MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 300: Notat om mulige tiltag mod ulovlig efterstræbelse af ulv, udarbejdet af Aarhus Universitet, DCE,

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 300
Offentligt

Tiltag mod ulovlig efterstræbelse af ulv

Fagligt notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

Dato: 18 januar 2021 |

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 300: Notat om mulige tiltag mod ulovlig efterstræbelse af ulv, udarbejdet af Aarhus Universitet, DCE,

Datablad

Fagligt notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

Kategori:

Titel:

Forfattere:

Institutioner:

Faglig kommentering:

Kvalitetssikring, DCE:

Ekstern kommentering:

Rekvirent:

Bedes citeret:

Rådgivningsnotat

Tiltag mod ulovlig efterstræbelse af ulv

Hans Peter Hansen

, Cathrine Munch Schrøder

, Peter Sunde

og Kent Olsen

Institut

for Bioscience, Aarhus Universitet &

Naturhistorisk Museum, Aarhus

Professor Paul Larsson, Politihøgskolen, Norge

Jesper R. Fredshavn

Notatet har ikke været forhåndskommenteret af rekvirenten.

Miljøstyrelsen

Hansen, H.P., Schrøder, C.M., Sunde, P. & Olsen, K. 2021. Tiltag mod ulovlig

efterstræbelse af ulv. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 26

s. – Fagligt notat nr. 2021|05

https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2021/N2021_05.pdf

Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse

Foto forside:

Sideantal:

Ulla Pipaluk Zobbe og Lars Lorentsen

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 300: Notat om mulige tiltag mod ulovlig efterstræbelse af ulv, udarbejdet af Aarhus Universitet, DCE,

Indhold

God bestilling

1.1

1.2

Præmisserne for bestillingens besvarelse

Disposition

Ulovlig efterstræbelse af ulv som fænomen

2.1

2.2

Hvad karakteriserer ulovlig efterstræbelse af ulv

Ulovlig efterstræbelse af ulv som politisk protest

Forebyggende indsats

3.1

3.2

3.3

3.4

Kontrol og overvågning

Kommunikation og formidling

Myndig- og ansvarliggørelse

Forudsigelighed og kompensation

Efterforskning og straf

4.1

4.2

Efterforskning

Straf

Opsummering

Tabel over forebyggende tiltag

Referencer

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 300: Notat om mulige tiltag mod ulovlig efterstræbelse af ulv, udarbejdet af Aarhus Universitet, DCE,

God bestilling

Miljøstyrelsen har via mail af 19. november 2020 fremsendt en ”God bestil-

ling” til DCE (j.nr. 2020-65570) med følgende opgaveformulering:

”Siden ulvens genindvandring til Danmark i 2012 er der forsvundet en række ulve-

individer fra den danske natur, heraf formodes mindst 10 ulve at være døde i Danmark

uden at være blevet genfundet. Årsagerne til ulvenes endeligt er ukendte, men med

tanke på, at én ulv i 2018 blev dokumenteret nedlagt ulovligt i Vestjylland, samt er-

faringer med ulovlig efterstræbelse af ulve i vores nabolande, kan det ikke udelukkes,

at en del af de forsvundne danske ulve, også kan være udsat for ulovlig efterstræbelse.

Miljøstyrelsen ønsker i det lys, og som inspiration til eventuelle fremtidige forvalt-

ningstiltag, at indhente et notat som beskriver de væsentligste potentielle tiltag som

vurderes, at kunne reducere risikoen for ulovlig efterstræbelse af ulve i Danmark. De

foreslåede tiltag skal tage afsæt i de dokumenterede erfaringer, og den forskningsbase-

ret viden, der specifikt gør sig gældende i forhold til ulovlig efterstræbelse af ulv, både

internationalt og i Danmark. I det omfang viden og erfaringer om ulovlig efterstræ-

belse af vilde dyr i andre kontekster end ulv er relevante, kan disse inddrages. Hvis

muligt bedes tiltagene rangordnes ift. deres forventede effekt.”

1.1

Præmisserne for bestillingens besvarelse

Med afsæt i dokumenterede internationale og danske erfaringer og forsk-

ningsbaseret viden, redegøres der i notatet kortfattet for de væsentligste po-

tentielle tiltag, som vurderes at kunne reducere risikoen for ulovlig efterstræ-

belse af ulve i Danmark.

Til brug for dette notat defineres ‘ulovlig efterstræbelse’ som værende aktive,

overlagte handlinger, som har til formål ulovligt at aflive ulve og/eller på an-

den vis at kompromittere ulvens beskyttelsesstatus under henholdsvis EU's

habitatdirektiv, artsfredningsbekendtgørelsen, jagt og vildtforvaltningsloven

og naturbeskyttelsesloven. Ulovlig efterstræbelse kan udover ulovlig afliv-

ning inkludere forskellige former for tilsigtede forstyrrelser, eksempelvis for-

giftninger og destruktion af ulvegrave.

En stor del af den litteratur, der beskæftiger sig med ulovlig efterstræbelse af

ulv, beskriver omfanget og de faktorer, der driver den ulovlige efterstræbelse.

Antallet af studier, der belyser effekterne af tiltag mod ulovlig efterstræbelse

af ulv, er derimod sparsomme. Det er således ikke muligt at give et entydigt

evidensbaseret svar på, hvilke tiltag der har den bedste effekt. De i notatet

formulerede anbefalinger er derfor ikke opstillet i prioriteret rækkefølge, lige-

som der heller ikke er tale om en udtømmende liste. Det forudsættes, at effek-

ten af tiltag afhænger af, hvordan de kombineres i både tid og rum, samt

hvilke resurser, der afsættes til deres implementering. Alle de foreslåede tiltag

fordrer en grundigere bearbejdning og juridisk vurdering.

Notatet tager primært afsæt i den relativt omfattende viden, der omhandler

drivkræfterne bag ulovlig efterstræbelse. Meget af den litteratur, der i notatet

henvises til, tager afsæt i begrebet ‘illegal jagt’. I litteraturen dækker begrebet

‘illegal jagt’ over ulovlig efterstræbelse af vilde dyr i bredere forstand end jagt,

som en kulturel legitim praksis.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 300: Notat om mulige tiltag mod ulovlig efterstræbelse af ulv, udarbejdet af Aarhus Universitet, DCE,

1.2

Disposition

Ved bestillingen har Miljøstyrelsen bedt om et kort notat. De anbefalede tiltag

motiveres i notatets tre hovedafsnit 1)

Ulovlig efterstræbelse af ulv som fænomen,

Forebyggelse, samt

Efterforskning og straf.

Notatets afsluttende afsnit op-

summerer hovedpointerne og beskriver hvilken kombination af tiltag, som

vurderes at have den mest dæmpende effekt på ulovlig efterstræbelse af ulv i

Danmark. Alle foreslåede tiltag fremgår herefter i tabelform med en kort vur-

dering af deres umiddelbart forventede fordele og ulemper.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 300: Notat om mulige tiltag mod ulovlig efterstræbelse af ulv, udarbejdet af Aarhus Universitet, DCE,

Ulovlig efterstræbelse af ulv som fænomen

Ulovlig efterstræbelse af beskyttede arter udgør et udbredt fænomen og en for-

valtningsmæssig udfordring, både i og uden for Danmark. Når det specifikt

gælder vildtlevende ulve, viser studier, at den kryptiske dødelighed – dvs. den

dødelighed, der ikke kan forklares med trafikdrab og naturlige årsager – er høj

i mange lande. Den i litteraturen dominerede forklaring på den kryptiske dø-

delighed er ulovlig efterstræbelse (Suutarinen & Kojola, 2018; Kaltenborn &

Brainerd, 2016; Liberg et al. 2012). Selv om der hidtil kun er ét dokumenteret

eksempel på ulovlig aflivning af ulv i Danmark, har der siden ulvens genind-

vandring floreret flere anonyme tilståelser og påstande om sådanne. Den sene-

ste statusopgørelse for ulve i Danmark angiver, at ni ud af 24 ulve registreret

med kendt genetisk profil i Danmark mellem 2012-19 er forsvundet per 1. okto-

ber 2020 (Olsen et al. 2020), hvilket tyder på en højere dødelighed end det, man

kan forvente i naturen. Den årlige dødelighed for GPS-mærkede ulve i Sverige

og Finland pga. naturlige faktorer (sygdom, ulykker, territoriekampe) ligger så-

ledes på under 6 % om året (Liberg et al. 2020, Suutarinen & Kojola 2018). Indtil

videre er ulovlig efterstræbelse den mest sandsynlige forklaring på den høje

kryptiske dødelighed blandt ulve i Danmark.

2.1

Hvad karakteriserer ulovlig efterstræbelse af ulv

Ulovlig efterstræbelse af vilde dyrearter kategoriseres på engelsk som

Wildlife

Crime,

der igen er en kategori under både

Rural Criminology

Green Crimino-

logy

(Højberg et al. 2016; Wellsmith, 2011). I Danmark taler vi ofte om

fauna-

kriminalitet

i forbindelse med ulovlig efterstræbelse af vilde dyrearter. I både

daglig tale og i faglitteraturen anvendes ofte begrebet

krybskytteri

eller

ille-

gal/ulovlig jagt

(på engelsk

poaching

eller

illegal hunting),

som en samlebeteg-

nelse for ulovlig efterstræbelse af vilde dyrearter. Begrebet krybskytteri er

dog misvisende, da det oprindeligt var knyttet til berigelseskriminalitet (jagt

på anden persons ejendom) med skydevåben. Da hverken motivet (berigelse)

eller metoden (brug af skydevåben) er fuldt dækkende for de forskellige må-

der, ulve efterstræbes ulovligt, vil vi i det følgende bruge betegnelsen ’ulovlig

efterstræbelse’ (engelsk: illegal killings, illegal persecution) til at betegne disse

illegale handlinger.

