Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 278
Offentligt
2320442_0001.png
NOTAT
Grøn Velfærd
J.nr. 2020-5899
Ref. INMWE/LERAS
Den 5. januar 2021
Dansk resumé af rapport vedr. internationalt gennemsyn af
sprøjtemiddelområdet
På baggrund af Rigsrevisions beretning om sikring af grundvandet mod pesticider fra december 2019,
er der blevet gennemført et internationalt gennemsyn og vurdering af den danske overvågning af
pesticider i grundvandet, risikovurdering af udvaskning af pesticider i forbindelse med Miljøstyrelsens
godkendelsessystem for sprøjtemidler og dispensationer hertil, samt udtagningskriterier til den
risikobaserede pesticidkontrol.
De tre eksperter der har gennemført det internationale gennemsyn er:
Wolfram König, UBA i Tyskland (Umweltsbundesamt
–
the German Environment Agency),
Colin Brown, professor i miljøvidenskab ved University of York i Storbritannien
Anton Poot, Ctgb i Nederlandene (College voor de toelating van gewasbeschermingsmiddelen en
biociden
–
the Dutch Board for the Authorisation of Plant Protection Products and Biocides).
Eksperterne har gennemgået de tre ovennævnte områder, og herunder sammenlignet Danmark med
andre EU-medlemslande i det omfang eksperterne har haft kendskab til situationen i deres land og
gennem konsultation med nationale eksperter i Tyskland, Nederlandene og Storbritannien. I
nærværende danske resumé, udarbejdet af Miljøministeriets departement, præsenteres eksperternes
hovedkonklusioner og anbefalinger til forbedringer af systemerne.
Overvågning af pesticider i grundvand
Eksperterne konkluderer, at den overordnede tilgang i Danmark til overvågning af pesticider og deres
nedbrydningsprodukter i grundvand er god. Implementeringen af overvågningsprogrammer i
Danmark kan sammenlignes med overvågningsprogrammer i andre EU-medlemsstater, mens
varslingssystemet for udvaskning af pesticider (VAP) er unikt for Danmark.
Eksperterne bemærker, at særlige styrker ved den danske tilgang inkluderer:
En stærk forbindelse mellem interessenter.
Forbindelsen mellem overvågningsprogrammet og godkendelsesprocessen for sprøjtemidler med
proaktiv strøm af information i begge retninger.
Den tætte sammenkobling mellem VAP og GRUMO
1
.
Den samlede tilgang operationel på nationalt plan.
1
Den Nationale Grundvandsovervågning, som er en del af Miljøstyrelsens Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og
Natur (NOVANA)
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mim.dk
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 278: Endelig rapport om internationalt review (opfølgning på Rigsrevisions beretning om pesticider og grundvand)
2320442_0002.png
Eksperterne modtog under deres arbejde et resumé af grundvandsovervågning i Danmark for 1989-
2017, hvortil eksperterne bemærkede, at fortolkningen af resultaterne understøttes af et godt
detaljeringsniveau i beskrivelsen af ændringer i overvågningsprogrammet over tid samt god
dokumentation for rettidig og effektiv undersøgelse af forureningskilden til specifikke påvisninger
inden for grundvandsovervågningsprogrammet. Eksperterne bemærker, at arbejdet med at udvikle
transparente kriterier for udvælgelse af stoffer til screening er i gang. Dette vurderes særligt vigtigt i
forhold til prioritering af de stoffer, der ikke allerede har en analysemetode i drift.
I forhold til brug af sumkriteriet
2
i godkendelsesordningen bemærker eksperterne, at det ikke er alle
lande, der anvender beregning af summen af aktivstoffer og alle nedbrydningsprodukter i deres
risikovurderinger inden godkendelse af sprøjtemidler. De øvrige medlemslande medtager udelukkende
nedbrydningsprodukter, der er vurderet som relevante jf. EU's kriterier, mens man i Danmark har en
skærpet praksis og medregner alle nedbrydningsprodukter. Det er den gængse erfaring, at
sumkriteriet ikke overskrides, hvis ikke mindst ét af stofferne overskrider kravværdien på 0,1
mikrogram/liter. I Danmark er den vigtigste forskel, at man indregner flere nedbrydningsprodukter
end andre lande pga. forskelle i definitionen af relevans. På den baggrund vurderer eksperterne, at der
på sigt kan forekomme tilfælde i Danmark, hvor sumkriteriet vil overskrides, på trods af at der ikke
sker en overskridelse af kravværdien for de enkelte stoffer.
