MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Orientering om ikrafttrædelse af bekendtgørelser om spildevandsselskabernes klimatilpasning

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 311
Offentligt

Lovtidende A

2020

Udgivet den 31. december 2020

Nr. 2276.

29. december 2020.

Bekendtgørelse om fastsættelse af serviceniveau m.v. for håndtering af tag- og

overfladevand

I medfør af § 32, stk. 5, § 32 a, stk. 2 og 3, og § 32 b, stk.

6, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1218

af 25. november 2019, som ændret ved lov nr. 2210 af 29.

december 2020, og efter forhandling med klima-, energi- og

forsyningsministeren og erhvervsministeren fastsættes:

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1.

Bekendtgørelsen finder anvendelse på kommunalbe‐

styrelsens fastsættelse af serviceniveau for håndtering af

tag- og overfladevand i spildevandsplanen.

Stk. 2.

Bekendtgørelsen finder endvidere anvendelse

på spildevandsforsyningsselskabers fastsættelse af serviceni‐

veau for håndtering af tag- og overfladevand, hvis kommu‐

nalbestyrelsen har bestemt, at serviceniveau skal fastsættes

af selskabet i medfør af § 4, eller kommunalbestyrelsen ikke

har fastsat et serviceniveau i spildevandsplanen i overens‐

stemmelse med denne bekendtgørelse, jf. lovens § 32 b, stk.

2, 3. pkt.

§ 2.

Ved serviceniveau forstås en angivelse af, hvor ofte

vand fra henholdsvis regnvandskloakker og kloakker med

en blanding af regn- og spildevand i gennemsnit må fore‐

komme på terræn i mængder, der forvolder skade.

Stk. 2.

Ved tag- og overfladevand forstås regnvand fra

tagarealer og andre helt eller delvist befæstede arealer, her‐

under jernbaner, hvis det ikke indeholder andre stoffer, end

hvad der sædvanligt tilføres regnvand i forbindelse med

afstrømning fra sådanne arealer eller har en væsentlig anden

sammensætning, jf. § 4, stk. 3, i bekendtgørelse om spilde‐

vandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3

og 4.

Stk. 3.

Ved kritiske sundhedsfunktioner forstås funktioner,

hvor der er fare for tab af liv ved oversvømmelse af ad‐

gangsveje, f.eks. hospitaler og plejehjem.

Stk. 4.

Ved et spildevandsforsyningsselskab forstås et sel‐

skab, som er omfattet af § 2, stk. 1, i vandsektorloven, og

som udøver spildevandsforsyningsaktiviteter.

Stk. 5.

Ved et oversvømmelseskort forstås et kort, der an‐

giver områder, hvor der er sandsynlighed for oversvømmel‐

se, som følge af overskridelse af kapaciteten i et nærmere

angivet spildevandsanlægs separate regnvandsledninger og

fællesledninger på arealer, der normalt ikke er dækket af

vand.

Fastsættelse af serviceniveau

§ 3.

Kommunalbestyrelsen kan i spildevandsplanen fast‐

sætte et bindende serviceniveau for et givent område.

Stk. 2.

Serviceniveauet fastsættes for geografisk afgrænse‐

de områder, der defineres og begrundes af kommunalbesty‐

relsen i spildevandsplanen. Områdeinddelingen skal ske i

overensstemmelse med bilag 1.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsens fastlæggelse af bindende

serviceniveau skal ske i overensstemmelse med den i bilag 1

angivne metode, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 4.

Stk. 3 finder ikke anvendelse, når det fastsatte

serviceniveau ikke overstiger en 5-års regnhændelse i sepa‐

ratkloakerede områder og en 10-års regnhændelse i fælles‐

kloakerede områder.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre de kort‐

lægninger, data, beregninger og vurderinger, som er lagt til

grund for fastsættelsen af serviceniveauer, eller de væsent‐

ligste dele heraf på kommunens hjemmeside. Som minimum

skal følgende offentliggøres:

1) Det oversvømmelseskort, som er anvendt i de sam‐

fundsøkonomiske beregninger.

2) Det værdikort, som er anvendt i de samfundsøkonomi‐

ske beregninger eller en oversigt over de anvendte ty‐

per af skadesklasser, og hvad de er prissat til.

3) Beskrivelse af de løsningstiltag, der er anvendt i de

samfundsøkonomiske beregninger, eller en oversigt

over løsningstyper og enhedspriser, der er anvendt.

