Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 309
Offentligt
2328026_0001.png
AARHUS
UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG
Følgebrev
Dato 12. januar 2021
Journal 2020-0166155
Til Departementet i Miljøministeriet
Revideret levering på bestillingen ”Vurdering af drivhusgasreduktioner og uddybet
beskrivelse af en række konkrete klimavirkemidler til foder, stald og lager - 1.1 Hyp-
pig udslusning”
Departementet i Miljøministeriet (MIM) har i en bestilling sendt d. 24. september 2020
bedt DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug – om at
”levere en uddybet
beskrivelse af seks konkrete virkemidler til reduktion af drivhusgasser, som både inde-
holder en beskrivelse af det praktiske og tekniske potentiale og tilknyttede kvantita-
tive effekter”.
En af disse virkemidler er hyppig udslusning af gylle. Nedenstående be-
svarelse omhandler dette virkemiddel. De øvrige virkemidler vil blive beskrevet i to ef-
terfølgende notater.
Der er indsendt et udkast til besvarelse til MIM d. 14. oktober 2020. Kommen-
tarer fra MIM og forfatternes adressering af disse findes via følgende link
https://bit.ly/381tt7u.
Endeligt notat blev fremsendt 2. november 2020 sammen med
disse adresseringer.
Den 11. november 2020 har MIM fremsendt en opfølgende bestilling til oven-
nævnte med formålet ”
at levere effekter og forudsætningsdata til MFVM’s effektvur-
deringer af en række indsatsscenarier vedr. hyppig udslusning
”. Forfatterne har på
baggrund af denne bestilling valgt at opdatere ovennævnte notat så besvarelse på
tillægsbestillingen inkluderes.
Udkast til samlet besvarelse er sendt til MIM d. 4. december 2020. Herefter er
der d. 10. december 2020 modtaget kommentarer fra MIM til besvarelsen. Disse kom-
mentarer samt forfatternes adressering af disse kan ses via følgende link:
https://bit.ly/3hL6FvG
Udover tilpasninger i udkastet på baggrund af kommentarerne har forfat-
terne fundet en fejl der medførte, at der for gylle, der ikke bliver bioforgasset, stadig
blev medregnet en omsætning i biogasanlægget, således at den efterfølgende me-
tanudledning blev underestimeret. Dette er rettet og der blev fremsendt en revideret
besvarelse d. 5. januar 2021. Efterfølgende er der desværre fundet endnu et par fejl,
som er rettet i nedenstående version og dermed erstatter den fremsendte version fra
d. 5. januar. De fejl, der er rettet, vedrører HRT og kummeareal ved delvis fast gulv i
Tabel 1. Der er også føjet lidt mere tekst til for at forklare forskellen i udledning i for-
hold til tidligere beregninger.
DCA - Nationalt Center for
Fødevarer og Jordbrug
Aarhus Universitet
Blichers Allé 20
8830 Tjele
Tlf.: +45 8715 6000
E-mail: [email protected]
http:// dca.au.dk
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 309: Orientering om nye tal for metanudledningen fra svinegylle samt reduktionseffekterne af hyppig udslusning, biogas og de to i kombination
2328026_0002.png
AARHUS
UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG
Side 2/2
Besvarelsen er udarbejdet af Seniorforsker Anders Peter Adamsen, Seniorrådgiver Mi-
chael Jørgen Hansen og Seniorforsker Henrik Bjarne Møller, Institut for Ingeniørviden-
skab, Aarhus Universitet. Fagfællebedømmelse er foretaget af Professor Søren O. Pe-
tersen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet og besvarelsen er revideret i lyset af
hans kommentarer.
Besvarelsen er udarbejdet som led i ”Rammeaftale om forskningsbaseret myndig-
hedsbetjening mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Aarhus Universitet”, ”Ydelses-
aftale Husdyrproduktion 2020-2023”.
Venlig hilsen
Klaus Horsted
DCA-centerenheden
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 309: Orientering om nye tal for metanudledningen fra svinegylle samt reduktionseffekterne af hyppig udslusning, biogas og de to i kombination
2328026_0003.png
DCA
–
Nationalt Center for Fødevarer og
Jordbrug
12.01.2021
Effekt af hyppig udslus i g af gylle på
eta produktio
Af seniorforsker Anders Peter Adamsen, seniorrådgiver Michael J. Hansen og seniorforsker Henrik B.