Der findes flere forskellige overlappende motiver til at begå faunakriminali-

tet, herunder ulovlig efterstræbelse af vilde dyr (fx Skogen & Krange, 2020;

Suutarinen & Kojola 2018). Angus Nurse identificerer fem motivkategorier

(Nurse, 2011):

Egen vinding.

Udfordring og spænding.

Behovet for føde.

Antipati mod myndigheder.

Tradition og kultur.

Det kan diskuteres, om Nurses liste er fuldt ud dækkende for skandinaviske

forhold. Der er i den videnskabelige litteratur dog enighed om, at ulovlig ef-

terstræbelse af ulve ofte har socio-politiske koblinger – kategori 4 ovenfor –

og eks- eller implicit udtrykker en socialt og politisk forankret kritik og mod-

stand mod dominerende politiske diskurser, myndigheder og forvaltningen i

almindelighed, og/eller mod den eksisterende ulveforvaltning i særdeleshed

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 300: Notat om mulige tiltag mod ulovlig efterstræbelse af ulv, udarbejdet af Aarhus Universitet, DCE,

(Skogen et al. 2017.; Pohja-Mykrä, 2016; Pohja-Mykrä & Kurki, 2014; Essen et

al. 2014; Kahler & Gore, 2012).

Modstanden mod ulveforvaltningen kan være motiveret i de direkte negative

konsekvenser, lovbryderen oplever, at ulven medfører. Modstanden kan også

være baseret på en generel mistillid til myndighederne, herunder til myndig-

hedernes evne eller vilje til at sikre en tryg og retfærdig forvaltning, f.eks. i

forhold til faktiske eller potentielle angreb på hus- og kæledyr, eller oplevel-

sen af ulven som potentielt farlig for mennesker. I forhold til mistilliden til

myndighederne og forvaltningen i bredere forstand, kan modstanden være

forankret i en oplevelse af, og fortælling om, at de mennesker, der lever i ul-

veområder, er kulturelt, økonomisk eller politisk marginaliseret og/eller, at

man ikke kan stole på den viden, der formidles af myndigheder og af forskere

om ulven (Krange & Skogen, 2018; Skogen et al. 2017; Højberg et al.2016)

Der kan dog også være motiver, som hælder over i kategori 1 og 5, som f.eks.

ulvens påvirkning af jagtvildtet og deraf følgende rekreative eller monetære

tab og påvirkningen af lokale kulturelle naturpraksisser. Motiverne kan også

være forankret i eksisterende – strategiske eller reelle – opfattelser om, at ul-

ven som art ikke passer ind i naturen, at den ikke er naturligt indvandret, ikke

er en ‘rigtig’ ulv, men en hybrid mellem hunde og ulve, etc. etc. (Fox, 2020;

Theodorakea & von Essen, 2016; Skogen et al. 2009)

At det primært er mistilliden til ulveforvaltningen, som udgør det egentlige

problem, styrkes af erfaringer fra forsøg på en mere inkluderende ulveforvalt-

ning (Steinvig et al. 2019; Hansen, 2017; Schrøder; 2018; Bisi et al. 2007). I lit-

teraturen angives eksempler på, at modstanden mod ulvenes tilstedeværelse

vokser over tid i de områder, hvortil den er nyindvandret, men der angives

også eksempler på, at modstanden falder. Generelt er modstanden dog mere

udpræget i landdistrikter og i de områder/zoner, hvor ulven lever (Dressel et

al. 2015; Højberg et al. 2016; Linnell, 2013; Peterson et al. 2010).

Med ulovlig efterstræbelse af ulv er der tale om en form for lovbrud, der klas-

sificeres som

mala prohibita,

dvs. et lovbrud, hvor det primært er lovgivningen,

der definerer handlingen som kriminel. Dette i modsætning til

mala in se,

som

beskriver en kriminel handling – eksempelvis berigelseskriminalitet eller vold

– hvor der findes en udbredt konsensus om, at handlingen, under næsten alle

forhold, i sig selv er forkert (Larsson, 2020; Schlegel, 1990).

Ulovlig efterstræbelse af ulv som handling, dækker både over den individuelle

og spontant opståede mulighed, f.eks. i forbindelse med anden jagt, og kollek-

tivt systematisk planlagte handlinger (Larsson, 2020). Midlerne er ofte skyde-

våben, men der er også eksempler i andre lande på f.eks. anvendelse af gift,

fælder og andet. Et andet karakteristika ved ulovlig efterstræbelse af ulv er, at

der er tale om en form for kriminalitet, som typisk foregår i mindre befærdede

områder, hvilket gør risikoen for at blive opdaget relativt begrænset (Suutari-

nen & Kojola, 2018; Larsson 2020). De personer, der er ansvarlige for ulovlig

efterstræbelse af ulv, beskrives i de skandinaviske erfaringer ofte som velinte-

grerede i deres lokalmiljø, og det er netop fra lokalmiljøet, at gerningsman-

den/gerningsmændene henter en oplevet eller faktisk moralsk støtte til deres

handlinger (Skogen & Krange 2020; Skogen et al. 2017).

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 300: Notat om mulige tiltag mod ulovlig efterstræbelse af ulv, udarbejdet af Aarhus Universitet, DCE,

Karakteristisk for ulovlig efterstræbelse af vilde dyr er, at det næsten udeluk-

kende er mænd, der begår handlingen (Nurse, 2011). Der er intet, der tyder på,

at det forholder sig anderledes i forhold til ulovlig efterstræbelse af ulv. Om-

vendt viser studier, at kvinder i højere grad end mænd er kritiske til tilstedevæ-

relsen af ulve, hvorfor mændenes samlevere og ægtefæller formentlig udgør en

indirekte motiverende faktor for den ulovlige efterstræbelse.

2.2

Ulovlig efterstræbelse af ulv som politisk protest

Som et konkret udtryk for en modstand mod ulveforvaltningen, kommunikeres

den ulovlige efterstræbelse af ulven i varierende grad og på forskellig vis og

bestemt af den politiske og kulturelle kontekst (von Essen, 2017; Nie, 2001).

Ulovlig efterstræbelse af ulv kommunikeres ofte som en form for ‘message

crime’, dvs. som en besked til offentligheden og myndighederne om, at ger-

ningsmanden/gerningsmændene ikke anerkender myndighedernes forvalt-

ning (von Essen & Allan, 2017). I nogle lande, som f.eks. Sverige og Norge, kom-

munikeres efterstræbelsen af ulv ofte indirekte via trusler og påstande om selv-

tægt, hvorimod selve handlingen, f.eks. drabet på en ulv, søges skjult (Liberg

al.

2012). På trods af dette er der dog eksempler på, at fotos florerer internt

blandt norske jægere med motiver af ulovligt aflivede ulve, hvilket indikerer,

at det i nogle kredse er forbundet med en vis anerkendelse at aflive ulve (Lars-

son, Webbinarium 2020). I Finland er der eksempler på, at gerningsman-

den/gerningsmændene anmelder sig selv, hvorved selve handlingen bliver ud-

tryk for en form for civil ulydighed (Pohja-Mykrä, 2016). I Italien er der eksem-

pler på, at aflivningen af ulve kommunikeres ved at fremvise lemlæstede eller

flåede ulvekadavere i det offentlige rum

1 2

I det omfang, der sker en ulovlig efterstræbelse af ulve i Danmark, afspejler

kommunikationen den svenske og norske model, dvs. at efterstræbelsen kom-

munikeres via trusler og påstande om selvtægt, hvorimod selve handlingen,

drabet på den enkelte ulv, søges skjult. Men ligesom i Norge findes der i Dan-

mark historier om florerende fotos i jægerkredse, som viser aflivede ulve.

Fælles for de forskellige måder at neutralisere

den ulovlige efterstræbelse af

ulv på er udsagn om, at ulveforvaltningen pålægger befolkningsgrupper i ul-

vens udbredelsesområde særlige byrder. Byrder, som anses at være uretfær-

dige, og som dermed gør forvaltningen moralsk illegitim (von Essen et al. 2014;

Peltola et al. 2013). Det er dog værd at bemærke, at en del af den selvtægt, der

måtte begås, formentlig også har rod i en mere generel ’selvhjulpenhedskultur’,

hvor man føler sig berettiget til selv ’at ordne paragrafferne’. (Frøjk 2020; Høj-

berg et. al. 2016).

Selvom den ulovlige efterstræbelse af ulv er forankret i en faktisk eller oplevet

social opbakning i lokalsamfundet (Pohja-Mykrä, 2016; Pohja-Mykrä & Kurki,

2014; Gangaas et al. 2013), og selvom modstanden mod ulveforvaltningen stiger

Samtale med Alessia Mariacher, forsker ved Istituto Zooprofilattico Sperimentale

delle Regioni Lazio e Toscana, 29. oktober 2020.

Italian farmers wage war on protected grey wolves, taking animals' dead bodies to

the street - ABC News

Personlige samtaler med danske jægere i perioden 2017-2021.

