honningbier, humlebier og

enlige bier. Med 288 forskellige biarter, med hver deres

aktive periode, præferencer og krav, kan disse få plantearter

ikke dække behovet for alle arter af bier.

Karaktererne 1-3 angiver hvor god den pågældende plante

er for honningbier, humlebier og enlige bier.

Kilde:

Biplantekalenderen, Tidsskrift for Biavl 2013; W.D.J Kirk & F.N. Howes (2012) Plants for Bees, IBRA.

Plantenavn

Pil (flere arter)

Prunus

spp., f.eks. kirsebær,

blomme, kræge, mirabeller

Ribes

spp., f.eks. ribs, solbær,

stikkelsbær

Æbler*

Pærer*

Mælkebøtte

Ranunkel*

Døvnælde

Hvidkløver

Rødkløver

Kulsukker

Hindbær

Brombær

Klokkeblomst*

Kællingetand

Katost

Stenkløver

Kornblomst

Tidsler*

Merian, timian salvie, lavendel

Dueurt

Gederams

Hedelyng

Blomstringstid

Marts – maj

April –

April – maj

Maj – juni

April – maj

Maj – september

Juni – september

Juli – august

Juni – august

Juni – juli

Juli

Juni – september

Juni - juli

Juli - september

Juli – september

Juli - september

Juli – september

August – september

Honningbier

Humlebier

Enlige bier

*angiver at der er mange arter eller sorter, som kan være gode biplanter; f.eks. hele

Prunus

slægten og mange

af de læbeblomstrede krydderurter.

BLIV BIVENLIG

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

Dronning af mørk jord-

humle

(Bombus terrestris)

i seljepil

(Salix caprea).

Foto Henning Bang Madsen.

medvirkende årsag til de store tab af honningbifamilier

og til tilbagegangen for nogle af de øvrige biarter. Men

for de vilde bier spiller mangel på egnede biotoper

med såvel føde, som redepladser og materialer til

redebygning sandsynligvis også en vigtig rolle.

Fra honningbierne ved vi, at den enkelte bi kun har en

ringe reserve oplagret i kroppen og derfor er afhængig

af familiens depoter. Men flere af de vilde bier har

behov for hele tiden at have adgang til nektar, da de

ikke lagrer nektar i depoter.

Udfordringerne omkring fødemangel er også kritisk,

da det svækker biernes vitalitet og gør dem mere mod-

tagelige og sårbare over for sygdomme og pesticider.

Uanset om der skabes bedre fødegrundlag, så kommer

vi dog ikke udenom, at forskellige typer af pestici-

der rammer bierne: Nogle insektmidler kan næsten

øjeblikkeligt dræbe bier som kommer i kontakt med

midlerne. Andre insektmidler har vist sig at ramme

bierne på længere sigt, så eksempelvis deres forplant-

ningsevne eller deres orienteringsevne bliver påvirket.

Svampemidler har vist sig at skade de nyttesvampe,

som spiller en vigtig rolle inde i honningbiernes bo.

Ukrudtsmidler bekæmper nogle af de planter, som

ellers ville kunne have forsyne bierne med nektar og

pollen. Andre midler kan svække biernes immunfor-

svar, så de bliver mere modtagelige for sygdomme.

Indsatsen

Overalt i landet er der behov for at gøre en indsats for

at sikre de bestøvende insekter. Der er dels behov for

handling, men også en ændret indstilling. Eksempelvis

er der i dag en tendens til, at alt skal være klippet og

ryddet. Hvis vi skal have flere blomster og levesteder

til insekterne, så skal vi acceptere, at ”ukrudt” får

lov til at blomstre, samt at kvas får lov til at ligge og

forgå. Men indsatsen for de bestøvende insekter kan

også blive en fryd for øjet, når vi får et landskab med

flere blomster.

Derfor kan alle være en del af indsatsen, da vi alle kan

indtage en indstilling, hvor vi accepterer en mere vild

natur. Det gælder både den private haveejer, den of-

fentlige forvaltning og landbruget. Kort sagt anbefaler

vi følgende:

- Så og plant bivenligt

Denne indsats opfordrer særligt til at øge biernes føde-

grundlag ved at så og plante bivenlige planter, samt i

videst muligt omfang at vælge de rigtige planter. Det

skal sikre, at der er blomster hele sæsonen, lige fra det

tidlige forår og indtil sent på efteråret.

