Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 313
Offentligt
2350066_0001.png
Januar 2021, Aarhus
Strategi for dansk akvakultur
2021
–
2027
Indledning
Danske fiske- og skaldyrsopdrættere har været pionerer indenfor udvikling af akvakultur på land og på åbent hav,
hvor innovative teknologier og foderløsninger bidrager til, at Danmark har nogle af de mest miljøeffektive
opdrætsanlæg i verden. Akvakultursektoren arbejder på et konkurrencepræget internationalt marked og indenfor
nationale og internationale miljø- og bæredygtighedsstandarder, herunder økologi og ASC, som er en
international standard for ansvarligt opdræt af fisk. Danmark er det land i verden med flest ASC-certificerede
ørredopdræt.
Danmark er førende indenfor udvikling og brug af recirkuleringsteknologier (RAS) til landbaseret fiskeopdræt og
tegner sig for
æste hal dele af EU’s sa lede produktio af fisk i RAS-anlæg.
Akvakultur er den hurtigst voksende animalske fødevareproduktion globalt, og i årtier har hele værdikæden fra
avlsanlæg, opdræt på land og på havet, foderindustrien og udstyrsleverandører samarbejdet og investeret i at
producere fødevarer i respekt for omverdenen, natur og miljø. Der er fortsat et stort potentiale i at udvikle dansk
akvakultur og dermed fremme eksport, økonomisk vækst og beskæftigelse i landdistrikterne samt styrke
forsyningskæden af miljø- og klimavenlige sunde fødevarer.
Akvakultursektoren vil bidrage til den grønne omstilling
Med denne strategi for 2021-2027 foreslår Dansk Akvakultur en fremtidig udvikling, hvor klima, miljø,
dyrevelfærd og biodiversitet får en central rolle. Vi ønsker at bidrage til en grøn omstilling af den danske
fødevareproduktion og medvirke til at indfri målsætningen for de danske vandområdeplaner samt klimamålet om
en reduktion af udledningen af drivhusgasser på 70% inden 2030.
Verdens befolkning øges og vil i 2050 være tæt på 10 milliarder mennesker. Det medfører en øget efterspørgsel
efter fødevarer og et større pres på jordens ressourcer. Det kalder på bæredygtige løsninger for
fødevareproduktionen.
Vækst i marin akvakultur kan aflaste presset på land- og ferskvandsressourcer til gavn for biodiversiteten, og den
samlede akvakultursektor kan øge forsyningen af sunde fisk og skaldyr som et supplement til fiskeri på de vilde
fiskebestande.
Dansk Akvakultur har i mange år arbejdet med ressourceoptimering, recirkulering og genanvendelse, og vi kan
fortsat bidrage til en cirkulær bioøkonomi, herunder gennem en optimeret anvendelse af fiskegødning samt
øvrige biprodukter fra akvakulturen.
Vi har alle et ansvar
for en grøn og bæredygtig omstilling, og der er behov for et bredt samarbejde, som
involverer virksomheder, politikere, myndigheder, organisationer, forskere og forbrugere for at skabe de rigtige
rammer og løsninger.
Hermed præsenteres Dansk Akvakulturs strategi for en stærk og mangfoldig
sektor, der u derstøtter EU’s og
Danmarks ambitioner for vækst og innovation i akvakultur.
Dansk Akvakultur repræsenterer det samlede opdrætserhverv for fisk, skaldyr og tang. Med en eksport på ca. 1,5 mia. kr. bidrager vores
medlemmer positivt til dansk økonomi og beskæftigelse
–
primært i landdistrikterne. Vores målsætning er at fremme bæredygtig vækst og pro-
duktion af gode og sunde akvakulturprodukter. Det gør vi ved at sikre bedre rammevilkår og synliggøre akvakulturerhvervets værdi for samfundet.
Da sk Ak akultur ∙ Agro Food Park
∙ DK-
Aarhus N. ∙ Tlf.:
∙ da skak akultur@da skak akultur.dk ∙
.da skak akultur.dk
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 313: Henvendelse af 26/1-21 fra Dansk Akvakultur om Dansk Akvakulturs strategi for 2021-2027
2350066_0002.png
Baggrund
Akvakultur er én af de mest bæredygtige og klimavenlige animalske
fødevareproduktioner ifølge FAO. Akvakultur kan desuden bidrage til en styrket
biodiversitet.
1,2
Europa-Parlamentet ønsker
at øge EU’s ak akulturproduktion,
fordi det vil have
positive effekter for økonomien og beskæftigelsen i landdistrikterne og styrke
udgjorde EU’s
forsyningssikkerheden af sunde fødevarer.
3
I
ak akulturproduktio ku a. % af EU’s for rug af fisk og skaldyr. E øget
akvakulturproduktion i Danmark vil styrke forsyningen af sunde fisk og skaldyr til
forbrugere og til fiskeindustri i landdistrikterne.
Ifølge European Market Observatory for Fisheries and Aquaculture Products
(EUMOFA) har de danske akvakulturvirksomheder investeret væsentligt mere i
landbaseret fiskeopdræt med recirkuleringsteknologi (RAS)
4
for ferskvand og
saltvand sammenlignet med de øvrige EU-lande.
Det globale behov for fisk og skaldyr vil fordobles til ca. 220 mio. tons i 2050, og
akvakultur forventes at skulle bidrage med ca. 70 % af den forøgede mængde.