Hvad angår brug af sumkriteriet i afrapportering i forhold til Vandrammedirektivet, bemærker
eksperterne, at sumkriteriet fremadrettet vil blive inkluderet i den danske rapportering af
pesticidovervågningsdata, iht. kravene om kemisk status i Vandrammedirektivet, som det ligeledes er
tilfældet i Tyskland, Nederlandene og Storbritannien. Igen bemærker eksperterne, at den vigtigste
forskel for Danmark er inddragelsen af flere nedbrydningsprodukter end andre lande, samt at det
stigende antal stoffer, der overvåges for, kan føre til øget risiko for overskridelse af sumkriteriet.
Eksperterne anbefaler:
Udvikling af overvågningssystem til kemiske stoffer: Miljøagenturet i England har arbejdet i de
sidste to år med at udvikle et system til at informere om overvågning og opfølgning af nye stoffer
PEWS (Prioritization and Early Warning System). PEWS er designet til systematisk at spore og
vurdere nye kemiske problemer og knytte dette til prioritering for tilføjelse af stoffer til
overvågningsprogrammer. Det anbefales, at der i Danmark overvejes at udvikle en sådan
systematisk tilgang til prioritering af stoffer til overvågningsprogrammer.
Miljøstyrelsen bør overveje at blive
medlem af ”The NORMAN network”
3
: Der kan være
betydelige fordele ved at dele information på tværs af ansvarlige myndigheder i de forskellige
medlemsstater. Flere miljøagenturer fra og uden for Europa er medlemmer af NORMAN-
netværket om nye stoffer, der understøtter udveksling og udvikling af data og analytiske
teknikker for nye stoffer; medlemskab af netværket kan være noget at overveje for Miljøstyrelsen.
Udarbejdelse af en prioriteringsliste for nedbrydningsprodukter: En anbefalingsliste til
overvågning af nedbrydningsprodukter vedligeholdt af den tyske UBA er udviklet i denne
sammenhæng. Listen prioriterer risikoen for udvaskning til grundvand for relevante og ikke-
relevante nedbrydningsprodukter baseret på information om sprøjtemiddelanvendelser og fra
standard risikovurderinger. Udviklingen af sammenlignelige metoder baseret på national
information og risikovurderinger i Danmark kunne give nyttige input til den danske proces
fremover til valg af forbindelser til overvågning fra den omfattende udbudsliste.
Specielle screeningsprogrammer baseret på viden om anvendelse af sprøjtemidler: I øjeblikket er
der et fireårigt program i Danmark med en meget omfattende screeningkampagne. Hvis en sådan
2
3
0,5 mikrogram/liter for summen af pesticider og deres nedbrydningsprodukter.
http://www.normandata.eu/?q=Home
2
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 278: Endelig rapport om internationalt review (opfølgning på Rigsrevisions beretning om pesticider og grundvand)
2320442_0003.png
storskala screening af grundvandsindtag ikke er mulig i de kommende år, kunne særlige
sprøjtemiddelovervågningsprogrammer være en mulighed for Danmark.
Øget koordinering med nabolande: En stærk koordinering med overvågningsaktiviteter i
nabolandene kan være nyttigt, både for at gøre nytte af enhver viden, hvor anvendelse af
sprøjtemidler og miljømæssige forhold er ens, og for at få viden om evt. problemer forbundet med
sprøjtemidler, der kunne bruges ulovligt i Danmark efter import fra nabolande.
Reaktion på overskridelse af sumkriteriet: I tilfælde, hvor sumkriteriet overskrides i
overvågningsprogrammet, bør potentielle problemer markeres for nedbrydningsprodukter, der
bidrager til overskridelsen, og som stammer fra den nuværende anvendelse af sprøjtemidler.
Fastsættelse af fremtidigt beskyttelsesmål for grundvand: Notatet om opfølgning på det
internationale gennemsyn fra 2015 indikerer, at Danmark vil afvente færdiggørelsen af EU-
drøftelser om beskyttelsesmål inden yderligere overvejelse af dets nationale
grundvandsbeskyttelsesmål. Det internationale gennemsyn bemærker imidlertid, at dette
sandsynligvis vil være en langsigtet proces, og det kan være et udviklingspunkt, at videreudvikle
en mere detaljeret tilgang til acceptable og uacceptable fund af sprøjtemidler inden for målrettede
overvågningsdata.
Risikovurderinger og godkendelsessystemet herunder grundvandsbeskyttelse
ved dispensationer til anvendelse af sprøjtemidler
Eksperterne konkluderer, at det er en styrke i det danske godkendelsessystem, at det er de samme
eksperter, der laver risikovurderingerne for godkendelse af sprøjtemidler og vurderinger af
ansøgninger om dispensationer. Eksperterne vurderer, at dette danner grundlag for, at alt relevant
viden inddrages i processen. Vurderingen af ansøgninger om dispensationer, anses for at give et
lignende beskyttelsesniveau for grundvandet som vurderingen af en ansøgning om regelmæssig
godkendelse.
