MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 337: Analyse af effekter og mulig udførelse af biomasseslæt på kulstofrige omdriftsjorder

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 337
Offentligt

AARHUS

UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG

Til Landbrugsstyrelsen

Følgebrev

Dato 18. januar 2020

Journal 2020-0168957

Levering på bestillingen

”Analyse

af effekter og mulig udførelse af biomasseslæt på

kulstofrige omdriftsjorde”.

Landbrugsstyrelsen har i en bestilling sendt den 13. november 2020, bedt DCA

–

Nati-

onalt Center for Fødevarer og Jordbrug

–

om at udarbejde et kort notat baseret på et

sammendrag af relevante oplysninger i N- og P-virkemiddelkatalogerne suppleret

med anden relevant viden med fokus på P og organogene jorder. I relation til effek-

ter ønskes klart forklaret, hvordan effekter fra virkemiddelkatalogerne kan ses ift. hin-

anden (fx N-effekter af brak og biomaseslæt). De relevante arealer er i høj grad, men

ikke udelukkende, drænede omdriftsjorder og/eller permanent græs.

Dette er en revideret besvarelse som erstatter tidligere levering den 15. januar 2020.

Revideringen består i at der er fjernet fortrolige oplysninger fra baggrunden. Besva-

relsen i form af vedlagte notat er udarbejdet af Lektor Goswin Heckrath og seniorfor-

sker Poul Erik Lærke fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. Seniorforsker

Hans Estrup Andersen fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, har været fag-

fællebedømmer, og notatet er revideret i lyset af hans kommentarer.

Landbrugsstyrelsen har kommenteret på et udkast til dette notat. Kommentararket

kan findes via dette

LINK.

Besvarelsen er udarbejdet

som led i ”Rammeaftale

om forskningsbaseret myndig-

hedsbetjening mellem Miljø- og Fødevareministeriet

og Aarhus Universitet” under

8.05

i ”Ydelsesaftale

Planteproduktion 2020-2023”.

Venlig hilsen

Stine Mangaard Sarraf

Specialkonsulent, kvalitetssikrer for DCA-centerenheden

DCA - Nationalt Center for

Fødevarer og Jordbrug

Aarhus Universitet

Blichers Allé 20

8830 Tjele

Tlf.: +45 8715 6000

E-mail: [email protected]

http:// dca.au.dk

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 337: Analyse af effekter og mulig udførelse af biomasseslæt på kulstofrige omdriftsjorder

DCA

–

Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

18.01.2021

Analyse af effekter og mulig udførelse af

biomasseslæt på kulstofrige omdriftsjorde

Af Lektor Goswin Heckrath og Seniorforsker Poul Erik Lærke, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universi-

tet

Fagfællebedømt af Seniorforsker Hans Estrup Andersen, Institut for Bioscience, AU

Baggrund

Landbrugsstyrelsen har bedt DCA

–

Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

–

om at udarbejde

et kort notat baseret på et sammendrag af relevante oplysninger i N- og P-virkemiddelkatalogerne

suppleret med anden relevant viden med fokus på P og organogene jorder. I relation til effekter

ønskes klart forklaret, hvordan effekter fra virkemiddelkatalogerne kan ses ift. hinanden (fx N-effekter

af brak og biomaseslæt). De relevante arealer er i høj grad, men ikke udelukkende, drænede om-

driftsjorder og/eller permanent græs.

Nærværende notat er en kort redegørelse over effekter af slæt og fjernelse af overjordisk biomasse

på udpining af og ændring i tabspotentialet for næringsstoffer, primært fosfor, samt kulstoflagring,

drivhusgasemission og biodiversitet på organiske lavbundsjorde, der typisk er kunstigt drænede og

er underlagt et gødskningsforbud. Ved anvendelsen af udtrykket slæt forstås i det følgende en bort-

førsel af den høstede biomasse og dermed næringsstofferne. I bestillingen bedes effekterne belyst

for arealer i omdrift eller i permanent græs. Tidhorisonten for effekterne samt muligheder for drift og

pleje af arealerne belyses. Enkelte punkter, bl.a. klimagasser, kvælstofudvaskning og biodiversitet,

bliver mere udførligt behandlet i

Vidensyntese om kulstofrige lavbundsjorde

, som er under udarbej-

delse.

I 2018 blev der registreret 171.000 ha organisk lavbund (>6% organisk kulstof) i landbrugsmæssig

drift og dermed antaget som værende mere eller mindre intensivt drænet. Dette omfattede 106.000

ha (62 %) i omdrift, 42.000 ha (25 %) med permanent græs og 23.000 ha (13 %) med andre dels

permanente afgrøder såsom frugtplantager og trækulturer, dels arealer under miljøordninger og mil-

jøtiltag (18.000 ha). Arealer i omdrift har som regel afgrøder, der af bedriftsøkonomiske hensyn kræ-

ver gødningstilførsel, især kvælstof. Det gælder dog i mindre omfang for kløvergræs og bælgplanter.

Imidlertid vil en mærkbar udpining af jordens fosforpulje kræve adskillige år (Hoffmann m.fl., 2020).

Derfor vil biomassefjernelse som tiltag for udpiningen af jordens fosforpulje i kombination med et

gødskningsforbud være mest egnet på arealer med permanent græs eller andre, fortrinsvis flerårige

afgrøder, der i vist omfang tåler ophør af gødskning. I nærværende notat fokuseres derfor på per-

manent vegetationsdække af græs eller lignende, der ikke omlægges i en årrække. I forbindelse

med enkelte sammenligninger henvises specifikt til afgrøder i omdrift.

1. Effektvurderinger

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 337: Analyse af effekter og mulig udførelse af biomasseslæt på kulstofrige omdriftsjorder

Fosfor

Fosforfjernelse med høstet biomasse

Andelen af fosfor (P) i biomassen af græs, urteagtig vegetation og mange afgrøder er rimelig stabil

og i mindre grad afhængig af gødningstilførsel (Marschner, 1995). Generelt kan det forventes, at

fosforindholdet på tørstofbasis ligger mellem 0,2 og 0,4 % i gennemsnit for hele den overjordiske

biomasse (Vinther, 2011). Frø og kerner indeholder dog typisk fire gange så meget fosfor som halm.

