Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 27
Offentligt
Henrik Toft Jensen og Jan Rasmussen
Kommentarer til:
29.09.20:
Notat fra Miljøstyrelsen vedrørende spildevand fra RGS Nordic, Miljø og fødevareudvalget 2019-20 Bilag
759:
I et notat fra 10.09 Gennemgår Miljøstyrelsen en række forhold omkring de tilladelser som RGS har til
udledning af spildevand i Agersø Sund.
Notatet giver anledning til følgende kommentarer:
1. Grænseoverskridende transport af spildevand:
Det er forbudt at importere spildevand til bortskaffelse i Danmark. Det anføres, at der kan dispenseres fra
denne regel, hvis ikke der er ledig behandlingskapacitet i afsenderlandet.
Ifølge vore norske kilder er der behandlingskapacitet til at behandle det importerede spildvand i Norge,
men det er åbenbart billigere at tranportere de store mængder forurenet spildevand til Danmark end at
rense det i Norge. Det skyldes forskelle i miljølovgivning, der er forbud mod at fortynde det forurenede
spildevand i Norge, i Danmark fortynder RGS det norske spildevand 4-8 gange med grundvand, der bruges
600.000
–
700.000 ton grundvand om året til dette formål på RGS. Det er dyrere at rense spildevandet uden
fortynding end der er at rense og udlede det fortyndede spildevand.
Import af spildevand må kun ske i begrænsede mængder. Der importeres 120.000
–
150.000 ton forurenet
spildevand fra norsk olieindustri om året til bortskaffelse, det kan næppe betegnes som begrænsede
mængder.
Miljøstyrelsen undlader at anføre, at det i øvrigt er en betingelse for at dispensere fra importforbuddet: At
importen foregår over en begrænset periode. Der er importeret spildevand fra Norge siden 2005 og det er
sket hvert år siden. Det kan næppe betegnes som en begrænset periode.
For os at se bygger importtilladelsen af forurenet spildevand på en forkert præmis, nemlig at der ikke er
behandlings kapacitet i Norge, det er der.
For os at se er tilladelserne til import af forurenet spildevand over mindst 16 år i strid med intentionen
bag importreguleringen, der kun åbner for import over en begrænset periode.
For os at se er import af forurenet spildevand i så store mængder i strid med importreguleringen
Myndigheden for modtagervirksomhedens miljøgodkendelse:
De er Slagelse Kommune, der er myndighed, og kommunen meddeler igen i 2019, at importen kan rummes
indenfor RGS Nordics miljøgodkendelse. En miljøgodkendelse der formentlig stammer fra 2008, hvor
betingelserne for miljøgodkendelse var anderledes, end de er i dag.
Det anføres at Danmark også eksporterer farligt affald til andre lande herunder til Norge, det er ganske vist
til deponi ikke til bortskaffelse.
Er det udtryk for e ” ytte, ytte kø a d” filosofi? Eller er det udtryk for,
at virksomheder udnytter forskelligheder eller huller i de enkelte landes miljølovgivning. Denne bytten
farligt affald burde ikke være et argument for RGS import af forurenet spildevand fra Norge.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 27: Henvendelse af 11/10-20 fra Agersø Fiskeriforening om import af forurenet spildevand fra Norge og forureningen af Agersø Sund
I 2015
ko kluderede Miljøstyrelse at ”de påståede forri gelse af
miljøtilstanden i Agersø Sund ikke
kunne henledes til det spildevand, der blev behandlet på RGS Nordic. Det var ikke forbavsende, da der ikke
foreligger nogen målinger, der kan vise, hvor den forringede miljøtilstand stammede fra.
Miljøstyrelsen anfører selv i nærværende notat, at miljøtilstanden i vandområde 206, Smålandsfarvandet
med Agersø Sund allerede i Vandmiljøplaner 2015-
er ”klassifi eret o være de i ikke god ke isk
tilsta d”.
Her 5 år efter er miljøtilstanden yderligere forringet, idet der stort set ikke er muligt at fange fisk i Agersø
Sund.
Det bør undersøges om miljøgodkendelsen bygger på det aktuelle regelsæt.
