Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 272
Offentligt
2319835_0001.png
København 8. januar 2021
Til:
Miljø- og Fødevareudvalget
Miljøminister Lea Wermelin
Udenrigsminister Jeppe Kofod
Greenpeace kommentar til regeringens orientering af Miljø- og Fødevareudvalget om
tillægsaftale til FN’s havretskonvention.
Miljø- og fødevareudvalget er 26. november 2020 blevet orienteret af miljøminister Lea Wermelin
om forhandlingerne om en traktat for bevaring og bæredygtig udnyttelse af havets biodiversitet
i områder uden for national jurisdiktion (herefter BBNJ-traktaten).
1
Orienteringen omhandler
kongerigets interesser og position i forhold til de igangværende forhandlinger.
I den forbindelse ønsker Greenpeace at kommentere en række punkter i orienteringen overfor
Miljø- og Fødevareudvalgets medlemmer og regeringen.
Greenpeace har gentagende gange (senest 8. oktober 2020) anmodet udenrigsministeren om et
møde vedr. forhandlingerne om en BBNJ-traktat, dog uden at modtage et positivt svar.
Derudover har Greenpeace anmodet Udenrigsministeriet om aktindsigt i Kongeriget Danmarks
position, men med afslag i begrundelse om hensyn til ”udenrigspolitiske interesser”. Greenpeace
har beklaget denne mørklægning overfor medlemmerne af Miljø- og Fødevareudvalget i et brev
af 7. februar 2020.
Derfor vil Greenpeace først og fremmest gerne takke for, at man fra regeringens side nu – om
end begrænset – har valgt at åbne op for kongerigets position i FN-forhandlingerne.
BBNJ-traktaten har været tæt på to årtier undervejs. Den omhandler verdens helt fundamentale
mulighed for at handle effektivt på en biodiversitetskrise i et område, der dækker 61 pct. af
Jordens overflade. BBNJ-traktaten er blevet omtalt som en verdenshavenes Paris-aftale, og det
er vanskeligt at overdrive traktatens vigtighed.
Greenpeace finder det helt centralt og i tråd med vores demokratiske tradition, at emner med så
vidtrækkende implikationer for vores fælles fremtid og en global, fælles naturressource uden for
national jurisdiktion åbent kan drøftes af aktører, uanset om deres holdning i øvrigt måtte være i
overensstemmelse med kongeriet.
Dermed indstiller Greenpeace, at regeringen i endnu større grad åbner op om sin position og
interesser i forhold til BBNJ-traktaten - gerne helt ned på forhandlingstekstniveau.
1
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21MOF Alm.del - Bilag 161,
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/MOF/bilag/161/index.htm
Njalsgade 21G, 2.sal
2300 København S
Tel +45 33 93 53 44
www.greenpeace.dk
[email protected]
Käenkuja 3 AB
00500 Helsinki
Tel +35 8 9 698 63 17
www.greenpeace.fi
[email protected]
Sandakerveien 24 C, E1
Pb. 33 Torshov, 0412 Oslo
Tel +47 22 20 51 01
www.greenpeace.no
[email protected]
Rosenlundsgatan 29B, Box 151 64
104 65 Stockholm
Tel +46 8 702 70 70
www.greenpeace.se
[email protected]
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 272: Henvendelse af 8/1-21 fra Greenpeace om kommentar til regeringens orientering af Miljø- og Fødevareudvalget om tillægsaftale til FN’s havretskonvention.
2319835_0002.png
Regeringens generelle målsætninger
I nærværende kommentar fokuserer Greenpeace især på Kongeriget Danmarks position vedrørende emnet
om beskyttede områder og kyststaternes rettigheder i BBNJ-traktaten.
2
Årsagen
hertil er, at beskyttede områder er et særdeles effektivt og veletableret værktøj til beskyttelse af natur
og biodiversitet. Værktøjet er anerkendt videnskabeligt såvel som politisk, herunder af den nuværende
regering.
Derudover har miljøminister Lea Wermelin fornylig fremlagt regeringens målsætning om, at bl.a. ”30% af
klodens land og hav skal beskyttes for at løfte natur og biodiversitet”.
3
Denne målsætning kan kun opfyldes
gennem en ny og tilstrækkelig ambitiøs BBNJ-traktat.