Neutralisere er et begreb, en gerningsmand eller -kvinde anvender, til at forsvare

sine ulovlige handlinger. Se f.eks. Lanier, M.M. & Henry, S. 2004.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 300: Notat om mulige tiltag mod ulovlig efterstræbelse af ulv, udarbejdet af Aarhus Universitet, DCE,

med afstanden fra større byområder, betyder det ikke, at alle bosat i et ulveom-

råde støtter ulovlig efterstræbelse af ulv (Krange & Skogen 2018; Højberg et al,

2016). Men den gensidige sociale afhængighed og mulige frygt for konsekven-

serne gør, at den samme modvilje til at agere mod lovbrud formentlig også gør

sig gældende på lokalsamfundsniveau. Der kan med andre ord være tale om

en undertrykkende social kontrol, hvor ambivalenser, nuancer og positive op-

fattelser af ulves tilstedeværelse ikke kommer frem. Dette bliver yderligere for-

stærket af, at den offentlige debat om ulven er stærkt polariseret, følelsesladet

og domineret af særinteresser. Især de sociale medier fungerer ofte som ’ekko-

kamre’ for enslydende holdninger, fortællinger og gensidige beskyldninger.

Ikke blot holdningerne, men også udokumenterede påstande om at ulven f.eks.

er indført til landet, har fået opbakning fra politikere, ministre og andre me-

ningsdannere (Sonne et al. 2019). Som eksempler på negativ meningsdannelse,

som utilsigtet kan bringe tvivl om statens egen artsbeskyttelse, kan nævnes, at

de seneste tre miljøministre i deres embedsudtalelser har udtalt, at de helst ikke

havde set ulven komme til Danmark.

Udtalelserne afspejler en formentlig ud-

bredt politisk holdning, samtidig med at de, hvor utilsigtet det end måtte være,

kan bidrage til en opfattelse af, at ulovlig efterstræbelse ikke tages alvorligt af

de øverst ansvarlige myndigheder.

At ulovlig efterstræbelse af ulv ofte har socio-politiske undertoner har betyd-

ning for effekten af tiltag. Kriminalitet med socio-politiske undertoner er ofte

mere resistent overfor øget kontrol og straf. Mulighederne for en effektiv poli-

timæssig kontrol vanskeliggøres af, at den ulovlige efterstræbelse sker i mindre

befærdede områder. Af samme grund opdages og opklares ulovlig efterstræ-

belse af ulv kun sjældent (Larsson, 2020; BRÅ 2007). Der er blandt kriminologer

og sociologer enighed om, at forebyggelse – på sigt – er det mest effektive tiltag

mod ulovlig efterstræbelse af ulv. Dette udelukker dog ikke, at der også kan

være et behov for at styrke kontrollen og efterforskningen samt se nærmere på,

om straffen for ulovlig efterstræbelse af ulv bør ændres.

Se eksempelvis Wermelin på samråd d. 6. maj 2020 (link i referencer); Jacob Elle-

mann

https://www.berlingske.dk/politik/miljoeminister-definition-af-problem-

ulve-goer-en-forskel;

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 300: Notat om mulige tiltag mod ulovlig efterstræbelse af ulv, udarbejdet af Aarhus Universitet, DCE,

Forebyggende indsats

En forebyggende indsats må, i det omfang det er muligt, sikre en kontrol og

overvågning af eksisterende ulveområder, både med henblik på at beskytte

ulvene i deres leveområder, men også med henblik på at øge risikoen for at

blive opdaget, for de, som måtte vælge at begå selvtægt. Men fordi den ulov-

lige efterstræbelse er forankret i en socio-politisk modstand mod forvaltnin-

gen, og fordi det er en form for lovbrud, der er vanskelig at forebygge med

politimæssig kontrol, er det afgørende dels at styrke den sociale kontrol, dels

at sikre en mere systematisk kommunikation, formidling og dialog med bor-

gere bosat i ulveområder, samt forbedre kompensationen og synliggøre de

gevinster, der måtte være ved tilstedeværelsen af ulve i et område. Sidst men

ikke mindst vurderes det som afgørende, at forbedre borgernes tillid til at ul-

veforvaltningen foregår trygt og retfærdigt.

Mulige forebyggende tiltag gennemgås under fire overskrifter: 1)

Kontrol og

overvågning,

Kommunikation og formidling,

Myndig- og ansvarliggørelse,

Forudsigelighed og kompensation.

3.1

Kontrol og overvågning

Mulighederne for en effektiv politimæssig kontrol vanskeliggøres, som før

nævnt, bl.a. af at den ulovlige efterstræbelse sker i mindre befærdede områ-

der. Selvom en øget kontrol i sig selv kun må formodes at have en marginal

effekt, sender den et vigtigt signal til offentligheden om, at dette er en form

for kriminalitet, som samfundet tager alvorligt. Et sådant signal vil samtidig

være rettet mod de, som føler sig tilskyndet til at efterstræbe ulven, og til de

selvbestaltede grupper, som føler sig tilskyndet til selv at påtage sig en kon-

trol og efterforskning, og dermed bidrage til en yderligere konflikteskalering.

En øget prioritering og systematisering af politiets overvågning af ulovlig ef-

terstræbelse af ulv må formodes at have en præventiv effekt på ulovlig efter-

stræbelse af ulv.

I flere andre lande er det ikke det almindelige politi, som udgør den væsent-

lige kontrolinstans, men særlige naturopsynsenheder, som ofte er respekteret

for deres kompetencer, og som kan arbejde på tværs af institutioner (Larsson,

2020). I Danmark findes ikke modsvarende opsynsmyndigheder. På statens

arealer varetages opsynet af Naturstyrelsens personel, som dog ikke har den

samme bemyndigelse som naturopsynet i andre lande. En øget kontrol kan

være i form af såkaldt ‘Hotspot Policing’, dvs. en intensiveret politimæssig

kontrolindsats i områder, hvor man ved, der er en høj forekomst af ulve, der

forsvinder (Larsson, 2020). Som en del af en ’Hotspot Policing’ vil skærpede

restriktioner for færdslen i ulveområder, kombineret med et øget naturopsyn

og håndhævelse af de eksisterende restriktioner, formentlig også have en præ-

ventiv effekt. Erfaringer fra udlandet viser, at en intensiveret elektronisk over-

vågning af ulve, via GPS-mærkning eller såkaldte ‘Biologgere’, også kan have

en præventiv effekt på ulovlig efterstræbelse af ulv (Suutarinen & Kojola,

2018; O’Donoghue & Rutz, 2016).

En anden, og nok så vigtig form for kontrol er den såkaldte sociale kontrol, dvs.

den normdannelse og adfærdsregulering både borgere, meningsdannere, inte-

resseorganisationer og offentlige myndigheder praktiserer i kommunikationen

med hinanden (Horwitz, 1990). Den sociale kontrol foregår på et interpersonelt

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 300: Notat om mulige tiltag mod ulovlig efterstræbelse af ulv, udarbejdet af Aarhus Universitet, DCE,

niveau, på gruppeniveau og på et bredere samfundsmæssigt niveau. At akti-

vere den interne normdannelse og adfærdsregulering som tiltag mod ulovlig

efterstræbelse af ulv forudsætter, at der etableres en inkluderende offentlig de-

bat, især i de områder hvor ulvene er i risiko for ulovlig efterstræbelse (se ’Kom-

munikation og formidling’ og ’Myndig- og ansvarliggørelse’). Det er imidlertid

også vigtigt, at normdannelsen og adfærdsreguleringen aktiveres på et bredere

samfundsmæssigt niveau. Her har meningsdannere og berørte organisationer

et særligt ansvar, både for at sikre en lødig og videnbaseret debat, og for at tage

afstand fra en hver form for selvtægt (Sonne et al. 2019).

I og med at jægere tilhører en af de grupper, som både har motiver og redskaber

til at efterstræbe ulve ulovligt, må den interne selvregulering blandt jægere an-

tages at spille en særlig rolle. Undersøgelser fra både Sverige og Norge viser, at

der blandt jægere er en udbredt modstand mod ulovlig efterstræbelse af ulv

(Skogen & Krange, 2019; Peterson et al. 2018). Undersøgelserne viser imidlertid

også, at der blandt jægere er en modvilje mod at anmelde hinanden for lovbrud

(von Essen & Hansen, 2018; Peterson et al. 2018). En bedre viden om danske

jægeres indstilling til og håndtering af forskellige former for faunakriminalitet,

herunder i forhold til ulve, og hvordan de sociale kontrolmekanismer fungerer

blandt jægere, vil være et værdifuldt redskab i udviklingen af tiltag mod ulovlig

efterstræbelse af ulv.

Som en modreaktion til den manglende myndighedskontrol i forhold til ulovlig

efterstræbelse af vilde dyr, herunder ulv, er der i flere lande opstået selvbestal-

tede og halvmilitaristiske grupper, som overvåger og kontrollerer naturområ-

der, hvor ulovlig efterstræbelse mistænkes at foregå. En af de mest kendte grup-

per er den internationale såkaldte APU (Anti-Poaching Unit), som har etableret

sig i Sverige ((2) APU – Insamlingsstiftelsen Anti Poaching Unit | Facebook).

Der er endnu ikke større organiserede selvbestaltede overvågningsgrupper i

Danmark, men dog eksempler på individuelle aktører, som har påtaget sig rol-

len som ulvenes selvbestaltede beskyttere.

3.2

Kommunikation og formidling

Kommunikation og formidling er vigtige redskaber i håndteringen af konflik-

ter. Formidling af relevant viden og information er nødvendig for at modvirke

nogle af de mange misinformationer, myter og konspirationsteorier, som flore-

rer i forhold til ulve, deres tilstedeværelse og adfærd. Kommunikationen og for-

midlingen er også vigtig i forhold til at sikre en transparent forvaltning og over-

vågning, og informere borgere og turister i ulveområder om, hvordan man kan,

må og bør færdes i ulveområder.

At efterspørgslen på formidling er stor i Danmark, når det handler om ulve og

ulveforvaltning, ikke mindst i områder, hvor der er ulve eller sandsynlighed

for, at de kan komme, bekræftes af tilstrømningen til de offentlige møder, der

afholdes om emnet, hvor deltagerantallet typisk tælles i hundreder.

