Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 291
Offentligt
2323410_0001.png
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
Spørgsmål
V. Hvad vil regeringen fremadrettet gøre for at håndtere den rekordstore
nedbørsmængde, som årligt resulterer i massive oversvømmelser flere steder i
landet, og som fremadrettet kun kan antages at blive et øget problem, jf.
klimaforandringerne?
W. Hvordan vil ministeren sikre, at der fremadrettet forekommer en klar
lovgivning for, hvordan kommunerne kan sænke den høje vandstand i vandløb
som følge af stigende regnmængder?
X. Hvad er ministerens holdning til den ekstraordinære grødeskæring i
Gudenåen, som Silkeborgs borgmester har igangsat?
Spørgsmålene er stillet af Jacob Jensen (V) og Kristian Pihl Lorentzen (V) den
12. november 2020.
Svar
Først vil jeg sige tak for spørgsmålene.
Klimaforandringerne er ikke længere noget der
venter os i fremtiden
–
de er her allerede.
Verdenshavene stiger og luften bliver varmere.
Danmark vil få flere ekstreme oversvømmelser, og
der vil komme et øget pres på de danske kyster og
vandløb.
Jeg har selv besøgt en række borgere i Jyllinge
Nordmark og omkring Gudenåen i løbet af det sidste
år, og man kan ikke undgå at blive berørt, når man
hører om folk, der i flere dage har kæmpet mod
vandmasserne, og bagefter står med et ødelagt hjem.
1
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 291: Miljøministerens talepapir fra samrådet 20/1-21 om initiativer i forbindelse med store nedbørsmængder
2323410_0002.png
TALEPAPIR
De store regnmængder i starten af 2020 var en
tydelig påmindelse om, at klimaforandringerne
allerede er her i dag.
Regeringen prioriterer derfor klimadagsordenen
højt, både i forhold til reduktion af drivhusgasser og
i forhold til klimatilpasning.
Derfor har regeringen sammen med Venstre, Dansk
Folkeparti, Radikale Venstre, SF, Konservative,
Alternativet, Enhedslisten og Frie Grønne før jul
igangsat arbejdet med en samlet national
klimatilpasningsplan.
Udfordringen består i, hvor vi skal gøre af vandet,
når det kommer til os i enorme og uventede
mængder.
Der er tale om komplekse og sammenhængende
problemstillinger, der ikke løses med enkle tiltag, og
der vil derfor være behov for et grundigt og solidt
analysearbejde på tværs af de relevante ministerier.
Regeringen forventer, at analysearbejdet vil være
færdigt i slutningen af 2021 med henblik på politiske
forhandlinger om en samlet national
klimatilpasningsplan i starten af 2022. Jeg tror vi
alle er enige om, at arbejdet med at klimatilpasse
samfundet er så vigtigt, at der både er brug for
handling nu og solide løsninger på lang sigt.
2
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 291: Miljøministerens talepapir fra samrådet 20/1-21 om initiativer i forbindelse med store nedbørsmængder
2323410_0003.png
TALEPAPIR
2. Regeringsindsatser
Jeg er glad for, at vi nu er i gang med arbejdet med
klimatilpasningsplanen.
Jeg vil for vandløbsområdet, som der er fokus på i
dette samråd, kort beskrive nogle af de værktøjer
kommunerne allerede har i dag og nye tiltag, som
regeringen har iværksat.
Kommunerne kan allerede etablere vådområder,
forbedre de fysiske forhold i vandløbene og lave
grøn jordfordeling. Og, regeringen har med
finansloven 2020 styrket mulighederne for
udtagning af jord med 2 mia. kroner frem mod
2030. Med finansloven 2021 har regeringen
sammen med støttepartierne indgået en aftale om at
afsætte endnu flere penge til udtagning af
kulstofrige lavbundsjorde, som der bliver afsat
yderligere 165 mio. kr. til om året i perioden 2021-
2024.
Initiativerne understøtter, at landskabet føres
tilbage til, hvordan det engang så ud. På den måde
får vi genskabt de naturlige filtre og våde områder i
landskabet og skabt en form for naturlig
vandparkering. Det kan være med til at afbøde
virkningerne fra oversvømmelser
–
og også fra den
tørke, som vi i stigende grad oplever.
Vandløbene er vigtige levesteder for en lang række
planter og dyr, og det er derfor vigtigt, at vi ikke
ender i løsninger, som skader vores vandløb.
3
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 291: Miljøministerens talepapir fra samrådet 20/1-21 om initiativer i forbindelse med store nedbørsmængder
2323410_0004.png
TALEPAPIR
Der skal findes en balance mellem de natur- og
miljømæssige hensyn og afledningen af vand.
Vandløbsloven sikrer grundlaget for en sådan
afvejning og rummer allerede mulighed for at
klimatilpasse.
Der er desuden gennemført en række
udredningsprojekter som opfølgning på de
anbefalinger, som
ekspertudvalget til ændret
vandløbsforvaltning
udkom med i 2017.
Resultaterne fra disse udredningsprojekter vil indgå
i det videre arbejde med klimatilpasning.
Udkast til 3. generation af vandområdeplanerne er
lige nu ved at blive forberedt. Vandområde-planerne
vil blandt andet indeholde forslag til fysisk indsatser
i vandløb. Disse indsatser vil i flere tilfælde også
kunne understøtte klimatilpasningsindsatsen.