4) Serviceniveau der fastsættes på baggrund af beregnin‐

gerne.

5) Redegørelse for omkostninger for de fastsatte service‐

niveauer for adgangsveje til kritiske sundhedsfunktio‐

ner, hvis sådanne er fastsat af kommunalbestyrelsen.

Stk. 6.

Hvis kommunalbestyrelsen vælger ikke at offent‐

liggøre alle kortlægninger, data, beregninger og vurderinger,

jf. stk. 5, skal det fremgå af hjemmesiden, hvor det resteren‐

de materiale kan rekvireres.

§ 4.

Kommunalbestyrelsen kan i spildevandsplanen på‐

lægge et spildevandsforsyningsselskab at fastsætte service‐

niveauer for håndtering af tag- og overfladevand.

Stk. 2.

Serviceniveauet fastsættes for geografisk afgrænse‐

de områder, der defineres og begrundes af spildevandsforsy‐

DD000021

Miljømin., j.nr. 2020-25227

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Orientering om ikrafttrædelse af bekendtgørelser om spildevandsselskabernes klimatilpasning

29. december 2020.

Nr. 2276.

ningsselskabet. Områdeinddelingen skal ske i overensstem‐

melse med bilag 1.

Stk. 3.

Spildevandsforsyningsselskabets fastlæggelse af

serviceniveau for håndtering af tag- og overfladevand skal

ske under anvendelse af den i bilag 1 angivne metode.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen fastsætter i spildevandspla‐

nen, hvis et spildevandsforsyningsselskab skal lægge lokale

data for skadesværdier for bygninger og inventar til grund

for beregning af serviceniveau i overensstemmelse med den

i bilag 1 angivne metode.

Stk. 5.

Stk. 3 og 4 finder ikke anvendelse, når det fast‐

satte serviceniveau ikke overstiger en 5-års regnhændelse

i separatkloakerede områder og en 10-års regnhændelse i

fælleskloakerede områder.

Stk. 6.

Spildevandsforsyningsselskabet skal offentliggøre

fastsatte serviceniveauer og de kortlægninger, data, bereg‐

ninger og vurderinger, som er lagt til grund for fastsættel‐

sen af serviceniveauer eller de væsentligste dele heraf, på

selskabets hjemmeside. Som minimum skal følgende offent‐

liggøres:

1) Det oversvømmelseskort, som er anvendt i de sam‐

fundsøkonomiske beregninger.

2) Det værdikort, som er anvendt i de samfundsøkonomi‐

ske beregninger og en oversigt over de anvendte typer

af skadesklasser, og hvad de er prissat til.

3) Beskrivelse af de løsningstiltag, der er anvendt i de

samfundsøkonomiske beregninger og en oversigt over

løsningstyper og enhedspriser, der er anvendt.

4) Serviceniveau der fastsættes på baggrund af beregnin‐

gerne.

Stk. 7.

Hvis spildevandsforsyningsselskabet vælger ikke

at offentliggøre alle kortlægninger, data, beregninger og vur‐

deringer, jf. stk. 6, skal det fremgå af hjemmesiden, hvor det

resterende materiale kan rekvireres.

Data

§ 5.

Kommunalbestyrelsen kan til brug for fastsættelse af

serviceniveauer anmode den, der er ansvarlig for driften af

et spildevandsforsyningsselskab, om inden en i anmodnin‐

gen fastsat rimelig frist og for egen regning at udarbejde

eller opdatere og udlevere et oversvømmelseskort og oplys‐

ninger om sandsynlighed for oversvømmelser som følge af

kapacitetsproblemer, herunder om forebyggende tiltag til af‐

hjælpning og et overslag over de økonomiske udgifter hertil

i henhold til bilag 1, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan ikke anmode om udar‐

bejdelse eller opdatering af de i stk. 1 nævnte kort i tilfælde,

hvor selskabet allerede har udleveret et kort, der lever op til

kravene i bilag 1.

Genberegning

§ 6.

Kommunalbestyrelsens pligt til at foretage ajourfø‐

ring af spildevandsplanen i medfør af spildevandsbekendt‐

gørelsens § 5, stk. 4, omfatter også genberegning af et

serviceniveau, når der sker ændringer i forudsætningerne

herfor.

Stk. 2.