Det er ofte

de samme spørgsmål, der stilles, og selvom de fleste svar er tilgængelige på

myndighedernes hjemmesider eller i notater, rapporter og videnskabelige ar-

tikler, er der noget, der tyder på, at meget af den eksisterende viden ikke når ud

Eksempler på møder omhandlende ulv:

Vestjyske ulvenaboer har vendt fordomme

til dialog - Kristeligt Dagblad (kristeligt-dagblad.dk); Ulven-kommer-men-bare-tag-

det-roligt; Minut for minut: Sådan forløb Esben Lundes ulvestormøde | TV MIDT-

VEST

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 300: Notat om mulige tiltag mod ulovlig efterstræbelse af ulv, udarbejdet af Aarhus Universitet, DCE,

til borgerne, men også at den direkte kommunikation med myndigheder og

forskere er vigtig.

Aarhus Universitets eksperimentelle projekt

’Projekt Ulvedialog’

i Vestjylland

bekræftede, at der blandt borgerne var et stort behov for at få svar på spørgsmål

om ulves adfærd og biologi, om ulveovervågningen og ulveforvaltningen og

om den eksisterende forskning. Projektet bekræftede også, at den direkte kom-

munikation var befordrende for tilliden, både til den information, der blev for-

midlet, og til de personer, som formidlede den, samt at mange deltagere var

interesserede i at bidrage med deres tid og resurser til konkrete forskningsop-

gaver (Maarbjerg et al. 2018; Frøjk et al. 2020).

3.3

Myndig- og ansvarliggørelse

Kommunikation og formidling, uden mulighed for at borgerne selv kan

komme til orde, kan have den modsatte effekt af hensigten, og forstærke po-

lariseringen (von Essen 2017; von Essen et al. 2014; 2009; Skogen, Mauz &

Krange,2009; Arts et al., 2012). Da den ulovlige efterstræbelse af ulve ofte sker

ud fra en faktisk eller oplevet social opbakning i lokalsamfundet, bør den fo-

rebyggende indsats prioritere en systematisk dialog med og inddragelse af

borgere i ulvezonerne. En sådan kan ikke i sig selv hindre enkeltpersoners

forsøg på ulovlig efterstræbelse af ulve, men den kan svække nogle af de mest

centrale argumenter for selvtægt.

Inddragelse handler ikke om at vende en ’top-down’ styring til en ’bottom-

up’ styring, men om at anerkende de udfordringer, det også giver at leve og

sameksistere med ulve i sit nærområde, og sikre borgerne en medindflydelse

og dermed en mulighed for at påtage sig et ansvar. En sådan myndig- og an-

svarliggørelse kan desuden bidrage til, at almengøre den offentlige samtale

lokalt, dvs. gøre ulveforvaltningen til en fælles problemstilling, og dermed

bryde de strategiske særinteressers monopol på dagsordenen og påvirkning

af samtalens form (Hansen et al. 2016; Essen & Hansen, 2015).

I et forsøg på at styrke rovdyrforvaltningens legitimitet i bl.a. Finland, og Sve-

rige, har man decentraliseret forvaltningen ved at etablere regionale, rådgi-

vende grupper, såkaldte ’Viltförvaltningsdelegationer’ eller Regional Large

Carnivore Comittees’ (RLCCs). Disse er sammensat af repræsentanter fra for-

skellige interesseorganisationer (Pellikka & Sandström, 2011). Modellen med

decentralisering i nye repræsentative fora er blevet kritiseret for blot at repro-

ducerer særinteressenternes strategiske perspektiver, og netop ikke at skabe

en almengørelse (Hansen et al. 2016; von Essen & Hansen, 2015; Hallgren og

Westberg, 2015).

Der findes kun få dokumenterede erfaringer med implementeringen af alter-

nativer til repræsentationsmodellen i naturforvaltningen generelt og endnu

færre i ulveforvaltningssammenhæng (Wellsmith, 2011). På baggrund af en

udbredt ulovlig efterstræbelse af ulve, og en deraf ikke fungerede forvaltning,

iværksatte myndighederne i Finland et nationalt forsøg på at inddrage berørte

borgere i ulveforvaltningen (Bisi, 2007). Under forsøgets forløb skete et mar-

kant fald i ulve, der forsvandt. Det har siden været diskuteret, om der var en

kausal sammenhæng mellem forsøget og nedgangen i registrerede drab på

ulve (Liberg et al. 2020).

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 300: Notat om mulige tiltag mod ulovlig efterstræbelse af ulv, udarbejdet af Aarhus Universitet, DCE,

I Sverige foreslog Naturvårdsverket i 2010 en model for en alternativ borger-

inddragelsesmodel i ulveforvaltningen, baseret på nogle på forhånd define-

rede betingelser, rettigheder og resurser, som skulle give borgere i ulveområ-

der mulighed for at initiere en faciliteret proces omkring en fælles problem-

stilling (Naturvårdsverket, 2010). Forslaget blev aldrig implementeret pga.

modstand fra interesseorganisationer, men det tidligere nævnte danske Pro-

jekt Ulvedialog tog afsæt i netop den foreslåede svenske model og er, sammen

med det finske forsøg, et af få eksempler på at skabe et alternativ til repræ-

sentationsmodellen. Det danske projekt var en systematisk undersøgelse af,

hvor langt en faciliteret dialog med afsæt i ulveforvaltningen som det fælles

anliggende, på tværs af opfattelser, kunne komme. Dette både i forhold til at

skabe et alternativ til polariseringen af den offentlige samtale, og til at myn-

dig- og ansvarliggøre deltagerne ved at udvikle nogle handlemuligheder i for-

hold til de bekymringer og spørgsmål, de enkelte deltagere havde (Schrøder,

2018; Steinvig et al. 2019).

3.4

Forudsigelighed og kompensation

Som nævnt under

Ulovlig efterstræbelse af ulv som fænomen

bunder modstanden

mod forvaltningen ikke mindst i en negativ forventning til, at myndighederne

kan sikre en retfærdig, tryg forvaltning. Borgere i ulveområder har eksempel-

vis udtrykt bekymring i forhold til udviklingen af ulvebestanden i deres om-

råde, herunder at antallet af ulve kommer ud af kontrol, og at ulvene kommer

for tæt på mennesker (Maarbjerg et al. 2018; Frøjk et al. 2020). Dette afspejler

formentlig en frygt for egen og andres sikkerhed blandt mange, som bor i ul-

veområder, og et behov for forudsigelighed.

Forudsigeligheden gælder også i forhold til de resursekonflikter, som udgør

en gennemgående problemstilling i områder, hvor ulve lever tæt på menne-

skers jagtområder, beboelse og husdyr. Der har i den offentlige debat om den

danske ulveforvaltning været meget fokus på tab af husdyr, primært får, pga.

ulveangreb. Der er med ulveforvaltningsplanen fra 2014 etableret et monetært

og rådgivningsmæssigt kompensationssystem omkring tab af husdyr som

følge af ulveangreb, samt en økonomisk støtte til etablering af ulvesikrede

indhegninger (Miljøstyrelsen og Naturstyrelsn, 2014). Kompensationssyste-

met er løbende blevet justeret men dækker ikke alle omkostninger, der er ved

at have mindre husdyr i et ulveområde. I Tyskland har man under organisa-

tionen WikiWolves (http://www.wikiwolves.org/) etableret en forbindelse

mellem berørte landmænd og et netværk af frivillige, som stiller op, når land-

mænd har brug for rådgivning og hjælp. Med de mange ulveinteresserede der

er i Danmark, kunne der måske være basis for at danne et tilsvarende net-

værk, som ved behov og på forskellig vis kan hjælpe berørte landmænd.

En resursekonflikt, som der ikke har været så meget fokus på, er konflikten i

forhold til jagt, herunder det forhold, at ulven jager de samme arter som dan-

ske jægere og potentielt påvirker jægernes udbytte, samt mulige jagtlejeind-

tægter (Højberg et al. 2016; Maarbjerg et al. 2018; Dagbladet Holstebro-Struer,

2017). Netop jagtlejetab blev bl.a. rejst i 2017 af den landmand, som senere

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 300: Notat om mulige tiltag mod ulovlig efterstræbelse af ulv, udarbejdet af Aarhus Universitet, DCE,

blev dømt for bortskydningen af den hidtil eneste dokumenteret ulovligt ned-

lagte ulv i Danmark i 2018. Også i sit første interview efter bortskydningen

gentog landmanden, at ulvene i området forringende hans jagtleje.

En svensk undersøgelse viser, at tilstedeværelsen af store rovdyr, herunder ulv,

kan have en negativ effekt på jagtlejen i “mellem-prisklassen” (Lozano et al.

2020). Med en negativ påvirkning af jagtmulighederne må det formodes, i det

mindste på kort sigt, også at påvirke ejendomspriserne negativt, da en del af

disse bl.a. handles pga. deres jagtværdi. Der er ikke gjort tilsvarende undersø-

gelser i Danmark, ligesom ulves egentlige påvirkning af det øvrige vildt i Dan-

mark heller ikke er undersøgt. Det må dog antages, at mange jægere i ulveom-

råder, som den førnævnte landmand, oplever ulven som en konkurrent til først

og fremmest hjortevildtet.

Det har været omdiskuteret, om – og i så fald hvorfor – en lovlig jagt på ulv har

en begrænsende effekt på den ulovlige efterstræbelse (Peterson et. al., 2010). De

seneste studier fra Skandinavien finder imidlertid, at lovlig jagt på ulv medfører

en nedgang i den ulovlige efterstræbelse (Liberg et al. 2020). I hvilken grad ef-

fekten skyldes, at jægere oplever sig kompenseret for de ulemper, ulven med-

fører, eller at de oplever at bidrage til en bestandsregulering, vides ikke.