Er Danmarks eksport af forurening til deponi i Norge en begrundelse for tilladelse til import af forurenet
spildevand.
Det bør undersøges om denne forurening stammer fra RGS aktiviteter på Stigsnæs, da det er den største
kild til forurening af vandområdet.
2. Miljøgodkendelse og miljøtilsyn
RGS fik sin miljøgodkendelse november 1991. Siden er miljøgodkendelsen overgået til Slagelse Kommune,
der har godkendt virksomheden i 2008 og i 2018 her er miljøgodkendelsen fra 2008 formentlig videreført
selv om reglerne for miljøgodkendelse er ændre siden 2008.
RGS er en såkaldt listevirksomhed, her kræves der en miljøgodkendelse før virksomheden anlægges og
udvides. Virksomheden blev udvidet 2018.
Det er Slagelse Kommune, der fører miljøtilsynet, der bygger på virksomhedens egenkontrol, herudover
skal der foretages et fysisk tilsyn en gang hvert tredje år, dette varsles 14 dage før tilsynet. Der kan også
foretages uvarslede tilsyn. Så vidt vi har fået oplyst har Slagelse Kommune ikke foretaget uvarslede tilsyn på
RGS.
Det forekommer forbavsende at tilsynet med en stor miljøvirksomhed alene bygger på kommunens tilsyn,
og at dette stort set alene bygger på virksomhedens egenkontrol.
Vandprøverne fra egenkontrollen analyseres en gang om måneden, hvor prøver fra den enkelte dage
blandes, så der kommer et månedsgennemsnit. Selvom prøverne bliver blandet og selvom det forurenede
spildevand fra Norge fortyndes 5-10 gange er der en del månedsresultater, der viser større koncentration af
miljøskadelige stoffer end de tilladte grænseværdier. Dette har dog ikke fået Slagelse Kommune til at
skærpe tilsynet.
For os at se bør Slagelse kommune sikre, at miljøgodkendelsen er bygger på gældende regler.
For os at se er det forbavsende, at Slagelse Kommune har givet miljøgodkendelse til udvidelsen af
virksomheden i 2018. Virkso0mheden udleder forurenet spildevand til havområde, der er et
naturbeskyttelsesområde
–
Natura2.000 område.
For os at se bør der være flere tilsyn på virksomheden også uvarslede tilsyn.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 27: Henvendelse af 11/10-20 fra Agersø Fiskeriforening om import af forurenet spildevand fra Norge og forureningen af Agersø Sund
For os at se er det betænkeligt at Slagelse Kommune ikke har reageret kraftigt på der overskridelser af
grænseværdierne, der er tale om i nogen af prøverne.
3.
Den økologiske tilstand i de marine vande omkring udledningen fra RGS
Nordic ved Stigsnæs.
Miljøstyrelsen anfører, at vandområdet med Agersø Sund er klassificeret som værende i
”ikke
god kemisk
tilstand” på grund af forekomst af BDE, kviksølv og PFOS i fisk i for store koncentrationer.
Der er en NOVANA målestation placeret 10 km fra RGS udledning, men det anføres, at det ikke muligt at
henføre forureningen til en enkelt punktkilde, da målestationen måler tilstande i vandområdet, men da den
”ke iske tilsta d ikke er god”,
burde der foretages målinger, der gør det muligt at vurdere den største
punktkilde til forureningen i området.
For os at se bør der foretages målinger, der gør det muligt at vurdere udledningen fra RGS, der er den
største punktkilde til forureningen i Natura 2000området.
Er det miljøstyrelsen eller Slagelse Kommune, der har ansvaret for at iværksætte sådanne målinger?
For os at se bør Miljøstyrelsen sikre, at bundforholdene og fisk i Agersø Sund undersøges for
tungmetaller.
RGS oplyser december 2019, at der i 2019 blev der behandlet 450.000 ton spildevand på RGS Stigsnæs.
Heraf var 165.000 ton er fra udlandet, 187.000 ton fra Dong (nu Ørsted), 53.000 ton fra RGS og 45.000 ton
fra danske leverandører.