Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 304
Offentligt
Brev vedr. drikkevand.
Til hvem det måtte vedrøre i miljøafdelingen Esbjerg Kommune og folketingets
miljø- og fødevareudvalg.
Så kom der endnu et af de meget lange og komplicerede breve fra offentlige myndigheder, hvor man som
den praktiske producent bare bliver så træt.
Kontrolprogram for vandforsyningen Alslevvej 17, 6715 Esbjerg N hedder overskriften.
Vi lavede vores egen drikkevandskvalitetsprogram for næsten 25 år siden nemlig i 1995. Der omlagde vi
nemlig vores landbrug til økologisk landbrug. Dvs., at der ikke siden er brugt kunstgødning eller pesticider
her på gården. Som gødning er der kun brugt husdyrgødning fra egen produktion, altså ikke importeret
konventionel husdyrgødning eller halm, og kvælstofniveauet ligger under 50 kg N pr ha.
Grunden til, at vi omlagde landbruget til økologisk var, at der i de drikkevandsprøver dengang kunne
konstateres at nitratindholdet hvert år steg, og nærmede sig grænsen for, at vores drikkevandsboring, der
har været benyttet gennem 6 generationer, skulle lukkes. Efter omlægning i 1995 stabiliserede
nitratindholdet sig i løbet af 5 år, og siden da er det kun gået nedad, og i den sidste måling var nitrattallet
32, altså langt under grænseværdi.
Grundvand er nu engang noget, der er blevet dannet gennem tusinder af år, og er forskellig fra område til
område. Og ja, ph tallet her på stedet er ca. 5,2
–
5,5, uden at det på noget tidspunkt har haft nogen
betydning for os, der har drukket det gennem 6 generationer. Generelt ligger ph i områdets private
drikkevandsboringer på dette niveau. Stuehuset som blev bygget i 1945 af min bedstefar, har stadig nogle
originale vandrør liggende, uden at de er blevet tæret op. Vi glæder os også i stedet over, at der ikke skal
bruges så meget rengøringsmidler til vasketøj, opvaskemaskiner og dermed bidrager til en mindre
forurening af spildevandet. Ligeledes skal husholdningsmaskiner ikke afkalkes så ofte som man ellers skal
med højere ph værdier. Det bidrager også til en mindre forurening. Så i stedet for at se negativt på ph tallet
har vi vendt det på hovedet, og ser det som noget positivt.
Der har ikke os bekendt (siden 1987) været planteskoler, frugtplantager, kommerciel juletræsproduktion i
området.
Der har heller ej været kommerciel kartoffelavl, det nærmeste er en kartoffelavler i Astrup 3 km væk, men
han er også økologisk landmand siden 1999.
Vi forholder os til at mejeriet vi afsætter vores mælk til, har en egenkontrol på gårdene kaldet
”kvalitetsprogra
et for gårde ”. Her er der krav o
en årlig drikkevandsprøve (forenklet).
Esbjerg Kommune har, glædeligvis, meldt sig som klimakommune og vil derfor forhåbentlig deltage aktivt til
at vi får rettet op på de mange slendrian, vi de 3-4 foregående generationer har lavet. Lad os bruge vores
kræfter, energi og penge på at gøre noget her, i stedet for med næb, klør og pincet at forsøge at finde små
ubetydelige ting, hvor det ellers i hverdagen foregår uden problemer.
I FN’s 17 bæredygtigheds-
og klima mål er der nok at tage fat på. Økologisk Landsforening har lavet et
program hvor man gerne hjælper kommuner til at finde løsninger på ovenstående. 10 kommuner er
allerede i gang.
Miljø- og fødevareministeren har udsendt et hyrdebrev, hvor han opfodrer til, at kommuner straks går i
gang med at implementere de nye regler med sprøjtefrie områder i og omkring drikkevandsområder.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 304: Henvendelse af 21/1-21 fra Frode Hjort Gregersen, Esbjerg, om drikkevand
Vi forsøgte for et par år siden med et mobilt hønsehus, hvor hønsene gik ude i den frie natur sammen med
køerne og åd kløvergræs, kolort og larver fra kokasserne. Produktet var nogle fantastiske flotte gule æg.
Efter en stikprøvekontrol konstaterer fødevarestyrelsen, at der var fundet dioxin i æggene. Fanden var løs,
og en væld af eksperter, kontrollanter og kloge folk fra nær og fjern forsøgte forgæves at finde årsagen. Det
lykkedes som sagt ikke, men alle pegede på den plastikaffaldsforbrændingsanstalt, der ligger i Måde øst for
Esbjerg ca. 8 km væk. Måske skulle man bruge kræfter på at undersøge, om det er her forureningen
stammer fra, så det igen kan lade sig gøre at lukke hønsene ud i den frie natur.
Luftforureningen fra udstødningsgasser i byerne forårsager adskillige dødsfald hvert år. Her er virkelig også
noget at tage fat på.
Varde kommune har netop offentliggjort et projekt med nedlæggelse af Alslev Mølles Dambrug, fjernelse af
stemmeværk og andre forhindringer for at fiskene igen kan passere frit op i Alslev Å. Der skal laves en sø,
og åen skal tilbage i denne oprindelige slyngningsforløb. Måske der om et par år igen kan fanges
”rigtige”
fisk i Alslev å, så er det ikke til at få armene ned. Her ligger så en stor opgave for Esbjerg Kommune
fremover at undgå at udlede urenset spildevand fra de forskellige rensningsanlæg og bysamfund, så det
ikke bliver Esbjerg Kommune der kommer til at ødelægge dette fantastiske projekt.
Det, vi som almindelige mennesker mangler fra offentlige myndigheder, er en anerkendelse af de positive
ting, vi faktisk gør i forhold til naturen, i stedet for atter engang at få en kølle i hovedet, det er altså ikke
motiverende.
Lad jer ligeledes inspirere af Direktøren i Danmarks Naturfredningsforening til, at I som politikere går i gang
med at handle stedet for de utallige analyser, screeninger og undersøgelse, som koster en masse penge,
men som helt sikkert ikke gør noget ved problemerne.
Med venlig hilsen:
Frode Hjort Gregersen