Ud over de nævnte monetære eller rekreative resursekonflikter finder der, som

følge af ulvenes tilstedeværelse, også en øget økonomisk aktivitet sted. I nogle

lande er der en betydelig omsætning som følge af en øget turisme. Der foregår

også i Danmark en øget turisme i områder, hvor der ulve. For dele af lokalbe-

folkningen er den øgede turisme en belastning, da den foregår ukoordineret og

nogle gange uden hensyn til naturen, privat ejendom og lokalbefolkningen, li-

gesom der ikke er nogle synlige gevinster for befolkningen.

Manden, der skød en ulv, står frem: - Det måtte få en ende - TV 2

;

Ulve-effekt:

Lodsejere frygter fald i jagtlejeindtægter | dagbladet-holstebro-struer.dk (dagbladet-

holstebro-struer.dk)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 300: Notat om mulige tiltag mod ulovlig efterstræbelse af ulv, udarbejdet af Aarhus Universitet, DCE,

Efterforskning og straf

På samme måde som den politimæssige kontrol vanskeliggøres af, at den

ulovlige efterstræbelse sker i lavt befærdede landdistrikter, er selve krimina-

liteten vanskelig at opklare. På samme måde er der i forhold til straffen en

række udfordringer pga. af de socio-politiske undertoner, der knytter sig til

denne type kriminalitet i form af mistillid til myndigheder og forvaltning, in-

dignation og måske en oplevelse af, at handlingen høster anerkendelse og op-

bakning i lokalsamfundet (Larsson, 2020; Suutarinen & Kojola, 2018; von Es-

sen

et al.

2014; Nurse 2011; Nurse 2014). I det følgende gennemgås de centrale

faktorer i forhold til tiltag, der kan forbedre efterforskningen og styrke den

afskrækkende effekt af straf.

4.1

Efterforskning

I Skandinavien, som i andre dele af Verden, er det kun en meget lille del af

det totale antal af estimerede drab på vilde ulve, der opdages, og kun få sager

fører til domsfældelse (BRÅ 2007). Den norske kriminolog, Paul Larsson

(2020) oplister seks delvis overlappende grunde til den lave opklaringsgrad:

Sagerne anmeldes ikke.

Der mangler vidner.

Bevismaterialet mangler eller er for dårligt.

Handlingerne sker langt fra andre mennesker.

Det normative grundlag er omstridt.

Grænserne mellem det lovlige og det ulovlige er utydelige.

Punkt 1, 2 og 5 handler bl.a. om, at den kriminelle handling sker i miljøer,

hvor man ikke ønsker at anmelde hinanden, hvor handlingen helt eller delvis

kan være moralsk sanktioneret i dele af lokalsamfundet etc. (Larsson, 2020;

von Essen et al. 2014; Gangaas et al. 2013). Punkt 3 handler om, at det kan

være meget vanskeligt at koble en gerningsmand til den konkrete kriminelle

handling. Ved punkt 6 henviser Paul Larsson til, at anklagede ofte hævder

nødværge. Netop nødværge har været et stort tema i Danmark under begre-

bet ’problemulve’, dvs. ulve, der angriber husdyr eller kommer tæt på men-

neskelig beboelse. Paul Larsson peger på, at der er tale om et begreb, som er

vanskeligt at håndtere i praksis, da der følger en række forpligtigelser med,

før man kan hævde nødværge. Det kan være forpligtigelser som forudgående

afværgeforanstaltninger, at den samme ulv skal have gennemført gentagne

angreb, eller at nødværgen skal ske i umiddelbar tilknytning til angrebet, ikke

før eller efter.

Ofte er det tilfældigheder, som fører til, at man opdager døde ulve, der er

blevet aflivet (Larsson, 2020). Det kan være tips fra offentligheden, eksempel-

vis fra vandrere, som tilfældigvis finder et ulvekadaver, eller, som det var til-

fældet da et dansk ulvedrab blev filmet, naturfotografer, som tilfældigvis

havde opdaget, at ulvene befandt sig på den pågældende lokalitet

Det relativt høje antal ulve, der forsvinder i Skandinavien, peger på, at der

også foregår organiseret kriminalitet på området. I både Norge og Sverige er

organiseret efterstræbelse af ulve da også blevet efterforsket med domfældel-

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 300: Notat om mulige tiltag mod ulovlig efterstræbelse af ulv, udarbejdet af Aarhus Universitet, DCE,

ser til følge. I de pågældende tilfælde er bevisbyrden blevet løftet efter en pro-

aktiv efterforskning og anvendelse af elektronisk overvågning, så som tele-

fonaflytning, logning af mobiltelefoner m.m. (Larsson, 2020).

Der er imidlertid også interne faktorer, som bidrager til en lav opklaringsgrad.

En af de faktorer, der er beskrevet i litteraturen, er, at ulovlige drab på ulve,

ligesom faunakriminalitet generelt, ikke prioriteres, fordi den type kriminali-

tet har lav status blandt politiembedsmænd sammenlignet med andre typer

kriminalitet (Larsson, 2020; Nurse, 2014; Wellsmith, 2011). En anden beskre-

vet faktor er det lokale politis loyalitet over for lokalsamfundet og den enkelte

politimands private holdninger til ulve og til ulveforvaltningen, hvilket kan

kompromittere efterforskningen (Larsson, 2020; BRÅ, 2007). Der mangler i

Danmark viden om, hvordan politiet forholder sig til faunakriminalitet, jævn-

før erfaringerne fra udlandet.

Opklaring af faunakriminalitet er som nævnt vanskelig af flere grunde, hvor-

for kravet til efterforskningsmæssige kompetencer er stort, hvis det skal lyk-

kes at opklare forbrydelserne. Kravet er ikke mindre, når det gælder ulovlig

efterstræbelse af ulv. I flere lande eksisterer der sådanne specialkompetencer.

I Norge er kompetencerne samlet under den nationale efterforskningsenhed

’Økokrim’, som beskæftiger sig med miljøkriminalitet, herunder ulovlig ef-

terstræbelse af ulv. I eksempelvis Italien har man et retsteknisk laboratorium

decideret rettet mod faunakriminalitet. I Danmark er der oprettet tre special-

enheder til efterforskning af dyreværnssager fordelt rundt i landet, men der

findes ingen specialenheder til efterforskning af faunakriminalitet.

I særlige

tilfælde kan sager om faunakriminalitet godt blive behandlet af specialenhe-

derne for dyreværn, men de behandles normalt af de respektive politikredse,

f.eks. af de såkaldte særlovscentre.

Generelt synes der i Danmark dels at mangle en systematisk specialisering i

efterforskningen af faunakriminalitet, dels at mangle et organiseret samar-

bejde på tværs af myndigheder omkring opklaring af faunakriminalitet, ek-

sempelvis i forhold til registrering af tips fra offentligheden til politi og andre

myndigheder.

4.2

Straf

Straffen for ulovlig efterstræbelse af ulv varierer betydeligt fra land til land,

men inkluderer som oftest både bøder og fængselsstraf (Justitsministeriet,

2019). I Danmark falder faunakriminalitet typisk ind under Jagt- og vildtfor-

valtningsloven og Naturbeskyttelsesloven. I begge lovbekendtgørelser angives

den maksimale straf til to års fængsel. Den tidligere omtalte landmand, som

blev filmet, mens han skød en ulv fra sin bil, blev dømt til 40 dages betinget

fængsel.

I hvilken udstrækning strengere straffe generelt, herunder en udvidet udnyt-

telse af allerede eksisterende straframmer, har en præventiv effekt, er omdisku-

teret. Nogle argumenterer for, at det ikke hjælper med øget straf, men at det

handler om at sikre en bedre kontrol, efterforskning og retsforfølgelse (Nurse,

2011). I en række lande har man, bl.a. med afsæt i ulovlig efterstræbelse af ulv,

Jævnfør e-mail fra Niels Arberg, specialkonsulent Rigspolitiet, den 14. januar 2021,

samt personlig samtale med politikommissær Peter Østergaard, Særlovcenter Midt-

og Vestjyllands Politi, den 13. januar 2021.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 300: Notat om mulige tiltag mod ulovlig efterstræbelse af ulv, udarbejdet af Aarhus Universitet, DCE,

imidlertid valgt at skærpe straframmen. I eksempelvis Finland blev strafram-

men øget i 2010.

Fra bødestraf på nogle hundrede Euro koster det nu, afhængig

af om det er en hvalp eller en voksen, op til 9100 Euro per ulv, der ulovligt afli-

ves. Fængselsstraffen er udvidet op til fire år. I Norge blev straframmen udvidet

i 2016 og går nu op til seks års fængsel.

I forhold til netop ulovlig efterstræbelse af ulv, og de beskrevne karakteristika

der gælder her, indgår et særligt strafelement af betydning for dens præventive

effekt. Den hidtil eneste dokumenterede skudte ulv i Danmark blev aflivet med

en jagtriffel af en landmand, som samtidig også var aktiv jæger. I Danmark er

det ganske få grupper, som har tilladelse til at besidde og opbevare krudt-

drevne skydevåben. Jægerne tilhører en sådan gruppe, og det er derfor rimeligt

at antage – i det omfang ulve aflives ulovligt med skydevåben i Danmark – at

nogle af gerningsmændene er jægere. Det vakte anstød, både i og udenfor jæ-

gerkredse, at den pågældende gerningsmand ved domfældelse i Byretten ikke

fik frakendt sit jagttegn, og senere ved Landsretten kun for en kortere årrække.

