Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 255
Offentligt
2317931_0001.png
Varslingssystemet for
udvaskning af pesticider til
grundvand (VAP)
Sammendrag af moniteringsresultater
med fokus på juli 2017 - juni 2019
Annette E. Rosenbom, Sachin Karan, Nora Badawi, Lasse Gudmundsson, Carl H. Hansen,
Carsten B. Nielsen, Finn Plauborg og Preben Olsen
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Institut for Agroøkologi (AGRO)
Aarhus Universitet
Institut for Bioscience (BIOS)
Aarhus Universitet
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 255: Sammendrag af rapporten Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP) – moniteringsresultater med fokus juli 2017 ‐ juni 2019
Redaktør:
Annette E. Rosenbom
Forsidefoto af Henning Carlo Thomsen: Mekanisk behandlet kartoffelmark
Forside:
Henrik Klinge Pedersen
Layout og grafisk produktion:
Forfattere
Trykt:
Januar 2021
ISSN (print): 2446-4244
ISSN (online): 2446-4252
ISBN (print) 978-87-7871-528-9
ISBN (online) 978-87-7871-529-6
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Øster Voldgade 10, 1350 København K, Danmark
Telefon: +45 3814 2000
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.geus.dk
Rapporten er også tilgængelig i pdf-format på www.pesticidvarsling.dk
© De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, 2021
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 255: Sammendrag af rapporten Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP) – moniteringsresultater med fokus juli 2017 ‐ juni 2019
Indhold
Hvad er VAP? ...................................................................................................................................... 3
 
Hvad viser resultaterne? ....................................................................................................................... 5
 
Bilag 1. 1,2,4-triazol ............................................................................................................................ 7
 
Bilag 2. Propyzamid........................................................................................................................... 17
 
Alle moniteringsresultater er detaljeret beskrevet i de årlige engelsksprogede VAP-rapporter, som kan findes
på hjemmesiden: www.pesticidvarsling.dk.
Forfattergruppen bag det danske sammendrag, den engelske rapport og indsamlingen af moniteringsresultater
er: Annette E. Rosenbom (red.), Sachin Karan, Nora Badawi, Lasse Gudmundsson, Carl H. Hansen, Carsten
B. Nielsen, Finn Plauborg og Preben Olsen.
1
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 255: Sammendrag af rapporten Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP) – moniteringsresultater med fokus juli 2017 ‐ juni 2019
2
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 255: Sammendrag af rapporten Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP) – moniteringsresultater med fokus juli 2017 ‐ juni 2019
2317931_0005.png
Hvad er VAP?
I 1990’erne blev der i det landsdækkende grundvandsovervågningsprogram (GRUMO) registreret
en stigning i antallet af fund af pesticider i grundvandet.
For at sikre, at grundvandet ikke forurenes i forbindelse med landbrugets anvendelse af godkendte
pesticider, blev ”VArslingssystemet for udvaskning af
Pesticider
til grundvandet” (VAP;
http://pesticidvarsling.dk/)
initieret af Folketinget i 1998 og har været i drift lige siden under
ledelse af en styregruppe bestående af medlemmer fra Miljøstyrelsen (formand), GEUS
(projektledelse) samt Aarhus Universitet. Siden 2018 er VAP finansieret som en del af
Pesticidstrategien 2017-21 (https://mst.dk/media/141516/pesticidstrategi2017-2021.pdf).
VAP er et tidlig-varsling moniteringsprogram, der ved hjælp af forsøgsmarker har følgende
formål:
at undersøge hvorvidt regelret anvendelse af en række pesticider godkendt til sprøjtning på
marker i omdrift ved maksimalt tilladte doseringer, under reelle, danske markforhold kan
resultere i udvaskning af pesticiderne og/eller deres nedbrydningsprodukter til grundvandet
i koncentrationer over de gældende kravværdier for grundvand og drikkevand. Testperioden
er typisk to år efter udbringning. En vurdering af den direkte relation mellem den specifikke
pesticidanvendelse på forsøgsmarken og fund i grundvandet opnås ved analyse af vandprøver
fra én meters dybde (indhentet via dræn og sugeceller) samt fra grundvandet både nedstrøms
og opstrøms for forsøgsmarken.
At forbedre det videnskabelige grundlag for de danske myndigheders (Miljøstyrelsen)
godkendelses- og reguleringsprocedurer af pesticider på baggrund af den testede
pesticidanvendelse over for de indsamlede moniteringsdata om afgrøder, dyrkningspraksis,
klima, jordens vandbalance og koncentrationer af pesticider, og/eller deres
nedbrydningsprodukter i vand indsamlet fra grundvandsfiltre, dræn og sugeceller.
Figur 1.
VAP-markernes placering
i forhold til nettonedbør, der
angiver andelen af nedbør, som når
grundvandet. Markerne, der indgår
i VAP, repræsenterer de mest
udbredte danske klima- og
jordtyper, hvori sandjorde og
opsprækkede lerjorde indgår.
(MST-rapport nr. 87-503-9581-5,
1992).
Lund-marken er etableret i 2016-
2017 på en lokalitet med et relativt
tyndt, opsprækket lerlag oven på
opsprækket kalk. Denne jordtype
var ikke tidligere repræsenteret i
VAP.
3
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 255: Sammendrag af rapporten Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP) – moniteringsresultater med fokus juli 2017 ‐ juni 2019
2317931_0006.png
De seks testmarker i VAP (Figur 1) i størrelserne 1,2 til 2,4 hektar repræsenterer forskellige typer
af klima, geologi og jordbund i Danmark – herunder både sandede marker og opsprækkede
lermarker.
For at øge repræsentativiteten af VAP – set i forhold til geologi – blev der i forbindelse med
finansloven for 2015 (https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2014/11/aftale-om-
finanslov-2015) indgået en tillægskontrakt til VAP i juni 2015 med finansiering frem til og med
2018 til etablering og drift af en ny VAP-mark med et relativt tyndt lag af opsprækket ler ovenpå
opsprækket kalk. Denne mark repræsenterer en geologi, hvorfra cirka en tredjedel af Danmarks
drikkevand indvindes. Denne lagdelte jordtype forekommer stedvist især i de sydøstlige dele af
Danmark og det nordlige Jylland. Den forventes at være relativt gennemtrængelig for pesticider
og deres nedbrydningsprodukter grundet sprækkerne, og er ikke repræsenteret af de fem andre
marker i VAP (Figur 2). Marken er etableret ved Lund på Stevns og blev sat i drift i juli 2017. En
etableringsrapport for den nye VAP-mark er under udarbejdelse og forventes publiceret i 2021.
Resultaterne af moniteringen vedr. vandbalancen af marken er fortsat under evaluering, hvorfor
resultater herfra kan være behæftet med en vis usikkerhed. Da tillægsbevillingen udløb med
udgangen af 2018, blev det, for at kunne fastholde driften af Lund marken, besluttet at udelade
marken ved Tylstrup af selve VAP-prøvetagningsprogrammet fra 1. januar 2019.
Figur 2.
Markante sprækker i lerjorden ved Lund-marken. Bunden af udgravningen er i ca. 5 m dybde.