5
Den europæiske grønne aftale understreger vigtigheden af at finde nye og
innovative løsninger til de store udfordringer omkring miljø, klima og biodiversitet.
6
Med en bæredygtig
’ha øko o i’ ka produktio
en af bæredygtige fødevarer fra
havet øges med en faktor 6.
7
Det danske akvakulturerhverv har stærke og integrerede værdikæder med opdræt
af skaldyr og fisk med forskellige teknologier og anlægstyper på dambrug, RAS-
anlæg, havbrug, skaldyrsopdræt, økologi og styrkepositioner indenfor foder,
ingredienser, avl, fiskehelse, fødevaresikkerhed, opdrætsteknologier og
forarbejdning.
På trods heraf er produktionen af fisk ikke vokset nævneværdigt i de sidste 25 år, og
de politiske aftaler om vækst i akvakultur er ikke blevet realiseret.
Danske akvakulturvirksomheder konkurrerer med opdrættere fra og uden for EU,
hvor akvakulturproduktionen er vokset med ca. 5 % om året i perioden 2001
–
2018.
8
Dansk Akvakulturs strategi inddrager alle brancher med fokus på miljø- og
økonomisk bæredygtighed baseret på faglighed og erhvervets erfaringer.
Creating a sustainable food future, World Resources Institute, 2019
Blue Frontiers: Managing the environmental costs of aquaculture, The World Fish Center, 2011
3
Towards a sustainable and competitive European aquaculture sector, European Parliament, A8-0186/2018
4
Recirculating Aquaculture Systems, European Market Observatory for Fishery and Aquaculture Products, 2020
5
Recirculating Aquaculture Systems, European Market Observatory for Fishery and Aquaculture Products, 2020
6
Den europæiske grønne aftale, COM, 2019, 640 final
7
Ocean Solutions That Benefit People, Nature and the Economy, oceanpanel.org, 2020
8
The state of world fisheries and aquaculture, FAO, 2020
2
1
Side
2
af
16
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 313: Henvendelse af 26/1-21 fra Dansk Akvakultur om Dansk Akvakulturs strategi for 2021-2027
Vision
Dansk akvakultur vil gennem en målrettet bæredygtig strategi bidrage til:
-
-
-
-
-
-
-
Den grønne omstilling af dansk fødevareproduktion
Miljømålene for de danske vandplaner
Reduktionsmålet på 70 % af udledningen af drivhusgasser
Øget biodiversitet
Investeringer og beskæftigelse i landdistrikterne
Forsyning af sunde fisk og skaldyr samt øget eksport
Vækst i den cirkulære økonomi
Strategiske
mål 2027
1. Producere ca. 100.000 tons fisk og skaldyr til den danske fiskeindustri og øge
værdien af primærproduktionen til ca. 3 mia. kr.
2. Sikre at økologisk akvakultur fordobles til 12.000 tons.
3. Investere ca. 2 mia. kr. i eksisterende og nye anlæg.
4. Styrke uddannelsen af medarbejdere, særligt indenfor RAS-anlæg.
5. Optimere opdrætsteknologier på land og i havet.
6. Bidrage til øget biodiversitet på land og i havet.
7. Fremme cirkulær økonomi.
8. Reducere yderligere tilførsel af kvælstof til vandplansområder (efter N-
indfasning) og reducere udledning af drivhusgasser i henhold til klimaloven.
9. Beskæftige mere end 5.000 på direkte og indirekte arbejdspladser i
landdistrikterne.
10. En faglig og saglig dialog og debat om akvakultur.
Dambrug
Dambrug er anlæg uden recirkulering, men med renseforanstaltninger, så
rammerne for miljøpåvirkning overholdes. Dambrug er primært mindre
familieejede virksomheder med ørredopdræt og nicheproduktioner som bl.a.
avls- og yngelanlæg, økologi, levering til put & take-søer samt udsætninger til
opretholdelse af de vilde lakse- og ørredbestande som grundlag for lystfiskeri.
Dambrug skal bevares og udvikles, fordi produktionen af æg og yngel er en vigtig
del af værdikæden, og de er en forudsætning for vækst i økologisk fiskeopdræt.
Dambrug har et meget lavt energiforbrug og en meget lav klimapåvirkning pr. kilo
produceret fisk.
Side
3
af
16
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 313: Henvendelse af 26/1-21 fra Dansk Akvakultur om Dansk Akvakulturs strategi for 2021-2027
2350066_0004.png
For at realisere strategien skal dambrugsbekendtgørelsen, herunder krav til
vandmåling og vandmængder, revurderes, så dambrugene kan miljøgodkendes
indenfor de eksisterende rammer for miljøpåvirkning og vandområdeplaner.
Det bør ske på baggrund af en kortlægning af de økonomiske og tekniske
udfordringer for miljøgodkendelse eller omlægning til anden produktion (RAS
eller økologi).
RAS
RAS-a
læg er åde de såkaldte ’ odelda rug’
med recirkulering og de nyeste
intensive opdrætsanlæg, herunder FREA-anlæg. RAS omfatter både fersk- og
saltvandsopdræt af især ørreder, laks, sandart, ål og kingfish.
Der er et potentiale for at optimere produktionen på de eksisterende RAS-anlæg,
og frem mod 2027 vil der blive etableret flere nye anlæg på salt- og ferskvand.
