Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 30
Offentligt
Fra bondegård til storindustri
Den voldsomme strukturudvikling i dansk landbrug har medført store problemer, der især berører
borgere i landdistrikterne.
Det har og har haft store omkostninger for naturen, miljøet, klimaet – og ikke mindst for naboer til
husdyrproduktioner – at der er sket denne udvikling i landbruget fra mange mindre gårde og
husdyrbrug til færre, men kæmpestore fabrikslignende produktionsenheder, særligt svinebrug.
Udviklingen fra landbrug til industrilignende produktion blev kraftigt forstærket af ændringen af
landbrugsloven i 2010, hvor man bl.a. ophævede reglerne om husdyrhold i forhold til arealkrav.
Det selvejede landbrug er blevet transformeret til enorme svinefabrikker ejet af få ”svinebaroner”
under mangeartede selskabsformer med mange bedrifter og mange tusinde hektar jord.
Yderligere forværringer skete med landbrugspakken i 2017, hvor kommunerne blev frataget
muligheden for at inddrage lokale hensyn i forbindelse med godkendelse af husdyrbrug.
Naboer til svineproduktioner har blot kunnet se til fra sidelinjen, mens deres rettigheder blev
mere og mere indskrænket. For eksempel tillader loven, at naboer til en svinefabrik udsættes for
lugtgener, der er
fem til syv gange højere,
end hvis man er nabo til et industrikvarter. Og for
naboer med landbrugspligt (med mere end 2 hektar jord) er der ingen øvre lugtgenegrænse.
I dag hersker en stor interessekonflikt i landdistrikterne: Livskvalitet og sundhed for mennesker
kontra landbrugserhvervets særlige ret til at forurene med lugt, ammoniak (gylle) og sprøjtegift.
Naboer til industrilandbruget føler sig som andenrangsborgere, der blot skal indordne sig på
erhvervets præmisser.
Forureningen i nærområdet til svineproduktioner er intens. Stærke lugtgener, larmende og tung
trafik ofte på små og snoede veje, støj på alle tider af døgnet, fluegener, algevækst, smittefare og
sundhedsskadelige stoffer fra gylle og staldudluftning. Ud over generne oplever naboerne til de
stadigt større svinefabrikker et voldsomt tab i deres ejendomsværdi. Derudover forurenes og
forarmes miljøet og naturen med luftbårent kvælstof (ammoniak), nedsivning af tungmetaller og
pesticider til grundvandet. I havmiljøet skaber kvælstofudledningen iltsvind.
Landsforeningen mod Svinefabrikker mener:
Landbrugets industrilignende produktionsenheder
bør ligge i og udpeges til at ligge i dertil indrettede industrizoner. De bør reguleres under samme
lovgivning som anden industri. I dag er kommunerne bundet. Så længe rammebetingelserne er
opfyldt, kan kommunerne ikke give afslag på ansøgninger til udvidelse af svineproduktioner. Dette
må og skal ændres.
I Landsforeningen mod Svinefabrikker ønsker vi at arbejde for ændring af lovgivningen, således at
det gode liv på landet kan genetableres, så det bliver tåleligt for borgere at bo på landet i harmoni
med landbrug og natur. Foreningen ønsker at dæmme op for de konflikter, der opstår i land-
distrikterne, når bondegårde bliver til store husdyrfabrikker af industrilignende karakter.
1
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Henvendelse af 13/10-02 fra Landsforeningen mod Svinefabrikker om den industrielle svineproduktion
2262294_0002.png
Konkrete mærkesager:
1. Råderet for kommuner/reelt nærdemokrati
Kommunerne skal have medbestemmelsesretten tilbage, når det gælder godkendelse af
husdyrbrug i landzone. Med landbrugspakken i 2017 overgik reguleringen til generelle
statslige regler, og kommunerne fik frataget retten til at lave lokale helhedsvurderinger.
Vi ønsker ”Landbrugspakken” rullet tilbage, således at nærdemokratiet igen kan fungere i
kommunerne. Desuden skal der genindføres reel kontrol med brug af pesticider, med
gylleudbringning og miljøgodkendelser til spredning af gylle på egne og forpagtede jorde.
Udpegning og betydningen af ”særligt værdifulde landbrugsområder” i alle kommune-
planer skal ændres, så områderne, der dækker det meste af Danmark, kan anvendes
fleksibelt til bæredygtig og giftfri fødevareproduktion, til skovrejsning og andre natur-
formål, der muliggør opfyldelse af nationale klimamål og internationale forpligtelser.