Sprækkerne muliggør transport af iltet vand fra jordoverfladen ned i stor dybde. Dette forhold ses især i
den dybe del af udgravningen, hvor den ellers grå, ilt-fri lerjord omkring disse sprækker fremstår
okkerfarvet (iltet). Den sorte pil angiver en af de markante istektoniske sprækker dannet pga. gletchernes
belastning under istiden. Foto: Eline Bojsen Haarder, 2016.
QR-kode: Film om VAP-mark i Lund. http://www.undergroundchannel.dk/a-farmers-dilemma
4
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 255: Sammendrag af rapporten Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP) – moniteringsresultater med fokus juli 2017 ‐ juni 2019
2317931_0007.png
Hvad viser resultaterne?
Med fokus på juli 2017 - juni 2019
I VAP er der gennem de seneste 20 år (1999 – 2019) testet udvaskningen af 130 stoffer, hvoraf
51 er pesticider og 79 er pesticidnedbrydningsprodukter. Testene har bl.a. resulteret i og/eller
påvist at:
flere pesticider og/eller deres nedbrydningsprodukter påvises i grundvandet under de
opsprækkede lermarker end under de sandede marker.
der sker langtidsudvaskning af nedbrydningsprodukter på sandjord med kartoffeldyrkning.
kraftigt bindende pesticider kan udvaskes igennem de opsprækkede lermarker.
kvalitetssikring af analysemetoder i forhold til vandtype er afgørende for nogle stoffer.
bejdsemidler kan muligvis være kilde til udvaskning.
Resultaterne anvendes ikke blot i den danske regulering af pesticider, men også i visse tilfælde i
den europæiske regulering – se årets engelsksprogede VAP-rapport for flere detaljer
(http://pesticidvarsling.dk/).
I perioden juli 2017 til juni 2019 er udvaskningen af 7 pesticider og 25 nedbrydningsprodukter
undersøgt i forbindelse med sprøjtning af pesticiderne i maksimal tilladt dosering (på nær en
propiconazol sprøjtning i 2016, hvor kun den halve dosis ved en fejl blev udbragt) – i alt 32 stoffer
(Tabel 1). I perioden er et pesticid (metconazol, hvor monitering for nyligt er påbegyndt) og 19
nedbrydningsprodukter hverken fundet i grundvand eller vand fra dræn og sugeceller i en meters
dybde. Syv af stofferne (bentazon, CyPM, E/Z BH 517-TSO, glyphosat, AMPA, propyzamid og
1,2,4-triazol) er fundet i vand fra dræn og sugeceller i en meters dybde i koncentrationer over
kravværdien for grundvand på 0,1 µg/L. Samtlige af disse stoffer er også fundet i grundvandet,
hvoraf to er detekteret i koncentrationer over kravværdien. Disse er pesticidet propyzamid og
nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol, der stammer fra forskellige azolmidler. Udover disse to
stoffer er der gjort fund af syv andre stoffer i grundvandet under kravværdien. 23 af stofferne er
ikke fundet i grundvandet efter sprøjtning. Tre af disse er detekteret i vandprøver fra en meters
dybde (N-methyl-bentazon, mesotrion og nedbrydningsprodukt carbendazim af thiophanat-
methyl).
Resultaterne viser blandt andet, at:
Nedbrydningsproduktet
1,2,4-triazol,
der stammer fra forskellige azolmidler, som anvendes
mod svamp enten som sprøjtning af afgrøder eller bejdsning af såsæd, bliver fundet i
grundvandet under de nu fem moniterede marker. På fire af markerne også i koncentrationer
over 0,1 µg L
-1
i perioder af varierende længde. Fundene i vandprøver udtaget over
grundvandsspejlet viser generelt et bidrag af 1,2,4-triazol fra selve markerne til grundvandet.
På en af de opsprækkede lermarker er der en klar forbindelse mellem fundene og anvendelsen
af azoler tilført med sprøjtning og bejdset såsæd. På de øvrige marker kan der ikke på samme
måde ses en direkte sammenhæng mellem anvendelse og fund, fordi tidligere
azolanvendelser på markerne og opstrøms marker slører billedet. Omend fundene ikke kan
tilskrives én specifik azolanvendelse (azoler har været anvendt i mange år og i variabel grad
i form af sprøjte- og bejdsemidler), så viser fundene, at 1,2,4-triazol dannes og udvasker til
grundvandet over tid. Udvaskningen resulterer i overvejende grad i koncentrationer under
kravværdien på 0,1 µg/L; men på den opsprækkede lermark Estrup ses særligt stor
udvaskning, hvor 1,2,4-triazol er fundet i koncentrationer over kravværdien i 65 ud af 255
grundvandsprøver. Det bliver nu undersøgt, om en ophobning af azoler i pløjelaget over tid
kan forklare forskellen i fund af 1,2,4-triazol i grundvandet under markerne. Se Bilag 1 for
yderligere detaljer herom.
Flupyrsulfuron-methyl
og to af dets nedbrydningsprodukter
IN-KF311
og
IN-JE127
er
ikke fundet i vand fra 1 meters dybde eller grundvandet. Sidstnævnte viser sig at være ustabil
i vandige opløsninger, hvorfor analyseresultaterne ej kan anvendes.
Nedbrydningsproduktet
E/Z BH 517-TSO
af
cycloxydim
udvaskes igennem en sandmark
til grundvandet inden for få måneder efter udbringning (i koncentrationer i 1 meters dybde
5
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 255: Sammendrag af rapporten Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP) – moniteringsresultater med fokus juli 2017 ‐ juni 2019
2317931_0008.png
og grundvandet op til henholdsvis 0,28 µg/L og 0,05 µg/L), hvilket ikke er observeret i
forbindelse med anvendelse af cycloxydim på en opsprækket lermark.
Der detekteres fortsat ikke udvaskning igennem sand og opsprækket ler af de tre
nedbrydningsprodukter fra
mesosulfuron-methyl: AE-F099095, AE-F160459
og
AE-
F147447.
Propyzamid
udvasker i koncentrationer over 0,1 µg/L igennem en opsprækket lermark til
grundvandet inden for de første tre måneder efter udbringning – se Bilag 2.
Der er i prøver af vandet anvendt til markvanding på de to sandede marker i
sommerperioderne ikke fundet nogen af de stoffer, der indgår i moniteringen på markerne.
Tabel 1.
Syv pesticider og 25 nedbrydningsprodukter har været inkluderet i VAP analyseprogrammet for samtlige
marker i perioden juli 2017-juni 2019, hvoraf der er tilføjet 13 nye stoffer (markeret med rødt) til evaluering i VAP.
Antallet af vandprøver indsamlet fra 1 meters dybde (dræn og sugeceller), fra grundvandsfiltre og fra vandingsvand
(oppumpet fra boringer uden for de sandede VAP-marker) er præsenteret sammen med resultater af analyser af
prøverne i form af antal detektioner (Det.), detektioner > 0,1 µg/L og den maksimale koncentration detekteret (Maks.
konc.). For vandingsvandet er analyseresultater angivet i parenteser (koncentration angivet i µg/L; ingen detektioner
angives som ”-”). Koncentrationer i grundvand, der overstiger kravværdien for grundvand på 0,1 µg/L er markeret
med fed skrift.
Pesticid
Analyt
Antal prøver
fra:
1 m's Grundvands Vandings-
dybde
filtre
vand
Analyseresultater
1 m's dybde
Det.