Møller, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet
Fagfællebedømt af professor Søren O. Petersen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Baggrund
Hyppig udslusning af gylle fra stalde kan reducere produktion og udledning af metan fra stalde,
idet mængden af organisk stof i gylle i stalden reduceres. En del af den metan, som ikke tabes i
stalden, vil efterfølgende kunne tabes under lagring. Miljø- og Fødevareministeriets Departement
har bedt om en vurdering af følgende i forhold til hyppig udslusning: (i) Hvad er den potentielle
udslusningshyppighed for forskellige stalde til slagtesvin, søer og smågrise?; (ii) Effekt af hyppig
udslusning på produktion af metan i stalde og lagre ved udslusninger hver 7. og 14. dag
sammenlignet med en referencesituation, og (iii) Hvilke kvægstalde kan øge udslusnings-
hyppigheden med en positiv effekt på metanproduktion?
Besvarelse
Hyppig udslusning er en betegnelse for, at man i stalde med gylle i gyllekummer under gulvene
sluser ud oftere end det er nødvendigt i forhold til gyllehøjde. Typisk vil man i svinestalde sluse ud
når gyllen står 5 cm under spalteelementer. Hyppig udslusning har en gunstig effekt på produktion
af lugt og metan, idet produktionen af disse især afhænger af opholdstid i gyllen, i modsætning til
emission af ammoniak, der især afhænger af areal og forhold ved gyllens overflade.
Beskrivelse af teknologi
Vakuumudslusning eller rørudslusning er den mest udbredte udslusningsmetode i svinestalde med
gyllebaserede gødningssystemer. Vakuumudslusning er udbredt i både stalde til slagtesvin,
smågrise og søer. Ved vakuumudslusning udsluses gyllen fra en udslusningsåbning i stalden til en
fortank, som er beliggende lavere end gyllekummen i stalden, se figur 1. Der findes andre typer af
gyllebaserede gyllesystemer til svinestalde, se eksempelvis https://svineproduktion.dk/Viden/I-
stalden/Staldsystem/Goedning/Anlaeg.
Den mest anvendte metode til hyppig udslusning er manuel udslusning, hvor man løfter en prop,
hvorefter gyllen udsluses, men i nogle nyere stalde er der mulighed for automatisk udslusning ved
brug af et spjæld. Anlæg med spjæld vil være opbygget med en kanal tilkoblet udslusnings-
åbningerne i stalden og med et spjæld i den ene ende, hvor gyllen udsluses til en samlekanal, der
er forbundet til fortanken. Den manuelle udslusning kan praktiseres i både eksisterende og nye
stalde, mens den automatiske udslusning er forbeholdt nye stalde. Den automatiske udslusning i
nye staldsystemer kan også kombineres med eksempelvis tragtformede gyllesystemer (fx kummer
fra Space System - Månegrisprojektet), hvor det er muligt at udsluse dagligt.
1
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 309: Orientering om nye tal for metanudledningen fra svinegylle samt reduktionseffekterne af hyppig udslusning, biogas og de to i kombination
2328026_0004.png
Linespilsanlæg er et gødningssystem, hvor gødningen ligeledes kan fjernes dagligt med en skraber
i bunden af en gødningskanal. Linespil er mest udbredt i stalde til drægtige søer, hvor der
anvendes større mængder halm, men vil også kunne anvendes i andre staldtyper.
Et andet forhold der bør overvejes i forhold til brugen af hyppig udslusning er antal og placering af
udslusningssteder i staldene. Hvis udslusningsstedet dækker et større antal stier, vil der være
risiko for ophobning af gødning i de områder, som er længst væk fra udslusningsstedet. Er dette
tilfældet kan det være nødvendigt med længere tid mellem udslusningerne for at opnå en effektiv
udslusning. Omvendt kan hyppig udslusning måske modvirke bundfældning af partikler i gylle,
men dette er ikke nærmere undersøgt.
Figur 1. Principskitse af svinestald med tilhørende gyllesystem. Gyllen opsamles i gylle-kummer under spaltegulv i
stalden. Fra stalden sluses gyllen ud til en fortank via et udslusningssted og et lukket rørsystem, og fra fortanken
pumpes gyllen videre til gylletanken (Kilde: Peter Kai, Institut for Ingeniørvidenskab).