- Klip bivenligt

Vi er generelt blevet vant til, at alt er kortklippet. Men

hyppig klipning fjerner ofte blomsterne. Denne indsats

handler om at klippe på de bedst mulige tidspunkter,

nemlig hvor klipningen ikke forhindrer blomstring, og

hvor klipningen medvirker til øget blomstring.

- Skab bivenlig plads

Bierne har brug for, at du giver dem plads. Der skal være

plads til flere levesteder. Denne indsats handler om at

give plads til det vilde, så der er levesteder til bierne.

I det følgende finder du eksempler på, hvordan du kan

blive mere bivenlig.

BLIV BIVENLIG

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

Slåen byder på en

overdådig blomstring.

Foto Colourbox.

biVenlig skoV

Hjælp bierne og få mere vildt liv

Da den seneste istid for godt 10.000 år siden slap sit greb

om Danmark, gav det mulighed for at skovene kunne

etablere sig i landet. Sammen med skovene kom en lang

række arter af bier, herunder honningbierne. Skovene

og især de lysåbne partier og skovbrynene er honning-

biernes og flere arter af vilde biers naturlige levested

og har forsynet dem med både føde og levesteder. Som

tak har bierne sikret bestøvningen af skovens vækster.

Frugt- og bærsætningen hos mange buske og træer

er - i større eller mindre grad - afhængige af insekt-

bestøvning. Er bestøvningen tilstrækkelig, produceres

flere og større frø, bær og frugter, og dermed skabes

et bedre fødegrundlag for vildtet. Skovejeren får altså

en mere righoldig flora, som producerer mere føde til

vildtet, hvilket giver mulighed for en bedre jagt.

så og plant biVenligt

•

Blomstrende skovkanter og brandbælter

Omkring skovkanterne kan man med fordel så vildt-

striber med et højt indhold af blomstrende planter.

•

Hegn og remiser

Mere permanente tiltag er etablering af hegn og

remiser med blomstrende buske og træer. Der bør an-

vendes hjemmehørende arter når der etableres hegn

og remiser. Vælg buske og træer der blomstrer.

•

Pil til fugtige områder

Piletræer udgør en vigtig trækkilde for mange arter

af bier i det tidlige forår. Samtidig er pil en god

plante til fugtige områder. Derfor anbefales det, at

plante piletræer i skovens fugtige områder.

BLIV BIVENLIG

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

•

Fra nåleskov til løvskov

Generelt er løvtræer mere interessante for bierne.

Derfor bør man i videst muligt omfang tillade blom-

strende træer i skovene.

laV biVenligt plads

• Gamle træer og stubbe

Gamle træer og stubbe, som får lov til at stå og rådne

efterlader gode redemuligheder til vilde bier. Man

kan eventuelt bore huller i de gamle træer og stubbe,

og på den måde lave naturlige bihoteller.

Piletræer udgør en vigtig trækkilde for

mange arter af bier i det tidlige forår.

Foto Johannes Sørensen.

klip biVenligt

•

Skovbryn

Husk at vælge blomstrende træer og buske til skov-

brynene og klip dem tilbage med jævne mellemrum,

så de danner nye blomstrende skud.

• Græsning i skoven

I tilfælde af afgræsning i skoven anbefales moderat

afgræsning, der vil give plads til opvækst af forskel-

lige blomstrende urter.

Eksempler på bivenlige træer:

Pil, slåen, fuglekirsebær, mirabel, fjeldribs, kræge,

spidsløn, navr, ahorn, hæg, vildæble, hvidtjørn,

røn, tørst, gedeblad, lind.

Gamle træer og stubbe kan

blive til naturlige bihoteller.

Foto: Palle Frejvald

BLIV BIVENLIG

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

Krydderurter som timian

er gode til bl.a. honningbier.

Foto Rolf Tulstrup Theuerkauf.

biVenlig haVe

Hjælp bierne og få mere ud af din have!

Bierne og blomsterne har udviklet et fint samspil og en

gensidig afhængighed, hvor blomsterne bruger pollen

og nektar til at lokke bierne til. Til gengæld bestøver

bierne blomsterne i iveren efter at samle nektar og

pollen. Derved sikrer de, at blomsterne udvikler sig

til dejlige frugter, bær og frø.

I løbet af sæsonen er der perioder, hvor der decideret

mangler blomster i landskabet. Haveejeren kan derfor

gøre bierne en stor tjeneste ved at sikre flest mulige

bivenlige blomster i haven. Desuden kan der i en have

skabes redepladser til mange af de vilde bier.