3
19
20
0
0
1
0
18
0
0
0
0
0
0
0
0
21
26
0
0
0
0
0
1
0
0
0
14
197
>0,1
[µg L
-1
]
0
3
2
0
0
0
0
3
0
0
0
0
0
0
0
0
8
5
0
0
0
0
0
0
0
0
0
6
59
Grundvandsfiltre
Maks. conc. Det.
>0,1
Maks. conc.
[µg L
-1
]
[µg L
-1
]
[µg L
-1
]
0,08
0,43
1,40
-
-
0,02
-
0,28
-
-
-
-
-
-
-
-
8,60
1,30
-
-
-
-
-
0,01
-
-
-
5,10
0,38
1
11
7
0
0
0
0
31
0
0
0
0
0
1
0
0
2
3
0
0
0
0
0
0
0
0
0
17
434
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
4
23
0,01
0,06
0,06
-
-
-
-
0,05
-
-
-
-
-
0,02
-
-
0,02
0,02
-
-
-
-
-
-
-
-
-
0,22
0,23
Azoxystrobin
CyPM
Bentazon
Bentazon
6-hydroxy-bentazon
8-hydroxy-bentazon
N-methyl-bentazon
BH 517-T2SO2
Cycloxydim
E/Z BH 517-TSO
TSA
Florasulam
Ustabil i vand
Flupyrsulfuron-methyl
IN-JE127
IN-KF311
Fluroxypyr-methoxypyridin
Fluroxypyr
Fluroxypyr-pyridinol
Foramsulfuron
Foramsulfuron
AE-F092944
AE-F130619
Glyphosat
Glyphosat
AMPA
X-729
Haluxifen-methyl
X-757
Mesosulfuron-methyl
AE-F099095
AE-F147447
AE-F160459
Mesotrion
Mesotrion
AMBA
MNBA
Metconazol
Propyzamid
1,2,4-triazol
Azoxystrobin
Metconazol
Propyzamid
Tebuconazol 2014
Epoxiconazol 2015
Prothioconazol 2015
Propiconazol 2016
Propiconazol 2017
Prothioconazol 2018
27
25
69
64
64
64
44
18
91
72
73
28
28
55
57
55
21
33
2
81
113
72
113
55
55
55
1
22
227
212
212
373
279
279
279
222
222
358
240
259
58
58
80
92
80
203
203
32
243
380
242
380
80
80
80
14
57
719
1
(-)
1
(-)
2 (-)
2 (-)
9 (-)
8 (-)
9 (-)
8 (-)
Thiencarbazone-methyl
AE1394083
Thiophanat-methyl
Triasulfuron
Subtotal
Procent
Total
*
Carbendazim
Triazinamin
32
(7 Pesticides; 25 Nedbrydningsprodukter )
16
40
52
1792
22%
69
109
73
6267
77%
8105
6(-)
46
0,6%
0
3
0
323
18%
0
0
0
86
5%
-
0,02
-
0
0
0
507
8%
0
0
0
27
0,4%
-
-
-
6
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 255: Sammendrag af rapporten Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP) – moniteringsresultater med fokus juli 2017 ‐ juni 2019
2317931_0009.png
Bilag 1. 1,2,4-triazol
I 2014 blev det af Miljøstyrelsen vurderet, at svampemidler indeholdende azoler ved brug på
agerjord kunne danne 1,2,4-triazol i betydelige mængder. For at beskytte grundvandet mod
udvaskning af 1,2,4-triazol blev den samlede dosering af midlerne pr. vækstsæson (på nær
prothioconazol) i 2014 nedsat og efterårsanvendelse af tebuconazol forbudt
(
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/MOF/bilag/168/1838051/index.htm)
. I denne
sammenhæng blev 1,2,4-triazol inkluderet i VAP-moniteringen.
Udvaskning af 1,2,4-triazol blev undersøgt i forbindelse med anvendelse af tebuconazol i
maksimal tilladt dosis i 2014 mod svampe i kornafgrøder på sandmarkerne Tylstrup og Jyndevad
(Figur B1.1 og B1.2) samt de opsprækkede lermarker Estrup og Fårdrup (Figur B1.4 og B1.5).
Tebuconazol blev anvendt i maj 2014 på Fårdrup, hvorimod der blev foretaget den nu forbudte
efterårsudbringning på de andre tre marker. Undersøgelserne viste, at 1,2,4-triazol i en række
tilfælde kunne påvises i grundvandet og på Estrup i koncentrationer op til 0,26 µg/L. Desuden
indikerede målingerne, at kilden til forureningen kunne være overfladenær, idet
koncentrationerne aftog med dybden. Med undtagelse af Fårdrup, hvor der ikke strømmede vand
i drænet umiddelbart før sprøjtning, blev der fundet 1,2,4-triazol i vandprøver fra 1 meters dybde
og/eller grundvandet, inden tebuconazol blev udbragt. I Estrup overskred
baggrundskoncentrationerne i grundvandet udtaget fra én nedstrøms boring kravværdien på 0,1
µg/L. Af disse grunde kunne fundene på de to sandede marker og Estrup ikke alene relateres til
den specifikke udbringning af tebuconazol i VAP i 2014, men evt. skyldes bidrag fra andre kilder
såsom tidligere anvendelse af tebuconazol i bejdse- og svampemidler og/eller anvendelse af andre
aktivstoffer i bejdse- og svampemidler. I de efterfølgende år blev evalueringer af sidstnævnte
kilder igangsat ved sprøjtning med azoler (Tabel B1.1), og fra 2017 blev det ved indkøb af al
såmateriale registreret, hvilke bejdsemidler en leverandør måtte have påført udsædsmaterialet.
Tabel B1.1.
Registret azol-anvendelser på VAP-markerne. I ”Resultat” kolonnen er angivet figurhenvisning, (totalt
antal grundvandsprøver, antal grundvandsprøver med fund under kravværdi,
antal grundvandsprøver med fund over
kravværdi)
samt den maksimale koncentration fundet i en grundvandsprøve fra marken.
Mark
Tylstrup
(Sand)
Sprøjtning med azoler
Nov. 2014: tebuconazol
Maj 2015: prothioconazol
Juni 2015: prothioconazol
Juni 2017: To gange propiconazol
Nov. 2014: tebuconazol
Maj 2015: epoxiconazol
Juni 2015: prothioconazol
Juni 2016: propiconazol
Juni 2017: propiconazol
Juli 2017: propiconazol
Maj 2018: prothioconazol
Juni 2018: prothioconazol
Maj 2014: tebuconazol
Maj 2019: metconazol
Juni 2019: metconazol
Nov. 2014: tebuconazol
Maj 2015: prothioconazol
Juni 2016: propiconazol
Juni 2017: propiconazol
Juli 2017: propiconazol
Maj 2018: prothioconazol
Juni 2018: prothioconazol
Azolbejdset såsæd
*
Marts 2017: Tebuconazol og
prothioconazol
Resultat
Figur B1.1
(265,111,0)
0,06 µg/L
Figur B1.2
(514,326,3)
0,15 µg/L
Figur B1.3
(152,79,3)
0,14 µg/L
Figur B1.4
(255,231,65)
0,26 µg/L
Figur B1.5
(346,30,0)
0,04 µg/L
Jyndevad
(Sand)
Sept. 2017: Tebuconazol og
prothioconazol
Silstrup
(Opsprækket ler)
Estrup
(Opsprækket ler)
Fårdrup
(Opsprækket ler)
April 2017: Tebuconazol og
prothioconazol
Sept. 2017: Tebuconazol og
prothioconazol
Sept. 2017: Tebuconazol og
prothioconazol
April 2019: Tebuconazol og
prothioconazol
April 2019: Tebuconazol og
prothioconazol
April 2018: Tebuconazol og Figur B1.6
(Opsprækket ler)
prothioconazol
(128,97,1)
Sept. 2018: Tebuconazol og
0,12 µg/L
prothioconazol
*
Registreringen af bejdsemidler anvendt på såsæd anvendt i VAP blev registreret fra 2017.