Den potentielle udslusningshyppighed
Den potentielle udslusningshyppighed er baseret på de erfaringer der er fra forsøg med hyppig
udslusning i forhold til lugtreduktion (Jonassen, 2013), InterMet-projektet (igangværende forsøg)
sa t forelø ige resultater ikke pu li eret fra projektet ”Rådgivningsordningen
for
biogasfællesanlæg og deres leverandører af gylle for at reducere gylles opholdstid i stalde og lagre
2018-2020”.
Det afgøre de i forhold til at ku e udsluse gylle i stalde ed vakuu udslus i g er,
at der en tilstrækkelig gyllehøjde til at kunne give en vakuumeffekt, når gyllen sluses ud. Det
vurderes, at der som minimum skal være ca. 10 cm gyllestand for at kunne opnå en
tilfredsstillende vakuumudslusning. Med udgangspunkt i en gyllestand på 10 cm og ved
anvendelse af Normtal for Husdyrgødning (Børsting et al., 2020) og Landsgennemsnit for Svin
(Hansen, 2020) er der beregnet en potentiel udslusningshyppighed for forskellige svinestalde. For
slagtesvin er der regnet med en produktionstid på 84 dage og for smågrise 54 dage. For
diegivende søer er der regnet med, at de i gennemsnit opholder sig 38 dage i farestalden (7 dage
før faring og 31 dages diegivning), og at der er 3 tomdage mellem hvert hold, og at de farer 2,26
gange om året. Resten af tiden er søerne i en løbe- og dræftighedsstald. Det er antaget, at der er 3
cm restgylle efter hver udslusning, som vil blive liggende på bunden af gyllekummen uden at løbe
med ud. Ved at anvende Normtal for Husdyrgødning (Børsting et al., 2020) og data om
fordøjeligheder for tørstof, produktion af urin og urintørstof fra den oprindelige rapport om
Normtalssystemet (Poulsen et al., 2001) er produktion af fæces og urin beregnet. Ved at
sammeholde med arealer per stiplads (Kai & Adamsen, 2017) og andel af stipladsen der har en
gyllekumme, er produktion i gylle i cm per dage beregnet.
2
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 309: Orientering om nye tal for metanudledningen fra svinegylle samt reduktionseffekterne af hyppig udslusning, biogas og de to i kombination
2328026_0005.png
Dybden af gyllekummerne kan variere fra stald til stald og vil kunne findes i intervallet 40 til 60 cm.
De fleste stalde side 99 ’er e har ku
edy der på a. 4
.
Årsagen til den mindre
kummedybde i nyere stalde skyldes hovedsagligt, at omkostningen til etablering af kummerne er
lavere, men kan også skyldes, at der leveres til biogas, hvorved behovet for opbevaringsplads i
stalden reduceres. Dybden af gyllekummerne er vigtig i beregningen af en referencesituation.
Tabel 1. Gylleproduktion, kummeareal i procent af stiplads, udbredelse af staldtypen i 2018, udslusningsinterval,
gyllehøjde ved udslusning og beregnet HRT for smågrise, slagtesvin og søer.
Dyretype
Staldtype
Gylle- Kumme-
Udbredelse Udslus- Gylle- Bereg-
pro-
areal, %
i følge
nings-
højde
net
duk-
DCE
inter-
ved
HRT,
tion,
2018,
val,
udslus- stald
5
,
cm/dag
%
dage
ning,
dage
cm
2
Smågrise
Drænet gulv & spalter
0,63
100
19,2
54
36,8
31,8
(50/50)
14
11,8
11,8
Toklimastald,
delvis spaltegulv
Slagtesvin
1
1,25
50
78,6
27
14
7
Drænet gulv & spalter
(33/67)
0,92
100
49,2
35
14
7
Delvis spaltegulv,
25-49% fast gulv
1,22
75
38,3
26
14
7
Delvis spaltegulv,
50-75% fast gulv
Søer
3
Farestald, kassestier,
fuldspaltegulv
Farestald, kassestier,
delvis spaltegulv
Løbe- og drægtighedsstald,
delvis spaltegulv
4
1
36,8
20,5
11,8
35,1
15,8
9,4
34,7
20,1
11,5
34,1
15,8
15,3
7,2*
27,7
11,4
34,6
17,7
10,4
15,9
9,4
5,9
20,8
10,3
6,8
15,5
9,5
6,0
10,1
5,1
30,5
17,0
25,5
12,0
17,9
9,9
6,4
1,83
0,30
0,60
1,05
50
100
50
39
10,6
16,8
83,3
89,7
17
7
41
14
41
14
30
14
7
Slagtesvinestalde med et produktionsareal på 0,65 m
2
per gris og en produktionstid på 84 dage.