Spildevandsforsyningsselskaberne er forpligtet til

at foretage genberegning af et serviceniveau, når der sker

ændringer i forudsætningerne herfor.

Ikrafttræden

§ 7.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2021.

Miljøministeriet, den 29. december 2020

Lea Wermelin

/ Kristian Hovgaard Juul-Larsen

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Orientering om ikrafttrædelse af bekendtgørelser om spildevandsselskabernes klimatilpasning

29. december 2020.

Nr. 2276.

Bilag 1

Bekendtgørelse om fastsættelse af serviceniveau for tag- og overfladevand

Den samfundsøkonomiske metode

1. Indledning

1.1. Indholdet i bilag 1 omfatter de bindende dele af den samfundsøkonomiske metode.

1.2. Den samfundsøkonomiske metode består af seks beregningstrin, som skal følges i forbindelse med

fastsættelse af serviceniveau. De seks beregningstrin gennemgås i dette bilag.

2. Oplandsinddeling

2.1. For at kunne beregne nettogevinsten for en hydraulisk sammenhængende løsning skal der ske

en områdeinddeling således, at indsatser vurderes i den relevante hydrologiske sammenhæng. Som ud‐

gangspunkt skal inddelingen i oplande ske baseret på hydrologi og/eller kloakoplande, herefter kaldet

vandoplande.

2.2. Såfremt vandoplandet skærer igennem et sammenhængende anvendelsesområde, kan kommunen

vælge at indregne en mindre del af det sammenhængende anvendelsesområde, f.eks. et boligområde, i den

oplandsafgrænsning, hvortil størstedelen af det sammenhængende anvendelsesområde henhører, under

forudsætning af, at anvendelsesområdet uden for det pågældende opland ikke udgør mere end 25 pct. af

det samlede anvendelsesområde.

2.3. Inden for et vandopland kan områder udtages til separate samfundsøkonomiske beregninger, hvis det

kan begrundes med, at der inden for et opland er en så stor forskel på skadesværdierne, at serviceniveauet

ændres med mere end en 5-årshændelse. Her kan denne del af oplandet udtages, og der kan foretages

separate samfundsøkonomiske beregninger for de pågældende områder, hvorved serviceniveauerne kan

blive forskellige i hver af de opdelte områder.

2.4. Når oplandsafgrænsningen er kendt kan beregningen af nettonutidsværdi af mulige klimatilpasnings‐

tiltag gennemføres.

3. Trin 1-4 Risikokortlægning

3.1. Der skal foretages en risikokortlægning. En risikokortlægning er en kombination af et oversvømmel‐

seskort og et værdikort. Risikokortlægningen viser, hvor stor risikoen er ved forskellige regnhændelser,

og de enkelte regnhændelsers bidrag til den årlige risiko (kan f.eks. illustreres i form af et risikokort).

3.2. Kommunalbestyrelsen kan i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 5, stk. 1, anmode spilde‐

vandsforsyningsselskabet om oplysninger om sandsynlighed for oversvømmelser som følge af overskri‐

delse af kapaciteten i spildevandsanlæg eller i dele heraf i forbindelse med fastsættelse af serviceniveauer

i spildevandsplanen, herunder:

a) Oplysninger, der bidrager til forståelsen og anvendelsen af oversvømmelseskortet.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Orientering om ikrafttrædelse af bekendtgørelser om spildevandsselskabernes klimatilpasning

29. december 2020.

Nr. 2276.

b) Oplysninger vedrørende vedtagne men ikke gennemførte ændringer i spildevandsanlægget.

c) Oplysninger vedrørende viden om konkrete oversvømmelseshændelser.

4. Trin 1: Udarbejdelse af oversvømmelseskort

4.1. Der skal udarbejdes et oversvømmelseskort jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 5 og § 5. Et oversvømmel‐

seskort skal fastslå sandsynligheden for vand på terræn i form af udbredelse, dybde, og evt. varighed og

strømning på overfladen, såfremt dette vurderes relevant. På den baggrund er det muligt at identificere,

hvor oversvømmelseshændelser vil opstå, hvor omfattende de vil blive og deres sandsynlighed.

4.2. I kloakerede områder skal beregninger foretages med en dynamisk hydraulisk model, koblet med en

hydrologisk tilpasset højdemodel.