**
Lund
**
Monitering på denne nye VAP-mark blev påbegyndt i 2017.
7
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 255: Sammendrag af rapporten Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP) – moniteringsresultater med fokus juli 2017 ‐ juni 2019
Brugen af prothioconazol blev ikke pålagt restriktioner i 2014, da stoffet ifølge vurderingen i EU
kun dannede ubetydelige mængder 1,2,4-triazol i jord. For at undersøge denne vurdering under
danske klima- og jordtype-forhold, blev anvendelsen af prothioconazol medtaget i VAP i 2015
på Tylstrup, Jyndevad og Fårdrup. Efter anvendelserne af stoffet på Tylstrup og Jyndevad
observeredes en stigning i koncentrationerne af 1,2,4-triazol i jordvand fra 1 meters dybde og
nogle grundvandsfiltre - alle under kravværdien (Figur B1.1 og B1.2). Hvorvidt denne stigning
skyldtes bidrag fra tidligere eller den aktuelle anvendelse var grundet
baggrundskoncentrationsniveauet af 1,2,4-triazol uklar. Efter anvendelsen af prothioconazol på
Fårdrup i maj 2015 og frem til august 2015, hvor moniteringen indtil maj 2016 af økonomiske
grunde midlertidigt var indstillet, blev 1,2,4-triazol fundet i stigende koncentrationer op mod 0,1
µg/L i drænvandet, hvorimod der ingen fund var i grundvandet.
Evalueringerne i forhold til udvaskning af 1,2,4-triazol hidhørende fra såvel tebuconazol og
prothioconazol, som andre azoler angivet i Tabel B1.1, er blevet hæmmet af, at der før de aktuelle
azolanvendelser på
Tylstrup, Jyndevad, Estrup
og senere også
Lund,
fandtes 1,2,4-triazol i
grundvandet prøvetaget både opstrøms og nedstrøms markerne. Det kunne indikere
tilstedeværelse af andre azolkilder både opstrøms og fra selve marken inden den aktuelle
anvendelse (Figur B1.1, B1.2, B1.4 og B1.6). Generelt fandtes dog højere koncentrationer af
1,2,4-triazol i grundvandet prøvetaget nedstrøms markerne end opstrøms, hvilket indikerer et
bidrag af 1,2,4-triazol fra selve VAP-markerne. Dette underbygges af, at variationerne i
koncentrationsniveauet af 1,2,4-triazol i vandprøver fra 1 m dybde ses afspejlet i niveauet fundet
i vandet nedstrøms markerne, men ikke opstrøms markerne. På trods af at der fra disse marker
ikke kan opnås en entydig sammenhæng imellem den enkelt azolanvendelse og fund af 1,2,4-
triazol i grundvandet under marken, så viser resultaterne, at 1,2,4-triazol kan udvaskes igennem
markerne til 1 m dybde og grundvandet i varierende grad. På den opsprækkede lermark Estrup
(Figur B1.4) fandtes koncentrationer over kravværdien på 0,1 µg/L i 25% af grundvandsprøverne
(65 ud af 255 prøver), medens der i 10% (25 ud af 255 prøver) ikke fandtes 1,2,4-triazol. Da
resultaterne kunne tyde på, at der findes en pulje af azoler bundet i pløjelaget, søges skæbnen af
udvalgte azoler i overjord fra bl.a. VAP-marker i forbindelse med azolsprøjtninger belyst i et
forskningsprojekt finansieret af Miljøstyrelsen
Der blev ikke fundet 1,2,4-triazol i grundvandet opstrøms eller nedstrøms for de opsprækkede
lermarker
Silstrup
og
Fårdrup
før den aktuelt undersøgte VAP-azolanvendelse. I selve
moniteringsperioden fandtes heller ikke 1,2,4-triazol opstrøms. Fårdrup er den mark i VAP, der
modtager mindst nedbør og dermed har den mindste nedsivning af vand til dræn og grundvand.
Dette betyder, at stoffer (heriblandt 1,2,4-triazol) ikke så hurtigt kan blive transporteret igennem
jorden ned til grundvandet. 1,2,4-triazol findes på Fårdrup derfor primært i drænvandet, hvor
koncentrationsniveauet ser ud til at stige efter hver azolanvendelse det være sig i form af
sprøjtemiddel eller bejdsemiddel (Tabel B1.1; Figur B1.5). Efter de seneste to anvendelser har
enkelte drænvandsprøver haft koncentrationer over 0,1 µg/L. Ændring i fund af 1,2,4-triazol over
tid i drænvandet ses tillige at afspejle sig i flere fund i grundvandet, hvor koncentrationerne dog
fortsat er under 0,1 µg/L.
På Silstrup viste moniteringsresultaterne for første gang en mulig direkte sammenhæng mellem
anvendelse af azoler på marken i perioden april - juli 2017 (Tabel B1.1) og fund af 1,2,4-triazol i
grundvandet over kravværdien på 0,1 µg/L efter september 2017. Efter fra april til juli 2017 at
have udført tre azolanvendelser inklusiv den azolbejdsede såsæd, hvor der var minimal infiltration
af vand igennem jorden (Tabel B1.1; Figur B1.3), øges nedsivning igennem jorden til drænvand
og grundvand i september 2017. Dette medførte fund i drænvandprøver på over 0,1 µg/L fra
midten af september og i grundvandsprøver fra starten af oktober efter endnu en azolanvendelse
med azolbejdset såsæd i slutningen af september. Tre fund over kravværdien blev registreret i
grundvandsprøver udtaget i forbindelse med den månedlige prøvetagning i oktober 2017. I de
efterfølgende måneder aftog koncentrationen i grundvandet til under kravværdien samtidig med,
at koncentrationen i drænvandet aftog til og med april 2018. Her startede atter en tør periode med
8
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 255: Sammendrag af rapporten Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP) – moniteringsresultater med fokus juli 2017 ‐ juni 2019
minimal nedsivning af vand gennem jorden, dog medførte to større nedbørshændelser en stigning
i koncentrationen i de drænvandsprøver, som var mulige at udtage. Denne stigning ses kun i én
grundvandsprøve fra den horisontale boring i 3.5 m dybde. Ved dobbeltanvendelsen af
prothioconazol i maj og juni 2018 var nedsivningen af vand igennem jorden ikke længere
nævneværdig (Figur B1.3A), hvorfor vandet stoppede med at løbe i drænsystemet, og ingen
prøver blev udtaget herfra. Således gentog det overordnede mønster fra udvaskningsscenariet i
sommeren 2017 sig. Nedsivningen initieredes igen i september med fund af 1,2,4-triazol i
drænvandet på over 0,1 µg/L. Ved den månedlige prøvetagning af grundvandet i starten af oktober
2018 blev der dog ikke målt koncentrationer over kravværdien, som det var tilfældet i 2017.