2
Smågrisestalde med et produktionsareal på 0,3 m
2
per gris og en produktionstid på 54 dage.
3
Kassestier med et produktionsareal på 4,9 m
2
.
4
Drægtighedssstald med et produktionsareal på ca. 2,1 m
2
.
5
HRT: Hydraulic Retention Time, gyllens gennemsnitslige alder.
*
Gyllehøjden er for lav til hyppig udslusning.
Potentiel udslusningshyppighed ved en gyllehøjde på 10 cm og en restgylle på 3 cm, kan beregnes
som antal daglige gylleproduktioner der skal til for at producere 7 cm gylle. Ministeriet har ønsket
en oversigt over effekt på produktionen af metan ved udslusning hver 7. og 14. dage, hvor det er
muligt, sammenlignet med en referencesituation. I tabel 1 er der vist gylleproduktion (cm/dag),
3
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 309: Orientering om nye tal for metanudledningen fra svinegylle samt reduktionseffekterne af hyppig udslusning, biogas og de to i kombination
kummeareal i procent af stiplads, udbredelse af staldtypen i 2018 (i procent), udslusningsinterval
(antal dage), gyllehøjde ved udslusning (cm) og beregnet gennemsnitlig alder af gylle (hydraulisk
opholdstid, HRT, i dage) for smågrise, slagtesvin og søer.
HRT beregnes for en reaktor med konstant tilførsel (Q) og volumen (V) samt god omrøring som (fx
Henze et al., 2002): HRT = V/Q. Ved gyllesystemer varierer volumen, så der regnes med en
middelhøjde baseret på en konstant daglig tilførsel. Det kan være en fordel at regne i gyllehøjde,
da arealet af gyllekummerne er konstant.
Det kan ses af tabel 1, at i slagtesvine- og smågrisestalde er det muligt at nå en effekt af udslusning
hver 7. og 14. dag under de givne forudsætninger. Det skal bemærkes, at den potentielle
udslusningshyppighed for slagtesvin/smågrise er udregnet som et gennemsnit for perioden, da
fyldningen per dag går hurtigere mod slutningen i forhold til starten af hvert hold. I farestalde er
den potentielle udslusningshyppighed i forhold til en anslået produktionstid på 38 dage relativ høj,
og særligt for stalde med fuldspaltegulv vil det kun være muligt, at udsluse én gang i løbet af
holdet, og dette vil formentligt typisk være ved holdskifte. I drægtighedsstalde kan der opnås en
forholdvis hyppig udslusning af gylle, men ved anvendelse af linespilsanlæg kan der opnås en
endnu hyppigere fjernelse af gødning sammenlignet med vakuumudslusning. Linespil kan ikke
eftermonteres i en drægtighedsstald med vakuumudslusning, men i forbindelse med renovering af
en stald vil det formentligt kunne implementeres. I drægtighedsstalde er der forskellige arealkrav
afhængig af flokstørrelsen og dette vil også kunne påvirke størrelsen af gyllekummen og dermed
fyldningen per dag og den potentielle udslusningshyppighed. Beregninger af gylleproduktion for
søer er forbundet med en del usikkerhed. Dels kan stiplads- og kummearealer varierer, dels er
fordelingen af foder for en årsso mellem farestald samt løbe-drægtighedsstalde mere usikker, og
endelig medgår foder og dermed produktion af fæces og urin for polte med i en årsso. Endelig er
udskillelsen af urin beregnet ud fra relative grove skøn. Resultaterne for diegivende søer indikerer,
at produktion af gylle er underestimeret i farestald. Eksempelvis har Seges rapporteret daglige
produktioner på over 1 cm i en farestald (Granath, 2019), hvor produktion for en stald med delvis
spaltegulv i vores beregninger kan give 0,6 cm gylle per dag.