Der er behov for en forskningsindsats til optimering af teknologier, drifts- og
veterinære forhold. Udviklingen af RAS-anlæg skal ske i samarbejde med
forskningsmiljøer, opdrættere og teknologileverandører.
RAS-anlæg producerer mere fiskegødning end dambrug. Det skal klassificeres som
husdyrgødning og ikke spildevandsslam, så det kan genanvendes bedst muligt.
9
Alle akvakultursektorer har brug for uddannede medarbejdere, men der er særligt
behov for at styrke uddannelsen af medarbejdere, der kan betjene RAS-anlæg.
Det tager tid at optimere et RAS-anlæg, og BAT-krav i miljøgodkendelser bør
skærpes trinvist i takt med, at driften optimeres og produktionen stiger.
Nye RAS-anlæg kræver kystnære landarealer og mere kapital til investeringer og
drift end andre opdrætsanlæg, så der er behov for at styrke placerings- og
finansieringsmulighederne for RAS-opdræt.
Skaldyr
Opdræt af skaldyr er vokset siden 2013. Den primære produktion er blåmuslinger.
Det sker eksempelvis gennem lineopdræt og SmartFarm-systemer.
Muslingeopdræt bør indføres som marint virkemiddel i de nye
vandområdeplaner, og der bør udarbejdes en forvaltningsmodel for området.
Muslingeopdræt har en positiv miljøeffekt både som klimaforbedrende tiltag og i
forhold til at kunne reducere kvælstof-påvirkningen i vandområder og gavne
biodiversiteten.
10
Der bør udpeges områder, hvor muslingeopdræt er særligt egnet som marint
virkemiddel.
9
10
Recirculating Aquaculture Systems, European Market Observatory for Fishery and Aquaculture Products, 2020
INPROFEED, Københavns Universitet, 2021
Side
4
af
16
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 313: Henvendelse af 26/1-21 fra Dansk Akvakultur om Dansk Akvakulturs strategi for 2021-2027
Endelig bør der ske en revurdering af den nuværende forvaltning af kulturbanker,
herunder anvendelsen af FTA-systemet.
Havbrug
De eksisterende off-coast havbrug skal bevares. Havbrugene har investeret i RAS-
anlæg, som leverer udsætningsfisk, og de fleste af havbrugene har investeret i
fuldt integrerede værdikæder med æg, yngel, sættefisk, fabrik, frysehuse,
forædling og eksport, så de bidrager med råvarer til fiskeindustri og beskæftigelse
i landdistrikterne. Havbrugenes miljøforhold er veldokumenterede af
Miljøministeriets grundige gennemgang i 2019. Endelig er havbrugene en
forudsætning for udvikling af økologisk opdræt af store ørreder i saltvand.
Strategi for udvikling fokuserer på nye offshore havbrug i de åbne havområder i
god afstand af kysten, hvor driften sker i henhold til
EU’s iljødirekti er
og uden
at forhindre opnåelse af god økologisk tilstand i vandplansområderne samt i
overensstemmelse med vandkvalitetskriterierne.
Havbrug har et lavt energiforbrug og lavt klimaaftryk pr. kilo produceret fisk.
Ved korrekt placering på de åbne havområder indgår påvirkningen af
næringsstoffer i havets samlede massebalance uden for vandplansområderne, så
miljøpåvirkningen vil være minimal og ikke forhindre opfyldelsen af god økologisk
tilstand i de nærliggende vandplansområder.
Det vil være muligt at 6-doble produktionen af bæredygtige fødevarer fra havet
ed e æredygtig ’ha øko o i’
6
. Det forudsætter, at de relevante interessenter
indgår fælles mål for effektiv beskyttelse af havet og bæredygtig produktion og
aktivitet på havet.
Strategien indebærer, at der forskes i teknologier, der reducerer udledning af
næringsstoffer, herunder gennem optimering af anlæg, foder, avl og genetik.
Udviklingen af RAS-teknologier i Danmark bygger på et forsøgsprojekt med de
såkaldte ’ odelda rug´.
Projektet gav nødvendig viden om indretning og drift
af nye RAS-anlæg og input til en moderne forvaltning (emissionsbaseret
forvaltning). På tilsvarende vis bør der gennemføres et fuldskala-projekt med nye
Marine Akvakultur Systemer (MAS) i samarbejde med udvalgte interessenter. I
projektet skal der ske en praktisk afprøvning af nye offshore teknologier og nye
fodertyper i kombination med andre kompenserende miljøforanstaltninger på
land (fx træflisfiltre) og på havet (fx stenrev og ålegræs). Projektet skal tillige
inddrage tiltag til reduktion af klimagasser (skovrejsning, oversvømmelse af
tørvejorde) samt forbedring af biodiversiteten. Forsøgsprojektet vil således
bidrage til udvikling af den bæredygtige fødevareproduktion på havet.
Havbrugserhvervet foreslår, at der i forbindelse med strategien etableres en
’ha rugsfo d’ ed
økonomiske bidrag fra nye og eksisterende havbrug beregnet
på havbrugenes størrelse. Fondens midler disponeres i samarbejde med de
kommuner, hvor havbrugene driver virksomhed, til opkøb af lavbundsjord eller
Side
5
af
16
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 313: Henvendelse af 26/1-21 fra Dansk Akvakultur om Dansk Akvakulturs strategi for 2021-2027
2350066_0006.png
andre landarealer med særlig naturværdi, som herefter anvendes til fremme af
klima, biodiversitet, natur og miljø samt reduktion af kvælstofpåvirkningen fra
land.
