Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 290
Offentligt
2323021_0001.png
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
Spørgsmål
Samrådsspørgsmål AF
”Hvad er den danske regerings holdning til, at
danske forbrugere reelt tvinges til at importere
probiotika produkter via international
internethandel, hvor internationale producenter
kan markedsføre produkter på gunstige vilkår, mens
danske producenter er afskåret fra
dette på grund af EU’s anprisningsregler?”
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Christian
Schmidt (V).
Svar
Tak for spørgsmålet. Jeg er glad for at få lejlighed til
nærmere at redegøre for anvendelse af betegnelsen
”probiotika” ved salg af kosttilskud og andre
fødevarer.
Begrebet
”probiotika”
dækker over
mikroorganismer, som har til formål at udøve en
effekt på menneskers eller dyrs egen bakterieflora.
Sådan som EU-reglerne for anprisning af fødevarer
er udformet, er der i dag ikke mulighed for at bruge
1
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 290: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 21/1-21 om probiotika
2323021_0002.png
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
betegnelsen ”probiotika” på fødevarer
og
kosttilskud.
Jeg vil understrege, at virksomhederne ikke er
hindret i markedsføring af selve produkterne på det
europæiske marked, men de må altså ikke mærke
med anprisningen probiotika.
Men ved eksport til tredjelande, som tillader
anprisningen probiotika kan danske og europæiske
virksomheder naturligvis også anvende denne
anprisning.
Det er også væsentligt at huske, at produkter fra
tredjelande markedsført i EU skal overholde samme
regler som europæiske virksomheder.
Jeg er opmærksom på, at det kan have stor
betydning for danske og europæiske virksomheder,
hvis de kan fremhæve ”probiotika” på deres
2
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 290: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 21/1-21 om probiotika
2323021_0003.png
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
produkter i EU. Jeg vil gerne slå fast , at det vil jeg
arbejde for bliver muligt.
Den danske fødevarebranche har stor ekspertise og
vækstpotentiale, når det drejer sig om at udvikle
mikroorganismer, som kan anvendes i fødevarer.
Samtidig har vi dog også et hensyn at tage til
forbrugerne. Forbrugerne skal have de nødvendige
oplysninger om fødevarer. Men de må ikke vildledes
på grund af de anprisninger, der anvendes på et
produkt.
Der er derfor nogle udfordringer i forhold til at
skabe lige vilkår for virksomheder i tredjelande og
danske/europæiske virksomheder på det her
område. Det er vi nødt til at forholde os til.
Lovgivningsmæssigt gælder det, at hvis en
virksomhed anpriser en fødevare med en
3
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 290: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 21/1-21 om probiotika
2323021_0004.png
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
sundhedsfremmende effekt skal den overholde de
EU-harmoniserede anprisningsregler.
Anprisningsreglerne har blandt andet til formål at
sikre, at forbrugeren ikke bliver vildledt, når en
virksomhed angiver gavnlige egenskaber ved en
fødevare.
Anprisningsreglerne skal sikre, at der ikke
fremhæves sundhedseffekter ved en fødevare,
som der ikke er tilstrækkelig dokumentation for.
Angivelsen ”probiotika” er en supplerende frivillig
oplysning som betragtes som en såkaldt uspecifik
sundhedsanprisning. Det gør den, fordi ”probiotika”
-
eller ”probiotisk effekt” –
anses som en anprisning
af den sundhedsfremmende effekt, som disse
mikroorganismer menes at have.
4
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 290: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 21/1-21 om probiotika
2323021_0005.png
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
”Probiotika”
-
eller ”probiotisk effekt”
- fortæller
derfor noget om, at indtaget af disse
mikroorganismer har en betydning for sundheden.
En sådan uspecifik sundhedsanprisning som fx
”probiotika” eller ”probiotisk effekt” kan kun
anvendes på fødevarer, hvis der også samtidig er
angivet en specifik EU-godkendt
sundhedsanprisning.
Vi er i den situation, at der endnu ikke er nogle EU-
godkendte specifikke sundhedsanprisninger om
probiotiske bakterier. Derfor er der som nævnt i dag
reelt et forbud i EU mod at bruge betegnelsen
”probiotika” på fødevarer.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet -
EFSA
har vurderet de mange ansøgninger, der er
modtaget om godkendelse af anprisninger om
probiotiske effekter. EFSAs vurdering er, at der ikke
har været tilstrækkelig evidens for de probiotiske
5
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 290: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 21/1-21 om probiotika
2323021_0006.png
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
effekter på raske mennesker. Derfor er der endnu
ingen godkendte sundhedsanprisninger relateret til
”probiotika”.