4.3. Regnhændelser skal beskrives efter bedst tilgængelig viden.

4.4. Formålet er en beskrivelse af relevante hydrauliske forhold, som har indflydelse på skadesomkostnin‐

gerne i oplandet og disses sandsynligheder for at optræde. Hydrauliske forhold er i form af udbredelse og

dybde. Hertil kommer evt. varighed og strømning på overfladen, såfremt disse vurderes relevant.

4.5. Der skal inddrages tilstrækkelige regnhændelser til, at der kan tegnes et samlet risikobillede. Denne

skal baseres på bedst tilgængelig viden.

4.6. Ved opstilling af en hydrodynamisk model, der ligger til grund for udarbejdelse af oversvømmelses‐

kortet, skal det søges at tilpasse, verificere og kalibrere modellen, så den bedst muligt simulerer de

faktiske forhold.

4.7. Ved udarbejdelse af oversvømmelseskort skal der anvendes en klimafaktor til fremskrivning af

regnhændelser og oversvømmelsesforhold. Der vil være link her til på klimatilpasing.dk typisk med

udgangspunkt i værdier fra Spildevandskomiteen.

4.8. Planlagte og kendte ændringer i overfladen skal indarbejdes i oversvømmelseskortlægningen.

5. Trin 1 fortsat: Udarbejdelse af værdikort

5.1. Der skal udarbejdes et værdikort. Et værdikort skal vise de forskellige værdier (bygninger, veje etc.),

og hvor disse befinder sig, samt hvor stor en omkostning (skadesværdi), der vil være forbundet med,

at den enkelte værdi oversvømmes. Skadesværdier skal tage udgangspunkt i forventede skadesomkostnin‐

ger. Ved f.eks. bygninger skal der derfor ikke tages udgangspunkt i huspriser.

5.2. Der udarbejdes en vejledning med en række nationale standard skadesværdier, som skal lægges

til grund for beregningerne. Hvis kommunalbestyrelsen eller spildevandsforsyningsselskabet har mere

retvisende data skal disse anvendes, men med nedenstående begrænsning ift. bygninger og inventar i

boligområder og for erhvervsområder, jf. pkt. 5.3 og 5.4.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Orientering om ikrafttrædelse af bekendtgørelser om spildevandsselskabernes klimatilpasning

29. december 2020.

Nr. 2276.

5.3. Hvad angår boligområder skal de anvendte lokale værdier for skader på bygninger og inventar være

ens i hele kommunen.

5.4. For erhvervsområder kan der for skader på bygninger og inventar vælges at differentiere på tværs af

kommunen på baggrund af lokale data om overordnede typer af erhverv.

5.5. Kommunalbestyrelsen skal i spildevandsplanen fastsætte, hvis spildevandsforsyningsselskabet skal

anvende lokale mere præcise tal for bygninger og inventar henholdsvis for boligområder og erhvervsom‐

råder. Hvis dette ikke fremgår af spildevandsplanen skal de statslige værdier anvendes jf. pkt. 5.2.

5.6. Nationale standard skadesværdier jf. pkt. 5.2 kan hentes på klimatilpasning.dk.

5.7. En skadesværditype er f.eks. skade på bolig med kælder, skade på bolig uden kælder og skade på

erhvervsbygninger i forskellige overordnede typer af erhvervsområder.

5.8. Skadesværdityper, der kan indgå i beregningerne med den statslige model, skal være markedsomsat‐

te. Skader på markedsomsatte værdier kan omfatte fysiske skader på f.eks. bygninger og infrastruktur

samt udgifter til evakuering og oprydning (direkte skader) og f.eks. forstyrrelse af transport, som giver

anledning til tabt arbejdstid og produktion og udgifter til genhusning (indirekte skader). Skader på

ikke markedsomsatte værdier som f.eks. natur og miljø kan ikke anvendes i den statslige model til at

bestemme forsyningens betalingsandel af klimatilpasningstiltag. Gevinster ved specifikke løsningstiltag

som f.eks. reduktion af CO2-udledning kan heller ikke indgå i beregning af værdikortet eller i øvrigt

medregnes som gevinster i den samfundsøkonomiske beregning.

5.9. Tabel med eksempler på skadesværdityper til beregning af skadesværdier opdelt efter markedsomsat‐

te direkte og indirekte skader.