Koncentrationsniveauet i grundvandet faldt atter i takt med faldet i det detekterede niveau i
drænvandet.
Som tidligere beskrevet detekteredes 1,2,4-triazol i grundvandsprøver i meget varierende grad og
i koncentrationer over kravværdien på 0,1 µg/L på fire (Jyndevad, Silstrup, Estrup og Lund) ud
af seks marker (Tabel B1.1 – kolonne ”Resultat”). Resultater fra Silstrup og Lund indikerer, at de
primære kilder til den observerede 1,2,4-triazol-udvaskning på disse to marker kan være azol-
sprøjtningerne på markerne og anvendelsen af såsæd bejdset med azoler. Moniteringsresultater
gør det dog ikke muligt at skelne imellem de to kilder.
9
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 255: Sammendrag af rapporten Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP) – moniteringsresultater med fokus juli 2017 ‐ juni 2019
2317931_0012.png
Nedbør+kunstvanding
jan 2015
jan 2016
jan 2017
apr 2015
apr 2016
apr 2017
okt 2015
okt 2016
okt 2014
jul 2015
jul 2016
jul 2017
Simuleret perkolering
maj 2019
30
25
20
Perkolering (mm d
-1
)
jan 2018
jan 2019
apr 2018
okt 2017
okt 2018
jul 2018
0
Nedbør (mm d
-1
)
10
20
30
40
50
60
1,2,4-triazol
Sugeceller
A
15
10
5
0
Konc. (µg L
-1
)
B
0.100
0.010
0.001
S1 (1 m)
1,2,4-triazol
Opstrøms boringsfiltre
S1 (2 m)
S2 (1 m)
S2 (2 m)
C
Konc. (µg L
-1
)
0.100
0.010
0.001
M1.2 (3.1-4.1 m)
1,2,4-triazol
Nedstrøms boringsfiltre
(Lodrette og vandrette)
Konc. (µg L
-1
)
0.100
M1.3 (4-5 m)
M1.4 (4.9-5.9 m)
D
0.010
jan 2015
jan 2016
jan 2017
jan 2018
jan 2019
maj 2019
jul 2015
jul 2016
jul 2017
apr 2015
apr 2016
apr 2017
apr 2018
okt 2014
okt 2015
okt 2016
okt 2017
jul 2018
okt 2018
0.001
M3.2 (3.2-4.2 m)
M4.7 (8-9 m)
M4.4 (5.2-6.2 m)
M3.4 (5.1-6.1 m)
M5.2 (3.2-4.2 m)
M5.3 (4.1-5.1 m)
M4.2 (3.5-4.5 m)
M5.4 (5-6 m)
H1 (4.5 m)
M4.5 (6-7 m)
M3.3 (4.1-5.1 m)
M4.6 (7-8 m)
M4.3 (4.4-5.4 m)
Figur B1.1.
Udvalgte moniteringsresultater for 1,2,4-triazol-udvaskningstestene fra
sandmarken Tylstrup 2014-2018,
hvor Tylstrup blev sat på ”standby”: (A) målt nedbør og simuleret perkolering i 1 meters dybde angivet i lineær skala,
(B) koncentrationen af 1,2,4-triazol i drænvandsprøver angivet i log-skala og (C-D) koncentrationen af 1,2,4-triazol i
grundvandsprøver udtaget fra lodrette boringsfiltre M og vandrette boringsfiltre H henholdsvis opstrøms og nedstrøms
marken angivet i log-skala. Boring M1 er placeret opstrøms for marken. I tilfælde af at der ikke er fundet 1,2,4-triazol
i vandprøven tillægges punktet på plottet værdien 0,001 µg/L – altså en værdi under detektionsgrænsen på 0,01 µg/L
(x-akse). De grønne lodrette streger angiver i tidspunktet for sprøjtningen med tebuconazol i 2014, to gange
prothioconazol i 2015 og to gange propiconazol i 2017. De lilla streger angiver anvendelsen af vårbyg såsæd bejdset
med tebuconazol og prothioconazol Det skal bemærkes, at bejdsemidler anvendt på såsæd anvendt i VAP blev
registreret fra 2017.
10
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 255: Sammendrag af rapporten Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP) – moniteringsresultater med fokus juli 2017 ‐ juni 2019
2317931_0013.png
Nedbør & kunstvanding
Simuleret perkolering
Mar 2015
Mar 2016
Mar 2017
Mar 2018
Mar 2019
Dec 2014
Dec 2015
Dec 2016
Dec 2017
Dec 2018
Sep 2014
Sep 2015
Sep 2016
Sep 2017
Sep 2018
Jun 2015
Jun 2016
Jun 2017
Jun 2018
0
Jun 2019
40
30
25
A
20
15
10
5
0
35
Nebør (mm d
-1
)
20
30
40
50
60
70
1.000
1,2,4-triazol
Sugeceller
B
Konc. (µg L
-1
)
0.100
0.010
0.001
S1 - 1 m
S2 - 1 m
1.000
Konc. (µg L
-1
)
1,2,4-triazol
Opstrøms lodrette boringsfiltre
0.100
C
0.010
0.001
M7 1.6-2.6 m
M7 2.6-3.6 m
M7 3.6-4.6 m
M7 4.6-5.6 m
1.000
1,2,4-triazol
Nedstrøms boringsfiltre - Lodrette og vandrette
D
Konc. (µg L
-1
)
0.100
0.010
0.001
dec 2014
dec 2015
dec 2016
dec 2017
mar 2015
mar 2016
mar 2017
mar 2018
dec 2018
mar 2019
sep 2014
sep 2015
sep 2016
sep 2017
sep 2018
jun 2015
jun 2016
jun 2017
jun 2018
H1 2.5 m
M2 2.9-3.9 m
M1 0.6-1.6 m
M2 4-5 m
M1 1.6-2.6 m
M4 1.4-2.4 m
M1 2.6-3.6 m
M4 2.4-3.4 m
M2 1.9-2.9 m
M4 3.3-4.3 m
Figur B1.2.
Udvalgte moniteringsresultater for 1,2,4-triazol-udvaskningstestene fra
sandmarken Jyndevad 2014-
2019:
(A) målt nedbør og simuleret perkolering i 1 meters dybde angivet i lineær skala, (B) koncentrationen af 1,2,4-
triazol i drænvandsprøver angivet i log-skala og (C-D) koncentrationen af 1,2,4-triazol i grundvandsprøver udtaget
fra lodrette boringsfiltre M og vandrette boringsfiltre H henholdsvis opstrøms og nedstrøms marken angivet i log-
skala. Boring M7 er placeret opstrøms for marken. I tilfælde af at der ikke er fundet 1,2,4-triazol i vandprøven tillægges
punktet på plottet værdien 0,001 µg/L – altså en værdi under detektionsgrænsen på 0,01 µg/L (x-akse). De grønne
lodrette streger angiver tidspunktet for sprøjtningen med tebuconazol i 2014, epoxiconazol + prothioconazol i 2015 og
propiconazol i 2016. De lilla streger angiver anvendelsen af vinter hvede såsæd bejdset med tebuconazol og
prothioconazol Det skal bemærkes, at bejdsemidler anvendt på såsæd anvendt i VAP blev registreret fra 2017.