Fosforindholdet i tørstof ligger på omtrent 0,3 % for permanent græs og mellem 0,33 og 0,38 % for

kløvergræs (Vinther, 2011; Thøgersen & Kjeldsen, 2018; Sørensen m.fl., 2019). Bortførslen af fosfor

ved høst vil derfor i høj grad afhænge af biomasseproduktionen. Der findes ikke udbyttedata fra

forsøg med næringsstofudpining på organisk lavbundsjord. Udbytteniveauer afhænger af jord- og

klimaforhold samt pleje af arealerne. Olesen m.fl. (2016) skønner i et gennemsnitsscenarie, at tør-

stofudbytte af kløvergræs vil falde fra ca. 9 t/ha til 7 t/ha efter ottende brugsår uden kvælstofgødsk-

ning. For ugødet, permanent græs kan der antages tørstofudbytter mellem 2 og 9 t/ha (Sørensen

m.fl., 2019; Hoffmann m.fl., 2020; Nielsen m.fl. 2013) afhængig af arealernes næringsstofstatus. Så-

ledes er biomasseproduktionen på udtagne, men tidligere gødede, arealer større end på naturare-

aler, der aldrig har fået tilført næringsstoffer ved gødskning. Hille m.fl. (2018) rapporterede udbytter

for høst af græs og urteagtig vegetation på mellem 2,6 og 4,7 t/ha/år tørstof ved et til tre slæt i

sommerperioden i ugødede vandløbsnære randzoner fra to lokaliteter i Vest- og Østjylland. Til sam-

menligning blev der efter 90 år med permanent græs uden gødskning høstet i gennemsnit 2,7

t/ha/år ved to slæt i et langvarigt forsøg i England (Jenkinson m.fl., 1994). I Danmark lå udbyttet på

3,0 t tørstof/ha i ugødet strandsvingel på en våd sandjord (Larsen m.fl., 2016).

En lang række afgrøder tilført gødning fjerner mellem 15 og 30 kg P/ha årligt i høstet materiale under

en bred vifte af jord- og klimaforhold i Danmark (Sørensen m.fl., 2019). Gennemsnitligt kan der an-

tages en fosforfjernelse i høstet biomasse på 20 kg P/ha/år. Intensivt dyrket og gødsket græs i om-

drift kan nå en årlig fosforbortførsel på 40 kg P/ha ved flere slæt. Ved høst af permanent græs med

lave udbytter estimeres en fosforfjernelse på ca. 9 kg P/ha årligt. Der vil stadig kunne opnås en årlig

fosforfjernelse på op til ca. 20 kg P/ha efter flere brugsår i ugødet kløvergræs (Olesen m.fl., 2016). En

række studier rapporterede om fosforbortførsel i biomasse ved høst af græs- og urteagtig vegetation

på ugødede og udyrkede arealer. Hoffmann m.fl. (2020) giver en oversigt over fosforfjernelse ved

høst af biomasse i forskellige våde og tørre randzoner, enge og vådområder, som spænder mellem

ca. 6 og 20 kg P/ha årligt med et gennemsnit på 12 kg P/ha/år for de mere tørre arealer. Dette anses

for repræsentativt for drænede organiske lavbundsjorde med ekstensivt græs, der ikke tilføres mine-

ralsk gødning. I en undersøgelse over tiltag i naturplejen er høslæt estimeret til at kunne fjerne 11

–

13 kg P/ha årligt på ekstensive engarealer (Buttenschøn, 2007). Tilsvarende græsudbytter rappor-

teres fra mere våde, omend drænede lavbundsjorde (Nielsen m.fl., 2013). Længerevarende udpi-

ningsforsøg for fosfor på drænede men ugødede organiske lavbundsjorde er ikke gennemført.

Fosforpuljer i jord

Der findes kun få data over indholdet af totalfosfor i dyrket organisk lavbundsjord i Danmark. Imid-

lertid antyder disse, at fosforindholdet kan være højt og at en stor del af fosforpuljen er bundet til

aluminium- og især jernoxider, ligesom i højbundsjord (Kjærgaard m.fl., 2010). Fosfor bundet til disse

oxider kan bestemmes ved hjælp af en oxalatekstraktion og skønnes at udgøre, i gennemsnit, om-

trent 70 % af totalfosfor i organiske lavbundsjorde (Heckrath m.fl., 2020). Resten af fosforpuljen består

overvejende af organisk bundet fosfor, som vil frigøres ved mineralisering af tørven. Fosfor i organisk

lavbundsjord indgår i komplekse og stærkt dynamiske kemiske og biologiske processer, der flytter

fosfor mellem forskellige puljer og bestemmer balancen mellem fosfor i jordvandet og bundet fosfor.

Denne balance kontrolleres i højbundsjord overvejende af sorptions- og desorptionsprocesser, hvor

uorganisk fosfor bindes på eller frigives fra jern- og aluminiumoxider (Schoumans og Chardon, 2015;

Andersen m.fl., 2016). Det samme gælder også for drænede organiske lavbundsjorde under iltede

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 337: Analyse af effekter og mulig udførelse af biomasseslæt på kulstofrige omdriftsjorder

forhold. Desuden bindes også det fosfor, der frigives ved mikrobiel mineralisering af tørven som uor-

ganisk fosfor, typisk igen på oxiderne. Dette er en væsentlig årsag til den hyppigt observerede rela-

tive fosforberigelse i de øvre jordlag på drænet organisk lavbund (Zak m.fl., 2010). Organisk fosfor

bliver derved til uorganisk fosfor. I nærværende notat betegnes fosforfrigivelsen til jordvandet også

som mobilisering. Karakteristisk for organisk lavbund er, at den periodisk kan være vandmættet,

selvom den er drænet, og der opstår iltfrie zoner, hvor jernoxider kan opløses i større grad i forbin-

delse med anaerobe mikrobielle omsætningsprocesser (Heckrath m.fl., 2020). Dette betegnes som

jernreduktion. Derved vil fosfor bundet til jernoxider umiddelbart frigives til jordvandet, dog kan det

bindes igen af aluminium- og resterende jernoxider. Den reduktive fosformobilisering adskiller lav-

bundsjord tydeligt fra højbundsjord og bidrager ofte til høje fosfortab fra drænede organiske lav-

bundsjorde, når de bliver periodisk vandmættede (Andersen og Petersen, 2020). Imidlertid er jern-

reduktionen reversibel. Når iltniveauet stiger, udfælder opløst jern umiddelbart som jernoxid og kan

igen binde fosfor. Planter optager fosfor udelukkende fra vandfasen, hvilket forudsætter en tilpas stor

frigivelse af bundet fosfor til jordvandet under vækstsæsonen. Ved meget høje indhold af jern- og

aluminiumoxider på drænet organisk lavbund vil fosforbindingen i jorden øges med reduceret fos-

fortilgængelighed til følge, som vil kunne begrænse plantevæksten. Det er dog ikke systematisk un-

dersøgt.