Når haveejeren planter for bierne og skaber gode

levesteder, gør han/hun samtidig sig selv en stor

tjeneste, nemlig at sikre gode betingelser for, at der

næste år kan høstes frugt og bær i haven. Derudover

får man en mere levende have med gode muligheder

for fantastiske naturoplevelser.

Det er ret nemt at se, om blomsterne på for eksempel

et æbletræ eller en jordbærplante er blevet bestøvet

ordentligt. Man skal blot kaste et blik på æblet eller

jordbærret – er æblet eller jordbærret skævt, så er

det tegn på, at blomsterne i sin tid ikke er blevet be-

støvet tilstrækkeligt. Forsøg har vist, at bi-bestøvede

jordbærblomster giver større og symmetriske jordbær,

ligesom de har en længere holdbarhed.

så og plant biVenligt

•

Kløver i græsplænen

Vælg en plæneblanding med kløver, eller udså mini-

kløver i din græsplæne. Det giver blomster, som

bierne kan besøge hele sommeren, og samtidig er

kløver med til at tilføre næring til din græsplæne.

•

Vælg de enkelte blomster

Mange forædlede planter har flotte fyldte blomster

med et væld af kronblade. Desværre giver disse plan-

ter sjældent pollen til bierne, da deres støvdragere i

forædlingsprocessen ofte er fortrængt til fordel for

flere kronblade.

klip biVenligt

•

Udskyd hækklipningen til efter afblomstring

Først på sommeren har vi ofte travlt med at få klippet

hækken. Men når vi klipper hækken inden den når at

blomstre, så betyder det at bierne ikke får gavn af de

tusindvis af blomster, der kunne have været i hækken.

Nyd i stedet hækkens blomster og klip bagefter, så

når eventuelle fugleunger også at flyve fra reden.

•

Lad græsplænen blomstre

Ofte vil der i græsplænen være bellis, bruneller,

mælkebøtter og kløver. Disse planter kan give føde til

bier, og det er derfor en fordel at klippe græsplænen

lidt sjældnere. Ofte kan man sagtens nå at klippe

mælkebøtterne efter at de er afblomstret, uden at de

når at sætte frø.

BLIV BIVENLIG

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

Et imponerende insekthotel – mindre kan

også gøre det. Foto Palle Frejvald.

•

Undlad at klippe, hvor det ikke er nødvendigt

Med motoriserede klippere er det nemt at trimme

alt omkring sin have. Men med klipning fjerner man

også føde og redepladser for en lang række bier.

Undgå derfor overdreven klipning i og omkring din

have, og nyd i stedet det ekstra liv det giver i haven.

Eksempler på bivenlige planter, som du kan

så og plante i haven

Løg og knolde: Krokus, vintergæk, skilla, hyacinter,

perlehyacint

Træer og buske: Pil, ribs, solbær, mirabel, kirsebær,

blommer, kræge, buksbom, æbler, pærer dværg-

mispel, hindbær, solbær, rønnebær, hvidtjørn,

liguster, evodia, roser (uden mange kronblade)

klatrehortensia, snebær, lyng (Erica og

Calluna),

vedbend

Krydderurter: Purløg, salvie, oregano, timian,

citronmelisse

Stauder:

Julerose, kodriver, ærteblomst, blåklokke,

slangehoved, kortlæbe, læbeløs, kæmpe jernurt,

kornblomst, vortemælk, perikon, asters, stenurt,

Skt. hansurt, lavendel, solsikke, stokrose, solbrud,

torskemund, løvemund, kattehale

Når man skal udvælge planter i et havecenter

skal man se sig for. Foretag dit indkøb på en lun

og tør dag hvor bierne er aktive. Du kan kontrol-

lere dette ved at bier og andre insekter arbejder

aktivt i blomsterne. De planter der får flest besøg

i et havecenter, vil også være de mest attraktive

hjemme i haven. Vil du vide mere kan du finde

gode råd i en ny artikel fra England: Garbuzov, M.,

Alton, K. and Ratnieks, F.L., 2017. Most ornamental

plants on sale in garden centres are unattractive

to flower-visiting insects. Du finder artiklen på

denne side: https://peerj.com/articles/3066/

skab biVenlig plads

•

Bunker af sten og kvas

Mange bier yngler i visne stængler og sprækker mel-

lem sten. Efterlad derfor dine visne planter og stæng-

ler i haven, og lav stenbunker og flotte stensætninger

til at bryde haven. Placer dine bunker så de er tørre,

aldrig i direkte sol, men gerne et sted med halvskyg-

ge, hvor de er beskyttet mod vind og vejr.