Direkte markedsom‐

satte skadesværdity‐

per (tab)

Bygninger

Infrastruktur

Landbrugsjord

Evakueringer og be‐

redskabsindsatser

Oprydning

5.10. Planlagte og kendte ændringer i overfladen og/eller arealanvendelsen skal så vidt muligt indarbejdes

i værdikortlægningen ligesom udviklingen i klimaet også skal indarbejdes i værdikortlægningen.

Indirekte skadesværdity‐

per (tab)

Transport (tabt arbejds‐

tid)

Produktionstab

Midlertidig genhusning

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Orientering om ikrafttrædelse af bekendtgørelser om spildevandsselskabernes klimatilpasning

29. december 2020.

Nr. 2276.

6. Trin 2: Risikokortlægning

6.1. Trin 2 kombinerer oversvømmelseskortet og værdikortet. Resultatet heraf viser, hvor store skade‐

somkostninger, der forventes at være ved forskellige regnhændelser. I den forbindelse ses dels på de

forventede skader ved forskellige regnhændelser, men også hvornår disse skader udløses som følge af en

oversvømmelse.

6.2. Typisk er et hus ikke oversvømmet, blot der står vand på terræn. I mange tilfælde vil der kunne

håndteres 5-10 cm. vand, uden at det giver anledning til skader på grund af sokkelhøjden på husene. På

samme måde kan det også kræve en vis hastighed ved strømmende vand, før en skade udløses.

6.3. Der er i bekendtgørelsen ikke fastlagt specifikke niveauer af sårbarhed for forskellige skadesværdity‐

per, idet disse varierer meget fra område til område, og kræver stort lokalkendskab.

7. Trin 3: Beregning af de forventede gennemsnitlige årlige skadesomkostninger, uden at der

gennemføres klimatilpasning

7.1. De forventede gennemsnitlige årlige skadesomkostninger skal først beregnes for den situation, hvor

der ikke foretages klimatilpasningstiltag inden for det opland, der gennemføres samfundsøkonomiske

beregninger for (statusscenariet).

7.2. Da store regnhændelser medfører større skader, men også er mindre sandsynlige, vægtes alle ska‐

desomkostninger ved en regnhændelse i forhold til sandsynligheden for, at denne regnhændelse indtræf‐

fer. Dette giver det samlede risikobillede i et område for et givent år udtrykt ved den forventede årlige

omkostning. Dette kaldes på engelsk expected annual damage (EAD), og er en meget anvendt måde at

beskrive den økonomiske risiko ved oversvømmelser i denne type af analyser.

7.3. Ved beregning af skadesomkostninger skal der tages højde for eksisterende og planlagte klimatil‐

pasningstiltag og andre tiltag, der påvirker skadesomkostningerne i statusscenariet. Statusscenariet er

scenariet, hvor der ikke gennemføres klimatilpasningsløsninger, bortset fra allerede besluttede tiltag.

8. Trin 4: Opgørelse af omkostninger ved forskellige mulige løsningstiltag og tilhørende serviceni‐

veauer

8.1. Kommunalbestyrelsen kan i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 5, stk. 1, anmode spilde‐

vandsforsyningsselskabet om oplysninger om mulige forebyggende tiltag, der kan afhjælpe oversvømmel‐

ser, herunder økonomiske overslag over udgifter til forebyggende tiltag som spildevandsforsyningsselska‐

bet kan gennemføre i forhold til selskabets opgaver, fx over for regnhændelser, fremskrevet til forventede

nedbørsmængder i anlæggets levetid i forbindelse med fastsættelse af serviceniveauer i spildevandspla‐

nen.

8.2. Opgørelse af omkostninger ved forskellige mulige serviceniveauer skal opgøres ved mindst to

løsningstiltag for hvert delområde. Antallet af serviceniveauer, der skal analyseres følger trappemodellen

beskrevet i 8.9. Effekten af klimatilpasningen måles ved reduktionen i den forventede årlige omkostning

som følge af en given klimatilpasningsløsning.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Orientering om ikrafttrædelse af bekendtgørelser om spildevandsselskabernes klimatilpasning

29. december 2020.

Nr. 2276.

8.3. For at beregne løsningsomkostninger i forbindelse med samfundsøkonomisberegninger skal relevante

løsningstiltag analyseres, f.eks. underjordiske løsninger med større kloakrør m.v. og/eller løsninger, hvor

vandet afledes over jorden, eller en kombination heraf.

8.4. Et løsningstiltag kan bestå af flere, fysisk adskilte delelementer, der tilsammen udgør det samlede

løsningstiltag.