De foreløbige resultater
ikke pu li eret fra projektet ”Rådgivningsordningen
for biogasfælles-
anlæg og deres leverandører af gylle for at reducere gylles opholdstid i stalde og lagre 2018-2020”
viser, at der er et potentiale for at øge udslusningshyppigheden. I dette projekt er det blandt
andet blevet vurderet af leverandører til biogasanlæg, hvor hyppigt de forventer at kunne udsluse
gylle uden, at det giver tekniske problemer. Der er naturligvis en variation mellem leverandørerne
af gylle, men generelt vurderes en gennemsnitlig gyllealder på 15,4 dage (hydraulisk opholdstid,
HRT) i dag svarende til 30,8 dage mellem udslusninger, da gyllealderen er vurderet til halvdelen af
tiden mellem udslusningerne (Dette gælder for gylle der kan sluses helt ud, men er ikke korrekt for
gyllesystemer, hvor der er en større restmængde tilbage efter udslusning). Leverandørerne
vurderer, at det er muligt i gennemsnit at udsluse med 21 dages mellemrum. Resultaterne fra
projektet indikerer, at gyllealderen er lavere i dag (15,4 dage) end forudsat i Mikkelsen et al.
(2016), hvor der antages en gyllealder på 22 dage. Til gengæld er leverandørerernes vurdering af,
hvor hyppigt der kan udsluses, noget lavere end den potentielle udslusningshyppighed. Dette kan
skyldes en vis forsigtighed, da det er meget arbejdskrævende at rengøre kummer med ophobning
af fast gødning.
4
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 309: Orientering om nye tal for metanudledningen fra svinegylle samt reduktionseffekterne af hyppig udslusning, biogas og de to i kombination
Beregning af metanproduktion for forskellige staldsystemer
Metanproduktionen for forskellige staldsystemer med gylle er beregnet ud fra en metode
beskrevet af Sommer et al. (2004) og Petersen et al. (2016) og anvendt i Mikkelsen et al. (2016).
Metanproduktionen i gyllen beskrives ved en såkaldt Arrhenius-funktion, hvor temperatur er en
parameter. Produktionen beregnes dag for dag indtil den ønskede opholdstid er nået. Det skyldes,
at der forbruges organisk stof ved dannelse af metan, således at mængden af organisk stof falder
over tid (Dette er også grunden til ønsket fra biogasanlæg om at få så frisk gylle som muligt). Den
restende organiske stofmængde beregnes inde i stalden ud fra, at det antages, at der produceres
3 kuldioxidmolekyler for hver metanmolekyle. Metoden viser, at der er en stærk påvirkning af
temperaturen. Således er den daglige produktion af metan på 5, 10, 15 og 20 °C henholdsvis 0,6;
1,1; 1,9; 3,4 g metan per kg nedbrydeligt organisk stof (degradable volatile solids, VS
d
). En
temperaturstigning fra 18 til 20
°C
giver alene en forøgelse i metanproduktionenen på 20 %.
Beregningen er lavet ved, at man følger produktionen af metan for 1 kg frisk udskilt organisk stof
indtil det sluses ud af stald og fortanke, eller gylletanken tømmes.
Udskilt frisk organisk stof fra svin til gødning er beregnet for svin som foderindtag i tørstof ganget
med ufordøjeligt foderstof i procent. Da der udskilles tørstof i urin (2 %, Poulsen et al., 2001), så
regnes alt tørstof i fæces som organisk stof. Der er typisk omkring 20 % salte og andet ikke-
organisk stof i tørstoffet i gylle, hvilket svarer nogenlunde til urin-tørstofdelen.
Det regnes også lidt forsimplet med at en foderenhed for svin svarer til 0,85 kg tørstof. Der ses
bort fra strøelse, da det betragtes som svært nedbrydeligt. Der ses også bort fra foderspild, som
beregnes som indtaget foder. Arrhenius-modellen skelner mellem nedbrydeligt organisk stof (VS
d
)
og svært nedbrydeligt organisk stof (non-degradable volatile solids, VS
nd
). Der er på baggrund af
en fitting på data af nedbrydning af VS
d
regnet med, at 70 % af det udskilte organiske materiale er
nedbrydeligt.
For en diskussion af Arrhenius-modellens forudsætninger og usikkerheder, henvises til Olesen et
al. (2020).
I det følgende regnes der med en gennemsnitlig gyllevolumen eller -højde. Forskellen på HRT er
størst ved hyppig udslusning, hvor restgyllen på 3 cm ved en gyllehøjde til 10 cm er relativt større
end ved højere gyllehøjder. Restgyllen er vigtig, idet den udover at tage plads, poder den friske
gylle med metandannende bakterier.