Fosforudpiningsscenarie

Indholdet af oxalatekstraherbart fosfor er kortlagt for de øverste 30 cm i dyrket organisk lavbund i

Danmark (Beucher m.fl., 2020). Disse data kan anvendes til at skønne effekten af slæt og biomasse-

fjernelse på udpining af jordens fosforpulje. Her antages, at planterne optager fosfor primært fra de

øverste 50 cm af rodzonen, og at indholdet af oxalatekstraherbart fosfor fra 0-30 cm laget er repræ-

sentativt for de øverste 50 cm. I modsætning til højbundsjord findes der ikke en generel og tydeligt

nedadgående trend i fosforindholdet i de øverste 50 cm af rodzonen (Heckrath m.fl., 2020). Forkla-

ringen ligger delvist i nedbrydningen af den drænede tørv, som medfører en opkoncentrering af

fosfor i det iltede jordlag (Zak m.fl., 2010). Ved ovennævnte antagelser og på basis af kortlægningen

af Beucher m.fl. (2020) estimeres puljen af oxalatekstraherbart fosfor i de øverste 50 cm af dyrket

organisk lavbund til at udgøre, i gennemsnit, 776 kg P/ha med 20 % og 80 % fraktiler på henholdsvis

695 og 1638 kg P/ha. Det tilsvarende indhold af totalfosfor estimeres til 1109, 993 og 2340 kg P/ha.

Det bemærkes, at disse tal repræsenterer grove skøn, og at jordens fosforindhold inden for marker

af dyrket organisk lavbund kan være meget varierende. Sammenholdes disse fosforpuljer med po-

tentiel fosforfjernelse ved slæt og bortførsel af græsagtig vegetation efter ophør af gødskning, er det

tydeligt, at det vil tage årtier før jordens fosforindhold sænkes markant. Lignende er blevet konklu-

deret af Hoffmann m.fl. (2020). Figur 1 illustrer potentialet for fosforudpining over tid for to jorde med

et startindhold af fosfor svarende til 20 % og 80 %-fraktilen af estimeret fosforindhold i de øverste 50

cm af lavbundsjorde. I eksemplet antages, at årlig fosforfjernelse falder asymptotisk fra 20 kg P/ha

det første år til 12 kg P/ha efter 10 år og 10 kg P/ha på lang sigt svarende til dyrkning af velvarende

græs. Udgangssituationen er en forholdsvis næringsstofrig jord bl.a. på grund af tidligere gødnings-

tilførsler, der udpines med tiden. Typiske afgrøder, i omdrift, vil respondere med en meget tydeligere

nedgang i udbytter og fosforfjernelse end græs og især græs i kløverblanding.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 337: Analyse af effekter og mulig udførelse af biomasseslæt på kulstofrige omdriftsjorder

Figur 1.

Skønnet effekt af slæt og fjernelse af græsagtig vegetation på fosforudpining i to ugødede, drænede

organiske lavbundsjorde med forskelligt startindhold af fosfor i de øverste 50 cm. Startindholdene er estimeret

på basis af 20 % og 80 %-fraktilen af kortlagt indhold af oxalatekstraherbart fosfor i dyrket organisk lavbundjord

(Beucher m.fl., 2020). Det antages, at årlig fosforfjernelse ved høst af biomassen falder fra 20 kg P/ha i starten

til 10 kg P/ha på lang sigt.

Fosfortab på drænet organisk lavbundsjord

Der findes kun få undersøgelser over fosfortab fra drænet organisk lavbundsjord i Danmark. I forhold

til højbundsjord er tabet forholdsvis højt. Andersen og Petersen (2020) har i forbindelse med kortlæg-

ningen af risiko for fosfortab fra landbrugsarealer antaget, at der sker et gennemsnitligt fosfortab fra

dyrket organisk lavbund på 1,9 kg P/ha/år. Variationen i tabsniveauerne er høj og skyldes det kom-

plekse samspil mellem fosformobilisering og vandafstrømning i drænede landbundsjorde (Petersen

m.fl., 2018; Heckrath m.fl., 2020). I modsætning til højbundsjorde er puljen af mobiliserbart fosfor, der

potentielt vil kunne tabes, stærkt afhængig af den tidslige og rumlige variation af biogeokemisk dre-

vet jernreduktion og

–udfældning

som følge af skiftende anaerobe og aerobe forhold i drænede

organiske lavbundsjorde (Forsmann og Kjærgaard, 2014). Puljen af mobiliserbart fosfor kan være

stor (Kjærgaard m.fl., 2010; Heckrath m.fl., 2020). Desuden frigives fosfor fra den organiske pulje, når

tørven omsættes i drænede lavbundsjorde (Zak m.fl, 2010). Nogle studier antyder, at fosformobilise-

ringen falder eksponentielt med stigende jern-fosfor-forhold i organisk lavbund (Zak m.fl., 2010; For-

smann og Kjærgaard, 2014). Imidlertid ser det ikke ud til, at dette kan generaliseres til at gælde for

alle organiske lavbundsjorde, ligesom andre sorbenter (f.eks. aluminiumoxider) vil kunne binde det

frigivne fosfor ved lave jern-fosfor-forhold (Heckrath m.fl., 2020). En entydig sammenhæng mellem

størrelsen af en bestemt fosforpulje i drænet organisk lavbundsjord og fosfortabet, er ikke påvist.

Generelt kan det antages, at forholdet mellem mængden af potentielt mobiliserbart uorganisk samt

organisk fosfor og jern- og aluminiumoxider som de vigtigste fosforsorbenter i organisk lavbundsjord

har betydning for fosformobilitet ved vådlægning (Geurts m.fl., 2008; Zak m.fl., 2010; van de Riet m.fl.,

2013; Forsmann og Kjærgaard, 2014). Disse studier antyder, at tabsrisikoen falder betydeligt, når

molforholdet mellem reducerbart jern og fosfor i jord er større end 10 i det lag, hvor fosfortabet opstår.

Ofte anses det øverste jordlag som potentiel kilde til fosfortabet ved vådlægning (Zak m.fl., 2010).

En målsætning om fosforudpining vil derfor kunne være at øge jern-fosforforholdet i overjorden til

dette niveau som forberedelse til vådlægning. Imidlertid kan der ske en intern omlejring mellem

fosforpuljer, der modvirker ændringen i jern-fosforforholdet. En vurdering af hvor meget fosfor der

bør fjernes på hvilke arealer vil kræve videregående undersøgelser af samspillet mellem udpining

og fosforpuljer i organisk lavbund. Uanset hvad der påvirker fosformobiliseringen, er det i sidste ende

afstrømningsmønstrene, der har afgørende betydning for tabsniveauet i organiske lavbundsjorde

(Petersen m.fl., 2018). Derfor er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at kvantificere effekten af

fosforudpining på fosfortabet fra drænede organiske lavbundsjorde generelt. I betragtning af den

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 337: Analyse af effekter og mulig udførelse af biomasseslæt på kulstofrige omdriftsjorder

relativt lille reduktion i jordens fosforpulje ved udpining over en årrække og den potentielle dynami-

ske omfordeling mellem fosforpuljerne forventes effekten at være beskeden mange steder. En 1-

årig intervention estimeres til at have ingen effekt.