I dag betyder udpegningen, at størstedelen af alle landområder i Danmark er landbrugets
erhvervsområde. Det er en politisk udpegning uden faglig begrundelse i fx jordbonnitet.
I det hele taget er betegnelsen ”særligt værdifulde landbrugsområder” meningsløs og
stærkt værdiladet, idet der fx ikke findes betegnelsen ”værdifulde landbrugsområder” og
dermed ikke den graduering, som betegnelsen giver indtryk af.
2. Store husdyrbrug skal lovgives som anden forurenende industri
Foreningen ønsker lovgivningen ændret, så de store svineproduktioner opfattes som
industriel virksomhed og dermed skal lovgives efter industrilovgivningen. Store husdyrbrug
skal ikke være undtaget fra princippet om ”forureneren betaler”; eller have særstatus i
lovgivningen, som fx at det ikke har opsættende virkning, når en sag påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet.
3. Sundhedsrisici
Foreningen ønsker en landsdækkende analyse af, hvordan MRSA-bakterier fra svin påvirker
omgivelserne og naboer, og hvordan bakterien spredes i samfundet. Størstedelen af de
konventionelle svinebesætninger i Danmark er inficeret med MRSA. Derudover ønsker
foreningen, at den statistiske optælling af smittede mennesker i Danmark ændres til ikke
kun at omfatte nye smittede, men også at medtage de gensmittede og allerede smittede.
Som det sker nu vil statistikken vise 0 (nul), når hele befolkningen er el. har været smittet.
Grafen viser kun antal
nye
smittede pr. år. Kilde: Statens Seruminstitut.
2
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Henvendelse af 13/10-02 fra Landsforeningen mod Svinefabrikker om den industrielle svineproduktion
Derudover ønsker foreningen en landsdækkende undersøgelse af den generelle sundheds-
risiko for naboer til svinefabrikker (luftforurening med ammoniak, endotoxiner og mange
andre stoffer fra staldventilationen samt de ca. 200 giftige stoffer i gyllen, der spredes ud
på markerne).
Sundhed skal forstås i en bred definition, således at det er alle sundhedspåvirkninger, som
undersøges. Lokale undersøgelser bør prioriteres.
4. Rent drikkevand
Regler for spredning af gylle og pesticider på jorder, der har særlig drikkevandsinteresse,
skal strammes, og generelt skal der ske en større beskyttelse af vores fælles grundvand.
Gylle bør lovgives på samme måde som udbringning af slam og reguleres efter slam-
bekendtgørelsen, der sætter mål for bl.a. tungmetaller i det, der udbringes. Med
”Landbrugspakken” i 2017 blev der givet lempelser for de gyllemængder, der må udbringes
pr. hektar. Dette ønsker vi tilbagerullet. Naturen og særligt havmiljøet i Danmark lider
under den øgede mængde udledte næringsstoffer, og mange steder er der på kort tid
opstået permanent iltsvind.
Store husdyrbrug bør på grundvandslisterne ikke kategoriseres som virksomhedstype 1 på
lige fod med fx børnehaver. De bør som minimum kategoriseres som virksomhedstype 2 på
lige fod med fx biogasanlæg.
5. Mærkbare konsekvenser for overtrædelser af vilkår mm.
Kommunerne skal via en ændret lovgivning kunne give bøder til producenter, som ikke
følger kommunens henstillinger og vilkår og/eller almindelige, forventelige driftsmetoder
(ofte med nabogener til følge). Bøderne skal stå mål med de besparelser, som producenten
har hentet på fx overbelægning, brud på dyreværnsloven, manglende rengøring af
ventilation, manglende overdækning af gyllebeholdere, manglende tildækning af døde dyr,
brud på vilkår om transporttider, ulovlige støjgener, byggestart uden miljøgodkendelse
osv., så producenterne ikke længere får en økonomisk gevinst ud af at undlade disse
handlinger og arbejdsrutiner.
Når kommuner fører tilsyn med sig selv, som reglerne er på nuværende tidspunkt, kan der
opstå interessekonflikter og inhabilitet mellem tilsynsførende kommune og producent.
Derfor opfordrer foreningen til, at kommuner fører uvarslede tilsyn med nabokommuner.