Metanproduktion (og udledning) er vist i tabel 2 for stalde og lagre uden bioforgasning, samt for
stalde med afleveringstanke (2 dage) og lagre med afgasset gylle. Enheden er ton gylle ab stald, så
ved opbevaring i åbne gylletanke, vil der være et bidrag af regnvand (5 - 10%)
5
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 309: Orientering om nye tal for metanudledningen fra svinegylle samt reduktionseffekterne af hyppig udslusning, biogas og de to i kombination
2328026_0008.png
Tabel 2.Metanudledning fra stalde, lager og i alt for ubehandlet gylle samt fra stald og afhentningstanke, lager af
afgasset gylle og i alt. Der er regnet med en maksimal gyllehøjde på ca. 35 cm, og at der altid står 3 cm restgylle tilbage
efter udslusning.
Dyretype
Staldtype
Udslus-
CH
4
-udledning (kg/t gylle)
1
nings-
Ubehandlet
Biogas
2
inter-
Stald
Lager
I alt
Stald &
Lager
I alt
val,
afhent-
dage
nings-
tanke
Smågrise
Drænet gulv & spalter
54
2,8
1,9
4,7
2,9
0,1
3,0
(50/50)
14
1,2
2,4
3,7
1,4
0,1
1,6
Toklimastald,
delvis spaltegulv
27
14
7
Slagtesvin
Drænet gulv & spalter
(33/67)
35
14
7
Delvis spaltegulv,
25-49% fast gulv
26
14
7
Delvis spaltegulv,
50-75% fast gulv
Søer
Farestald, kassestier,
fuldspaltegulv
Farestald, kassestier,
delvis spalte-gulv
Løbe- og drægtighedsstald,
delvis spaltegulv
1
2
1,6
1,0
0,7
2,3
1,3
0,9
1,8
1,2
0,8
1,3
0,7
2,5
1,6
2,2
1,2
2,2
1,3
0,9
2,3
2,5
2,6
2,5
2,8
3,0
2,7
2,9
3,0
2,8
3,0
1,8
2,1
1,9
2,2
2,7
3,0
3,2
3,9
3,5
3,3
4,8
4,1
3,8
4,5
4,0
3,8
4,1
3,7
4,3
3,7
4,1
3,4
4,9
4,3
4,0
1,8
1,2
0,9
2,5
1,5
1,1
2,0
1,4
1,0
1,5
0,9
2,6
1,7
2,3
1,3
2,4
1,5
1,1
0,1
0,1
0,2
0,1
0,2
0,2
0,2
0,2
0,2
0,2
0,2
0,1
0,1
0,1
0,1
0,2
0,2
0,2
1,9
1,4
1,0
2,6
1,7
1,3
2,2
1,6
1,2
1,6
1,1
2,7
1,8
2,4
1,5
2,5
1,7
1,3
17
7
41
14*
41
14
30
14
7
Baseret på ton gylle ab stald. Ved opbevaring i åbne gylletanke vil regnvand kunne bidrage med 5 - 10%.
Ved levering til biogas er indregnet en leveringstank med gennemsnitlig opholdstid på 2 dage (HRT) ved samme
temperatur som i stalden. Det er meget forskellig fra stald til stald, men er medtaget for at vise betydingen, især ved
hyppig udslusning.
*Der er ikke gylle nok til at praktisere hyppig udslusning, se tabel 1.
Metanproduktionen fra gylletanke
Den andel af nedbrydeligt organisk stof, der ikke omsættes i stald og fortanke, vil kunne
nedbrydes under lagringen. Arhenius-modellen forudsiger dannelsen af metan ud fra temperatur
og omsætning af organisk materiale. Forskellen fra lagre i forhold til stalde er især, at der
anvendes parametre i Arrhenius-modellen for organisk stof, som ikke er delt op på nedbrydeligt og
ikke-nedbrydeligt organisk stof (VS
d
og VS
nd
). Ved at iterere over tidsstep fås en produktion over
længere tid. I stalde og fortanke bruges parametre målt på gylle under forskellige temperaturer
(Petersen et al., 2016). Til beregning af udledning fra gylletanke bruges en modificeret version
beskrevet i Olesen et al. (2020) med parametre bestemt fra gylletanke målt over flere årstider.
6
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 309: Orientering om nye tal for metanudledningen fra svinegylle samt reduktionseffekterne af hyppig udslusning, biogas og de to i kombination
Ganske få undersøgelser ligger til grund for beregningen af parametrene, så metanproduktionen
fra gylletanke er mere usikre end fra stalde.