Strategi for bæredygtig udvikling af offshore havbrug og havbrugsfond skal
gennemføres i samarbejde med erhvervet, kommunerne og lokale landbrugs- og
interesseorganisationer.
Økologi
Økologisk opdræt af fisk og skaldyr er en integreret del af dansk akvakultur.
Vækst vil ske indenfor dambrug, havbrug og muslingeopdræt. EU-Kommissionen
anbefaler desuden øget vækst i økologisk
ak akultur i deres ’Jord til Bord’
strategi
11
.
For at realisere strategien er det afgørende med en revision af
dambrugsbekendtgørelsen, hvor både indretnings- og BAT-krav blokerer for
omlægning til økologisk drift af større traditionelle dambrug. Udvikling af den
økologiske skaldyrs- og havbrugsproduktion kan ske indenfor rammerne af de
eksisterende bekendtgørelser, men økologiske dambrug er en forudsætning for
opdræt af økologisk yngel og sættefisk til andre økologiske anlæg.
Data
Der skal etableres et bedre datagrundlag for at kvalificere politiske beslutninger
og styrke en saglig offentlig debat om akvakultur. Regnskabsstatistik for
akvakultur skal udvides med data for udledninger af næringsstoffer,
klimapåvirkning, økonomi og beskæftigelse.
Der skal udvikles en bedre model for opgørelse af antal beskæftigede i alle
sektorer, som også inddrager den indirekte beskæftigelse i hele værdikæden for
akvakulturvirksomhederne.
Der er behov for at udvikle klimaværktøjer efter både IPCC og PEF-metoden.
EHFAF
Den Europæiske Hav, Fiskeri og Akvakultur Fond (EHFAF) skal understøtte og
fremme realiseringen af de strategiske mål og de underliggende initiativer.
Danmark bør sikre fuld hjemtagning af EU-midler til fonden, at den
implementeres til tiden, og midlerne prioriteres i videst muligt omfang til
erhvervsudvikling.
Danmark bør følge EU-Kommissionens anbefaling om at erstatte direkte
investeringstilskud med finansielle instrumenter. Dette vil være en væsentlig
forudsætning for at sikre kapital til investeringer og generationsskifter, og det vil
kunne hjælpe nye og yngre akvakulturbrugere til at komme ind i erhvervet.
11
En Jord til bord-strategi for et sundt, fair og miljøvenligt fødevaresystem, COM, 2020, 381 final
Side
6
af
16
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 313: Henvendelse af 26/1-21 fra Dansk Akvakultur om Dansk Akvakulturs strategi for 2021-2027
Ordningen for fælles indsatser videreføres og udbygges med nye støtteordninger
for omlægning til økologi og til finansiering af åbningsprøver i muslingeopdræt.
Offentligt kendskab og forståelse for akvakultur er en forudsætning for en positiv
udvikling. Derfor bør der gives prioritet til informationskampagner og
certificeringer, fx ASC og økologi.
EHFAF-midler skal derudover prioriteres til indsatsområder såsom:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Teknologiudvikling og driftsoptimering (land og vand)
Forebyggelse og behandling af fiskesygdomme
Uddannelse af personale
Vidensformidling om akvakultur
Cirkulære økonomier (kvælstof, fosfor, gødning, m.v.)
Udvikling af LCA baserede klimaværktøjer (IPCC/PEF)
Socioøkonomiske analyser (beskæftigelse, effekt lokale økonomier m.v.)
Optimering af forvaltningsmodeller for emissionsbaseret regulering
Biodiversitet
Fiskevelfærd
Akvakulturstrategi i tal
Faktaark om primærproduktion
Notat om RAS-anlæg
Bilag
Side
7
af
16
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 313: Henvendelse af 26/1-21 fra Dansk Akvakultur om Dansk Akvakulturs strategi for 2021-2027
2350066_0008.png
Akvakulturstrategi i tal
Produktion (t)
120000
100000
80000
60000
40000
20000
0
2018
Dambrug: Klassisk
RAS
2027
Havbrug
Skaldyr
0
500
1000
1500
2000
Investering (mio. kr.)
Havbrug
RAS
Skaldyr
Investering (mio. kr.)
Bruttoudbytte (mio. kr.)
3500
3000
6000
5000
4000
3000
Arbejdspladser
2500
2000
1500
1000
2000
1000
0
2018
Dambrug: Klassisk
RAS
2027
Havbrug
Skaldyr
2018
Dambrug: Klassisk
RAS
2027
Havbrug
Skaldyr
500
0
N-udledning (t)
800
600
400
200
0
-200
-400
2018
2027
Dambrug:
Klassisk
RAS
Havbrug:
Havet
Skaldyr
6000
5000
4000
3000
2000
1000
0
Økologi (t)
2018
Dambrug: Klassisk
Havbrug
2027
Skaldyr
Side
8
af
16
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 313: Henvendelse af 26/1-21 fra Dansk Akvakultur om Dansk Akvakulturs strategi for 2021-2027
2350066_0009.png
Primærproduktion af akvakultur i Danmark med nyeste tal fra 2018
Fakta om produktion, økonomi, beskæftigelse og miljø
Dansk Akvakultur repræsenterer det samlede opdrætserhverv for fisk, skaldyr og tang. Vores medlemmer
eksporterer for ca. 1,5 mia. kr. og bidrager positivt til dansk økonomi og beskæftigelse
–
primært i
landdistrikterne. Vi ønsker at fremme vækst og produktion af gode og sunde akvakulturprodukter.