•

Den bare jord

Lav områder med bar jord, hvor de jordboende bier

kan lave reder og overvintre. Det må meget gerne være

sandet jord, der bliver placeret i små forhøjninger.

•

Lav et bihotel

På www.bivenlig.dk kan du finde eksempler på, hvor-

dan du kan lave et bihotel.

•

Undgå sprøjtemidler

Selvom antallet af tilgængelige sprøjtemidler i have-

centre er stærkt reduceret, så kan man stadig købe en

del. Bemærk at rigtig mange midler er skadelige for

bier. Dette gælder ikke kun insektmidler, men også

ukrudts- og svampemidler kan skade bierne.

BLIV BIVENLIG

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

biVenlig

landbrUg

Hjælp bierne og få større udbytte af dine afgrøder

Det danske landbrugslandskab er et af verdens mest

intensivt dyrkede områder, og 62 % af landet er under

plov. Samtidig er der sket en stadig vækst i størrelsen af

de enkelte marker på bekostning af udyrkede arealer,

hegn, diger og markveje, hvor der kunne være føde

og redemuligheder for de vilde bier. Honningbierne

og nogle af humlebiarterne kan trække over ret store

afstande (flere kilometer), hvorimod mange af de

vilde bier kun flyver over kortere afstande (et par

hundrede meter).

Dette betyder til gengæld også, at der i landbruget er

oplagte muligheder for at gøre en forskel, og skabe

endnu bedre vilkår for bierne. Derfor er det vigtigt

at udnytte mulighederne for at etablere blomster på

landbrugsarealerne. Alle muligheder for at etablere

blomsterstriber, blomstrende læhegn og blomstrende

brakmarker bør anvendes. Bierne vil til gengæld kvit-

tere med masser af bestøvning.

Bierne er fremragende bestøvere af en lang række af-

grøder, og dermed kan de være med til at øge udbyttet

på en landbrugsbedrift uden at miljøbelastningen øges.

Ud over en forøgelse af udbyttet, er det også muligt at

opnå en bedre kvalitet gennem god bestøvning. Det er

eksempelvis påvist, at optimal bestøvning med bier

giver en mere ensartet modning i raps (se afsnittet

om bestøvning på side 3).

Etabler læhegn med

blandt andet hvidtjørn.

Foto Colourbox.

lad en ”fodpose” med biplanter langs hegnene, og lad en

stribe være usprøjtet så blomstrende ukrudt kan trives.

•

Bivenlige afgrøder

Store arealer med vindbestøvede afgrøder, herunder

korn, skaber store grønne ørkener for bierne. Overvej

derfor en mere varieret afgrødesammensætning, hvor

der også er plads til blomstrende afgrøder, som f.eks.

raps, ærter, lucerne, hestebønner og kløver.

klip biVenligt

•

Høst ikke alle blomsterne på en gang

Græsmarker med urter er en god ressource for mange

arter af bier. Men i moderne og rationel drift høstes alle

slætmarker samme dag og afgræsningsmarker holdes

korte af køerne. Lad derfor en del af arealet, der i for-

vejen ikke giver optimalt udbytte, stå til bierne når du

tager slæt, eller klip dine arealer forskudt, så der altid

er blomstrende marker. De fleste blomsterplanter i en

græsfrøblanding har gavn af to slæt pr. år, når der tages

slæt lige efter afblomstringen. Hvidkløvers blomster-

rigdom kan fremmes af op til fire slæt eller afgræsning.

•

Afpuds ukrudtsblomster så sent som muligt

Der kan sagtens sidde mange bier i mælkebøtterne og

andre ukrudtsblomster. Skal marken afpudses, så tjek

først om bierne har fundet blomsterne interessante.

Ofte kan ukrudtsblomster uden problemer pudses af,

når blomsterne er ved at være afblomstret.