Metanproduktionen i gylletanke kan være højere om efteråret end modellen forudsiger (Baldé et
al., 2016). Det kan skyldes, at der over sommeren er opbygget en høj population af
metandannende bakterier, som over efteråret lettere kan omsætte organisk stof, men som har
sværere ved at producere om vinteren, og kommer langsommere i gang igen om foråret.
Det bør dog understreges, at metanproduktionen er baseret på beregnede værdier, og i praksis
kan der være andre forhold, som gør, at det ikke er muligt at opnå disse effekter. Eksempelvis at
nye stalde typisk har mindre kummedybde end tidligere. En mindre kummedybde vil betyde, at
der vil blive udsluset hyppigere i referencen, og dermed reduceres den procentvise
reduktionseffekt af hyppig udslusning sammenlignet med referencen. Endvidere vil mængden af
restgylle, samt aktiviteten af metandannende bakterier i dette efter udslusning, have betydning
for hvor hurtigt metan vil dannes i stalden. Dette undersøges for tiden i flere projekter. Endelig bør
det understreges, at de anvendte parametre i modellen ikke skelner mellem forskellige typer af
svinegylle, men tager udgangspunkt i en gennemsnitsgylle.
Hvilke kvægstaldtyper kan øge udslusningshyppigheden
Det mest almindelige gyllesystem i kvægstalde er ringkanalsystemet. I ringkanalsystemet sættes
gyllen under spalterne dagligt i bevægelse ved hjælp af en pumpe placeret i en eller flere
udendørs omrørerbrønde. I begge ender af omrørerbrønden placeres en vandlås for at undgå, at
gyllegasser siver ind i staldrummet, men i stedet frigives udendørs. Vandlåsen gør, at der altid skal
være en hvis mængde gylle i stalden og som regel anbefales det at lave vandlåssystemet, så der
altid som minimum er 40 cm gylle i stalden. Det er samtidig en anbefaling, at der er minimum 40
cm mellem spaltegulvet og gylleoverfladen for at undgå, at gyllegasser trænger op gennem
spalterne ved omrøring. Gyllekummer må maksimalt være 120 cm dybe og dette betyder, at det er
muligt at variere gyllehøjden mellem 40 og 80 cm. I praksis vil intervallet formentligt være mindre
for at undgå risiko for gyllegasser og opbygning af flydelag. På grund af behovet for en
minimumsgyllestand er det, sammenlignet med svinestalde, ikke muligt at opnå en lav HRT i
kvægstalde med ringkanalsystem. Men det skal understreges, at der ikke er meget viden om, hvad
der rent faktisk vil ske hvis man tømte en kvægstald med ringkanal ugentligt. Princippet i
ringkanalsystemet er jo netop, at der altid er en vis mængde gylle til stede.
Andre typer kvægstalde med fast gulv og skraber eller fast drænet gulv med ajleafløb vil have en
hurtigere udslusning. Men urin og gødning vil ofte blive ført til en tværgang, som kan være med
gylle og en ringkanallignende opbygning. Det kan også være tværgange med skrabere eller linespil,
hvor gødningen kan fjernes dagligt eller oftere. Disse stalde vil alt andet lige udlede markant
mindre metan end ringkanalanlæg.
Hvilke stalde vil kunne praktisere hyppig udslusning?
Alle stalde med gyllesystemer og fordeling af udslusningssteder som anbefalet af Seges vil kunne
praktisere hyppig udslusning, hvis gylleproduktion for et hold overstiger 10 cm.
Nye stalde med V-formede kummer, render eller tragte vil kunne anvende hyppig udslusning lidt
afhængig af design.
7
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 309: Orientering om nye tal for metanudledningen fra svinegylle samt reduktionseffekterne af hyppig udslusning, biogas og de to i kombination
2328026_0010.png
Sammenligning med DCE’s vurdering af metanproduktion
I Mikkelsen et al. (2016) er der beregnet metanproduktioner fra stald og lagre ud fra Arrhenius-
modellen. De regner med længere opholdstider end i dette arbejde, da gyllekummerne tidligere
var dybere. Der er tillige beregnet metanproduktion ud fra en vægtet fordeling for søer, smågrise
og slagtesvin (Mikkelsen et al., 2016) og som en vægtet produktion per ton gylle ud fra en
vægtning af mængder af gylle (herunder at der eksporteres smågrise i et større omfang). I dette
notat er beregninger lavet for de enkelte dyregrupper og staldtyper, men et vægtet gennemsnit vil
kunne findes ved at vægte med udbredelsen af de respektive staldsystemer samt fordeling af
dyregrupper (søer, smågrise og slagtegrise), hvis man tager i betragtning at en del smågrise
eksporteres.