1. Produktion og brancher
Danmarks akvakulturproduktion består i dag af:
156 ferskvandsdambrug
fordelt på 123 traditionelle og 33 modeldambrug, der er ombygget til RAS-anlæg
med varierende recirkuleringsgrader. Den vigtigste art er regnbueørred, som leveres til fiskeindustri i
Jylland, levende eksport, lystfiskersøer og havbrug (ørred-smolt). Desuden indgår nicheopdræt af andre
arter og avlsdambrug. Størstedelen af produktionen er ASC-certificeret og 6 dambrug har økologisk opdræt
efter gældende danske og EU-regler.
19 havbrug
med opdræt af ørred baseret på ørred-smolt fra dambrug. De fleste havbrug opdrætter ørreder
med rogn. Havopdrættede ørreder og rogn afsættes fersk og frosset til fiskeindustri i Jylland, og
eksporteres primært til markeder i Europa, Sydøstasien og Mellemøsten. Cirka halvdelen af produktionen
fra havbrug er ASC-certificeret. Et havbrug har økologisk opdræt efter gældende danske og EU-regler.
17
skaldyrsanlæg,
som primært opdrætter blåmuslinger til konsum. Mere end 90 % er økologiske.
10 nyetablerede RAS-anlæg,
dvs. intensivt recirkulerede landbaserede anlæg baseret på enten saltvand
eller ferskvand. Der opdrættes forskellige arter, bl.a. kingfish, laks, sandart, ål og regnbueørred. Flere RAS-
anlæg er ASC-certificerede.
Der tages forbehold for, at der kan eksistere enkelte anlæg, som Dansk Akvakultur ikke er bekendte med.
Tabel 1 Udvikling i produktion i ton. Nye RAS-a
læg i dgår i ’A dre’ Kilde: Da
Tabel 1
Dambrug
Havbrug
Skaldyr
Andre
2010
28.826
10.908
1.325
1.999
43.058
2011
27.565
11.428
1.031
1.400
41.424
2012
27.959
14.024
1.076
1.792
44.851
2013
31.598
15.064
851
1.650
49.163
2014
30.452
14.329
1.566
1.775
48.122
2015
33.073
15.591
1.758
2.886
53.308
2016
32.825
12.418
1.696
3.650
50.589
arks Statistik .
2017
33.351
13.848
2.357
4.004
53.560
2018
32.730
14.388
3.102
5.681
55.901
Side
9
af
16
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 313: Henvendelse af 26/1-21 fra Dansk Akvakultur om Dansk Akvakulturs strategi for 2021-2027
2350066_0010.png
Tabel 2 Udvikling i omsætning i mio. kr. (Kilde: Danmarks Statistik).
Tabel 2
Dambrug
Havbrug
Skaldyr
Andre
2010
595
348
5
102
1.049
2011
637
382
4
108
1.131
2012
641
433
8
120
1.202
2013
664
503
7
90
1.265
2014
733
455
10
80
1.278
2015
796
465
9
127
1.397
2016
784
471
10
145
1.410
2017
815
563
11
163
1.552
2018
835
558
19
208
1.620
2. Resultat
Tabel 3 Udviklingen i driftsresultat siden 2010 (i mio.kr.) (Kilde: Danmarks Statistik)
Tabel 3
Dambrug
Havbrug
Skaldyr
Andre
2010
20
29
-3
-3
43
2011
30
45
0
5
81
2012
39
30
-1
7
76
2013
16
65
-2
9
89
2014
43
10
5
1
59
2015
55
-5
4
13
66
2016
60
57
2
-11
107
2017
64
91
0
23
179
2018
48
88
5
-18
124
Der er stor ariatio i driftsresultater e i ’A dre a læg’. RAS-anlæg
er meget diversificerede. De varierende
driftsresultater skyldes, at nogen RAS-anlæg har teknologiske udfordringer, og andre er rentable gennem
flere år. Havbrug tegner sig for en større andel af produktion og økonomi i hele akvakulturerhvervet, fordi
havbrugsvirksomhederne ejer og driver ca. 30-40 % af dambrugsproduktionen, herunder ombyggede RAS-
anlæg med bl.a. ørred-smolt til havbrugene.
3. Beskæftigelse
Der er i dag ca. 560 beskæftiget direkte i akvakulturerhvervet, hvoraf størstedelen er ansat i dambrug og
havbrug. Beskæftigelseseffekten af dansk akvakultur er ikke analyseret. Videnskabelige undersøgelser fra
Norge (SINTEF) viser, at havbrug skaber ca. 4,9 afledte arbejdspladser per ansat i
primærproduktionen. Det antages at gælde for alle brancher undtagen
’skaldyr’, h or faktore
sættes til 2.
Det vurderes, at der i alle brancher er 1 ansat per 100 ton produktion. På anlæg med specialiseret
produktion, som f.eks. avlsdambrug og RAS-anlæg, er der mere end 1 ansat per 100 ton. På den
baggrund anslås den samlede beskæftigelse til ca. 3.200 årsværk jf. tabel 4 (Produktion i ton og direkte og
afledte årsværk).
