NOTAT
Pesticider og Biocider
J.nr. 2020-62434
Ref. MARCHER/MASOM
Den 14. december 2020
Vurdering af VAP-resultater for 1,2,4-triazol 2020
Problemstilling
Miljøstyrelsen vurderede i maj 2020 resultaterne af de test af udvaskningen af 1,2,4-triazol, der var foretaget
på testmarkerne i Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP) i perioden juli 2014 til
og med juni 2017. Vurderingen er beskrevet i notatet ”Vurdering af VAP-resultater
for 1,2,4-triazol,
Miljøstyrelsen 13. maj 2020
1
”. Nu foreligger der resultater for yderligere 12 måneder,
som er beskrevet i VAP-
rapport 2020. Miljøstyrelsen har derfor opdateret vurderingen med de nye resultater. Nærværende notat
beskriver kort vurderingen fra maj 2020 og opdaterer vurderingen med de nye resultater.
Miljøstyrelsen skal vurdere, om de nyeste resultater fra VAP giver anledning til, at de aktuelle godkendelser af
produkter med moderstoffer til 1,2,4-triazol skal reguleres anderledes, eller om de kan opretholdes på de
oprindelige vilkår.
Baggrund
Når Miljøstyrelsen godkender pesticider, skal det blandt andet sikres, at anvendelsen ikke medfører en
uacceptabel risiko for udvaskning af stoffer og nedbrydningsprodukter til grundvand. Det fremgår af de
danske vurderingsrammer
2
, at de matematiske modelleringer udføres for en realistisk worst-case situation.
Resultatet af modelleringerne angiver en årlig gennemsnitskoncentration målt i vand, der trænger ned til
grundvand. Hvis koncentrationen, set som et årligt gennemsnit, ikke overstiger den fastsatte grænseværdi
(kravværdien på 0,1 mikrogram pr. liter) i mere end 1 år ud af 20, vurderes den konkrete anvendelse af
produktet ikke at udgøre en uacceptabel risiko for udvaskning til grundvand. Hvis modelleringerne viser en
uacceptabel risiko for udvaskning til grundvand, kan produktet ikke godkendes til markedsføring i Danmark
til den pågældende anvendelse med mindre andre studier (lysimeterstudier, feltstudier og/eller
moniteringsdata) på en overbevisende måde kan vise, at uacceptabel udvaskning ikke forekommer under
danske forhold. VAP-data kan anvendes til en sådan vurdering, hvor analyseresultater af vand fra
grundvandsinstallationerne i VAP indgår i vurderingen, mens analyseresultater af vandprøver fra dræn og
sugeceller ikke anvendes i denne sammenhæng. Som for vurderingen ud fra de matematiske modelleringer,
vurderes det også ud fra VAP-data, om kravværdien er overskredet for en årlig gennemsnitskoncentration
målt i vand, der trænger ned fra rodzonen (fra ca. 1,5 meters dybde). Såfremt det årlige gennemsnit ikke
overskrider kravværdien, vurderes den konkrete anvendelse af produktet ikke at udgøre en uacceptabel risiko
for udvaskning til grundvand.
Det er på baggrund af VAP-data ikke muligt at beregne en årlig gennemsnitskoncentration i grundvand under
markerne, da den tekniske opbygning ikke understøtter en sådan beregning. Derfor må Miljøstyrelsen
skønsmæssigt vurdere, hvorvidt de samlede data fra de enkelte VAP-marker svarer til, at koncentrationen af et
stof som årlig gennemsnitskoncentration overstiger kravværdien . Dette gøres ved at se på fund i de forskellige
1
2
https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/MOF/bilag/503/2195089.pdf
https://mst.dk/media/185950/framework_assessment_pesticides_version_1-7_november_2019.pdf
Miljøstyrelsen
•
Tolderlundsvej 5
•
5000 Odense C
Tlf. 72 54 40 00
•
CVR 25798376
•
EAN 5798000860810
•
•
www.mst.dk