Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 305
Offentligt
2326682_0001.png
1
Til Folketingets miljø- og fødevareudvalg.
Vedrørende:
Fjernelse af medicinrester fra sygehusenes spildevand.
Anmoder om foretræde:
Afdelingschef, Vibeke Borregaard, Krüger, rådgivende ingeniører, leverandører vandsektoren
Adm. dir. Per Kroyer, Suez, leverandør til vandsektoren.
Produktionschef Jacob Andersen, Hjørring Vandselskab A/S
Adm. dir. Tommy Mostrup, Hjørring Vandselskab A/S
Dette notat er udarbejdet af:
Adm. dir. Per Kroyer, Suez, leverandør til vandsektoren.
Produktionschef Jacob Andersen, Hjørring Vandselskab A/S
Adm. dir. Tommy Mostrup, Hjørring Vandselskab A/S
Notat udarbejdet af Afdelingschef, Vibeke Borregaard, Krüger, er vedlagt fremsendelsesmail.
Det er nødvendigt at fjerne medicinrester fra spildevandet. Men valget af fremgangsmåde kan
gøre rensning af spildevand fra de nye supersygehuse til miljøsektorens IC4 tog.
Resumé:
I øjeblikket bygges nye supersygehuse over hele landet. Som alle andre virksomheder skal sygehusenes
spildevand renses. En række kommuner stiller i den forbindelse krav om rensning af hospitalsspildevandet
direkte på sygehuset. Det er en ekstremt dyr løsning, som ikke har en dokumenteret effekt på miljøet. Som
med IC4 togene: den forkerte løsning det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.
Rensning af hospitalsspildevand er kommet på den miljøpolitiske dagsorden. Det skyldes at byggeriet af de
nye supersygehuse med udgangspunkt i spildevandsbekendtgørelsen bliver betragtet som punktkilder i
forhold til udledning af medicinrester.
Hvis medicinrester skal fjernes fra miljøet, vil det være en gigantisk fejlinvestering at etablere
renseanlæggene på sygehusene. Alternativt kan medicinresterne fjernes fra spildevandet gennem en
udbygning af de fælles spildevandsanlæg. Uanset valg af løsninger, er det de samme borgere, der kommer
til at betale regningen. Det gode spørgsmål er derfor, hvilken løsning der giver mest miljø for pengene.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 305: Henvendelse af 15/1-21 fra Hjørring Vandselskab m.fl. om fjernelse af medicinrester fra sygehusenes spildevand
2
I samarbejde med Region Nordjylland har Hjørring Vandselskab gennemregnet sammenhængen mellem
investeringer, driftsomkostninger og miljømæssige virkninger for alternative løsninger på problemet. Der er
naturligvis usikkerhed knyttet til den slags business cases. Men selv en meget forsigtig udgave af
regnestykket viser, at det er ca. 35 gange så dyrt at fjerne 1 kg medicinrester på et sygehus, som det er at
fjerne den samme mængde på et fælles renseanlæg.
Dertil kommer, at fjernelse af medicinresterne fra sygehusenes spildevand maksimalt kan fjerne ca. 0,24 %
af den samlede mængde af medicinrester, der tilføres miljøet fra mennesker.
Redegørelse:
1. Vi er alle punktkilder
Logikken i spildevandsbekendtgørelsen er, at sygehusene er punktkilder for medicinrester, og derfor skal
der renses ved kilden. Problemet er bare, at lokaliteten for udledning af medicinrester er bestemt af, hvor
danskerne opholder sig, når de går på toilettet. Hvis man tager alle landets sengepladser og fylder dem
med patienter 365 dage om året, døgnet rundt, vil det kun være 0,24 % af danskerne, der afleverer deres
urin på sygehusene. Resten vil blive afleveret udenfor sygehusene. Det betyder at selv verdens bedste
spildevandsrensning på sygehusene kun vil reducere tilledningen af medicinrester til miljøet med 0,24 %.