11
jun 2019
Perkolering (mm d
-1
)
10
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 255: Sammendrag af rapporten Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP) – moniteringsresultater med fokus juli 2017 ‐ juni 2019
2317931_0014.png
Precipitation
Apr 2017
Oct 2016
Oct 2017
Jan 2017
Jan 2018
Jul 2016
Jul 2017
Percolation
Apr 2018
Apr 2019
Oct 2018
Jan 2019
Jul 2018
Precipitation (mm d
-1
)
20
40
60
1
1,2,4-triazole
Drains
0,1
A
10
5
0
15
B
10
5
0
0,01
1
Pesticide (µg L
-1
)
1,2,4-triazole
Horizontal and vertical monitoring wells
0,1
0,01
C
0,001
Oct 2016
Oct 2017
Apr 2017
Apr 2018
Oct 2018
Jul 2016
Jul 2017
Jul 2018
Apr 2019
Jan 2017
Jan 2018
Jan 2019
H1 (2 m)
M9.1 (1.5-2.5 m)
M12.1 (1.5-2.5 m)
H3 (3.5 m)
M9.2 (2.5-3.5 m)
M12.2 (2.5-3.5 m)
M5.1 (1.5-2.5 m)
M10.1 (1.5-2.5 m)
M5.2 (2.5-3.5 m)
M10.2 (2.5-3.5 m)
Figur B1.3.
Udvalgte moniteringsresultater for 1,2,4-triazol-udvaskningstestene fra
opsprækkede lermark Silstrup
2016-2019:
(A) målt nedbør og simuleret perkolering i 1 meters dybde angivet i lineær skala, (B) koncentrationen af
1,2,4-triazol i drænvandsprøver angivet i log-skala og drænvandsafstrømningen DR angivet i lineær skala og (C)
koncentrationen af 1,2,4-triazol i grundvandsprøver udtaget fra lodrette boringsfiltre (M) og vandrette boringsfiltre
(H) angivet i log-skala. Boring M12 er placeret opstrøms for marken. I tilfælde af at der ikke er fundet 1,2,4-triazol i
vandprøven tillægges punktet på plottet værdien 0,0025 µg/L, hvis prøven er fra den opstrøms boring M12, eller gives
værdien 0,001 µg/L – altså værdier under detektionsgrænsen på 0,01 µg/L (x-akse). De grønne lodrette streger angiver
i tidspunktet for sprøjtningen med propiconazol to gange i 2017 og prothioconazol to gange i 2018. De lilla streger
angiver anvendelsen af såsæd bejdset med tebuconazol og prothioconazol Det skal bemærkes, at bejdsemidler anvendt
på såsæd anvendt i VAP blev registreret fra 2017.
12
Drainage (mm d
-1
)
Pesticide (µg L
-1
)
Percolation (mm d
-1
)
0
15
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 255: Sammendrag af rapporten Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP) – moniteringsresultater med fokus juli 2017 ‐ juni 2019
2317931_0015.png
Nedbør
Perkolering
Azol-bejdset såsæd
jan 2015
jan 2016
jan 2017
jan 2018
jan 2019
apr 2014
apr 2015
apr 2016
apr 2017
apr 2018
apr 2019
okt 2014
okt 2015
okt 2016
okt 2017
okt 2018
jul 2014
jul 2015
jul 2016
jul 2017
jul 2018
0
10
20
30
40
10
1,2,4-triazol
Dræn
A
20
15
10
5
0
30
Konc. (µg L
-1
)
1
20
0,1
10
0,01
1
1,2,4-triazol
Opstrøms lodrette boringsfiltre
0
C
Konc. (µg L
-1
)
0,1
0,01
0,001
M1 (1.5-2.5 m)
1
M1 (2.5-3.5 m)
D
1,2,4-triazol
Nedstrøms lodrette og vandrette boringsfiltre
Konc. (µg L
-1
)
0,1
0,01
0,001
jan 2015
jan 2016
jan 2017
jan 2018
jan 2019
okt 2017
okt 2016
okt 2015
H1 (3.5 m)
M5 (2.5-3.5 m)
okt 2014
H2 (2 m)
M5 (1.5-2.5 m)
M4 (1.5-2.5 m)
M6 (1.5-2.5 m)
M4 (2.5-3.5 m)
M6 (2.5-3.5 m)
okt 2018
apr 2014
apr 2015
apr 2016
apr 2017
apr 2018
M4 (4.5-5.5 m)
M6 (3.5-4.5 m)
Figur B1.4.
Udvalgte moniteringsresultater for 1,2,4-triazol-udvaskningstestene fra
opsprækkede lermark Estrup
2014-2019:
(A) målt nedbør og simuleret perkolering i 1 meters dybde angivet i lineær skala, (B) koncentrationen af
1,2,4-triazol i drænvandsprøver angivet i log-skala og drænvandsafstrømningen DR angivet i lineær skala og (C-D)
koncentrationen af 1,2,4-triazol i grundvandsprøver udtaget fra lodrette boringsfiltre M og vandrette boringsfiltre H
henholdsvis opstrøms og nedstrøms marken angivet i log-skala. Boring M1 er placeret opstrøms for marken. I tilfælde
af at der ikke er fundet 1,2,4-triazol i vandprøven tillægges punktet på plottet værdien 0,001 µg/L – altså en værdi
under detektionsgrænsen på 0,01 µg/L (x-akse). De grønne lodrette streger angiver tidspunktet for sprøjtningen med
tebuconazol i 2014 og metconazol i 2019. De lilla streger angiver anvendelsen af vinterhvedesåsæd bejdset med
tebuconazol og prothioconazol Det skal bemærkes, at bejdsemidler anvendt på såsæd anvendt i VAP blev registreret
fra 2017.
13
apr 2019
jul 2014
jul 2015
jul 2016
jul 2017
jul 2018
DR (mm d
-1
)
B
Perkolering (mm d
-1
)
Nedbør (mm d
-1
)
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 255: Sammendrag af rapporten Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP) – moniteringsresultater med fokus juli 2017 ‐ juni 2019
2317931_0016.png
Nedbør
Perkolering
Azol-bejdset såsæd
maj 2015
maj 2016
maj 2017
maj 2018
maj 2019
aug 2015
aug 2016
aug 2017
aug 2018
nov 2014
nov 2015
nov 2016
nov 2017
nov 2018
feb 2015
feb 2016
feb 2017
feb 2018
feb 2019
Nedbør (mm d
-1
)
0
20
40
60
1
1,2,4-triazol
Dræn
B
A
15
10
5
0
10,00
1,00
0,10
0,01
Konc. (µg L
-1
)
0,1
0,01
0,001
1
Konc. (µg L
-1
)
1,2,4-triazol
Lodrette og vandrette boringsfiltre
C
0,1
0,01
0,001
jan 2015
aug 2015
aug 2016
aug 2017
maj 2015
maj 2016
maj 2017
maj 2018
aug 2018
H3 (2 m)
H2 (3.5 m)
M4 (1-2 m)
M4 (2-3 m)
M5 (2-3 m)
M5 (3-4 m)
Figur B1.5.
