Fra:
Rune Havgaard Sørensen
Sendt:
20. november 2020 14:16
Emne:
Foretræde om situationen for bierne og biavlerne i Danmark
Til Miljø- og Fødevareudvalget
Danmarks Biavlerforening anmoder hermed om foretræde for Miljø- og Fødevareudvalg, med henblik på at
orientere om situationen for bierne og biavlerne i Danmark.
Bierne og biavlen i Danmark er fortsat udfordret. Den seneste rødlistevurdering viser, at 44 procent af de
vurderede arter af bier er rødlistede. Den seneste vinter oplevede vi det største tab af bifamilier i 10 år, og
en flerårig krise på honningmarkedet får landets erhvervsbiavlere til at lukke.
Vi ønsker derfor gennem et foretræde for udvalget at give en kort status på situationen for bierne og
biernes bestøvning i Danmark. Desuden vil vi fremlægge nogle af de observationer og registreringer, som
landets biavlere har foretaget. Dette omfatter blandt andet miljøovervågning, registrering af vilde biers
redepladser og biernes fødegrundlag.
Endelig vil vi give en kort information om udfordringen på honningmarkedet og deraf følgende
konsekvenser for bestøvningen i jordbruget, sådan som det er omtalt i avisen Politikken den 26. september.
Vi ser frem til at høre fra jer, og håber vores anmodning kan imødekommes.
Venlig hilsen/best regards
Rune Havgaard Sørensen
Sekretariatsleder