Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 305
Offentligt
2326683_0001.png
Side:​
1 af 2
Notat
Dato:
15-01-2021
Ref.:
AVH/VRB
Vedr.: Udledning af miljøfremmede stoffer til vandmiljøet
Til:
Fra:
Kopi til:
Folketingets Miljøudvalg
Krüger A/S
Miljøstyrelsen
BUDSKAB:
Hvis den fortsatte forringelse af vandmiljøets økologiske tilstand skal bremses, er det bydende
nødvendigt med skærpede krav til rensning for miljøfremmede stoffer. Der eksisterer i dag
kosteffektive løsninger, der enkelt kan implementeres på eksisterende renseanlæg, så det eneste som
mangler - er krav til øget rensning. Det er afgørende at disse krav også kommer til at omfatte de
kommunale renseanlæg, idet eksempelvis 96% af medicinrester i spildevand vurderes at stamme fra
de private hjem.
1 Udledning af miljøfremmede stoffer til vandmiljøet via spildevandet
Som indspil til regeringens arbejde med en ny strategi for miljøfremmede stoffer, byder vi gerne ind
med vores viden og erfaringer på området.
Krüger A/S har mange års erfaring med udvikling af kosteffektive renseteknologier til fjernelse af
miljøfremmede stoffer fra spildevand og har en stor ekspertviden omkring miljøfremmede stoffer i
spildevand. Vores arbejde har de senere år især haft fokus på lægemiddelrester, men vi gør
opmærksom på, at miljøfremmede stoffer er en bred vifte af kemiske forbindelser bl.a. pesticider,
tungmetaller, korrosionsmidler, flammehæmmere, PFAS og PFOS og meget mere, som alle ved
udledning til miljøet forringer vandmiljøets økologiske tilstand.
I samarbejde med flere danske forsyninger har vi foretaget målinger for lægemiddelrester i renset
spildevand. Målingerne dokumenterer, at der udledes medicinrester til vandmiljøet over
nul-effektsgrænserne (PNEC). Det betyder kort sagt, at det danske vandmiljø påvirkes negativt af
miljøfremmede stoffer udledt via det rensede spildevand. Konsekvenserne er ikke bare den
umiddelbare effekt på vandmiljø og biodiversiteten, men også en markant øget risiko for udbredelse af
resistente bakterier.
Der er derfor et akut behov for, at der laves en nødvendig regulering for udledningen af miljøfremmede
stoffer i spildevand på lige fod med eksisterende krav til spildevandets udledningskvalitet. Da der som
nævnt ovenfor findes mange andre miljøfremmede stoffer i spildevandet, der kan påvirke vandmiljøet
via det udledte spildevand, giver det rigtig god mening at have et stort fokus på skærpede krav om
rensning på de kommunale renseanlæg.
Krüger A/S – Veolia Water Technologies, Danmark
SØBORG
Gladsaxevej 363
DK-2860 Søborg
T +45 3969 0222
[email protected]
AALBORG
Indkildevej 6C
DK-9210 Aalborg SØ
T +45 9818 9300
[email protected]
ISO 9001 CERTIFIED
AARHUS
Haslegårdsvænget 18
DK-8210 Aarhus V
T +45 8746 3300
[email protected]
CVR 57446412
SERVICE
Langebjerg 29A
DK-4000 Roskilde
T +45 3969 0222
[email protected]
www.kruger.dk
AQUACARE
Fabriksparken 50
DK-2600 Glostrup
T +45 4345 1676
[email protected]
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 305: Henvendelse af 15/1-21 fra Hjørring Vandselskab m.fl. om fjernelse af medicinrester fra sygehusenes spildevand
2326683_0002.png
Notat vedr.: Udledning af miljøfremmede stoffer til vandmiljøet
Dato:
Side:
15-01-2021
2 af 2
2 Teknologiske løsninger til fjernelse af miljøfremmede stoffer eksisterer
Der eksisterer flere forskellige typer af renseteknologier til fjernelse af miljøfremmede stoffer, som kan
implementeres på allerede eksisterende renseanlæg som et ekstra rensetrin på det rensede
spildevand (kaldes efterpolering eller tertiær rensning).
Disse teknologier kan omfatte fysisk filtrering af vandet ,adsorption på aktivt kul, kemiske fjernelse
ved hjælp af ozon eller biologiske teknologier, hvor bakterier nedbryder de miljøfremmede stoffer.
Særligt i Schweiz er der erfaringer med tertiær rensning af spildevand, hvor det har vist sig, at en
kombination af fysiske, kemiske og/eller biologiske teknologier giver den højeste fjernelse af
miljøfremmede stoffer. Også i Sverige og Tyskland er det valgt at etablere rensning på de kommunale
renseanlæg fremfor rensning på eks. hospitalerne.
Til fuld rensning af lægemiddelrester på hospitalerne anvendes de samme teknologier, som anvendes
til tertiær rensning på renseanlæg. Alternativt findes der kosteffektive forrenseteknologier og
desinfektionsteknologier til fjernelse af særligt problematiske stoffer og antibiotikaresistente bakterier
inden udledning til kloaknettet.
2.1 Anlægs og driftsomkostninger til fjernelse af miljøfremmede stoffer
Udfra udenlandske renseanlægs erfaringer med fjernelse af miljøfremmede stoffer har vi en ret god
indikation for, hvad anlægs- og driftsomkostningerne vil være for renseteknologier til fjernelse af
miljøfremmede stoffer.
Tertiær rensning på eksisterende renseanlæg (ca. 100.000 PE anlæg):
Anlægsinvestering: 18-25 mil kr afh. af teknologikombination og rensekrav
Driftsomkostning: 0,3-3,0 mil kr/år afh. af teknologikombination og rensekrav
Fuld rensning af hospitalsspildevand på hospitalet:
Anlægsinvestering: 40-50 mil kr afh. af rensekrav
Driftsomkostning: 2,5-3,5 mil kr/år afh. af teknologikombination og rensekrav
Ved etablering af rensning for miljøfremmede stoffer vil der ud fra rensekrav være en vurdering af,
hvilke renseteknologier, der giver den bedste og mest kosteffektive rensning. Dette sker naturligt ifbm.
en udbudsproces, men ovenstående erfaringer viser at det er økonomisk mest fordelagtigt at etablere
rensning på de eksisterende renseanlæg, hvor driftsomkostningen bliver væsentligt lavere, samtidig
med at flere andre kilder til miljøfremmede stoffer vil kunne fjernes.
3 Behov for reguleringskrav for at komme videre
For at kunne beskytte vores vandmiljø mod forringet økologisk tilstand er det nødvendigt, at
udledningen af miljøfremmede stoffer mindskes. Dette vil kun ske, hvis der bliver sat krav til rensning
for miljøfremmede stoffer. Dette kan ske ved enten, som i Schweitz, at stille krav til en % fjernelse af
de miljøfremmede stoffer som findes i indløbsspildevandet (80% i Schweiz), eller at stille krav til, at der
renses til bestemte max-koncentrationer eksempelvis under nul-effektsgrænsen (PNEC).
Sådanne rensekrav er et vigtig værktøj for kommunernes og forsyningernes videre arbejde i
vurderingen af om rensning af miljøfremmede stoffer er nødvendig og med hvilken teknologi, der skal
renses. Introduktion af skærpede rensekrav vil samtidig give danske teknologileverandører bedre
muligheder for at være med i front, når flere lande forventeligt vil følge trop. Det er derfor samtidig et
bidrag til den grønne omstilling, vi har brug for til gavn for både beskæftigelse, samfund og miljø.