Moniteringsresultater for 1,2,4-triazol-udvaskningstestene fra
opsprækkede lermark Fårdrup 2014-2019:
(A) målt nedbør og simuleret perkolering i 1 meters dybde angivet i lineær skala, (B) koncentrationen af 1,2,4-triazol
i drænvandsprøver og drænvandsafstrømningen DR angivet i log-skala og (C) koncentrationen af 1,2,4-triazol i
grundvandsprøver udtaget fra lodrette boringsfiltre M og vandrette borings filtre H angivet i log-skala. I tilfælde af at
der ikke er fundet 1,2,4-triazol i vandprøven tillægges punktet på plottet værdien 0,001 µg/L – altså en værdi under
detektionsgrænsen på 0,01 µg/L (x-akse). De grønne lodrette streger angiver tidspunktet for sprøjtningen med
tebuconazol i 2014, prothioconazol (2015) og propiconazol (2016 and 2017). De lilla streger angiver anvendelsen af
såsæd bejdset med tebuconazol og prothioconazol. Det skal bemærkes, at bejdsemidler anvendt på såsæd anvendt i
VAP blev registreret fra 2017. Grundet økonomiske begrænsninger blev moniteringen stoppet i den med rødt markerede
periode.
14
maj 2019
nov 2014
nov 2015
nov 2016
nov 2017
nov 2018
feb 2016
feb 2017
feb 2018
feb 2019
DR (mm d
-1
)
Perkolering (mm d
-1
)
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 255: Sammendrag af rapporten Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP) – moniteringsresultater med fokus juli 2017 ‐ juni 2019
2317931_0017.png
Nedbør
Azol-bejdset såsæd
mar-18
mar-19
maj-18
maj-19
nov-17
nov-18
dec-17
dec-18
aug-17
aug-18
sep-17
sep-18
okt-17
okt-18
feb-18
feb-19
apr-18
apr-19
jun-18
0
Nedbør (mm d
-1
)
10
20
30
1
jun-19
A
10
B
jan-18
Konc. (µg L
-1
)
1,2,4-triazol
Dræn
jan-19
jul-17
jul-18
0,1
5
0,01
0,001
1
1,2,4-triazol
Lodrette boringsfiltre
C
0
Konc. (µg L
-1
)
0,1
0,01
0,001
dec-17
mar-18
dec-18
mar-19
sep-17
maj-18
sep-18
maj-19
jul-17
jul-17
nov-17
jul-18
nov-18
okt-17
okt-18
jun-18
aug-17
aug-18
M1.2 (3.5-4.5 m)
M4.2 (3.5-4.5 m)
M7.2 (3.5-4.5 m)
M1.1 (2.5-3.5 m)
M4.1 (2.5-3.5 m)
M6.2 (3.5-4.5 m)
M2.1 (2.5-3.5 m)
M5.2 (3.5-4.5 m)
M3.2 (3.5-4.5 m)
M5.1 (2.5-3.5 m)
Figur B1.6.
Udvalgte Moniteringsresultater for 1,2,4-triazol-udvaskningstestene fra
opsprækkede lermark Lund
2017-2019:
(A) målt nedbør angivet i lineær skala, (B) koncentrationen af 1,2,4-triazol i drænvandsprøver angivet i
log-skala og drænvandsafstrømningen DR angivet i lineær skala og (C) koncentrationen af 1,2,4-triazol i
grundvandsprøver udtaget fra lodrette boringsfiltre M henholdsvis opstrøms og nedstrøms marken. Boring M1 er
placeret opstrøms for marken angivet i log-skala. I tilfælde af at der ikke er fundet 1,2,4-triazol i vandprøven tillægges
punktet på plottet værdien 0,0025 µg/L, hvis prøven er fra den opstrøms boring M1, eller gives værdien 0,001 µg/L –
altså en værdi under detektionsgrænsen på 0,01 µg/L (x-akse). De grønne lodrette streger angiver tidspunktet for
sprøjtningen med prothioconazol to gange i 2018. De lilla streger angiver anvendelsen af såsæd bejdset med
tebuconazol og prothioconazol. Det skal bemærkes, at bejdsemidler anvendt på såsæd anvendt i VAP blev registreret
fra 2017.
15
jun-19
apr-18
apr-19
jan-18
jan-19
jan-19
DR (mm d
-1
)
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 255: Sammendrag af rapporten Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP) – moniteringsresultater med fokus juli 2017 ‐ juni 2019
16
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 255: Sammendrag af rapporten Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP) – moniteringsresultater med fokus juli 2017 ‐ juni 2019
2317931_0019.png
Bilag 2. Propyzamid
I dette års VAP-rapport præsenteres resultaterne fra den fjerde test af udvaskningen af propyzamid
i VAP. Propyzamid er et ukrudtsmiddel, som primært anvendes i vinterraps. Et ukrudtsmiddel
indeholdende aktivstoffet blev udsprøjtet på vinterraps i Silstrup (opsprækket lermark) den 9.
november 2018 (Figur B2.1). Op til denne udbringning havde der været en længere periode med
nedbør og nedsivning af vand igennem jorden (Figur B2.1-A), hvilket i perioder fik vand til at
strømme i drænsystemet under marken (Figur B2.1-B). Således var det muligt at udtage to
drænvandsprøver indsamlet over to forskellige drænvandsafstrømningsperioder foruden de
indsamlede grundvandsprøver inden udbringningen af ukrudtsmidlet på marken. Ved analyse
med en detektionsgrænse på 0,01 µg/L viste ingen af disse vandprøver at indeholde propyzamid
(Figur B2.1-B og -C), hvorfor det må antages, at vandet under marken og fra opstrøms marker
(ingen fund i M12, som står opstrøms marken) ikke indeholdt propyzamid inden udbringningen.
Nedbør
nov-18
dec-18
aug-18
sep-18
okt-18
jul-18
Perkolering
mar-19
maj-19
feb-19
apr-19
jun-19
jan-19
20
40
60
A
15
10
5
0
Konc. (µg L
-1
)
10,000
1,000
0,100
0,010
0,001
10,000
0,100
0,010
0,001
1,000
Konc. (µg L
-1
)
0,100
0,010
0,001
Propyzami d
Vandrette og lodrette
boringsfiltre
C
dec-18
mar-19
maj-19
jul-18
jul-18
okt-18
apr-19
feb-19
nov-18
aug-18
H1 (2 m)
M9.1 (1.5-2.5 m)
M12.1 (1.5-2.5 m)
H3 (3.5 m)
M9.2 (2.5-3.5 m)
M12.2 (2.5-3.5 m)
M5.1 (1.5-2.5 m)
M10.1 (1.5-2.5 m)
M5.2 (2.5-3.5 m)
M10.2 (2.5-3.5 m)
Figur B2.1.
Moniteringsresultater for propyzamid-udvaskningstesten i
Silstrup 2018-2019:
(A) målt nedbør og
simuleret perkolering i 1 meters dybde angivet i lineær skala, (B) koncentrationen af propyzamid i drænvandsprøver
og drænvandsafstrømningen angivet i log-skala og (C) koncentrationen af propyzamid i grundvandsprøver udtaget fra
lodrette boringsfiltre (M) og vandrette boringsfiltre (H). Boring M12 er placeret opstrøms for marken angivet i log-
skala. I tilfælde af at der ikke er fundet propyzamid i vandprøven tillægges punktet på plottet værdien 0,001 µg/L og
for M12 0,0025 µg/L – altså en værdi under detektionsgrænsen på 0,01 µg/L (den røde x-akse). Den grønne lodrette
streg angiver datoen for sprøjtningen med propyzamid.