Eksperterne bemærker ligeledes, at det er positivt, at Miljøstyrelsen forud for anvendelse af data fra
VAP konsulterer GEUS. Eksperterne bemærker, at der ikke findes en detaljeret vejledning, der kan
bruges til fortolkning af moniteringsdata, derfor er det nødvendigt med en case-by-case vurdering,
som kræver ekspertviden.
Eksperterne mener at vurderingsprincipperne for dispensationer er veldefineret i Miljøstyrelsens
interne vejledning for dispensationer fra august 2020. Heri
anvendes et ”weight of evidence
approach”, hvilket
betyder, at øvrige tilgængelige data anvendes, hvis en dispensationsansøgning ikke
har samme dokumentation som en normal ansøgning
–for
eksempel hvis eksponeringsberegninger for
specifikke afgrøder, doseringer og tidspunkt for behandling ikke er tilgængelige, men hvor der kan
ekstrapoleres fra beregninger for lignende anvendelser. Eksperterne er enige i, at fremgangsmåden
med
”weight
of evidence” ift. vurderinger af risikoen for udvaskning for dispensationsansøgninger er i
tråd med den praksis, man også bruger ifbm. ordinære godkendeler, hvorfor eksperterne finder, at
metoden er ok.
Eksperterne bemærker, at den danske praksis i forhold til dispensationer adskiller sig fra øvrige EU-
medlemslandes praksis, idet der er et skærpet dansk krav om sikker anvendelse for mennesker og
miljø. I andre medlemslande ses i risikovurderingen udelukkende på forbrugersikkerheden og, her kan
eventuelle øvrige risici afvejes mod andre interesser.
Eksperterne anbefaler:
Information fra varslingssystemet (VAP) indsamles til fulde og inddrages rettidigt ifm.
beslutninger vedrørende dispensationer.
3
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 278: Endelig rapport om internationalt review (opfølgning på Rigsrevisions beretning om pesticider og grundvand)
2320442_0004.png
Brug af andre moniteringsdata: De danske vurderingsrammer giver kun begrænset vejledning
om, hvordan moniteringsdata fra andre kilder kan anvendes i risikovurderingen. Eksperterne
bemærker, at brug af andre overvågningsdata end VAP til grundvandsrisikovurderinger kan være
meget udfordrende, fordi repræsentativiteten og beskyttelsesniveauet af disse data for danske
forhold skal vurderes nøje. Eksperterne anbefaler, at de samme kriterier som for VAP-
evalueringer anvendes til vurdering af andre moniteringsdata, hvor disse data bruges til at
understøtte beslutninger om godkendelser til visse sprøjtemiddelanvendelser.
Offentliggørelse af vejledning for dispensationsansøgninger: Eksperterne vurderer, at det ville
fremme gennemsigtigheden, hvis Miljøstyrelsens interne vejledningsdokument, der præciserer
principperne for vurdering af dispensationer, blev gjort offentligt tilgængeligt.
Miljøstyrelsen skal selv generere manglende modelleringer eller anmode ansøger om at levere
dem: Det anbefales, at det overvejes, om Miljøstyrelsen selv kunne generere
grundvandsmodelleringer internt i situationer, hvor der er en dispensationsansøgning, og hvor
der ikke er en dansk modellering, eller hvor det er uhensigtsmæssigt at anvende "risk-envelope-
metoden" til at ekstrapolere eksisterende modellering (dvs. hvor den anvendte anvendelse er for
forskellig og/eller potentielt mere sårbar end den anvendte anvendelse i eksisterende
modellering).
Anvendelse af SJI-data til afrapportering af brug af dispensationer: Det opfordres kraftigt til
fortsat, at benytte SJI-indberetningerne til opfølgning på det generelle forbrug af sprøjtemidler i
Danmark. Det kunne være nyttigt at udarbejde en særskilt rapport om dispensationer, der kan
udstedes årligt; dette kunne på bedriftsniveau trække på information i SJI-databasen til f.eks. at
vurdere, hvordan det samlede areal, hvor produktet er tilladt ved dispensation er anvendt
sammenlignet med det, der var forventet i ansøgningen.
Årlig rapportering af alle dispensationer, samt løbende evaluering af ændringer: Det anbefales, at
den eksisterende rapportering om dispensationer genbesøges med mellemrum for at kontrollere,
om der er tendenser i antallet af dispensationer (både ansøgninger og godkendelser), samt fastslå
årsagerne til evt. ændringer og indlede passende opfølgning.
Den risikobaserede pesticidkontrol
Eksperterne konkluderer, at de danske procedurer for udvælgelse af virksomheder, der skal medtages i
kontrolbesøg, er passende. De danske procedurer er vurderet som omfattende og består af klart
definerede tekniske kriterier danner grundlaget for en gennemsigtig og reproducerbar
udvælgelsesproces.