8.5. Løsningstiltag implementeres i den hydrauliske model, og effekten beregnes ved at gennemføre

oversvømmelses- og risikokortlægning igen, denne gang med klimatilpasningstiltag.

8.6. Samfundsøkonomiberegningen (og dermed fastsættelsen af serviceniveau) tager udgangspunkt i den

samlede løsning, som kan bestå af flere delelementer. Løsningen, der lægges til grund i samfundsøkono‐

miberegningen, er ikke bindende for selskabets valg af de konkrete projekter, der efterfølgende skal

udføres til opnåelse af det valgte serviceniveau.

8.7. Beregningerne skal foretages for flere serviceniveauer for håndtering af tag- og overfladevand, dvs.

f.eks. en 25-års regnhændelse og en 50-års regnhændelse. Løsningstiltag og serviceniveauer skal vælges,

så de er egnede til at belyse, hvilket serviceniveau, der er det samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige.

8.8. Der er krav om inddragelse af flere løsningstiltag og serviceniveauer, jo større de forventede, samlede

omkostninger til klimatilpasning i et område er.

8.9. Ved fastsættelse af niveauet for klimatilpasning, anvendes nedenstående trappemodel, hvor antal

serviceniveauer, der skal analyseres for i forhold til hvert løsningstiltag, øges i takt med (de forventede)

investeringer.

Forventet investering

0 – 10 mio. kr.

10 – 20 mio. kr.

20 – 50 mio. kr.

> 50 mio. kr.

Antal nødvendige analyser pr.

løsningstiltag

2 serviceniveauer

3 serviceniveauer

4 serviceniveauer

5 serviceniveauer

8.10. Når løsningsomkostninger skal indregnes, skal både drift, anlæg og reinvesteringer i hele planlæg‐

ningsperioden medregnes, således at der tages højde for, at forskellige løsningstiltag kan have forskellig

levetid, og for fordeling af omkostninger på anlæg og drift.

8.11. Staten stiller nationale tal for løsningsomkostninger til rådighed, men såfremt der findes mere

retvisende lokale værdier, skal disse anvendes.

9. Trin 5-6: Gevinst ved klimatilpasning og beregning af nettonutidsværdi

9.1. For de analyserede tiltag beregnes gevinst ved klimatilpasningen som forskellen i EAD før og efter

klimatilpasning. Gevinster beregnes for hele planlægningsperioden og tilbagediskonteres til startåret.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Orientering om ikrafttrædelse af bekendtgørelser om spildevandsselskabernes klimatilpasning

29. december 2020.

Nr. 2276.

9.2. Med beregning af gevinster og tiltagsomkostninger er der brug for enheder, der kan sammenlig‐

nes. Her skal anvendes nettogevinst, hvor løsningernes omkostninger og gevinster, fordelt over løsninger‐

nes levetid, diskonteres til nutidsværdi og efterfølgende sammenlignes. Positiv nettonutidsværdi, også

kaldet nettogevinst, er dermed et udtryk for graden af samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed af et

givent serviceniveau med givne klimatilpasningsløsninger for et opland.

9.3. Ved beregning af nettonutidsværdi skal den gældende diskonteringsrente fra finansministeriet anven‐

des. Øvrige samfundsfaglige parametre i den samfundsøkonomiske analyse, såsom skatteforvridning og

nettoafgiftsfaktor, skal ligeledes fastlægges med udgangspunkt i finansministeriets anbefalinger, såfremt

disse parametre er relevante for beregningen.

9.4. Ved gennemførelse af den samfundsøkonomiske analyse skal der anvendes sammenlignelige værdi‐

er; altså samme start-år, samme planlægningsperiode og alle omkostninger i denne planlægningsperiode,

herunder f.eks. tidslig forskydning af investeringer ved adaptive løsninger (f.eks. at et dige forhøjes efter

30 år eller udvidelse af et bassin).

10. Fastsættelse af serviceniveauer

10.1. Serviceniveauet, der skal klimatilpasses til i et givent opland, skal fastsættes på baggrund af de

samfundsøkonomiske beregninger.

10.2. Der kan kun fastsættes et serviceniveau ud over en 5-års regnhændelse for separatkloakerede og

en 10-års regnhændelse for fælleskloakerede områder, hvis serviceniveauet i beregningerne har udvist

samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed (positiv nettonutidsværdi, også kaldet nettogevinst).