Den manglende konsekvens i forhold til frakendelsen af jagttegnet var medvir-

kede årsag til, at flere organisationer i 2020 krævede en skærpet indsats overfor

faunakriminalitet (Christensen et al 2020). Erfaringer fra bl.a. Norge viser, at

netop frakendelse af jagttegnet, og dermed muligheden for at udøve jagt, er

mere frygtet end måske både bøde- og fængselsstraf (Larsson, 2020).

Personlig samtale med Mari Pojha-Mykrä Ruralia Institute, Seinäjoki, Helsinki Insti-

tute of Sustainability Science, den 29. april 2018.

E-mail korrespondance med kriminolog Poul Larsson, Politihøgskolen, Norge, den

23. april 2018.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 300: Notat om mulige tiltag mod ulovlig efterstræbelse af ulv, udarbejdet af Aarhus Universitet, DCE,

Opsummering

Ulovlig efterstræbelse af ulv er et udbredt og komplekst fænomen i de fleste

lande, hvor ulven lever. Der er ringe viden om hvilke tiltag, der har en effekt,

og det er derfor ikke muligt at give et entydigt evidensbaseret svar på, hvad

der virker bedst mod ulovlig efterstræbelse af ulv. De tiltag, der heri foreslås,

er derfor hovedsageligt baseret på den viden, der findes om drivkræfterne

bag den ulovlige efterstræbelse. Netop fordi årsagerne til ulovlig efterstræ-

belse af ulv er komplekse og vanskelige at adskille, må det forudsættes, at

deres anvendelse og virkning er afhængig af, hvordan de kombineres i både

tid og rum, samt hvilke resurser der afsættes til deres gennemførelse.

Selvom tiltagene på ingen måde er udtømmende, og selvom det ikke er muligt

at dokumentere de foreslåede tiltags enkeltvise eller kombinerede effekt, gør

de sociale, politiske og efterforskningsmæssige faktorer, der karakteriserer

denne form for kriminalitet, det nødvendigt at anvende flere virkemidler. Det

foreslås at kombinere sanktioner med incitamenter. Kontrollen, og dermed

risikoen for at blive opdaget, må styrkes, samtidig med at konsekvenserne

ved at blive dømt må skærpes. Kontrol og straf har i sig selv formentlig kun

en begrænset effekt, men begge dele sender et vigtigt samfundsmæssigt sig-

nal, både til potentielle gerningsmænd og til berørte lokalsamfund, om at så-

danne former for lovbrud ikke er acceptable.

Hovedfokus bør rettes på tiltag, som ændrer folks holdninger til ulovligt at

efterstræbe ulv. For at dette skal lykkes, må den statslige politik og forvaltning

opleves som et bedre alternativ end selvtægt. De reelle handlemuligheder for

borgere i ulveområder må derfor forbedres, således at der skabes et reelt inci-

tament, både for at tage et medansvar for udviklingen af løsninger på kon-

krete problemstillinger, og for at sikre en almengørelse og dermed også en

styrkelse af den sociale kontrol.

Det gælder, at alle de foreslåede tiltag fordrer en grundigere indholdsmæssig,

juridisk og politimæssig vurdering og bearbejdning. Kombinationen af tiltag

bør baseres på en formuleret og langsigtet strategi, eventuelt indarbejdet i en

ulveforvaltningsplan. Fordelen ved en formuleret strategi er, at det vil være

muligt at opstille nogle målsætninger for tiltagene, og sikre en løbende evalu-

ering, således at effekten nøje følges, og således at det er muligt at justere i

tiltagene efter behov. Pga. den manglende evidens vil det være nødvendigt at

etablere tiltagene som forsøg.

Det gælder for flertallet af de her forslåede tiltag, at de fordrer, at der afsættes

økonomiske resurser. Dette skal holdes op imod, hvad omkostningerne for-

valtningsmæssigt og politisk er i dag og vil blive i fremtiden, hvis der ikke

handles.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 300: Notat om mulige tiltag mod ulovlig efterstræbelse af ulv, udarbejdet af Aarhus Universitet, DCE,

Tabel over forebyggende tiltag

Konkret virkemiddel

Forebyggende tiltag

Kontrol og overvågning

Intensiveret politimæssig kontrolindsats i områder hvor

ulve forsvinder.

Forventede fordele

Vished om at politi reagerer hurtigt på 'tips' kan virke af-

skrækkende.

Forventede ulemper

Politiets indsats vil reelt bero på oplysninger.

GPS-overvågning af ulve med mortalitetsalarm

Viden om at nedlagt ulv bliver lokaliseret har præventiv

virkning. Vil også beskytte ikke-mærkede ulve da GPS-

halsbånd er vanskelige at se. Leverer videnskabelige data.

Ressourcekrævende at indfange ulve.

Overvågning af ynglehier, vha. vildtkameraer med MMS-

alarm.

En mere proaktiv håndhævelse af restriktioner for færdsel

ring af samarbejder med berørte private arealer.

Uvedkommende indtrængere vil med stor sandsynlighed

effektivt.

Vigtigt signal til offentligheden. Større risiko ved at over-

Arealernes størrelse kan udgøre en begræns-

kontroversielt.

Kan være administrativt besværlig. Kræver

særlig bemyndigelse, samt på private arealer

samtykke fra grundejer.

Kan for nogle organisationer medfører intern

modstand og medlemsfrafald.

Kræver at der afsættes resurser. Kan få

nogle jægere til at føle sig uberettiget ankla-

get.

Kræver at der afsættes resurser og inddrages

forskellige kompetente fagligheder.

blive opdaget og hurtigt identificeret. Relativt omkostnings- ning. Elektronisk overvågning kan være

omkring ynglehier på statens arealer, samt plan for etable- skride restriktioner.

Relevante organisationer og meningsdannere tager tydeli- Normdannende. Sender et signal til offentligheden såvel

gere afstand fra selvtægt.

En undersøgelse af jægeres indstilling til ulovlig efterstræ-

belse af ulv og af hvordan den sociale selvkontrol fungerer.

Kommunikation og

formidling

Kommunikations- og formidlingsstrategi rettet mod borgere Reducerer myter og misopfattelser om ulve, samt mistillid

i ulveområder. Skal både være proaktiv og kunne aktiveres til myndigheder.

ved særligt opståede behov.

som til organisationernes egne medlemmer eller følgere.

Kan biddrage til at forstå hvilke tiltag der virker bedst.

Der etableres én offentlig og brugervenlig virtuel indgang til Gør det lettere for borgere både i og uden for ulveområder, Kræver at der afsættes resurser.

information om ulve og ulveforvaltning.

Der etableres et eller flere ’Naturrum’ eller ’Videnscentre’ i

ulveområder med henblik på at formidle viden samt facili-

tere dialog og debat.

Undersøgelser om ulves adfærd i forhold til mennesker,

samt om ulves påvirkning af vildtet iværksættes i samar-

bejde med interesserede borgere.

at finde opdateret saglig og faglig verificeret dokumenta-

tion. Reducerer myter og misopfattelser om ulve.

Reducerer myter og misopfattelser om ulve og ulveforvalt-

ning. Styrker tilliden mellem forskere og berørte lokalsam-

fund.

Erstatter myter og misopfattelser om ulves adfærd med

konkret viden. Styrker tilliden mellem forskere og berørte

lokalsamfund.

Kræver at der afsættes resurser.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 300: Notat om mulige tiltag mod ulovlig efterstræbelse af ulv, udarbejdet af Aarhus Universitet, DCE,

Kommunikation og

formidling fortsat

Borgere bosat i ulveområder, inddrages aktivt i formidlin-

offentligheden.

Reducerer myter og misopfattelser om ulve og mistilliden til Betinget af at der er interesse blandt borgere

for at bidrage/deltage i en sådan formidling.

Kræver at myndighederne tør ’give slip’ på

kontrollen.

Giver borgerne nogle reelle handlingsmuligheder, samt en Kræver at der afsættes resurser og at myn-

mulighed for at udøve et ansvar. Giver desuden borgerne

mulighed for, sammen, og i samarbejde med relevante ek-

arbejde forslag til løsninger. Giver myndighederne et kon-

dighederne tør at ’give slip’ på kontrollen.

gen af viden og erfaringer til nye ulveområder, såvel som til myndigheder og forskere.

Myndig – og ansvarlig-

gørelse

Der etableres en model for inddragelse af berørte borgere

bosat i ulveområder. Modellen skal være baseret på ret-

tigheder, afsatte resurser og definerede forudsætninger,

tion, samt en forpligtigelse for myndighederne til at møde

og forslag.

bl.a. i form af uafhængig facilitering, sikring af dokumenta- sperter, at undersøge presserende problemstillinger og ud-

borgerne og indgå i en drøftelse af formulerede spørgsmål struktivt mod- og medspil.

Kompensation og

forudsigelighed

En systematisk synliggørelse af de omkostninger og de ge- Reducerer myter og misopfattelser.

vinster tilstedeværelsen af ulve i et område indebærer.

En koordinering og organisering af ulveturisme i ulveområ- Kan minimere generne for de lokale i ulveområderne, og

der, herunder bedre formidling og informationen rettet mod samtidig hjælpe turister med relevant information.

ulveturister.

Kompensationsordninger for berørte lokalsamfund knyttet

til antallet af ulve i et givent område.

Inddragelse af lokale jægere i en eventuelt fremtidig regu-

lering af ulve i et givent område

Et frivilligt netværk etableres efter tysk model med henblik

husdyr.