Læsning af apotekerforeningens årsskrift viser, at sygehusene står for udleveringen af ca. 4 % af den
medicin, der bliver udleveret i Danmark. Argumentet for at rense direkte på sygehusene kan være, at
sygehusene udleder nogle medicinrester, der er særligt belastende for miljøet. Her peges på stoffer fra
cancerbehandling og kontraststoffer fra scanninger. Desuden nævnes multiresistente bakterier som et
problem, der skal tages hensyn til.
Der er bare det ved det, at danskerne ikke ligger ret meget på sygehuset. En hofteopereret kommer hjem
samme aften. Har man fået fikset sit hjerte kommer man hjem dagen efter. Mere end 99% af
udledningerne af medicinrester stammer fra husholdningerne. Det meste af den medicin, der bliver
udleveret på sygehusene, kommer på en eller anden måde med hjem. Vi er alle punktkilder.
Dertil kommer at fælles europæisk forskning viser, at de mest afgørende miljøproblemer i forhold til
medicinrester stammer fra antidepressiver, antiinflamatoriske stoffer og beta blokkere. Det er medicin, der
er knyttet til folkesygdomme og som indtages, når man opholder sig hjemme.
2. Multiresistente bakterier i spildevandet er et problem, der skal løses rigtigt
Multiresistente bakterier stammer ikke fra sygehusene. Mennesker bliver indlagt for at blive behandlet for
resistente bakterier, som de er blevet påført før de kom på sygehuset. Også her er det os alle, der er
punktkilden. Hospitalerne er først punktkilden, når patienterne er blevet indlagt.
Flere og flere renseanlæg bliver pålagt krav om hygiejnisering af spildevand. Det er sket samtidig med at
friluftsliv er blevet en livsstil for rigtig mange mennesker. Uanset om friluftslivet er badeture med familien,
triahtlon, vandreture, kajakroning eller vinterbadning, er forventningen, at mennesker kan færdes i vandet
langs kysterne uden risiko for alvorlige infektioner.
Renseanlæggene er det rigtige sted at fjerne genstridige bakterier, fordi det skal finde sted i industriel skala
for at nytte. Hospitaler er skabt til at helbrede de få mennesker, der bliver syge. Renseanlæg er skabt til at
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 305: Henvendelse af 15/1-21 fra Hjørring Vandselskab m.fl. om fjernelse af medicinrester fra sygehusenes spildevand
3
håndtere forurenet vand. Medarbejderne på renseanlæggene er eksperter i at beskytte sig selv i arbejdet
med aktive bakterier.
I de her dage er alle optaget af corona epidemien. I 2050 vil langt flere danskere dø af resistente bakterier,
end der i dag dør af covid-19. Det er nu vi har mulighed for at dæmpe forekomsten af resistente bakterier i
miljøet. Det kan gøres billigt og effektivt ved at bruge den infrastruktur, som vi allerede har, og tilføje et
ekstra rensetrin på de eksisterende renseanlæg, som både fjerner medicinrester og slår bakterier ihjel.
3. Mest miljø for pengene.
Hvis tanken bag rensning af hospitalsspildevand er, at antidepressiver, antiinflamatoriske stoffer og beta
blokkere samt de særligt kritiske hospitalsstoffer og multiresistente bakterier skal væk fra miljøet, er det
vanskeligt at forstå, hvorfor der i nogle kommuner vælges en løsning, der kun rammer en stærkt begrænset
del af det samlede problem. Især fordi de stoffer, der fjernes ved at etablere rensning på sygehusene kan
fjernes mindst lige så godt ved at udbygge rensningen på de eksisterende renseanlæg. Dertil kommer, at
det er langt billigere at rense på renseanlæggene, end det er at rense på sygehusene.