•

Pas på bierne ved slåning af marker

For at holde tabet af bier på et minimum ved slåning

af blomstrende afgrøder, bør man observere biernes

så og plant biVenligt

•

Blomstrende læhegn

Vedligehold læhegn og plant nye med masser af mirabel,

fuglekirsebær, slåen, hvidtjørn, hæg, skovæbler m.fl. Efter-

BLIV BIVENLIG

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

aktivitet inden slåning. Tommelfingerregel: Hvis der er

mere end 1 bi/m2 i en mark med blomstrende afgrøder,

så bør en slåning af marken udsættes til et tidspunkt

hvor der er færre bier i marken. Tag vejret i betragtning,

samt tidspunktet på dagen. Der vil være færrest bier når

solen ikke skinner, samt om aftenen og natten.

•

Enge og overdrev

Skånsom afgræsning med kvæg er at foretrække, da det

vil give plads til opvækst af forskellige blomstrende urter.

Alternativt kan et høslæt sidst på sommeren anvendes.

Høet bør fjernes så der bringes næringsstoffer væk fra

arealet. Lavt næringsstofniveau forbedrer vilkårene for

de blomstrende urter, og de vil klare sig bedre i konkur-

rencen mod græsserne.

skab biVenlig plads

•

Begrænset sprøjtning

Begræns sprøjtningen mest muligt og hold afstand til

udyrkede områder, bivenlige tiltag og markskel. Undgå

sprøjtning når bierne er aktive.

•

Hjørner og kiler til bierne

Lad bierne få glæde af de besværlige hjørner og kiler, så

bliver marken samtidig nemmere og hurtigere at dyrke.

Bivenlige striber og Miljøfokusområder

(MFO)

Selvom jordbrugere modtager landbrugsstøtte til

deres markdrift, er det generelt tilladt at etablere

vildt- og bivenlige striber på op til 10% af om-

driftsarealerne, hvilket vil sige de dyrkede arealer.

Vildt- og bivenlige tiltag kan f.eks. være vildtstriber

bestående af vilde blomster, men også insektvolde

og barjordsstriber samt kombinationer af disse.

Tiltagene kan etableres på alle tider af året, men

de må ikke få permanent karakter.

Miljøfokusområder (MFO), som skal være med til

at sikre et større naturindhold i landbrugslandet,

skal selvfølgelig også komme bierne til gode. For

biernes vedkommende er det særligt værd at

fremhæve muligheden for, at etablere følgende

MFO-elementer: MFO-blomsterbrak, MFO-be-

støverbrak, MFO-lavskov (særligt hanplanter af

pil), MFO-efterafgrøder (primært blomstrende

efterafgrøder) og MFO-bræmmer.

Der er gode forslag og oversigter om blomsterbrak

og bestøverbrak i følgende notater fra DCE på

Aarhus universitet:

• https://pure.au.dk/ws/files/120470495/

MFO_best_vervenligbrak120118.pdf

• http://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/

Udgivelser/Notater_2017/Naturvaerdi_af_

blomsterbrak.pdf

Reglerne for MFO-brak ændres jævnligt, så tjek de

aktuelle regler på landbrugsstyrelsens hjemmeside

www.lbst.dk eller spørg din planteavlskonsulent.

En blomsterstribe kan forsyne

bierne med pollen og nektar.

Foto Palle Frejvald.

BLIV BIVENLIG

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

Tilsåning af rabatten med bi-

venlige planter giver føde til bierne

og et kønt syn for trafikanterne.

Foto Hans-Jørgen Jensen-Wettlaufer.

biVenlig

kommUne

Hjælp bierne og få en blomstrende kommune

Kommuner kan få stor værdi af at gøre en indsats

for bierne. Flere kommuner har set værdien af at

gøre noget for blomsterrigdommen langs byernes

indfaldsveje til glæde for kommunens borgere, men

også som et stærkt signal til besøgende om at ”her er

godt at være, vi kerer os om diversiteten”.

Når der etableres nye trafikanlæg ser vi desværre ofte

at omkringliggende arealer bliver tilsået med græs. I

Danmark er der ca. 70.000 km kommunale veje med

dertil hørende vejrabatter. Velovervejet klipning af

vejrabatterne kan give os de blomstrende vejrabatter

tilbage i det danske landskab. Det vil give levesteder

og føde til mange insekter. De fleste steder vil den

naturlige frøpulje fra tidligere tider være tilstrækkeligt

til at sikre blomsterrigdommen.

BLIV BIVENLIG

Din kommune hjælper

de danske bier!

Danmarks bier er i tilbagegang. Din komm

une

har i år ydet en indsats for at sikre bedre

vilkår

for dem.