Imidlertid kan planternes fosforoptagelse modvirke en høj fosforfrigivelse i ikke-drænede, våde og

stærkt nedbrudte lavbundsjorde og dermed reducere tabsrisikoen (Hoffmann m.fl., 2020). Denne ef-

fekt på tabspotentialet er indtil videre kun dokumenteret efter permanent vådlægning af lavbunds-

jord og etablering af en tæt og produktiv vådbundsvegetation. Forsøg i bl.a. Tyskland har vist, at

vådbundsvegetation vil kunne optage en mængde fosfor svarende til fosformobiliseringen i 0

–

cm laget i vegetationsperioden (Zak m.fl., 2014). I vådlagte organiske lavbundsjorde med frit vand-

spejl observeres der desuden en fosfortilbageholdelse på den iltede grænseflade mellem jorden og

overfladevandet. Her bindes fosfor af frisk-udfældede jernoxider, efter det er diffunderet sammen

med opløst jern opad fra det øverste, vandmættede og anaerobe jordlag (Zak m.fl., 2004; Geurts

m.fl., 2008). Diffusionsgradienten for fosfor og jern skyldes jernreduktionen og tilsvarende fosformo-

biliseringen i den anaerobe zone, med forholdsvis høje fosfor- og jernkoncentrationer i jordvandet til

følge. Fosfortilbageholdelsen på grænsefladen vil reducere tabsrisikoen i det overfladisk strøm-

mende vand. Der findes dog kun forholdsvis få studier fra vådlagte organiske lavbundsjorde, der har

målt det samlede fosfortab langs alle tabsveje og opstillet massebalancer (Walton m.fl., 2020). Disse

studier viser en stor spredning i fosfortabsniveauer, hvor vådlagte organiske lavbundsjorde var en

fortsat kilde til fosfortab. Zak m.fl. (2014) påpeger desuden, at fjernelse af biomassen vil være nød-

vendig for at undgå øget fosforfrigivelse ved nedbrydning af vegetationen om vinteren og dermed

en øget tabsrisiko på længere sigt.

Kvælstof

Ligesom for fosfor findes der ikke målrettede undersøgelser over kvælstoftabet på ugødet, drænet

organisk lavbundsjord, hvor biomassen borthøstes. I en række nordjyske drænoplande på organisk

lavbund i omdrift er der målt kvælstoftab i drænvand på mellem 12 og 37 kg N/ha/år (Kjærgaard

m.fl., upublicerede data). Der findes dog ingen specifikke oplysninger om sædskifter eller kvælstof-

gødskning i forbindelse med denne undersøgelse. På græsarealer på mineraljord er et ophør af

kvælstoftilførslen generelt forbundet med et kraftigt fald i kvælstofudvaskning allerede det første år

(Blicher-Mathiessen m.fl., 2020). På landsbasis antages der at være en årlig kvælstofudvaskning på

12 kg N/ha for græsarealer udtaget af landbrugsproduktionen, hvor biomassen ikke borthøstes, men

hvor der kan forekomme ekstensiv afgræsning (Børgesen m.fl., 2013). En fortid med høj tilførsel af

husdyrgødning kan medføre et højere indhold af labilt, organisk bundet kvælstof på mineraljorde,

som kan forårsage større kvælstofudvaskning end på næringsfattige arealer (Blicher-Mathiessen

m.fl., 2020).

I den kommende vidensyntese om kulstofrig lavbundsjord redegøres for kvælstofeffekter i forbin-

delse med forskellige driftsformer (beskyttelsesniveauer) af organisk lavbundsjord. Effekterne er op-

gjort baseret på gennemsnitsbetragtninger på nitratudvaskning for omdriftsarealer på sandjorde (70

kg N/ha) og N-gødet vedvarende græs for sandjorde (30 kg N/ha) og er afrundede gennemsnitstal

for landbrugsarealerne efter Børgesen et al., 2019. Der er en betydelig usikkerhed og variation på

disse tal, både pga. jordtype og forskelle i nedbørsoverskud mellem forskellige dele af landet, der

har stor betydning for nitratudvasknings-niveauet. Desuden er lavbundsarealer ikke hydrologisk eller

mht. jordbundsforhold sammenlignelige med gennemsnitlige højbundsarealer, som udvasknings-

estimaterne baseres på. Dette medfører også store usikkerheder på effektopgørelsen i rodzoneud-

vaskningen på organisk lavbund. Da udvaskningen, i høj grad, er bestemt af potentialet for N-mine-

raliseringen af organisk bundet N, vil næringsstatus også have betydning for udvaskningsniveauet.

På den anden side kan drænede organiske lavbundsjorde være vandmættede under det øverste

jordlag i perioder pga. dårlig vandledningsevne (Petersen m.fl., 2020). Dette vil fremme denitrifikati-

onen og reducere kvælstofudvaskningen. Balancen mellem processerne vil afhænge af lokale for-

hold og kan ikke kvantificeres på nuværende tidspunkt. Høst af biomasse fra ugødede organiske

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 337: Analyse af effekter og mulig udførelse af biomasseslæt på kulstofrige omdriftsjorder

lavbundsjorde forventes ikke at have en betydelig effekt på kvælstofudvaskning sammenlignet med

betydningen af de hydrologiske forhold. Imidlertid mangler det empiriske grundlag for en kvalificeret

vurdering.

På ugødet drænet organisk lavbund i græs antages i føromtalte vidensyntese, alene en effekt af

ændret arealanvendelse på kvælstofudvaskningen, svarende til en reduktion på 45 kg N/ha/år i

forhold til gødet jord i omdrift. Dette er et overordnet estimat behæftet med stor usikkerhed. Derud-

over antages mindre ammoniakfordampning på 10 N/ha/år i forbindelse med tiltaget.

Tabel 1.

Gasformige tab af kulstof (C) fra organiske jorde i den tempererede klimazone for forskellige driftsfor-

mer af drænet jord før og efter vådlægningen (Wilson m.fl., 2016). Tabet af CH

-C inkluderer emissioner fra

drængrøfter. Tabellen er gengivet fra Olesen m.fl. (2019).