I vandbranchen er det almindeligt at opstille en business case, før vi vælger at investere. Hvis et
regnestykke viser at totaløkonomien i én løsning er lidt bedre end alternativet, skal der meget gode
argumenter til for ikke at vælge den mest omkostningseffektive løsning. Hjørring Vandselskab har
sammenlignet økonomien i rensning på Hjørring Sygehus med økonomien ved rensning på Hjørring
Renseanlæg. Regnestykket for totaløkonomien viser, at det koster ca. 35 gange så meget at fjerne et kg.
medicinrester ved rensning på sygehuset, som det koster at udføre den samme opgave på det fælles
renseanlæg.
I øjeblikket er Hjørring Vandselskab i samarbejde med Region Nordjylland ved at undersøge, om de
rensemetoder, der er lagt til grund for business casen, giver en tilfredsstillende rensning.
4. Hvem skal så betale?
Når man er borger i Danmark, betaler man skat til staten og til kommunerne. Regionerne opkræver ikke
skat. Regionernes aktiviteter, herunder driften af sygehuse finansieres af staten. Alle husstande i Danmark
betaler vandafledningsbidrag til deres spildevandsselskab.
Der er to mulige betalere for fjernelse af medicinrester og multiresistente bakterier fra spildevandet. Den
ene er regionerne, den anden er spildevandselskabernes kunder.
Hvis man vælger at satse på at fjerne 0,24 % af medicinresterne ved at rense ved hospitalerne, kan
regionerne undgå at betale vandafledningsbidrag. Det vil sige, at borgerne i landet som helhed kommer til
at betale umærkeligt mindre i statsskat. Til gengæld kommer borgerne i den berørte kommune til at betale
lidt mere i vandafledningsbidrag. En eventuel regional besparelse er altså ikke en besparelse men en
flytning af omkostninger fra borgerne som skatteydere til borgerne som kunder i deres vandselskab.
Spørgsmålet om valg af løsning drejer sig derfor ikke om, hvem det er, der skal betale. Det bliver danskerne
under alle omstændigheder. Spørgsmålet er, hvor meget miljø de samme danskere får for pengene. Og det
er så her, at der i hvert fald i Hjørring, er faktor 35 til forskel.
5. Hvad gør vi nu ?
Miljøloven og spildevandsbekendtgørelsen er skrevet på en sådan måde, at det er kommunerne, der afgør,
om der skal stilles krav til de nye supersygehuse om rensning direkte på sygehusene. Miljøministeriets
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 305: Henvendelse af 15/1-21 fra Hjørring Vandselskab m.fl. om fjernelse af medicinrester fra sygehusenes spildevand
4
tilgang til spørgsmålet har været at tolke på spildevandsbekendtgørelsen. Miljøministeriet har undladt at
løfte blikket og foretage en strategisk vurdering af, hvad der for samfundet, miljøet og samfundsøkonomien
er den rigtige løsning. Der findes f.eks. ikke en national business case, hvor man har sammenlignet
forskellige løsninger, deres omkostninger og det samfundsmæssige afkast.
I Danmark findes fremragende arbejde indenfor sundhedssektoren og der findes lige så godt arbejde
indenfor miljøsektoren. Der er dog ikke meget arbejde, der går på tværs af sundhedssektoren og
miljøsektoren. Det er ikke fremmed for spildevandssektoren, at arbejde for folkesundheden. Alle i branchen
ved, at det er adskillelsen mellem mennesker og fækalier, der er afgørende for, at børn ikke dør af tyndskid.
Og alle i branchen ved, at udviklingen i antallet af coronatilfælde kan ses i spildevandet før det samme kan
måles i testresultater. Alligevel er den slags analyser ikke efterspurgt af sundhedssektoren.
I de her år har vi muligheden for at få startet den langsigtede indsats mod resistente bakterier ved at tilføre
landets renseanlæg et ekstra rensetrin. Men hvem har til opgave at løse sundhedsproblemer ved at gøre en
indsats i spildevandssektoren, og hvem har til opgave, at træffe beslutninger, der rækker mange finanslove
frem ?