I dette notat er der som noget nyt beregnet produktionen af organisk stof ud fra fodermængder
og fordøjeligheder. Dette er sket fordi der som vist i tabel 2 hurtigt kan omsættes organisk stof i
gyllen i stalde til dannelse af metan.
En anden ændring er, at der for gylle
i DCE’s vurderi g
er regnet med flere udkørsler hen over
sommeren. Dette vil generelt være korrekt for kvæggylle, men for svinegylle bliver langt
hovedparten bragt ud om foråret og en mindre andel i august måned. Det betyder, at svinegylle
opbevares længere end kvæggylle. Såfremt svinegylle bringes ud i april måned og løbende hen
over sommeren med en HRT på 30 dage i stedet for èn gang om året, vil metanudledning ifølge
vores beregning falde med ca. 45%. Vores beregninger er lavet på gylle ab stald, så der er ikke
regnet med bidrag fra regn i gylletanke.
Afslutning
Det er vigtigt at bemærke, at dette notat er baseret på en lang række antagelser og anvendelse af
en model, og at de nævnte metanproduktioner fra stald og lagre er relativt usikre. Der er flere
forskningsprojekter i gang til at belyse effekterne ved hyppig udslusning, så der er bedre data på
vej. Men de relative reduktionseffekter er mere sikre og kan godt anvendes i en indledende
vurdering af hyppig udslusning fra stalde.
Referencer
Baldé, H., VanderZaag, A.C., Burtt, S., Evans, L., Wagner-Riddle, C., Desjardins, R.L. & MacDonald,
J.D. 2016. Measured versus modeled methane emissions from separated liquid dairy manure show
large model underestimates. Agriculture, Ecosystems & Environment, 230, 261-270.
https://doi.org/10.1016/j.agee.2016.06.016.
Børsting, C.F., Hellwing, A.L.F. & Lund, P. 2020. Normtal for husdyrgødning
–
2020.
http://anis.au.dk/normtal/
Granath, S.W.Y. 2019. Hyppig gylleudslusning med vandtilsætning til gyllekummen i farestalde.
SEGES Svineproduktion, meddelelse 1189.
Hansen, C. 2020. Landsgennemsnit for produktivitet i produktionen af grise i 2019. Notat nr. 2014,
SEGES Svineproduktion.
Henze, M., Harremoës, P., la Cour Jansen, J., & Arvin, E. 2002. Wastewater treatment. Biological
and chemical processen. 3. udgave. Springer-Verlag.
8
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 309: Orientering om nye tal for metanudledningen fra svinegylle samt reduktionseffekterne af hyppig udslusning, biogas og de to i kombination
2328026_0011.png
Jonassen, K. 2013. Hyppig udslusning i slagtesvinebesætning med henblik på reduceret
lugtemission. Erfaring Nr. 1321, SEGES Svineproduktion.
Kai, P. & Adamsen, A.P. 2017. Fra produktionsbaseret til arealbaseret emissionsberegning. Del 2:
Emissionsfaktorer. Technical Report BCE-TR-12, Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab.
Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R. & Gyldenkærne, S. 2016. Biogasproduktions konsekvenser for
drivhusgasudledning i landbruget. DCE rapport nr. 197, Aarhus Universitet.
Olesen, J. E., Petersen, S. O., Sørensen, P., Nyord, T., & Sommer, S. G. 2020. Bæredygtig biogas -
klima- og miljøeffekter af biogasproduktion. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug,.
DCA rapport, Nr. 175 https://dcapub.au.dk/djfpublikation/index.asp?action=show&id=1454
Petersen, S. O., Olsen, A. B., Elsgaard, L., Triolo, J. M., & Sommer, S. G. 2016. Estimation of
Methane Emissions from Slurry Pits below Pig and Cattle Confinements. P L o S One, 11(8),
[e0160968].
https://doi.org/10.1371/journal.pone.0160968
Poulsen, H. D., Børsting, C. F., Rom, H. B., & Sommer, S. G. (2001). Kvælstof, fosfor og kalium i
husdyrgødning - normtal 2000.
9