Gasformigt C tab fra organiske jorder (ton C/ha/år)

Kategori

Omdrift

Græs, næringsfattig

Græs, næringsrig, dybt drænet

Græs, næringsrig, svagt drænet

7,9

5,3

6,1

3,6

Drænet

0,02

C sum

7,9

5,3

6,1

3,6

0,3

-0,3

0,3

Vådlagt

0,09

0,03

0,09

C sum

0,3

-0,3

0,3

Kulstoflagring og klimagasser

I den nationale opgørelse af emissioner fra dybt drænet tørvejord antages, at der udledes 11,5 t

C/ha/år fra jorde i omdrift, mens der udledes 8,4 t C/ha/år fra permanent græs. Disse tal hviler på

et gennemsnit af et års danske studier udført i 2008-2009, der viste at nettoemissionen af CO

var

mellem 7,0-16,7 t C/ha/år på arealer i omdrift (n = 5) og 6,9-10,4 ton C /ha/år på arealer med

permanent græs (n = 3), dog uden signifikant statistisk forskel mellem de to driftsformer (Elsgaard

m.fl., 2012). For dybt drænede organiske jorde gælder endvidere, at der beregnes en fast emission

af N

O (som relaterer sig til N frigivet ved mineralisering af organisk stof) på 6,1 og 3,8 ton CO

eq/ha/år for jorde i henholdsvis omdrift og permanent græs (IPCC, 2014). Derudover angiver IPCC

en standard emissionsfaktor på 1 % for tildelt N, således at der fx for tilførsel af 100 kg N/ha beregnes

en lattergas emission på 1 kg N

O-N/ha. Herved kan betydningen af ændret N tilførsel estimeres.

Emissionen af metan for begge driftsformer vil være begrænset på grund af den dybe grundvands-

tand.

Kulstoflagring i jord afhænger generelt af balancen mellem mineraliseringen af organisk kulstof i

jord og kulstoftilførslen med biomassen. I lavbundsjorde er dræningsgraden den centrale faktor, der

kontrollerer mineraliseringen af organisk kulstof ved aerob respiration, da den er koblet til tilgænge-

ligheden af ilt, som er styrende for tabet af organisk kulstof (Olesen m.fl., 2019). Så længe organiske

lavbundsjorde drænes, tabes store mængder kulstof ved oxidation af tørven til CO

, uanset om de

er i omdrift eller permanent græs (Wilson m.fl., 2016), omend der er en tendens til højere tab på

dyrket jord (tabel 1, venstre side ’Drænet’). Jordbearbejdning i sig selv vurderes til kun at have en lille

betydning for kulstoftabet fra organisk lavbund, og den angivne forskel på CO

-udledning fra omdrift

og græs skyldes sandsynligvis, at vandstanden har været lidt højere på græsarealerne, selvom

begge er angivet som drænet (Olesen m.fl., 2019). Derimod reducerer en vådlægning af organisk

lavbund i høj grad gasformigt tab af kulstof uanset hvilken arealanvendelse, der har været før (tabel

1, højre side ’Vådlagt’). Tilbageførslen af kulstof til jord igennem afgrøder og planterester kan ikke

kompensere for tabet ved mineraliseringen på drænede organiske lavbundsjorde. Ved højt produk-

tionsniveau i gødet flerårigt kløvergræs kan der antages en kulstoflagering på op til 1 t C/ha/år på

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 337: Analyse af effekter og mulig udførelse af biomasseslæt på kulstofrige omdriftsjorder

mineraljord (Olesen m.fl., 2013; Taghizadeh m.fl., 2014). Lignende antagelse er gældende for dræ-

net organisk lavbund. På arealer med græs i omdrift er kulstoflagringen dog midlertidig og udgør

kun få hundrede kg C/ha for et 5-årigt sædskifte, da jordbearbejdningen fremmer kulstoffrigivelse

(Olesen m.fl., 2013). Denne potentielle ekstra kulstoflagring skal sammenholdes med et gasformigt

kulstoftab, som ligger mellem 6 og 8 t C/ha/ha/år i permanent græs på intensivt drænet organisk

lavbund (tabel 1; Elsgaard m.fl., 2012; Wilson m.fl., 2016; Kandel m.fl., 2018).

Olesen m.fl. (2019) konkluderede, at de danske undersøgelser på drænede organiske lavbunds-

jorde ikke har påvist en klar forskel på den samlede nettoudledning af drivhusgasser mellem dyrk-

ningssystemer med henholdsvis et-årige afgrøder og flerårig græs uden årlig jordbearbejdning. Lig-

nende resultater rapporteres fra Sydsverige (Nordberg m.fl., 2016). Derfor forventes det, at slæt og

biomassehøst på ugødede, drænede lavbundsarealer ikke påvirker drivhusgasemissionerne væ-

sentligt, så længe dræningsstatus på arealerne ikke ændres.

Standardværdier for klimagasudledninger er endvidere opgjort for gennemsnitlig dyrkningspraksis i

Danmark af Huchtings (2020). Her summeres gennemsnitlige lattergasemissioner i forbindelse med

kvælstofgødskning og

–tab

til 1,2 ton CO

-ækvivalenter per hektar landbrugsareal og år. Dette an-

tages som reduktionspotentialet for lattergasemissioner ved ophør af kvælstofgødskning på orga-

nisk lavbund i forbindelse med det påtænkte tiltag. Reduktionspotentialet er lavere end gennem-

snittet for målte lattergasemissioner på græsarealerne på drænet organisk lavbund, der ikke fik tilført

kvælstofgødning i måleperioden (Petersen m.fl., 2012; Kandel m.fl., 2018). Imidlertid fremmes latter-

gasemissionen af fluktuerende vandstand i jordprofilen, som er udbredt på drænet lavbundsjord.

Ophør af kvælstofgødskning reducerer emissionen af lattergas og dermed den samlede klimaga-

sudledning, dog er den underordnet i forhold til det store kulstoftab ved fortsat dræning. Kun når

tidligere drænede organiske lavbundsjorde vådlægges, vil der kunne ske en netto-kulstoflagring og

en markant reduktion i klimagasudledningen.

Biodiversitet

På kort sigt forventes ingen effekt på biodiversitet (Blicher-Mathiessen m.fl., 2020). På længere sigt

er forøget biodiversitet, som regel, forbundet med ophør af jordbearbejdning (Briones og Schmidt,

2017) og gødningstilførsel i kombination med næringsstofudpining af jorden ved fjernelse af bio-

masse (Ejrnæs m.f., 2014). Imidlertid har berigelsen af floraen og afledte effekter på andre organis-

mer, typisk en lang tidshorisont, op til årtier. Positive effekter for rådyr, nogle fugle, samt honningbier

og vilde bier opnås bedst ved slåning af brakarealer sidst i vækstsæsonen (Hoffmann m.fl., 2020).

Desuden kan høstmetoden generelt medføre forstyrrelser og påvirke artsrigdommen negativt.