Der fastsættes et loft på antallet af ulve i et givent område, Kan give tryghed lokalt og vished for at udviklingen ikke

samt en plan for hvad der skal ske med overskydende

ulve.

Efterforskning og straf

Efterforskning

Den proaktive politimæssige efterforskning prioriteres.

Normdannende. Sender et signal til offentligheden om, at

det er en form for kriminalitet der prioriteres af samfundet.

Kræver at der afsættes resurser.

kommer ud af kontrol.

Vil være politisk kontroversielt i nogle interes-

seorganisationer og der kan være behov for

eventuelle juridiske hindringer i forhold til Ha-

bitatdirektivet.

Kan modvirke oplevelsen af at det enkelte berørte lokal-

samfund skal bære omkostningerne alene.

Kan udgøre positiv gevinst for jægere ved tilstedeværelsen Kræver samarbejde, koordinering og kompe-

af ulve i deres lokalområde.

Kan hurtigt og effektivt hjælpe berørte husdyrholdere med

tence udvikling.

Få

Kræver at der afsættes ressourcer.

Få

Kræver at der afsættes resurser.

på at hjælpe berørte husdyrholdere med at beskytte deres rådgivning og praktisk hjælp.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 300: Notat om mulige tiltag mod ulovlig efterstræbelse af ulv, udarbejdet af Aarhus Universitet, DCE,

Efterforskning fortsat

Dansk politis normer og praksis i forhold til faunakriminali-

tet, undersøges.

Den efterforskningsmæssige ekspertise til støtte for efter-

forskning af faunakriminalitet samles på tværs af politi-

kredse.

Indhentning af efterforskningsstrategiske og efterforsk-

ningstekniske erfaringer fra udlandet.

Samarbejdet mellem forskellige myndigheder styrkes i ef-

den.

Giver en bedre forståelse for hvilke tiltag der skal til for at

styrke den politimæssige kontrol og efterforskning.

Kræver at der afsættes resurser.

Normdannende. Øger muligheden for at sager opklares og Kræver at der afsættes resurser.

sender et signal til offentligheden.

Opbygger ekspertise og øger muligheden for at sager op-

klares.

Kræver at der afsættes resurser.

Normdannende. Øger muligheden for at sager opklares og Kræver at der afsættes resurser.

terforskningen, herunder registrering af tips fra offentlighe- sender et signal til offentligheden.

En tværministeriel retsteknisk ekspertise for faunakriminali- Sikrer en kompetenceudvikling og erfaringsopbygning over Kræver at der afsættes resurser.

tet opbygges under Miljøministeriet og Justitsministeriet.

Straf

Retspraksis i forhold til faunakriminalitet skærpes med

henblik på at udnytte straframmen bedre.

Jagt- og vildtforvaltningsloven ændres med henblik på at

sikre jagttegnshaveres frakendelse af deres jagttegn ved

tilsigtet ulovlig efterstræbelse af vilde dyr.

tid.

Øger muligheden for at sager opklares og sender et signal Få

til offentligheden.

Normdannende og præventiv.

Få

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 300: Notat om mulige tiltag mod ulovlig efterstræbelse af ulv, udarbejdet af Aarhus Universitet, DCE,

Referencer

ABC News, 22. December 2018, Italian farmers wage war on protected grey

wolves, taking animals' dead bodies to the street - ABC News

Arts, K., Fischer, A., & van der Wal, R. 2012. Common stories of reintroduction:

A discourse analysis of documents supporting animal reintroductions to Scot-

land. Land Use Policy, 29, 911–920. doi:10.1016/j.landusepol.2012.01.009

Berlingske, 21. juni 2018,

https://www.berlingske.dk/politik/miljoeminister-definition-af-prob-

lemulve-goer-en-forskel

Bisi, J., Kurki, S., Svensberg, M. og Liukkonen, T. 2007. Human dimensions of

wolf (Canis lupus) conflicts in Finland. European Journal of Wildlife Rese-

arch. 53:304-314. Springer.l

Brottsförebyggande rådet. 2007. Illegal jakt på stora rovdjur, Konflikt i laglöst

land?, Rapport 2007-22, Stockholm, Sverige

Christensen, C.L.; Østergaard, E.; Gjerding, M.R.; Hansen, N-C. L.; Busck,

P.A.; Kofoed, T.G.; Jensen, P. 2020, Øget fokus på faunakriminalitet, brev til

Miljøminister Lea Wermelin og Justitsminister Nick Hækkerup, 23. oktober.

Dagbladet Holstebro-Struer, 31. marts 2017, Ulve-effekt: Lodsejere frygter

fald i jagtlejeindtægter | dagbladet-holstebro-struer.dk (dagbladet-holstebro-

struer.dk)

Dickman, A.J. 2010. Complexities of conflict: the importance of considering

social factors for effectively resolving human–wildlife conflict. Anim. Con-

serv. 13, 458–466.

Dickman, Amy J.; Macdonald, Ewan A. and Macdonald, David W. 2011. A

review of financial instruments to pay for predator conservation and encour-

age human–carnivore coexistence PNAS August 23, 2011, vol. 108 (34) 13937-

1394. – tjek den her – tror den er refereret til!

DR, 18. januar 2020, Mourits skød ulven: Nu bliver han og sønnen truet |

Midt- og Vestjylland | DR

DR, 7. januar 2020, Ulveforkæmper skal i fængsel for hærværk og trusler: 'Folk

skal hade mig i stedet for ulvene' | Midt- og Vestjylland | DR

Dressel, S., Sandström, C., & Ericsson, G. 2015. ’A meta-analysis of studies on

attitudes toward bears and wolves across Europe 1976-2012’, Conservation

Biology: The Journal of the Society for Conservation Biology, 29(2), 565-574.

doi: 10.1111/cobi.12420

Fox, G.F. 2020. Paw prints in the landscape: the negotiation of belonging in

Denmark after the wolf’s return. Thesis 2020, Human Security, Aarhus Uni-

veristy

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 300: Notat om mulige tiltag mod ulovlig efterstræbelse af ulv, udarbejdet af Aarhus Universitet, DCE,

Frøjk et al. 2020. ’Med Ulven som Nabo: Anden fase af Projekt Ulvedialog –

Refleksioner og forslag til en ny ulveforvaltningsplan i Danmark’, Aarhus

Universitet

Gangaas, K. E., Kaltenborn, B. P. and Andreassen, H. P. 2013. ‘Geo-Spatial

Aspects of Acceptance of Illegal Hunting of Large Carnivores in Scandinavia’,

PLoS ONE , 8:e68849.

Habitatdirektivet, 1992: The Habitats Directive - Environment - European

Commission (europa.eu)

Hallgren, L. & Westberg, L. 2014. Adaptive management? Observations of

knowledge coordination in the communication practice of Swedish game

management. Journal of Wildlife Biology. Wildlife Biology 21:pp 165-174

Hansen, H. P.; von Essen, E. & Sriskandarajah, N. 2016. Citizens, Values and

Experts: Stakeholders and The Inveigling Factor of Participatory Democracy,

in Hansen, H. P. Nielsen, B. S.; Sriskandarajah, N & . Gunnarsson, E. (eds)

Commons, Sustainability, Democratization: Action research and the Basic Re-

newal of Society, Routledge. ISBN 978-1-138-12477-6.

Hansen, H.P. 2017. Case description for the 12th International Conference of

the European Society for Ecological Economics – The potential for change pro-

cesses in the Context of Community based Defiance- The case of public wolf

resistance in Norway. Arbejdspapir.

Højberg, P.L., Nielsen, M.R. & Bredahl, J.B. 2017. ’Fear, economic conse-

quences, hunting competition, and distrust of authorities determine prefer-

ences for illegal lethal action against gray wolves (canis lupus): a choice ex-

periment among landowners in Jutland, Denmark’. In; Crime, Law and Social

Change (2017) 67:461-480. doi: 10.1007/s10611-016-9670-2

Horwitz, A.V. 1990. The Logic of Social Control, Plenum Press

Justitsministeriet 2019. Sagsnr.: 2018-0032/33-0015, Dok.: 898863 Strafferets-

kontoret den 31. januar 2019

Jyske Vestkysten, 3. februar 2020, Ulven kommer – men bare tag det roligt | jv.dk

Kahler, J.S. & Gore, M.L. 2012. ‘Beyond the cooking pot and the pocket book:

Factors influencing noncompliance with wildlife poaching rules’, in; Interna-

tional Journal of Comparative and Applied Criminal Justice, vol 36:2 Wildlife

Crime and Enforcement

Kaltenborn, B.P. & Brainerd, S.M. 2016. Can poaching inadvertently contrib-

ute to increased public acceptance of wolves in Scandinavia?, in; European

Journal of Wildlife Research 62, 179-188 (2016)

Krange, O. & Skogen, K. 2018. Nordmenns holdninger til ulv – 2018. NINA

Rapport 1570. Norsk institutt for naturforskning

Krange, O. & Skogen, K. Ulovlig jakt på store rovdyr. Holdninger i befolknin-

gen, lokalsamfunn og blant jegere, NINA Rapport 1663, Norsk institutt for

naturforskning, 2019.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 300: Notat om mulige tiltag mod ulovlig efterstræbelse af ulv, udarbejdet af Aarhus Universitet, DCE,

Kristelig Dagblad, 6. marts 2018, Vestjyske ulvenaboer har vendt fordomme

til dialog - Kristeligt Dagblad (kristeligt-dagblad.dk)

Lanier, M.M. & Henry, S. 2004. ‘Neutralization theory: learning rationaliza-

tion as motives’. Essential Criminology. Westview Press, p. 168-176

Larsson, P. 2020. Etterforskning av illegal ulvejakt, i Nordisk Tidsskrift for

Kriminalvidenskab 2/2020.