Med de indledende ord vil jeg gå videre til
besvarelsen af de tre spørgsmål, der er stillet.
3. Spørgsmål V
I forhold til besvarelse af Spørgsmål V vil jeg
gentage, at vi - med bred opbakning i Folketinget
–
har igangsat arbejdet med en samlet
klimatilpasningsplan.
Målet med en samlet klimatilpasningsplan er at få
en bedre koordination af klimatilpasningsindsatsen
og at give de bedste rammer til at håndtere de
4
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 291: Miljøministerens talepapir fra samrådet 20/1-21 om initiativer i forbindelse med store nedbørsmængder
2323410_0005.png
TALEPAPIR
forskellige oversvømmelseskilder og på den måde
sikre vores samfund på kort og lang sigt.
Vi lægger op til at gå helhedsorienteret til værks og
løse udfordringerne på tværs af
oversvømmelseskilder, og ikke nødvendigvis ud fra,
hvordan vi har indrettet lovgivningen i dag. Hele
vandkredsløbet hænger sammen, og derfor løser
man ikke problemerne bedst ved at håndtere de
forskellige oversvømmelseskilder separat.
Det er en udfordring, at lovgivningen på området
ikke hænger sammen, men er meget sektoropdelt,
ligesom finansieringsmulighederne er så forskellige,
afhængig af hvor vandet kommer fra. Det skal vi
have kigget på, så vi får en mere
samfundsøkonomisk hensigtsmæssig
klimatilpasning end tilfældet er i dag.
4. Spørgsmål W
Som svar på Spørgsmål W vil jeg nævne, at vi som
led i arbejdet med klimatilpasningsplanen har sat
gang i 4 projekter, som skal adressere de mest
påtrængende udfordringer. Herunder et pilotprojekt
for helhedsplanlægning af samlede
vandløbssystemer.
Vi må erkende, at det regner mere. Med så meget
uventet vand, kan vi desværre ikke helt undgå
oversvømmelser af vandløbssystemerne, men vi skal
selvfølgelig arbejde på at minimere risikoen.
5
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 291: Miljøministerens talepapir fra samrådet 20/1-21 om initiativer i forbindelse med store nedbørsmængder
2323410_0006.png
TALEPAPIR
Hvis man skal løse de eksisterende udfordringer, er
der brug for en koordineret helhedsplanlægning for
hele vandløbssystemet
–
herunder også påvirkninger fra fx havet, og kigge på
sammenhængen til natur- og miljøindsatser.
En helhedsplanlægning vil kunne understøtte en
robusthed i vandløbssystemerne og være med til at
modvirke de konsekvenser af klimaforandringer,
som vi i stigende grad oplever.
Fra statens side er formålet med projektet, at
understøtte udvalgte kommuner i deres arbejde med
rådgivning, metoder og værktøjer til
helhedsplanlægning. Samtidig er det en mulighed
for at afdække, hvilke konkrete behov, der
efterspørges i de enkelte kommuner, og på den
måde sikre, at staten bedre kan understøtte
kommunernes arbejde i fremtiden.
Derudover har regeringen sat gang i 3 andre
projekter.
Et fast track projekt, som skal undersøge
mulighederne for at koordinere fælles indsatser med
at sænke højtstående grundvand.
En model for en sammenhængende, ydre
stormflodsbeskyttelse af København.
Og et pilotprojekt der skal forbedre forudsigelser af
oversvømmelser, som kan danne grundlag for det
6
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 291: Miljøministerens talepapir fra samrådet 20/1-21 om initiativer i forbindelse med store nedbørsmængder
2323410_0007.png
TALEPAPIR
videre arbejde med udvikling af varsling af
oversvømmelser.
5. Spørgsmål X
I forhold til det sidste af de stillede spørgsmål,
spørgsmål X, kommer jeg ikke til at gå ind i den
konkrete sag om ekstraordinær grødeskæring, da jeg
blandt andet kan forstå, at der er klaget til Miljø- og
Fødevareklarenævnet.
Generelt har jeg tillid til, at kommunerne følger
reglerne for grødeskæring, da de har stor erfaring
med forvaltning af vandløbsloven.
Vi ved fra eksperterne, at når der kommer så meget
regn, som vi så sidste vinter, så er grødeskæring ikke
en reel løsning.
Øget grødeskæring har begrænset effekt og kan
forringe miljøtilstanden i vandløbet.
Faldet i vandstand efter grødeskæring er ofte
kortvarig. Ved grødeskæring skal der desuden tages
stilling til, om der er plads til vandet længere nede i
vandløbssystemet
–
ellers er man lige vidt. Derfor er
det også afgørende, at håndteringen af vandet bliver
tilrettelagt for hele vandløbssystemet.
Der er således brug for bedre og mere
helhedsorienterede løsninger, hvilket vi jo kigger på
med klimatilpasningsplanen.
7
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 291: Miljøministerens talepapir fra samrådet 20/1-21 om initiativer i forbindelse med store nedbørsmængder
2323410_0008.png
TALEPAPIR
6. Afrunding
Som afslutning vil jeg gentage, at klimatilpasning er
en kæmpe opgave, som vi står over for, og derfor er
jeg glad for, at vi nu er i gang med arbejdet med en
national samlet klimatilpasningsplan.
Tak for ordet.
8