2. Betydning af antal og tidspunkt for slæt

Biomassehøsten og dermed fosforfjernelsen vil kunne øges på organisk lavbund ved flere slæt om

året, dog kræver det tilstrækkelig forsyning med næringsstoffer, især kvælstof (Nielsen m.fl., 2013;

Lærke m.fl., 2020). Dette vil kunne opnås med kløvergræs. Hvis der ikke tilføres næringsstoffer efter

første slæt, vil der kun være en ringe grad af genvækst, og den samlede biomassehøst samt fosfor-

fjernelse vil næppe øges (Hille et al., 2018). Generelt vil fosforfjernelsen med biomassehøst være

mest effektiv kort efter blomsteringen, ultimo juni, når biomassen og fosforindholdet er på sit højeste

på græsarealer.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 337: Analyse af effekter og mulig udførelse af biomasseslæt på kulstofrige omdriftsjorder

3. Effekt af plantedække på fosforfjernelse og kulstoflagring

Ved et gødskningsforbud må det forventes, at regulær dyrkning af arealet opgives, hvis tiltaget an-

vendes over flere år. Som beskrevet under 1) kan der generelt opnås større biomassehøst og fosfor-

fjernelse med permanent græs, især kløvergræsblandinger, end med almindelige markafgrøder i

omdrift. Ved anvendelse af kløvergræsblandinger under drænede forhold forventes kun lille merud-

vaskning af N (10 kg N/ha) fra rodzonen, i forhold til ugødet græs i renbestand, så længe der ikke

forekommer jordbearbejdning ifm. omlægning (Olesen m.fl., 2016). Der kan dog muligvis fore-

komme forøget udledning af N

O, når organiske lavbundsjorde senere vådlægges, men størrelsen

vil afhænge af de præcise hydrologiske forhold (jf. føromtalte vidensyntese). Pløjning har i sig selv

en meget lille effekt på næringsstofudpining. Plantedække har kun relativt lille betydning for netto-

kulstoflagring på drænet organisk lavbundsjord (Wilson m.fl., 2016).

4. Tiltag, der kan øge fosforfjernelse

I forsøg på moderat til dårligt drænede organiske lavbundsjorde med græs eller vådbundsvegeta-

tion fandt Nielsen m.fl. (2013) en lille gennemsnitlig stigning i fosforfjernelse fra 12 til 14 kg P/ha/år i

høstet materiale efter tildeling af mellem 58 til 109 kg kalium/ha årligt. Imidlertid var der stor forskel

på effekten af kaliumtildeling på biomasseudbyttet for de forskellige arealer. Ligeledes steg behovet

for kaliumgødskning til opretholdelse af høje biomasseudbytter med antallet af udpiningsår.

5. Sammenfatning

Årlig fosforfjernelse ved tiltaget høst af biomasse på ugødet, drænet organisk lavbundsjord, reduce-

rer jordens fosforpulje i relativt ringe omfang over en kortere årrække. Derfor og i betragtning af en

dynamisk omfordeling mellem fosforpuljerne, forventes effekten af tiltaget på fosfortabet at være

beskeden mange steder. Der mangler det nødvendige datagrundlag for mere kvalificerede bud.

Effekter af tiltaget er sammenfattet i nedenstående tabel 3.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 337: Analyse af effekter og mulig udførelse af biomasseslæt på kulstofrige omdriftsjorder

Tabel 3.

Sammenfattende effektvurdering for tiltaget slæt og fjernelse af biomassen på drænede organiske

lavbundsjorde, der ikke længere tilføres gødning. Det antages, at tiltaget er flerårigt og involverer en velva-

rende afgrøde, såsom græs. Effekterne vurderes for de tidligere arealanvendelser, omdrift og permanent græs,

som er kendetegnet ved at være henholdsvis næringsrig og næringsfattig.

Effektvurdering iht. førtilstand

Omdrift

Permanent græs

2340 kg

990 kg

Udpining 1. år: 20 kg P/ha/år

Udpining 1. år: 12 kg P/ha/år

Udpining 10. år: 12 kg P/ha/år

Udpining 10. år: 10 kg P/ha/år

P fjernelse 10 år: 140 kg P/ha (6%)

P fjernelse 10 år: 116 kg P/ha (12%)

Kan på nuværende tidspunkt ikke

kvantificeres; anses i gennemsnittet for kvantificeres; anses i gennemsnittet for

beskeden over 10-årig periode; af-

hænger imidlertid dels af aktuel æn-

dring af Fe:P forholdet i strømningsla-

get; lokalt vil udpiningen derfor kunne

bidrage til tabsreduktion; potentiel æn- bidrage til tabsreduktion; potentiel æn-

dring i Fe:P indhold kan indgå som vur- dring i Fe:P indhold kan indgå som vur-

deringskriterie.

Ophør af kvælstofgødskning forventes

Der forventes forholdsvis lav N udvask-

at have en mærkbar effekt, da N ud-

ning både før og efter udtagning og

vaskning under ugødet græs er lav;

derfor ikke stor effekt af tiltaget på N

tørve-mineralisering kan muligvis bi-

udvaskning; estimeret reduktion i N ud-

drage til N udvaskning i mindre om-

vaskning på 5 kg N/ha/år; reduktionen

fang; estimeret reduktion på N udvask- varierer meget med tidligere N gød-

ning på 45 kg N/ha/år; reduktionen

nings niveau, jordbund og region af

varierer meget med tidligere sæd-

landet og er derfor usikker. (

Vidensyn-

tese om kulstofrig lavbundsjord

)

skifte, jordbund og region af landet og

er derfor usikker. (

Vidensyntese om kul-

stofrig lavbundsjord

)

Fortsat store netto-kulstoftab, dog

sandsynligvis lidt lavere end på om-

sandsynligvis lidt lavere sammenholdt

driftsjord; kulstoflagring i jord kan ikke

med omdriftsjord; kulstoflagring i jord

kompensere for fortsat tørve-minerali-

kan ikke kompensere for fortsat tørve-

sering; meget lav metanudledning;

mineralisering; meget lav metanudled-

moderat lattergasemission med lavt

ning; moderat lattergasemission med

bidrag til total klimagasemission. Med

lavt bidrag til total klimagasemission.

gældende danske emissionsfaktorer

Sparet N gødning giver blot en reduk-

reduceres udledningen med 13,7 ton

tion på 0,5 ton CO

-ækv./ha når gød-

-ækv./ha på tørvejorde (>12 %

ningsniveauet reduceres med 100 kg

kulstof) og ca. det halve for jorde med

N. Der forventes ikke andre reduktio-

6-12% kulstof. Nyere forsøgsresultater

ner, hvis ikke vandstanden samtidig

indikerer dog, at denne effekt er over-

hæves.

vurderet, hvis ikke vandstanden samti- For kvantitative estimater henvises til

dig hæves.

kommende

Vidensyntese om kulstof-

rige lavbundsjorde

For kvantitative estimater henvises til

kommende

Vidensyntese om kulstof-

Effekt på:

Fosforpulje i jord

Fosfortab

Kvælstoftab

Klimagasudledning

rige lavbundsjorde

Biodiversitet

Svagt stigende.