Tabel 4 Produktion i ton og direkte og afledte årsværk (Kilde: Danmarks Statistik og SINTEF).
Tabel
4 
Dambrug
Havbrug
Skaldyr
Andre
 
Produktion
32.730
14.388
3.102
5.681
55.901
Direkte
327
144
31
57
559
Afledte
1.604
705
62
278
2.649
I alt
1.931
849
93
335
3.208
Side
10
af
16
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 313: Henvendelse af 26/1-21 fra Dansk Akvakultur om Dansk Akvakulturs strategi for 2021-2027
2350066_0011.png
4. Udledning af kvælstof (N) og andre næringsstoffer
Nedenstående analyse bygger på kvalitetssikrede data fra Miljøstyrelsens Fagdatacenter for Punktkilder og
Punktkilderapporten 2018. Danmarks Statistik registrerer ikke tilhørende miljødata.
På basis af data fra Miljøstyrelsen kan nettoproduktionen i
havbrug
(bruttoproduktion minus sættefisk)
opgøres til ca. 8.200 ton og N-udledningen til ca. 347 ton. Det giver en N-udledning på 42 kg/ton fisk. Data
viser, at der er udsat ca. 3.900 ton sættefisk fra dambrug. De kommer især fra modeldambrug, hvor N-
udledningen per ton fisk er lavere end gennemsnittet for alle dambrug. Sættes den til 20 kg/ton fisk, så kan
N-udledningen for havbrug opgøres til (3.900*20 + 8.200*42)/(3.900 + 8.200) =
35 kg/ton fisk.
I Punktkilderapporten opgøres produktionen i
dambrug
til 26.913 ton og N-udledningen til 630 ton. Det
giver en N-udledning på 23 kg/ton fisk. Tallet kan korrigeres for sættefisk til havbrug (se nedenfor),
hvorefter N-udledningen for dambrug beregnes til (630.000
–
3.900*20)/(26.913-3.900)=
24 kg/ton fisk.
Det har kun været muligt at få data for 6 landbaserede anlæg med saltvand heraf 5
RAS-
anlæg.
Produktionen er opgjort til ca. 2.900 ton og N-udledningen til 62 ton svarende til
21 kg/ton fisk.
De
6 anlæg dækker 4 forskellige arter, en varierende integration af den biologiske værdikæde og forskellige
teknologier på forskellige stadier. Derfor varierer udledningen fra anlæggene fra ca. 5-79 kg/ton fisk.
Ifølge punktkilderapporten er den totale kvælstofudledning fra ferskvandsdambrug reduceret med 71 %
kvælstof siden 1989. Kvælstofudledningen er således reduceret fra over 60 kg/ton produktion til nu ca. 24
kg/ton produktion. Siden 1989 er ferskvandsdambrugenes totale udledning af fosfor reduceret med 79 %,
mens organisk stof er reduceret med 85 %. (Punktkilderapporten).
DTU Aqua estimerer, at der ved opdræt af
muslinger
fjernes
ca. 10 kg N per ton musling.
På den baggrund
opgøres den samlede N-udledning fra hele sektoren til ca. 1.008 ton N (tabel 5).
Tabel 5 N-udledning fra hele akvakultursektoren (Kilde: Punktkilderapporten 2018 og DTU Aqua).
Tabel 5
Dambrug - sættefisk
Havbrug + sættefisk
Skaldyr (muslinger)
RAS-anlæg
N (ton)
552
425
-31
62
1008
Kg N/ton produktion
24
35
-10
21
Side
11
af
16
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 313: Henvendelse af 26/1-21 fra Dansk Akvakultur om Dansk Akvakulturs strategi for 2021-2027
Udarbejdet: September 2020, Aarhus.
Notat om RAS-anlæg
Fakta om produktion, økonomi og miljø
1. Dansk Akvakultur omfatter alle akvakultur-sektorer
Dansk Akvakultur varetager det samlede akvakulturerhvervs interesser og arbejder for en miljømæssig og
økonomisk bæredygtig udvikling for alle sektorer, i.e. RAS-anlæg, skaldyr, havbrug, dambrug og økologi. Vi
arbejder for fagligt baserede rammevilkår for hele akvakulturerhvervet, og at alle opdrætsanlæg har gode
ud ikli gs uligheder, opdrætstilladelser og iljøgodke delser, så ak akulturproduktio e o erholder EU’s
natur-, habitat- og miljødirektiver, herunder de danske vand- og naturplaner, samt den danske havstrategi.
Dansk Akvakultur er et mangfoldigt erhverv med mange opdrætsteknologier, og viden og ressourcer deles
mellem akvakulturvirksomhederne. Forskellige opdrætsteknologier er ikke modsætninger eller
konkurrenter, men styrker hinanden og er en forudsætning for en positiv og bæredygtig udvikling af hele
den danske akvakultursektor.
RAS-anlæg er en meget vigtig mulighed for at kunne øge akvakulturproduktionen i Danmark. For Dansk
Akvakultur har et RAS-anlæg en recirkuleringsgrad af vandet på over 75 % med en kombination af interne
biologiske, mekaniske og kemiske vandrensningsteknologier bestående af f.eks. tromlefiltre, biofiltre, uv-
filtre, ozon, polymer-anlæg, træflis osv. Opdrætsanlæg med RAS-teknologier er i Dansk Akvakultur
repræsenteret i henholdsvis RAS-udvalget og i modeldambrugs-gruppen.