10.3. Serviceniveauet fastsættes til det niveau, der på baggrund af beregningerne udviser den største

nettogevinst blandt de niveauer, der er lavet beregninger for, jf. dog punkt 12.5.

10.4. Hvis der ikke er fundet et serviceniveau, som giver en nettogevinst, kan der ikke fastsættes et

højere serviceniveau end en 5-års regnhændelse i separatkloakerede områder og en 10-års regnhændelse i

fælleskloakerede områder.

11. Datakilder

11.1. For de seneste statslige nationale skadesværdier, løsningsomkostninger og andre relevante data til

gennemførelse af samfundsøkonomisk analyse henvises der til www.klimatilpasning.dk/data

11.2. Ved anvendelse af statslige nationale værdier for skadesomkostninger og løsningsoverslag til ansøg‐

ning om tillæg, skal de senest offentliggjorte værdier anvendes.

11.3. Ved anvendelse og valg af datasæt og faktorer til udarbejdelse af den samfundsøkonomiske analyse,

skal den bedste tilgængelige viden anvendes.

12. Følsomhedsberegning

12.1. Der skal foretages følsomhedsberegninger i forbindelse med de samfundsøkonomiske beregninger.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Orientering om ikrafttrædelse af bekendtgørelser om spildevandsselskabernes klimatilpasning

29. december 2020.

Nr. 2276.

12.2. Ved følsomhedsberegninger forstås, at en eller flere parametre i de samfundsøkonomiske beregnin‐

ger ændres for at se, hvilken effekt ændringen af den pågældende parameter har for det samfundsøkono‐

miske resultat.

12.3. Formålet med at foretage følsomhedsberegninger er at belyse de usikkerheder, der er ved de

samfundsøkonomiske beregninger.

12.4. Resultatet af følsomhedsberegningerne vil som udgangspunkt ikke ændre på, hvilket serviceniveau,

der skal fastsættes. Følsomhedsberegningerne kan dog være af betydning for den endelige beslutning om

serviceniveauet i de tilfælde, hvor et eller flere scenarier udviser små forskelle i deres samfundsøkonomi‐

ske resultat, og der derfor kan være grund til at inddrage usikkerhederne ved det endelige valg.

12.5. Der kan vælges et andet serviceniveau, hvis spændet i nettogevinst højest er 5 pct. Det er muligt at

vælge et andet serviceniveau med op til 10 pct. lavere nettogevinst, hvis det pågældende serviceniveau in‐

debærer lavere løsningsomkostninger, end de løsningsomkostninger, der er forbundet med serviceniveauet

med den højeste nettogevinst.

12.6. Der fastsættes ikke begrænsninger på, hvor mange parametre der må udføres følsomhedsbereg‐

ninger på, men for samtlige projekter skal diskonteringsrenten, anlægspriser samt sandsynlighed for

regnhændelserne (gentagelsesperioder) indgå som en fast del af følsomhedsanalysen.

13. Sikring af adgang til kritiske sundhedsfunktioner

13.1. Kravet om positiv samfundsøkonomi kan fraviges for visse oversvømmelsestruede strækninger på

kommunale adgangsveje til kritiske sundhedsfunktioner i kloakerede områder.

13.2. Kritiske sundhedsfunktioner afgrænses i denne sammenhæng snævert til at omfatte funktioner, hvor

der er fare for tab af liv ved oversvømmelse af adgangsveje. F.eks. skal redningskøretøjer kunne komme

frem til en brugbar indgang til hospitaler, skadestuer og plejehjem.

13.3. Undtagelse af oversvømmelsestruede strækninger for kravet om positiv samfundsøkonomi skal tage

udgangspunkt i strækninger, der er billigst at sikre uden at forsinke udrykningskørsel væsentligt.

13.4. Serviceniveauet for de afgrænsede adgangsveje til kritiske sundhedsfunktioner skal fremgå af

spildevandsplanen og fastlægges ved inddragelse af relevant fagmyndighed.

13.5. Der skal endvidere på kommunens hjemmeside redegøres for omkostningerne for det fastsatte

serviceniveau for disse strækninger.

13.6. Der skal endvidere redegøres for, at sikringen af adgangen til disse kritiske sundhedsfunktioner

løses bedst og billigst af forsyningen.