Totalfosfor 0-50 cm laget

Uændret eller svagt stigende.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 337: Analyse af effekter og mulig udførelse af biomasseslæt på kulstofrige omdriftsjorder

Referencer

Andersen, H.E., Baatrup-Pedersen, A., Blicher-Mathiesen, G., Christensen, J.P., Heckrath, G., Norde-

mann Jensen, P. (red.), Vinther, F.P., Rolighed, J., Rubæk, G. & Søndergaard, M. 2016. Redegørelse for

udvikling i landbrugets fosforforbrug, tab og påvirkning af Vandmiljøet. Aarhus Universitet, DCE

–Na-

tionalt Center for Miljø og Energi, 86 s. - Teknisk rapport fra DCE

–

Nationalt Center for Miljø og Energi

nr. 77.

Andersen, H.E., Petersen, R.J. 2020. Oversigt over målinger af fosfortab fra dyrket organisk lavbunds-

jord. s. 152-153. H.E. Andersen & G. Heckrath (red.) Fosforkortlægning af dyrkningsjord og vandom-

råder i Danmark. Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, 340 s. - Videnskabelig

rapport nr. 397.

Beucher, A., Greve, M.H. 2020. Kortlægning af relevante jordparametre for fosformobilisering i dyr-

kede, organiske lavbundsjorde. s. 75-86. H.E. Andersen & G. Heckrath (red.) Fosforkortlægning af

dyrkningsjord og vandområder i Danmark. Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og

Energi, 340 s. - Videnskabelig rapport nr. 397.

Blicher-Mathiesen, G., Olesen, J.E., Strandberg, B., Bruus, M., Rubæk, G.H., Hutchings, N.J., Hasler, B.,

Martinsen, L. 2020. Permanent udtagning og kortvarig brak i omdrift. s. 115-126. Eriksen, J., Thomsen,

I. K., Hoffmann, C. C., Hasler, B., Jacobsen, B. H. 2020. Virkemidler til reduktion af kvælstofbelastningen

af vandmiljøet. Aarhus Universitet. DCA

–

Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. 452 s.

–

DCA

rapport nr. 174.

Briones, M.J.I., Schmidt, O. 2017. Conventional tillage decreases the abundance and biomass of

earthworms and alters their community structure in a global meta-analysis. Global Change Biology

1-24. DOI: 10.1111/gcb.13744

Børgesen, C.D., Jensen, P.N., Blicher-Mathiesen, G., Schelde, K. (redaktører) 2013. Udviklingen i kvæl-

stofudvaskning og næringsstof-overskud fra dansk landbrug for perioden 2007-2011. Evaluering af

implementerede virkemidler til reduktion af kvælstofudvaskning samt en fremskrivning af planlagte

virkemidlers effekt frem til 2015. DCA rapport nr. 31.

Børgesen, C.D., Sørensen, P., Blicher-Mathiesen, G., Kristensen, K.M., Pullens, J.W.M., Zhao, J., Olesen,

J.E. 2019. NLES5

–

An empirical model for predicting nitrate leaching from the root zone of agricul-

tural land in Denmark. DCA Report No. 163.

Buttenschøn, R.M. (2007): Græsning og høslæt i naturplejen. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen

og Center for Skov, Landskab og Planlægning, Københavns Universitet, Hørsholm, 2007. 250 s.

Ejrnæs, R., Nygaard, B., Strandberg, M. 2014. Forbedring af naturtilstand og biodiversitet efter ophør

af gødskning og sprøjtning af §3-arealer. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. 27.

november 2014.

Elsgaard L, Görres, CM, Hoffman, CC, Blicher-Mathiesen, G, Schelde K, Petersen SO, 2012. Net eco-

system exchange of CO2 and carbon balance for eight temperate organic soils under agricultural

management. Agriculture Ecosystems and Environment 162, 52-67.

Forsmann, D.M., Kjærgaard, C. 2014. Phosphorus release from anaerobic peat soils during convective

discharge

—

Effect of soil Fe:P molar ratio and preferential flow. Geoderma 223-225, 21-32.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 337: Analyse af effekter og mulig udførelse af biomasseslæt på kulstofrige omdriftsjorder

Geurts, J.J.M., Smolders, A.J.P., Verhoeven, J.T.A., Roelofs, J.G.M., Lamers, L.P.M., 2008. Sediment

Fe:PO4 ratio as a diagnostic and prognostic tool for the restoration of macrophyte biodiversity in fen

waters. Freshwater Biol. 53, 2101–2116.

Heckrath, G., Florea, A.F., Zak, D., Hansen, H.C.B. 2020. Fosfor i organisk lavbundsjord. s. 62-74. H.E.

Andersen & G. Heckrath (red.) Fosforkortlægning af dyrkningsjord og vandområder i Danmark. Aar-

hus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, 340 s. - Videnskabelig rapport nr. 397.

Hille, S., Graeber, D., Kronvang, B., Rubæk, G.H., Onnen, N., Molina-Navarro, E., Baattrup-Pedersen, A.,

Heckrath, G.J., Stutter, M.I., 2018. Management options to reduce phosphorus leaching from vege-

tated buffer strips. Journal of Environmental Quality 48, 322-329.

Hoffmann, C.C., Zak, D., Strandberg, B., Bruus, M., Hutchings, N. 2020. s. 161-168. Andersen, H.E., Ru-

bæk, G.H., Hasler, B. & Jacobsen, B.H. (redaktører). 2020. Virkemidler til reduktion af fosforbelastnin-

gen af vandmiljøet. Aarhus Universitet, DCE

–

Nationalt Center for Miljø og Energi, 284 s. - Videnska-

belig rapport nr. 379.

Hutchings, N.J. 2020. Klimagasser. S. 440-445. Eriksen, J., Thomsen, I. K., Hoffmann, C. C., Hasler, B.,

Jacobsen, B. H. (redaktører) 2020. Virkemidler til reduktion af kvælstofbelastningen af vandmiljøet.

Aarhus Universitet. DCA

–

Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. DCA rapport nr. 174.

IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) (2014). 2013 Supplement to the 2006 IPCC

Guidelines for National greenhouse gas inventories: Wetlands.

Jenkinson, D.S., Potts, J.M., Perry, J.N., Barnett, V., Coleman, K., Johnston, A.E. 1994. Trends in herbage

yields over the past century on the Rothamsted Long-term Continuous Hay Experiment. J. Agricultural

Science, Cambridge 122, 365-374.

Kandel, T., Lærke, P.E., Elsgaard, L. 2018. Annual emissions of CO2, CH4 and N2O from a temperate

peat bog: Comparison of an undrained and four drained sites under permanent grass and arable

crop rotations with cereals and potato. Agricultural and Forest Meteorology 256–257, 470–481.

Kasimir-Klemedtsson, Å., Klemedtsson, L., Berglund, K., Martikainen, P., Silvola, J., and Oenema, O.