2. RAS i Danmark
–
en kort historie
Dansk Akvakulturs medlemmer har mange års erfaring med RAS-teknologi. De første RAS-anlæg blev
etableret til opdræt af ål i ferskvand, og det er RAS-teknologien herfra, der er det oprindelige udgangspunkt
for moderne RAS-a
læg. I
’er e ar der ere e d
åleopdrætsa læg
- i dag er der kun få tilbage.
Se ere i
’er e og
’er e eta leredes la d aserede opdrætsa læg ed i dpu p i g og
recirkulering af saltvand til opdræt af bl.a. pighvar, torsk, havbars, laks og ørred og med udnyttelse af
overskudsvarmen fra kølevand på kraftværkerne, f.eks. ved Stigsnæs, Ensted og Kalundborg. De fleste af
disse opdrætsa læg er ophørt. I starte af
’er e le RAS-teknologien
fra åleopdræt introduceret på
ferskvandsdambrug til opdræt af ørreder, og i dag foregår over halvdelen af ørred-produktionen i dambrug
med RAS-tek
ologi. Fra
’er e eta leredes ye RAS-anlæg
med indtag af saltvand til opdræt af bl.a.
laks, ørred og kingfish.
Dansk Akvakulturs medlemsvirksomheder har i samarbejde med danske udstyrsleverandører og
rådgivningsvirksomheder, bl.a. netværket AquaCircle, været pionerer indenfor for udvikling af RAS-anlæg.
Enkelte af Dansk Akvakulturs medlemsvirksomheder udvikler og afsætter selv RAS-teknologi, f.eks.
Kærhede Dambrug og FREA.
RAS-teknologien stiller særlige krav til fiskefoder. De danske fodervirksomheder, BioMar og Aller Aqua, har
en stærk international position på dette område, og begge virksomheder samarbejder tæt med Dansk
Akvakultur. Det er erfaringerne fra den danske akvakultur-sektor, som er det oprindelige udgangspunkt for
eksporten af udstyr, fiskefoder, rådgivning og projektering af RAS-anlæg.
Side
12
af
16
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 313: Henvendelse af 26/1-21 fra Dansk Akvakultur om Dansk Akvakulturs strategi for 2021-2027
3. RAS-anlæg
–
ferskvand eller saltvand
RAS-anlæg har forskellige muligheder og udfordringer både teknologisk og økonomisk. Der er store
individuelle forskelle mellem opdrætsanlæggene, hvilket bl.a. afhænger af, om der opdrættes laksefisk
(ørred og laks) eller andre arter (f.eks. ål, sandart eller kingfish), og om det sker i ferskvand eller saltvand.
Herudover er der forskelle på recirkuleringsgrader og teknikker, kombinationer af renseteknologier og
mulighed for enten opvarmning eller nedkøling af vand. Endelig betyder den valgte forretningsmodel,
herunder investeringer, driftsomkostninger og markedsforhold for de respektive fiskearter også meget for
RAS-anlæggenes økonomi.
Dansk Akvakultur repræsenterer fire forskellige segmenter med RAS-teknologi.
RAS i ferskvand til opdræt af ørred
Ca. 40 ferskvandsdambrug med opdræt på over 15.000 tons benytter RAS-teknologi til opdræt af især
portionsørreder og større ørreder (smolt) til udsætning i havbrug. Teknologien stiller store krav til kontrol
og overvågning, men fungerer generelt tilfredsstillende for de fleste anlæg. Viden og rutiner er indarbejdet
gennem mange år, og ørrederne fra RAS-anlæg afsættes i fri konkurrence med opdrættere både fra EU og
udenfor EU, f.eks. Tyrkiet og Norge. Mange RAS-anlæg er ejet af og indgår i den biologiske værdikæde hos
havbrugsvirksomhederne, f.eks. Snaptun Fisk Export, Musholm og AquaPri eller i forsyningskæden for
eksport- og forarbejdningsvirksomheder i Jylland, f.eks. Danforel, Agustson, Ravnstrup og Freia. Viden om
opdræt og ressourcer til afsætning og forarbejdning kan således overføres mellem værdikæderne. De
væsentligste udfordringer med RAS i ferskvand er fiskehelse (f.eks. parasitter, bakterier og virussygdomme)
og risiko for bismag pga. geosmin.
RAS i ferskvand til opdræt af sandart og ål
Åleopdræt har den længste historie indenfor RAS, men der er få åle-opdrætsvirksomheder tilbage i
Danmark.
Sandart-opdræt ved Vejen er RAS-teknologi med ny fiskeart og etableret af dambrugs- og
havbrugsvirksomheden AquaPri som et godt eksempel på, hvordan økonomiske ressourcer, viden om
afsætning og teknologi fra dambrug og havbrug kan overføres til nye RAS-anlæg.
RAS i saltvand til opdræt af store laksefisk
Der er opført to RAS-anlæg, henholdsvis Danish Salmon, Hirtshals og Atlantic Sapphire, Hvide Sande med
opdræt af store laks dvs. + 2 kg. Laksen sælges globalt i fri konkurrence på markedet for opdrættede laks.