Eksperterne vurderer, at den danske brug af data fra landmændenes indrapportering af pesticidbrug
via sprøjtejournal indberetningen (SJI-databasen) er et godt grundlag for udvælgelse af
landbrugsvirksomheder til kontrol, da man på den måde kan kontrollere anvendelsen af specifikke
sprøjtemidler.
Eksperterne anbefaler:
Kontekstinformation inkluderes når resultaterne af den risikobaserede kontrol afrapporteres:
Afrapporteringen kan med fordel tydeligt vise de forskellige resultater for hhv. den risikobaserede
kontrol og krydsoverensstemmelseskontrol, så resultaterne kan tolkes korrekt. Fx kan den
risikobaserede kontrol, der udføres sammen med krydsoverensstemmelseskontrol, rapporteres
særskilt i rapporten, da dette kan give et årligt øjebliksbillede, der er repræsentativt for den
generelle situation i det danske landbrug.
Øget samarbejde med nabolande ift. internethandel: Der har været stigende salgsmængder af
sprøjtemidler via internettet de sidste par år, og disse kan være vanskelige at kontrollere. Kontrol
af onlinehandel med sprøjtemidler blev ikke nævnt eksplicit i kommissoriet til det internationale
4
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 278: Endelig rapport om internationalt review (opfølgning på Rigsrevisions beretning om pesticider og grundvand)
2320442_0005.png
gennemsyn; eksperterne bemærker dog, at dette kan være et emne til udveksling af information
og viden med nabolandene og for den fremtidige udvikling i det danske kontrolsystem.
Yderligere fokus på udtrækning af virksomheder til risikobaseret kontrol: Eksperterne anbefaler
yderligere diskussioner blandt eksperter i Danmark og eksperter i Nederlandene og Tyskland om
de relative fordele og begrænsninger ved faste og fleksible systemer ved udtrækning af
virksomheder til risikobaseret kontrol, især i sammenhæng med at finde en måde, hvorpå
sådanne systemer kan bruges til at reagere på faktiske problemer og udvikling over tid.
Implementering af GIS-baseret information i SJI-databasen kan overvejes: Med henblik på
fremtidig udvikling kan dette give mulighed for at kombinere data om sårbare
overfladevandområder med data på landbrug og pesticidanvendelse.
Yderligere udvikling af godkendelsesordningens risikovurderinger
Hvad angår den danske grundvandsbeskyttelse i godkendelsessystemet, så har Danmark specifikke
særkrav til de grundvandsmodelleringer, der ligger til grundlag for risikovurderingen for udvaskning
af sprøjtemidler.
Eksperterne konkluderer, at den danske grundvandsmodellering giver et godt grundlag for at
identificere anvendelser, der blev påvist at udgøre en risiko for udvaskning af grundvand i VAP, samt
at beslutningen om at bevare den nuværende forsigtighedsstrategi for modellering inden for
risikovurderingsordningen er berettiget.
Generelt bemærker eksperterne, at de danske særkrav til grundvandsmodelleringer er meget
konservative, hvilket medfører til en ret stor andel ’falsk positive’ resultater, dvs. at modelberegningen
antyder en potentiel risiko, mens VAP modsat kan demonstrere, at der for samme sprøjtemiddel er
sikker anvendelse. Eksperterne ser ikke en øjeblikkelig løsning på problemet med falsk positive
resultater men vurderer, at falsk positive resultater medvirker til et højere beskyttelsesniveau.
Eksperterne konkluderer, at det erklærede nuværende beskyttelsesmål for grundvand i Danmark er
afspejlet i designet af de danske modelleringskrav og VAP. Eksperterne bemærker, at Danmark vil
afvente færdiggørelsen af EU-drøftelser om EU-fælles beskyttelsesmål for grundvandet, inden
yderligere overvejelser af det danske grundvandsbeskyttelsesmål. Eksperterne bemærker, at dette vil
være et passende tidspunkt for at foretage en yderligere gennemgang af den samlede
grundvandsovervågning, og hvordan den spiller sammen med beskyttelsesmålet.
Eksperterne anbefaler:
Sammenligning af modelberegninger med resultater fra VAP: Regelmæssig opdatering af
sammenligningen vil være en fordel i takt med, at VAP-datasættet vokser, da det sikrer, at
resultaterne fra VAP fortsat bruges til at validere modelleringsresultater, så de forbliver
anvendelige i takt med at godkendte aktivstoffer og anvendelser ændres over tid. Løbende
sammenligninger mellem modelberegninger og VAP giver vigtig information til interessenter
inden for grundvandsmodellering i EU, med henblik på tilpasninger af de anvendte modeller og
scenarier.
5