Overordnet set er Greenpeace særligt bekymret over, at kongerigets position, hvis realiseret i en kommende
BBNJ-traktat, vil modarbejde regeringens væsentlige interesse i langsigtet beskyttelse af biodiversiteten,
målsætningen om 30% beskyttelse og generelt svække styrken i traktaten og dermed aftalens evne til at
skabe de nødvendige løsninger for biodiversitetskrisen.
Indledningsvist i orienteringen fremhæves det, at Kongeriget Danmark har ”væsentlige interesser i, at der
fastsættes regler om langsigtet beskyttelse samt bæredygtig udnyttelse af biodiversitet og relaterede
økosystemer, da en sådan regulering forventes at få en positiv indvirkning på den marine biodiversitetskrise.”
Greenpeace finder, at det især er denne væsentlige interesse, der skal agere rettesnor og veje tungest, når
Kongeriget Danmark fremover skal forholde sig til delelementerne i traktaten, hvor andre interesser kan være
i konflikt.
Områdebaserede forvaltningsredskaber, herunder beskyttede områder
”Beskyttede områder er geografisk definerede havområder, som er udpeget med det formål at
beskytte biodiversiteten.
Udpegningen udelukker dog ikke nødvendigvis muligheden for at
foretage bæredygtig udnyttelse i sådanne områder.”
(egene fremhævelser)
Greenpeace er enig i, at det overordnede formål med traktaten er at udfylde havretskonventionens
bestemmelser om både at beskytte og bevare biodiversiteten uden for national jurisdiktion samt at fastsætte
regler om bærdygtig udnyttelse af biodiversiteten. Greenpeace er imidlertid ikke enig i, at begge disse forhold
skal sikres under forvaltningsredskabet om beskyttede områder.
Kongeriget Danmarks position risikerer at udvande redskabet om beskyttede områder i den nye traktat
væsentligt ved at inddrage hensynet til både at ”beskytte biodiversiteten” og ”bæredygtig udnyttelse”, hvilket
kan føre til en udviskning af forskellen mellem beskyttede områder og andre områdebaserede
forvaltningstiltag samt risikere at vanskeliggøre processen med at udpege strengt beskyttede områder, selv
hvor der er stærke videnskabelige grunde herfor.
Derudover er positionen ligeledes i modstrid med definitionen af beskyttede områder under FN’s
biodiversitetskonvention og IUCN.
4
2
For Greenpeaces generelle holdning og position til BBNJ-traktaten, henvises til briefingen Protect the
Global Oceans – Why we need a Global Ocean Treaty,
https://www.greenpeace.org.uk/wp-
content/uploads/2019/06/Why-we-need-a-Global-Ocean-Treaty-1.pdf
3
Regeringen: 30 pct. af klodens land og hav skal beskyttes for at løfte natur og biodiversitet, pressemeddelelse fra
Miljøministeriet 30. september 2020, https://mim.dk/nyheder/2020/sep/regeringen-30-pct-af-klodens-land-og-hav-
skal-beskyttes-for-at-loefte-natur-og-biodiversitet/
4
Jf. FN’s biodiversitetskonvention artikel 2. Use of Terms, https://www.cbd.int/convention/articles/?a=cbd-02
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 272: Henvendelse af 8/1-21 fra Greenpeace om kommentar til regeringens orientering af Miljø- og Fødevareudvalget om tillægsaftale til FN’s havretskonvention.
2319835_0003.png
Greenpeace mener, at Kongeriget Danmarks position bør vedkende sig, at beskyttede områder derimod er
særligt definerede geografiske områder, der er udpeget og forvaltet udelukkende under hensyn til beskyttelse
af natur og biodiversitet.
Denne definition er ligeledes i overensstemmelse med FN’s biodiversitetskonvention.
Dette punkt er særligt vigtigt, eftersom der flere steder i det nuværende udkast til aftaleteksten til en ny BBNJ-
traktat benyttes en formulering i tråd med Kongeriget Danmarks position.