I anledning af Danmarks Biavlerforen

ings

150 års jubilæum er der i samarbejde

med

DLF udsået særlige blomsterblandinger,

der er

tilpasset biernes fødebehov.

Flere blomster

Mere føde til bierne

Rigere dyreliv i naturen

Bivenlige kommuner

modtager et certifi-

kat, hvoraf det frem-

går, at kommunen

har ydet en særlig

indsats for bierne.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

så og plant biVenligt

•

Flere blomster i parkerne

Udsåning af bivenlige frøblandinger på grønne area-

ler, som ikke slås hver uge kan skabe en fryd for øjet

i kommunernes parker. Der kan med fordel udsås

blomstrende urter af hjemmehørende arter. Vælg

træer og buske som f.eks. pil, stenfrugter (kirsebær,

blommer og kræger), kernefrugter (f.eks. æbler af

mange forskellige slags), samt ahorn, navr og lind.

Roser uden ekstra kronblade kan give værdifuld pol-

len til især humlebier.

•

Blomstrende alléer

Allétræerne er mange og store. En allé af kastanje,

seljerøn eller lind kan være en stor fødekilde for bierne.

Kastanje blomstrer rigt

og en kastanjealle kan være

en stor fødekilde for bierne.

Foto Colourbox.

klip biVenligt

•

Vejkanter

Plejen af vejkanterne tilrettelægges på en måde, så

blomsterrigdommen øges. Næringsrige vejkanter slås

tidligt på året (lige efter at mælkebøtterne er afblom-

stret). Hvis der er åben plantevækst og særlige planter

eller sommerfugle, som indikerer en speciel flora, skal

vejkanten først slås om efteråret. Næringsfattige og

tørre skråninger skal ikke nødvendigvis slås hvert

år. Det afslåede materiale kan fjernes efter tørring,

så blomsterne kan nå at smide frø og for at fjerne

næringsstoffer. En aftale med landmænd om at lægge

vildstriber langs vejkanter kan give trafikanterne en

god oplevelse, samtidig med at gødskning og sprøjtning

af vejkanterne forebygges.

skab biVenlig plads

•

Pesticider

Kommunale arealer bør i videst muligt omfang holdes

fri for pesticider. Således bør man også overveje forbud

mod brug af pesticider i kolonihaver.

•

Skolebigårde

Har biavlerne i jeres lokale biavlerforening en skolebi-

gård? Her uddannes nye biavlere, som er klar til at gøre en

indsats for bierne. Danmarks Biavlerforening opfordrer

de lokale foreninger til at fortælle om såvel honningbier

som vilde bier. Danmarks Biavlerforening producerer

informationsmaterialer til brug for undervisningen.

Bivenlige Kommuner:

Alle kommuner der etablerer mindst 1 hektar

af de bivenlige planter fra DLF får et certifikat, i

form af et roll-up banner, der kan pryde indgan-

gen til kommunens borgerservice eller lignende.

Af dette certifikat fremgår det, at kommunen

har ydet en særlig indsats for bierne.

Danmarks Biavlerforening har i samarbejde med

frøfirmaet DLF udviklet flere frøsortimenter,

der på en gang skaber flot blomstring og føde

til bier, fugle og andre dyr. For nogle ganske få

tusinde kroner er det muligt at tilså 1 hektar

med bivenlige planter – til gavn for bierne og

et smukt syn for kommunens borgere.

BLIV BIVENLIG

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Publikationer modtaget fra Danmarks Biavlerforening om bier i Danmark

bliV biVenlig

De fleste bier i Danmark, både honningbier, humlebier og enlige

bier, deltager i bestøvningen af en eller flere dyrkede og/eller vilde

planter. Biernes bestøvning er både vigtig for fødevareproduktionen

og plantediversiteten. I dette hæfte kan du læse hvilken betydning

bierne har, ligesom der gives et spændende indblik i hvilke bier vi

har i Danmark.

Desværre har bierne det svært, og der er behov for, at vi alle gør en

indsats for at hjælpe bierne.

Derfor finder du også forskellige eksempler på, hvordan du kan hjælpe

bierne med følgende anbefalinger:

- Så og plant bivenligt

- Klip bivenligt

- Skab bivenlig plads

Find mere inspiration til, hvordan du kan blive mere bivenlig på

www.bivenlig.dk og del dine bivenlige tiltag på de sociale medier

med #bivenlig

Danmarks Biavlerforening

Fulbyvej 15

4180 Sorø

[email protected]