Så det er altså ikke sådan, at Danmark har strengere
regler end andre EU-lande. På nær et enkelt land
Italien
er der heller ikke kendskab til, at andre
EU-lande har en anden lempeligere praksis. Der er
kendskab til, at Italien accepterer henvisning til
”probiotika” i markedsføringen af fødevarer.
Og vi er
også bekendt med, at Kommissionen har påtalt
dette som en overtrædelse af EU-lovgivningen.
Danmark har flere gange rejst problemstillingen om
behovet for anprisning med probiotika over for
Kommissionen:
I perioden december 2015 til februar 2017 har der
været rettet flere henvendelser til Kommissionen.
6
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 290: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 21/1-21 om probiotika
2323021_0007.png
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
Bland andet bad daværende minister Eva Kjer
Hansen i 2015 Kommissionen om at se på
muligheden for at tillade virksomheder at anvende
betegnelsen
”probiotika” ved markedsføring af deres
produkter.
Og i 2016 skrev Danmark fælles med andre EU-
lande (Belgien, Tjekkiet, Italien, Slovenien og UK) til
Kommissionen om at finde løsninger på
problemstillingen.
Jeg vil fortsætte arbejdet for, at Kommissionen
prioriterer at finde en løsning, som giver mulighed
for at henvise til ”probiotika” på produkter.
Jeg vil sætte ind på flere planer.
Jeg vil blandt andet invitere de af vores kolleger,
som sidder i Europa Parlamentet og alle her i
udvalget til et møde. Der kan vi få en samlet
7
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 290: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 21/1-21 om probiotika
2323021_0008.png
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
gennemgang af problemstillingen og få sat gang i
arbejdet med at få ændret reglerne.
Jeg vil også tage initiativ til at drøfte spørgsmålet
med sundhedskommissæren, og vi vil på ny vil
afsøge, hvilke andre medlemsstater, der vil arbejde
sammen med os om dette mål.
Det er mit mål, at vi finder frem til en løsning, hvor
forbrugerne informeres om indholdet, og at det
samtidig sikres, at forbrugeren ikke vildledes.
Jeg vil nu sætte gang i arbejdet for en løsning så
danske og europæiske virksomheder kan anprise på
mere lige fod med virksomheder fra tredjelande.
Indtil der findes en løsning vil jeg gerne
understrege, at de danske forbrugere ikke er hindret
i at købe produkter, der indeholder de pågældende
mikroorganismer. Heller ikke fra europæiske
producenter, selv om der ikke står ”probiotika” på
produkterne.
8
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 290: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 21/1-21 om probiotika
2323021_0009.png
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
Der findes andre måder, som giver danske
forbrugere mulighed for at finde frem til
”probiotika”-
produkter.
Fx er kategoribetegnelsen ”mælkesyrebakterier” et
velkendt begreb for forbrugerne. Begrebet kan
anvendes på kosttilskud og kan være med til at
oplyse om nogle af mikroorganismerne. Det vil sige,
at begrebet ”mælkesyrebakterier” vil kunne
anvendes på forsiden af kosttilskuds-produkter som
det kendetegnende indhold.
Det gælder særligt for kosttilskud, at de skal mærkes
med de specifikke stammer for de mikroorganismer,
som er anvendt. På den måde får forbrugeren de
præcise oplysninger på kosttilskudsproduktet.
Det gælder dog ikke for almindelige fødevarer, hvor
det er den specifikke betegnelse for de anvendte
ingredienser, der skal fremgå af mærkningen det vil
9
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 290: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 21/1-21 om probiotika
2323021_0010.png
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
sige navnet på den konkrete type
mælkesyrebakterie, der er anvendt i produktet.
Som afslutning vil jeg gentage, at jeg vil opfordre
Kommissionen til at overveje alle muligheder for at
finde en løsning, der kan give mulighed for at
mærke med probiotika. Det mener jeg er til gavn for
virksomhederne og for forbrugerne.
Tak for ordet.
10