Fra:
Henrik Busch
Sendt:
1. oktober 2020
Emne:
Minkfarme - anmoder om svar - tak.
Kære Fødevareminister
–
Kære Mogens Jensen,
I eftermiddag har du slået til overfor minkfarmene og det er sikkert en helt rigtig beslutning og vel rådgivet
af myndighederne som du trækker med ind i beslutningen.
Det er naturligvis en enorm svær sag
–
en alvorlig sag og en sag der har store økonomiske og menneskelige
konsekvenser for dem der direkte er berørt i den del af industrien men også i mange andre kredse som
læner sig op om den industri som Danmark er verdens ledende indenfor.
Alene den danske eksport af Mink betyder utroligt meget for Dansk økonomi og især for vores store
eksport til Kina. En dansk virksomhed står for mellem 20 og 30% af den samlede danske eksport til Kina og
de er af gode grunde også hårdt ramt. Nu lader det ikke til at regeringen har en Kina strategi og det skuffer
med mig mange, der arbejder med Kina og ved hvad det betyder for den danske økonomi som et meget
vigtigt eksportmarked. Vi udnytter slet ikke situationen og handelskrigen mellem USA og Kina og får den
plads vi kunne få ved en ordentlig og målrettet strategi på handelsområdet især med Kina.
Tilbage til den høj aktuelle situation med Mink farmene i Nordjylland og din beslutning og strategi.
I juni kom det første tilfælde af Corona smitte på en mink farm. Senere bredte den sig og du stod selv frem
og deklarerede skærpet kontrol, tilsyn og uanmeldte besøg. Der blev for alvor raslet med sablen overfor
den industri. De skulle se at få styr på tingene og orden i eget hus. Tusindvis af dyr blev slået ned og farme
sat tilbage.
Hvad er der sket i perioden frem til i dag
–
hvor du nu træffer så drastisk en beslutning
–
som jeg er sikker
på er rigtig
–
men som jeg savner viden om forløbet fra ultimo juni til nu
–
3 måneder. Hvad har du konkret
foretaget dig
–
hvad har myndighederne gjort og hvorfor er vi endt nu i en så alvorlig situation som vi er i?
Hvorfor lukker du minkfarme ned i 8 km. Afstand fra de smittede farme? Hvor kommer tallet 8 fra og hvad
hvis nu det viser sig om 4 måneder ikke at være nok
–
hvad er så næste step
–
ikke jeg håber det er
nødvendigt med flere
–
men hvad er årsagen til det?
Har der hele tiden være tale om at folkesundheden har været truet eller kunne være truet eller er det først
nu?
Her til aften har Peter B. Embarek på TV2 News fortalt om at også katte og visse hunde kan bære smitte.
Det har vi ikke hørt før og har du taget tiltag til også at få kikket på de dyr og de steder hvor katte og hunde
opdrættes eller interneres?
I dag har regeringens såkaldte støtte partier SF og Enhedslisten anmodet om at Danmark skal forbyde
produktion af Mink fremover. En typisk reaktion fra nogen som slet ikke forstår dels den økonomiske
konsekvens, den beskæftigelsesmæssige katastrofe og det forhold at mink så vil blive produceret i andre
lande som slet, slet ikke har de forhold og erfaring med opdræt som vi i Danmark har stolte traditioner for
og som ligger på et meget højt dyre velfærdsniveau. Risikoen ville være at dyrene, ligesom vores svin, køer
og andre landbrugsdyr skulle produceres i udlandet under langt dårlige dyre velfærdsmæssige forhold.
Sidstnævnte dyr er jo kommet i spil efter et nyt parti, Veganer partiet i mandags lancerede deres meget
idealistiske ”partiprogram”.