Larsson, P. 2020. Foredrag på Webbinarium Illegal Jakt och Jaktsabotage, Rov-

djurscentret i Järvsö, Sverige den 14. December 2020..

Liberg, O., Chapron, G., Wabakken, P., Pedersen, H. C., Thompson, N and

Hobbs, H. S. 2012. ’Shoot, shovel and shut up: Cryptic poaching slows resto-

ration of a large carnivore in Europe’. Proceedings of the Royal Society: Bio-

logical Science.

Liberg, O., Suutarinen, J., Åkesson, M., Andrén, H., Wabakken, P., Wikenros,

C., & Sand, H. (2020). Poaching-related disappearance rate of wolves in Swe-

den was positively related to population size and negatively to legal culling.

Biological Conservation, 243, 108456. doi:https://doi.org/10.1016/j.bio-

con.2020.108456.

Linnell, J.D.C. 2013. ‘From conflict to coexistence: insights from multi-disci-

plinary research into the relationship between people, large carnivores and

institutions. Norweigian Institute for Nature Research (NINA)

Lozano, J.E., Elofsson, K. & Surry, Y. 2020. ‘Heterogeneous impacts of large

carnivores on hunting lease prices, Land Use Policy 101 (2021) 105215

Maarbjerg, Marius et al. 2018. Projekt Ulvedialog: Afrundende deltager-rapport

Resultater og konklusioner fra borgere i Idom-Råsted, Aarhus Universitet.

Miljøministeriet & Naturstyrelsen 2014. ’Forvaltningsplan for ulv i Danmark’.

forvaltningsplan_ulv.pdf (mst.dk)

Naturvårdsverket, Sverige 2010. Remiss om genetisk förstärkning av varg-

stammen i Sverige, REMISS Dnr 429-1814-10.

Nie, M.A. 2001. The sociopolitical Dimensions of Wolf Management and res-

toration in the United States. Human Ecology Review, vol. 8. No. 1, 1-12

Nielsen, B.S. & Nielsen, K.A. 2016. “Critical Utopian Action Research: The Po-

tential of Action Research in the Democratisation of Society” in; Commons,

Sustainability, Democratization – Action Research and the Basic Renewal of

Society. 2016. Routledge

Nurse, A. 2011. Policing wildlife: perspectives on criminality in wildlife crime.

Papers from the British Criminology Conference, 11 . pp. 38-53. ISSN 1759 – 0043

Nurse, A.2014. chp. 14: “Rural Crime and Policing” ; in “Interpreting Rurality:

Mulitidisiplinary Approaches” ; eds. Gary Bosworth and Peter Somersville, 2014

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 300: Notat om mulige tiltag mod ulovlig efterstræbelse af ulv, udarbejdet af Aarhus Universitet, DCE,

O’Donoghue, P., Rutz, C. 2016. ‘Real-time anti-poaching tags could help pre-

vent imminent species extinctions’ The Journal of Applied Ecology; 2016,

53(1): 5-10

Olsen, K., Sunde, P., Vedel-Smith, C., Hansen, M.M. & Thomsen, P.F. 2020.

Statusrapport fra den nationale overvågning af ulv (Canis lupus) i Danmark

– 3. kvartal 2020. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og

Energi, 19 s. – Notat nr. 2020|81

https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Nota-

tet_2020/N2020_81.pdf

Pellikka, J., Sandström C. 2011. ’The Role of Large Carnivore Committees in

Legitimising Large Carnivore Management in Finland and Sweden’, in: Envi-

ronmental Management 48 (212)

Peltola, T., Ratamäki, O. and Pellikka, J. 2013, ‘Salametsästys ja oikeuttamisen

yhteisölliset strategiat’, in B. Teoksessa, B. Ismo, J. Jokinen, J. Kotilainen, N.

NSchuurman and M. Sireni, eds, Korpisosiologi(aa) , 208–23. University Press

of Eastern Finland.

Peterson, M.N.; von Essen, E.; Hansen, H.P. & Peterson, T.R. (2018) Shoot

shovel and sanction yourself: Self-policing as a response to wolf poaching

among Swedish hunters, Ambio DOI 10.1007/s13280-018-1072-5.

Peterson, T., Sinclair, J., Källström, H.N., Haglind, P. og Hansen, H.P. 2010.

‘Utredning av underlag för utveckling av socioekonomiska kriterier rörande

lämpliga (olämpliga) områden för utsläpp av varg. Stad och Land, Sveriges

Lantbruksuniversitet

Pohja-Mykrä, M. 2016. Felony or act of justice? Illegal killing of large carni-

vores as defiance of authorities. J. Rural Stud. 44, 46–54.

Pohja-Mykrä, M., Kurki, S. 2014. ’Strong community support for illegal killing

challenges wolf management’, in; European Journal of Wildlife Research 60,

759-770 (2014).

Samråd med Lea Wermeling, 6. maj 2020: Miljø- og Fødevareudvalget - 06-05-

2020: Åbent samråd om initiativer til at sikre danskerne og danske husdyr

mod ulveangreb / Folketinget (ft.dk)

Schlegel, K. 1990. Just Desert for Corporate Criminals, North Eastern Univer-

sity Press, Boston.

Schrøder, C.M. 2018. ‘In the Wake of the Wolf: A case study of Wolf Restora-

tion and Implications for Sense of Security in Western Jutland’. Kandidata-

fhandling, Human Security, Aarhus University 2018.

Skogen, K., Krange, O. & Figari, H. 2017. Wolf conflicts. A sociological study

(New York: Berghahn Books)

Skogen, K., Krange, O. 2020. ‘The Political Dimensions of Illegal Wolf Hunt-

ing: Anti-Elitism, Lack of Trust in Institutions and Acceptance of Illegal Wolf

Killing among Norwegian Hunters’ in; Sociologia Ruralis, Vol 60, Number 3,

July 2020 DOI: 10.1111/soru.12309

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 300: Notat om mulige tiltag mod ulovlig efterstræbelse af ulv, udarbejdet af Aarhus Universitet, DCE,

Skogen, K., Mauz, I. & Krange, O. 2009. ’Cry Wolf! Narratives of wolf recovery

in France and Norway’, in; Rural Sociology vol. 73:1, pp. 105-133

Sonne, C., Hansen, H.P, Alstrup, A.K.O., Olsen, K., Jensen, T.H, Haugaard, L.,

Sunde, P. 2019. Discussion: Illegal kills of protected wolves call for public rea-

soning, Science of the Total Environment, Volume 665,

https://doi.org/10.1016/j.scitotenv.2019.01.432

Steinvig, D., Fals, B.K., Grønvall, K.E.R., Utzon, M., Sletten, M.T. 2019. ’Projekt

Ulvedialog som deliberativt demokratisk problemløser’. Problemorienteret

formidlingsprojekt, Socialvidenskab, Roskilde Universitet 2019

Suutarinen, J. & Kojola, I.2018. ‘One way or another: predictors of wolf poach-

ing in a legally harvested wolf population’ in; Animal Conservation. Print

ISSN 1367-9430

Theodorakea, I.T. & von Essen, E. 2016. Who let the wolves out? Narratives,

rumors and social representations of the wolf in Greece, Environmental Soci-

ology, 2:1, 29-40, DOI: 10.1080/23251042.2015.1119349

Treves, A. 2009. ‘Hunting for large carnivore conservation’ in; Journal of Ap-

plied Ecology, 46, pp 1350–1356 doi: 10.1111/j.1365-2664.2009.01729.x

TV2, 6. januar 2019, Manden, der skød en ulv, står frem: - Det måtte få en ende

- TV 2

TV-MIDTVEST, 22. januar 2018, Minut for minut: Sådan forløb Esben Lundes

ulvestormøde | TV MIDTVEST

TV-MIDTVEST, 8. september 2020, Medalje til ulveskytte: Forening vil skabe

debat og råbe politikerne op | TV MIDTVEST

von Essen, E. & Hansen, H.P.2015. How Stakeholder Co-management Repro-

duces Conservation Conflicts: Revealing Rationality Problems in Swedish

Wolf Conservation. Conservation and Society 13(4): 332-344

von Essen, E. & Allan, M. 2017) Interspecies Violence and Crimes of Dissent:

Communication Ethics and Legitimacy in Message Crimes Involving Wildlife,

Critical Criminology volume 25, pages261–274(2017)

von Essen, E. 2017. ‘Whose Discourse Is It Anyway? Understanding Re-

sistance through the Rise of “Barstool Biology” in Nature Conservation’, En-

vironmental Communication, 11:4, pp. 470-489,

DOI: 10.1080/17524032.2015.1042986

von Essen, E., Hansen, H.P. (2018) Policing Peers and Selves between Law and

Morality: A Socio-Legal Perspective on Managing Misconduct in Hunting. In-

ternational Journal of Rural Criminology, International Journal of Rural Crim-

inology, volume 4, no. 1, p. 1-26 DOI 10.18061/1811/86155

von Essen, E., Hansen, H.P., Källström, H.N., Peterson, M.N., Peterson, T.R.

2014. ‘Deconstructing the Poaching Phenomenon – A review of typologies for

understanding illegal hunting’, in: Brit J. Criminol. (2014) 54, 632-651, Ad-

vance Access Publication

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 300: Notat om mulige tiltag mod ulovlig efterstræbelse af ulv, udarbejdet af Aarhus Universitet, DCE,

Wellsmith, M., 2011. “Wildlife Crime: The Problems of Enforcement”, in; Eu-

ropean Journal on Criminal Policy and research, Amsterdam, vol. 17:2, pp.

125-148. DOI:10.1007/s10610-011-9140-4