Vedr. kyststaters (”adjacent coastal states”) særlige rettigheder og interesser
”Kongeriget Danmark vil derfor arbejde for at sikre kyststaters rettigheder og interesser i forhold
til kontinentalsoklen og dens ressourcer, herunder
at kyststater sikres størst mulig indflydelse
ved spørgsmål om identifikation og etablering af områdebaserede forvaltningsredskaber, og at
sådanne ikke
præjudicerer kyststatens rettigheder til kontinentalsoklens naturlige
ressourcer.”
(egne fremhævelser)
Formuleringen ”størst mulig indflydelse” indeholder per definition muligheden for, at regeringen arbejder for,
at BBNJ-traktaten indrettes med en decideret vetoret for kyststater. Såfremt dette er tilfældet og hvis
realiseret, vil dette i alvorlig grad svække beslutningskompetencen hos et fremtidigt FN-organ. Et
de facto
konsensus-system risikerer i FN-regi i høj grad at fastholde status quo, når et enkelt lands særinteresser kan
blokere for beskyttelsestiltag på verdenshavene.
Greenpeace anerkender, at spørgsmålet om kyststaters rettigheder på den udvidede kontinentalsokkel er
kompliceret. Disse rettigheder falder bl.a. under princippet om behørigt hensyn (”due
regard”)
og er formuleret
i FN’s havretskonvention. Greenpeace er imidlertid ikke enig i, at en kyststats rettigheder giver hjemmel til
etableringen af en decideret vetoret.
Ifølge international retspraksis fra Den internationale domstol kræver princippet om behørigt hensyn ikke
kyststatens sammentykke og forhindrer ikke indvirkning på kyststatens rettigheder, så længe den relevante
stat er konsulteret. Derimod hviler princippet om ”behørigt hensyn” på en gensidig hensynstagen til
kyststatens rettigheder til kontinentalsoklen på den ene side og kyststatens forpligtelser til at beskytte
havmiljøet
5
og det internationale samfunds overordnede rettigheder under BBNJ-traktaten på den anden side.
Greenpeace skal i den forbindelse henvise til positionen fra Pacific Small Island Development States, der
påpeger, at kyststater aktivt skal konsulteres, hvilket vil sige, at sekretariatet under det fremtidige FN-organ
skal sikre, at forslag til områdebaseret forvaltning bliver bragt til kyststatens opmærksomhed og kyststatens
eventuelle indvendinger bliver taget i betragtning og tilstrækkeligt adresseret.
Greenpeace opfordrer regeringen til at vægte hensynet til langsigtet beskyttelse af biodiversiteten i et område
uden for national jurisdiktion højere end nationale og kommercielle interesser i naturressourcer. Dermed bør
Kongeriget Danmark arbejde for, at traktaten får mulighed for at udpege beskyttede områder ved en
flertalsafstemning uden mulighed for vetoret for kyststaterne, når konsensus ikke er muligt.
EU forhandler i FN på vegne af medlemsstaterne herunder Kongeriget Danmark. Som regeringen også selv
påpeger i sin orientering, så indikerer det foreløbige tekstudkast, at der fortsat er væsentlige udeståender
mellem parterne. Der er stærke parter, der i alvorlig grad forsøger at svække aftalen, og i den forbindelse er
det særlig vigtigt, at EU agerer modvægt og indtager en progressiv position, hvormed der kan lægges pres
på modstræbende parter med henblik på at sikre et ambitiøst slutresultat.
Derfor er det dybt beklageligt, at Kongeriget Danmark med sin nuværende position ikke bidrager mere til at
sikre, at EU kan indtage en sådan rolle.
5
FN’s havretskonvention. Artikel 192 og 197. https://eur-lex.europa.eu/legal-
content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:21998A0623(01)&from=NL
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 272: Henvendelse af 8/1-21 fra Greenpeace om kommentar til regeringens orientering af Miljø- og Fødevareudvalget om tillægsaftale til FN’s havretskonvention.
2319835_0004.png
Greenpeace anmoder derfor regeringen om at tage ovenstående kommentarer i betragtning i en revision af
kongerigets position. Samtidig håber Greenpeace, at medlemmer af Miljø- og Fødevareudvalget ligeledes vil
tage ovenstående kommentarer i betragtning, når regeringens forhandlingsmandat fremover fastsættes.
Med venlig hilsen
Sune Scheller
Kampagneleder for hav og olie
Greenpeace Norden
[email protected]