6. Ændring af afstandskrav til naboer og lukning af store svineproduktioner tæt på
landsbyer
Det er i dag tilladt at bygge og udvide svinebrug til kæmpefabrikker kun 50 meter fra
naboer. Dette skal ændres, så beboere på landet kan få et tåleligt liv fri for de talrige gener,
der er behæftet med at være nabo til en stor svinefarm. Foreningen opfordrer til lukning af
de svinefabrikker, der er for tæt på naboer og direkte i landsbyer. Foreningen ønsker med
inspiration fra Holland, at en ny lovgivning skal gøre det muligt at lukke eller flytte sådanne
svinebrug. Der bør afsættes midler til at kompensere for sådanne lukninger/flytninger.
Foreningen ønsker, at der på landsplan udarbejdes en ramme for, hvor eventuelle
fremtidige store husdyrbrug skal placeres uden at være til gene for naboer og miljø. De
områder, der allerede er fastlagt i kommuneplanerne, respekteres ikke. Kommunerne skal
3
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Henvendelse af 13/10-02 fra Landsforeningen mod Svinefabrikker om den industrielle svineproduktion
forpligtiges til at sikre, at der gøres brug af disse områder. Som det er nu kan en borger
købe bolig på landet uden at ane, at vedkommende kan blive nabo til en stor
svineproduktion kort tid efter. Det skal være forudsigeligt, hvor store husdyrbrug placeres.
Mindsteafstanden fra husdyrbrug til nærmeste nabo skal ændres fra 50 meter til minimum
500 meter ved mere end fx 1.000 m2 produktionsareal. Lugtgenegrænsen bør være ens for
alle grupper af boliger – enkeltbolig, samlet bebyggelse og byzone. I dag er der for byzone
en grænse på 5 OU (odour unit) og helt op til 15 OU for enkeltstående ejendomme. Naboer
til industrivirksomheder må udsættes for op til 2 OU, hvilket viser, at disse naboer er langt
bedre beskyttet end naboerne til de store husdyrbrug – til industrilandbruget.
7. Erstatning for værditab
Foreningen ønsker en erstatningsordning for naboer til svinefabrikker, som det allerede
kendes for naboer til vindmølleparker, solceller og flyvestationer. Der bør gælde ens regler
for alle, der uforvarende oplever stort tab af værdi og livskvalitet i forbindelse med en
producents etablering af eller udvidelse til en meget stor husdyrproduktion.
8. Max 1 års stand by periode for miljøgodkendelser i den kommunale sagsbehandling
Foreningen ønsker, at der sættes en rimelig maximal grænse for, hvor længe en ansøger
kan sætte sin ansøgning i bero hos kommunen. Der er eksempel på 13 års venteposition.
Foreningen foreslår 1 år, ligesom udnyttelsestiden på 6 år bør nedsættes til 1 år – det
samme, som gælder for andre byggetilladelser, for landzonetilladelser mv.
Det er ikke acceptabelt for borgerne, at en producent selv kan vælge, hvornår en ansøg-
ning er aktiv eller passiv hos kommunen. Naboer kan vente uendeligt på en afgørelse.
Og i Miljø- og Fødevareklagenævnet er sagsbehandlingen pt. over 2 år
uden
opsættende
virkning. Dvs. en tilladelse kan tages i brug med det samme, uagtet at den er påklaget til
klagenævnet. Det skaber en magtesløshed og manglende retsfølelse hos borgerne og er
med til at eskalere konflikter mellem borgere og landbrugserhvervet.
9. Genindfør det grønne kort og krav til uddannelse for medarbejdere
Foreningen ønsker, at producenter og medarbejdere på bedrifterne skal gennemgå og/-
eller have en uddannelse, som minimum er på højde med, hvad der kræves af alle andre,
der arbejder med dyr i Danmark. I dag kræves ingen uddannelse, hvis du ønsker at arbejde
med produktionsdyr i landbruget.
Foreningen foreslår genindførelse af ”det grønne kort” samt noget der ligner en dyre-
passeruddannelse for alle, der har med produktionsdyr at gøre. Det vil kunne sikre bedre
dyrevelfærd samt en forståelse for landbrugets og dyreholdets samspil med den natur og
det miljø, det indgår i.
10. Dyrevelfærd skal vægte højere end økonomiske hensyn
Landbrugets organisationer skal ikke have særstatus til at blive inddraget forud for
udarbejdelse af forslag til regler for dyrevelfærd, uanset om reglerne kan få økonomisk
betydning for erhvervet. Der bør ikke gælde lempeligere regler for produktionsdyr.
4