1997. Greenhouse gas emissions from farmed organic soils: A review. Soil Use Management 13,

245—250.

Kjærgaard, C., Hoffmann, C.C., Heiberg, L., Hansen, H.C.B., Jensen, H., Greve, M. 2010. Risiko for fos-

fortab ved reetablering af vådområder? Vand & Jord 17(2), 58-62.

Larsen, S., Jørgensen, U., Lærke, P. 2016. Biomass Yield and N Uptake in Tall Fescue and Reed Canary

Grass Depending on N and PK Fertilization on Two Marginal Sites in Denmark. Perennial Biomass

Crops for a Resource-Constrained World, Springer, s. 233-242.

Lærke, P.E., Strandberg, B., Bruus, M. 2020. Paludikultur. s. 156-160. Andersen, H.E., Rubæk, G.H., Has-

ler, B. & Jacobsen, B.H. (redaktører). 2020. Virkemidler til reduktion af fosforbelastningen af vandmil-

jøet. Aarhus Universitet, DCE

–

Nationalt Center for Miljø og Energi, 284 s. - Videnskabelig rapport nr.

379.

Maljanen, M., Sigurdsson, B. D., Guðmundsson, J., Óskarsson, H., Huttunen, J. T., and Martikainen, P. J.

2010.Greenhouse gas balances of managed peatlands in the Nordic countries

–

present knowledge

and gaps. Biogeosciences, 7, 2711–2738.

Marschner, H. 1995. Mineral Nutrition of higher Plants. Academic Press, London.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 337: Analyse af effekter og mulig udførelse af biomasseslæt på kulstofrige omdriftsjorder

Nielsen, A.L., Hald, A.B., Larsen, S.U., Lærke, P.E. and Møller, H.B., 2013. Potassium as a means to in-

crease production and NP-capture from permanent grassland on organic soil, The role of grasslands

in a green future: threats and perspectives in less favoured areas. Proceedings of the 17th Sympo-

sium of the European Grassland Federation, Akureyri, Iceland, 23-26 June 2013. Agricultural Univer-

sity of Iceland, pp. 569-571.

Norberg, L., Berglund, Ö., Berglund, K. 2016. Seasonal nitrous oxide and methane fluxes during the

growing season from cultivated peat soils, peaty marl and gyttja clay under different cropping sys-

tems. Acta Agric. Scand. Sect. B: Plant Soil 66, 602–612.

Olesen J.E., Jørgensen U., Hermansen J.E., Petersen S.O., Eriksen J., Søegaard K., Vinther F.P., Elsgaard

L., Lund P., Nørgaard J. V. & Møller H.B. 2013. Effekter af tiltag til reduktion af landbrugets udledninger

af drivhusgasser. DCA Rapport 27.

Olesen, J.E., Jørgensen, U., Hermansen, J.E., Petersen, S.O., Søegaard, K., Eriksen, J., Schjønning, P.,

Greve, M.H., Greve, M.B., Thomsen, I.K., Børgesen, C.D., Vinther, F.P. 2016. Græsdyrknings klima- og

miljøeffekter. DCA notat. Aarhus Universitet.

Olesen, J.E., Greve, M.H., Elsgaard, L., Lærke, P.E., Dalgaard, T. 2019. CAP2020 analyse om mulighe-

der for beskyttelse af tørvejorde. DCA notat. DCA

–

Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.

Petersen, R.J., Prinds, C., Iversen, B.V., Kjærgaard, C. 2018. Fosfortab fra våde lavbundsjorde. Vand &

Jord 25(3), 131-134.

Petersen, R.J., Prinds, C., Iversen, B.V., Engesgaard, P., Jessen, S., Kjærgaard, C. 2020a. Riparian low-

lands in clay till landscapes, Part I: Heterogeneity of flow paths and water balances. Water Resources

Research 56(4) doi.org/10.1029/2019WR025808.

Schoumans, O.F., Chardon, W. 2015. Phosphate saturation degree and accumulation of phosphate

in various soil types in The Netherlands. Geoderma 237-238, 325-335.

Sørensen, P., Poulsen, H.D., Rubæk, G.H., Vinther, F.P. 2019. Udredning om anvendelse af gødning i

dansk landbrug i relation til indførslen af fosforlofter. DCA Rapport nr. 160.

Taghizadeh-Toosi, A., Olesen, J. E., Kristensen, K., Elsgaard, L., Ystergaard, H. S., Lægdsmand, M.,

Greve, M. H. & Christensen, B. T. (2014). Changes in carbon stocks of Danish agricultural mineral soils

between 1986 and 2009. European Journal of Soil Science 65, 730-740.

Thøgersen, R. og Kjeldsen, A.M. 2018. Grovfoder 2018.

Van de Riet, B., Hefting, M., 2013. Rewetting drained peat meadows: risks and benefits in terms of

nutrient release and greenhouse gas exchange. Water Air Soil Pollut. 224, 1440.

Vinther, F.P. 2011. Fosforbortførsel med afgrøder i Standardsædskifter. Internt notat, Institut for Jord-

brugsproduktion og Miljø, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.

Walton, C.R., Zak, D., Audet, J., Petersen, R.J., Lange, J., Oehmke, C., Wichtmann, W., Kreyling, J.,

Grygoruk, M., Jabłońska, E., Kotowski, W., Wiśniewska, M.M., Ziegler, R., & Hoffmann, C.C. 2020.

Wet-

land buffer zones for nitrogen and phosphorus retention: Impacts of soil type, hydrology and vege-

tation. Science of Total Environment: 138709.

Wilson, D., Blain, D., Couwenberg, J., Evans, C., Murdiyarso, D., Page, S., Renou-Wilson, F., Rieley, J.,

Sirin, A., Strack, M., 2016. Greenhouse gas emission factors associated with rewetting of organic soils.

Mires and Peat 17, 1-28.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 337: Analyse af effekter og mulig udførelse af biomasseslæt på kulstofrige omdriftsjorder

Zak, D., Gelbrecht, J., Wagner, C., Steinberg, C.E.W., 2008. Evaluation of phosphorus mobilisation po-

tential in rewetted fens by an improved sequential chemical extraction procedure. European Journal

of Soil Science 59, 1191–1201.

Zak, D., Wagner, C., Payer, B., Augustin, J., & Gelbrecht, J. 2010. Phosphorus mobilization in rewetted

fens: The effects of altered peat properties and implications for their restoration. Ecological Applica-

tions 20, 1336–1349.

Zak, D., Gelbrecht, J., Zerbe, S., Shatwell, T., Barth, M., Cabezas, A., Steffenhagen, P. 2014. How helo-

phytes influence the phosphorus cycle in degradedinundated peat soils

–

Implications for fen resto-

ration. Ecological Engin