17
jun-19
jan-19
DR (mm d
-1
)
Propyzami d
Dræn
B
1,000
Perkolering (mm d
-1
)
0
20
Nedbør (mm d
-1
)
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 255: Sammendrag af rapporten Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP) – moniteringsresultater med fokus juli 2017 ‐ juni 2019
2317931_0020.png
Umiddelbart efter udbringningen af ukrudtsmidlet regnede det meget, hvilket ikke blot medførte
drænvandsafstrømning, men også fund af propyzamid i en drænvandsprøve på 5,1 µg/L (Figur
B2.1) udtaget fem dage efter udbringningen. På trods af at regnen ophørte kort tid efter dette fund,
strømmede der fortsat vand i drænsystemet; men den næste drænvandsprøve viste ingen målbar
propyzamid. I begyndelsen af december begyndte det at regne igen, og vandet strømmede atter i
drænsystemet, hvorfor der blev taget vandprøver fra både drænsystemet og udvalgte boringsfiltre
på marken. Propyzamid blev påvist i samtlige vandprøver på nær prøven fra M9’s filter i 1.5-2.5
m dybde. Koncentrationer over 0,1 µg/L blev konstateret i vandprøven fra drænsystemet samt
M5’s grundvandsfilter i 2.5-3.5 m dybde. Dette mønster gentog sig de følgende måneder, hvor
koncentrationen i grundvandet udtaget fra M5’s øverste filter i 1.5-2.5 m dybde i februar måned
også overskred grænseværdien i grundvandet på 0,1 µg/L. Med øget nedbør i marts og
efterfølgende øget nedsivning af vand til dræn og grundvand faldt koncentrationen fra marts til
under 0,1 µg/L i vandprøverne. I april startede en tør periode med minimal nedbør, hvorefter
vandet ophørte med at strømme i drænsystemet under marken, hvorfor der ikke kunne tages
vandprøver herfra. Fra marts var der ingen fund af propyzamid i de grundvandsprøver, som fortsat
blev udtaget. I juni måned medførte en regnfuld periode en kortvarig minimal
drænvandsafstrømning, hvorfra en drænvandsprøve viste propyzamid med en koncentration
under 0,1 µg/L.
Ovenstående afsnit viser, at hurtig præferentiel udvaskning af propyzamid via jordens makroporer
(ormehuller og sprækker) efter marksprøjtning på den vandmættede november jord bliver initieret
af nedbør, som ligger over det månedlige gennemsnit for november moniteret siden 1999. Denne
udvaskning medfører fund i både drænvand og grundvand også over kravværdien for grundvand
på 0,1 µg/L. Hvorvidt denne udvaskning, næsten et år efter marksprøjtningen, atter ses ved
initiering af den næste drænsæson, vil næste års moniteringsresultater kunne vise. Dog tyder især
den første af de nedenfor omtalte tidligere test af udvaskningen af propyzamid i VAP ikke på, at
det vil være tilfældet.
Følgende tidligere test er foretaget i VAP-perioden 1999- juni 2018:
1.
Silstrup
(opsprækket lermark): Propyzamid blev anvendt den 17. november 2005 i
vinterraps på BBCH 16 med monitering fra oktober 2005 til marts 2008. Resultat af denne
monitering, som inkluderede propyzamid og tre af dets nedbrydningsprodukter (RH-
24580, RH-24644 og RH-24655), viste to grundvandsfund over kravværdien af
propyzamid samt ni og to detektioner under kravværdien af henholdsvis propyzamid (i
227 prøver) og dets nedbrydningsprodukt RH-24644 (227 prøver). De to propyzamid
fund over kravværdien fandtes i grundvandsprøver fra 1. december 2005, hvor der i
drænvandsprøven fra samme dag blev fundet en koncentration på 1,6 µg/L. Propyzamid
og RH24644 blev efter maj 2005 hverken fundet i drænvandet eller grundvandet. Medens
RH-24655 ikke blev fundet, blev RH-24580 fundet to gange i lav koncentration i
drænvandet. Som i 2018-anvendelsen er propyzamid også her udbragt på en vandmættet
jord og i en november måned, hvor den månedlige nedbør ligger over gennemsnittet målt
siden 1999.
2.
Tylstrup
(sandmark): Propyzamid blev anvendt den 9. februar 2007 på vinterraps på
BBCH 15 med monitering fra oktober 2006 til marts 2009. I denne periode blev hverken
propyzamid eller tre af dets nedbrydningsprodukter (RH-24580, RH-24644 og RH-
24655) fundet i vandprøver udtaget i 1 m’s dybde eller i grundvandet fra marken.
3.
Fårdrup
(opsprækket lermark): Propyzamid blev anvendt den
o
19. februar 2007 på vinterraps på BBCH 16 med monitering fra oktober 2006 til marts
2009 og inkluderede propyzamid og dets tre nedbrydningsprodukter (RH-24580, RH-
24644 og RH-24655). Ni dage efter udbringningen blev den maksimale koncentration
af propyzamid på 5,1 µg/L fundet i en drænvandprøve. Under en måned efter
udbringningen blev propyzamid fundet i grundvandet i en koncentration under
18
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 255: Sammendrag af rapporten Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP) – moniteringsresultater med fokus juli 2017 ‐ juni 2019
kravværdien. Dette fund blev gjort i forbindelse med de to fund over 0,1 µg/L af
propyzamid ud af de i alt fire fund i 74 drænvandsprøver. Ingen af
nedbrydningsprodukterne blev fundet i grundvandet og kun RH24644 og RH-24655
blev fundet i drænvandet henholdsvis fire og en gang ud af de 74 prøver – alle under
0,1 µg/L.
o
26. januar 2013 på kløver i BBCH 22-29 med monitering fra december 2012 til april
2015 og inkluderede atter propyzamid og dets tre nedbrydningsprodukter (RH-24580,
RH-24644 og RH-24655. I forbindelse med udbringningen var der ingen fund af
propyzamid eller dets tre nedbrydningsprodukter RH-24580, RH-24644 og RH-24655
i drænvand eller grundvand.
Ovenstående fire test af udvaskningen af propyzamid i VAP giver et billede af et stof, som:
ikke umiddelbart udvasker igennem sandede jorde i koncentrationer over
detektionsgrænsen. Her skal tages forbehold for, at udvaskningen blot er testet på en
enkelt sandmark én gang.
udvasker over 1-3 måneder efter udbringningen af propyzamid på vinterraps på
opsprækkede lermarker i høje koncentrationer til:
o
drænvand (op til 5,1 µg/L)
o
grundvandet i koncentrationer over kravværdien på 0,1 µg/L i op til tre måneder
inden koncentrationen falder til under kravværdien.
I to tilfælde (Silstrup 2005; Fårdrup 2007) er jorden vandmættet, og den månedlige
nedbør er større end den gennemsnitlige månedlige nedbør moniteret siden 1999, hvorfor
hurtig præferentiel udvaskning af propyzamid via jordens makroporer (ormehuller og
sprækker) også ser ud til at finde sted i denne sammenhæng som ved udbringning af
propyzamid i Silstrup i 2018.
detekteres i højere grad end dets tre nedbrydningsprodukter RH-24580, RH-24644 og
RH-24655, hvor kun RH-24644 er fundet i grundvandsprøver.
19