Atlantic Sapphire bygger nyt stort RAS-anlæg i Florida, USA, med udgangspunkt i erfaringerne fra anlægget i
Hvide Sande, som oplyst på mødet den 31.01.20. Wind Estate, som er medejer af Danish Salmon
planlægger nye RAS-anlæg i bl.a. Skagen, Djursland, Nexø og Thorsminde (jfr. Wind Estate notat den
31.01.20) og oplyste sammen med Dansk Miljøteknologi på mødet, at deres planer for nye RAS-anlæg
forudsætter større rammer for udledning af kvælstof og fosfor til vandplansområderne. Dansk Akvakultur
er enig med Wind Estate i, at nye RAS-anlæg har brug for bedre rammevilkår.
Side
13
af
16
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 313: Henvendelse af 26/1-21 fra Dansk Akvakultur om Dansk Akvakulturs strategi for 2021-2027
RAS i saltvand til opdræt af kingfish
Sashimi Royal i Hanstholm er et nyt RAS-anlæg med opdræt af kingfish. Produktionen er under opbygning,
og virksomheden planlægger en større produktionsudvidelse (jfr. Sashimi Royal notat den 31.01.20).
Sashimi Royal arbejder både med ny teknologi og ny fiskeart, herunder de biologiske og tekniske forhold for
bedre at udnytte anlæggets produktionskapacitet.
4. Fælles udfordringer for udvikling af RAS-anlæg i Danmark
Miljøgodkendelser
RAS-anlæg (både ferskvand og saltvand) har behov for miljøgodkendelser, som sikrer, at driften og
kvælstof- og fosforpåvirkningen sker i henhold til vandrammedirektivet uden at forhindre opnåelse af god
økologisk tilstand i vandplansområderne og uden at forhindre opnåelse af god faunaklasse i henhold til
flora og faunaindeks for ferskvand. RAS-anlæggenes placering skal ske under hensyn til Natura 2000
områder og habitatdirektivet. Etablering af RAS-anlæg kræver store investeringer, og der er derfor brug for
forudsigelige og klare rammevilkår.
Som fremført på mødet den 31.01.20 af Sashimi Royal kan RAS-anlæg have behov for lempeligere vilkår for
miljøeffektivitet i en kortere periode, mens anlæggets drift indkøres og optimeres. Dansk Akvakultur har
konkret foreslået en periode på 2 år til realisering af den nødvendige miljøeffektivitet.
ASC-certificering
Dansk Akvakultur har i samarbejde med interesseorganisationer og ASC-organisationen fået etableret
internationalt anerkendte retningslinjer for RAS-anlæg, bl.a. godkendt af WWF-Verdensnaturfonden, så
RAS-anlæg kan blive certificeret efter ASC-standarderne, hvilket er meget vigtigt i forhold til afsætning og
konkurrenceevne på både det danske og internationale marked for opdrættede fisk.
Viden og uddannelse
Dansk Akvakultur samarbejder med landbrugsskolen Hansenberg i Kolding om at styrke
uddannelsesmulighederne indenfor akvakultur for at sikre kvalificeret arbejdskraft. Drift af højteknologiske
RAS-anlæg stiller store krav til medarbejdernes kvalifikationer, og Dansk Akvakultur har i 2019, for at
forbedre uddannelsesmulighederne, stillet et mini- RAS-anlæg til rådighed for Hansenberg i Kolding til
akvakultur-uddannelsen.
Husdyrgødning
Akvakultur er animalsk fødevareproduktion, og RAS-anlæg er indrettet med bl.a. mekaniske og biologiske
filtre, som kan øge opsamling af sediment og fækalier. Fiskegødningen fra RAS-anlæg bør derfor snarest
muligt kategoriseres som det det er dvs. husdyrgødning - og ikke som slam. Det vil øge
anvendelsesmulighederne for fiskegødning (mindske behov for kunstgødning og reducere klimapåvirkning),
da fiskegødning er meget anvendeligt på landbrugsjord. De fleste RAS-anlæg er i dag tvunget til levere al
fiskegødning til biogasanlæg, som kan have kapacitetsproblemer, Hvilket kan medføre lang transport og
øgede omkostninger for RAS-anlægget.
Side
14
af
16
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 313: Henvendelse af 26/1-21 fra Dansk Akvakultur om Dansk Akvakulturs strategi for 2021-2027
Problemer med bismag
Intensiv recirkulering gennem biofiltre medfører en akkumulering af bakterier, som udskiller uønskede
stoffer (geosmin og MIB), der kan ophobes i fisken. Stofferne er uproblematiske fra et
fødevaresikkerhedsmæssigt synspunkt, men udgør et kvalitetsproblem både i RAS med ferskvand og
saltvand og i forskellige fiskearter. Bismagsproblemet kan ofte kun delvist afhjælpes med ozonering eller
anden vandbehandling. Fisken må ofte i en periode overføres til bassiner uden recirkulering, hvilket
medfører øget vandforbrug, før den kan sælges til konsum. Problemerne med bismag skal løses med
forskning og teknologiudvikling, og Dansk Akvakulturs medlemmer deltager i flere forskningsprojekter på
dette område.
Side
15
af
16
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 313: Henvendelse af 26/1-21 fra Dansk Akvakultur om Dansk Akvakulturs strategi for 2021-2027
Udarbejdet: Maj 2020, Aarhus/Reersø.
Side
16
af
16