Fra:
Sendt:
12. oktober 2020 11:52
Til:
Folketingets Oplysning
Emne:
Økonomiske uregelmæssigheder vedr. Bornholms Energi og Forsyning (BEOF)
Til Erhvervsministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og
Folketingets Miljøudvalg
Kære Ministre og Miljøudvalg
Kære alle
Efter at have fået aktindsigt vedr. visse spørgsmål om lønninger, salærer, diæter, frynsegoder etc. hos
Bornholms Energi og Forsyning (BEOF) - fremsendt af jurist Anna Sofie Poulsen - er der opstået endnu flere
tvivlsspørgsmål i forbindelse med BEOF. De opgivne tal for lønninger etc. stemmer overhovedet ikke
overens med andre oplysninger i bl.a. nyhedsmediet bornholm.nu og Bornholms Tidende.
Det fremgår således af artikler i pressen, at en økonomidirektør i BEOF oppebærer en årsløn på 1,6 mio. kr.
Det samme som vores statsminister
Direktøren for BEOF - Rasmus Sielemann Christensen - oppebærer en årsløn alt i beregnet på 2,7 mio. kr.
Næsten 3 gange mere end en almindelig minister på Christiansborg.
Dette er et ekstremt groft misbrug af borgernes penge. Som kunde hos BEOF betaler jeg årligt en formue til
forsyningsselskabet og vil ikke finde mig i, at mine sparsomme pensionspenge går til overlønninger til
ansatte i et forholdsvist lille forsyningsselskab.
Disse helt horrible lønaftaler er formodentlig i grov strid
med vandsektoraftalen af 1.2.07.
Ministre for de enkelte ressortområder må gribe ind så disse overdådige lønninger nedsættes
BETRAGTELIGT. Pengene skal naturligvis returneres til de enkelte forbrugere. Der skal også kastes lys over
hvem der i det politiske system har godkendt disse helt uhyrlige og favorable lønninger.
Ministrene skal også omgående blande sig proceduren om ansættelsen af en ny direktør for BEOF, da den
nuværende direktør Rasmus Sielemann Christensen forlader posten hos BEOF pr. 1.1.21. for at overtage en
lign. stilling hos Frederiksberg Kommune. Også ansættelsesforholdet hos Frederiksberg Kommune skal der
være stor bevågenhed omkring.
Vi ser det alt for ofte: Der ødsles med borgernes penge. Den slendrian må der sættes en stopper for nu.
Jeg forventer svar inden 7 arbejdsdage.