MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Talepapir fra samrådet den 7/10-20 om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19.-20/10-20, jf. samrådsspm. D

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 25
Offentligt

TALEPAPIR

Samrådsspørgsmål D:

”Ministeren bedes redegøre for sin indstilling til den kommende dagsorden

for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19-20. oktober 2020 samt eventuelle

sager, hvortil der søges mandat i Europaudvalget.”

(Det talte ord gælder)

Svar:

Jeg vil forelægge dagsordenen for rådsmødet landbrug og fiskeri den 19.-20.

oktober 2020. Det er en temmelig lang dagsorden, og der er et punkt til for-

handlingsoplæg i Europaudvalget, nemlig det første punkt om Østersøen. De

øvrige punkter er til orientering.

Jeg begynder med punktet om

fiskerimuligheder i Østersøen for 2021,

der som nævnt forelægges til forhandlingsoplæg i Europaudvalget.

Kommissionens forslag lægger op til en reduktion på 5 ud af 10 kvoter. Og

den korte version er jo, at det fortsat ikke ser alt for lyst ud i Østersøen, og

jeg ved, at nogle af jer også deltog i en uformel teknisk briefing om den bio-

logiske rådgivning.

For 2021 har Kommissionen valgt en forsigtig tilgang, der for visse bestande

foreslår lavere kvoter, end der gives mulighed inden for rammerne af den

biologiske rådgivning og den flerårige forvaltningsplan. For andre bestande,

hvor den biologiske rådgivning anbefaler ingen fangst, har Kommissionen

foreslået meget begrænsede kvoter, så andet fiskeri kan fortsætte.

Langt hen ad vejen kan jeg støtte Kommissionens forslag.

For vesttorsk har Kommissionen foreslået en reduktion på 11 % med ud-

gangspunkt i den laveste værdi i intervallet af den biologiske rådgivning.

Dertil kommer, at Kommissionen foreslår at videreføre de restriktioner, som

vi har i dag i forhold til det rekreative fiskeri med et loft på 5 styk torsk per

dag, dog kun to styk i februar og marts.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Talepapir fra samrådet den 7/10-20 om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19.-20/10-20, jf. samrådsspm. D

TALEPAPIR

Endelig foreslår Kommissionen at opretholde de nuværende lukkeperiode

bortset fra område 24 i den vestlige Østersø, hvor man foreslår at udvide

lukkeperioden med to måneder.

Mit udgangspunkt vil her være, at man godt inden for den biologiske rådgiv-

ning og den flerårige plan kan fastsætte en højere kvote, der også indebærer

en vis forøgelse af kvoten i forhold til Kommissionens forslag.

Regeringen er klar til at acceptere en fortsættelse af de nuværende restrikti-

oner for det rekreative fiskeri og at videreføre de nuværende lukkeperioder.

Vi mener dog ikke, at den biologiske merværdi ved en udvidelse af lukkepe-

rioden i område 24 står mål med de socioøkonomiske konsekvenser. Dertil

kommer, at rådgivningen ikke forudsætter supplerende lukkeperioder. Der-

for vil vi foreslå at fastholde de nuværende lukkeperioder.

Situationen for vestsild er fortsat alvorlig. Det Internationale Havundersø-

gelsesråd, ICES, har rådgivet om ingen fangst ud fra en MSY-tilgang. ICES

rådgiver ikke i henhold til

EU’s

flerårige plan, da den ikke er godkendt af

Norge, som har andel af bestanden i Skagerrak og Kattegat. Kommissionen

har til gengæld med udgangspunkt i den flerårige forvaltningsplan valgt at

foreslå en mindre kvote for at tage hensyn til, at andre fiskerier kan fort-

sætte. Det er en vanskelig situation, ikke mindst fordi bestanden deles med

Skagerrak og Kattegat. Men med de usikkerheder der er, ser Kommissionens

forslag rimeligt ud. Det kan vi støtte fra regeringens side.

Endelig vil jeg blot understrege, at forhandlingerne ser meget vanskelige ud.

Og det er jo også derfor, at det er væsentligt med en samlet plan for fremti-

dens fiskeri i Østersøen, sådan som vi arbejder på for tiden.

Punkt 2 er en forberedende drøftelse af

fiskeriforhandlingerne mellem

EU og Norge for 2021.

De er ikke begyndt endnu, men det bliver særligt

vanskeligt i år på grund af samspillet med Brexit. Derfor er det positivt med

en indledende drøftelse på dette møde.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Talepapir fra samrådet den 7/10-20 om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19.-20/10-20, jf. samrådsspm. D

TALEPAPIR

For regeringen er det som altid centralt, at EU-Norge-konsultationerne af-

sluttes rettidigt, så fiskeriet i norsk zone kan begynde fra årets begyndelse.

Det er endnu vigtigere i år på grund af usikkerheden om Brexit.

Regeringen vil blandt andet arbejde for at sikre det rette kvotemiks til at un-

derstøtte et blandet demersalt fiskeri i norsk farvand ved at optimere fiske-

rimulighederne efter blandt andet

havtaske, lange og ”andre arter” i norsk

zone. Men det er som bekendt et punkt vi vender tilbage til i december, når

kvoterne for blandt andet Skagerrak og Nordsøen skal på plads.

Endelig er det værd at bemærke, at Storbritannien og Norge den 30. septem-

ber indgik en rammeaftale om fiskeri. Det er en overordnet aftale, der fast-

lægger rammerne for de årlige konsultationer, men den indeholder ikke

konkret kvotefordelinger eller den slags. Det betyder dog, at der nu kun ude-

står en rammeaftale mellem EU og Storbritannien.

Kommissionen har derfor også i går fremlagt et helt overordnet EU-mandat i

Rådet, hvor der tages højde for, at der i år bliver tale om forhandlinger mel-

lem EU, Storbritannien og Norge. Selve forhandlingerne med Storbritannien

vil selvfølgelig stadig skulle afvente en samlet Brexit-aftale mellem EU og

Storbritannien.

Punkt 3 handler om det aflyste årsmøde i

den Internationale Kommission

for bevarelse af Tunfiskebestanden,

der er ansvarlig for bevaring af tun

og visse andre arter i Atlanterhavet og Middelhavet. Det er et område, som

Danmark følger for at øge vores viden om tunbestande.

Punkt 4 handler om

toldkontingenter for visse fiskevarer for 2021-

2023.

Det er en vigtig sag for den danske fiskeindustri, da det drejer sig om

deres mulighed for import af råvarer til videre forarbejdning. Fra dansk side

arbejder vi jo generelt for liberaliseringer af told- og markedsadgang fra

tredjelande.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Talepapir fra samrådet den 7/10-20 om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19.-20/10-20, jf. samrådsspm. D

TALEPAPIR

Og så er det centralt, at der opnås et acceptabelt kompromis for hele Rigs-

fællesskabet. Det er især i spørgsmålet om dybvandsrejer, at der er grøn-

landske interesser på spil. Regeringen mener, at det vil være en balanceret

løsning, hvis de nuværende dybvandsrejekontingenter fastholdes.

Punkt 5 er

EU’s holdning til de kommende møder om forebyggelse af

ureguleret fiskeri i Det Centrale Nordlige Ishav.

Der er pt. ikke kommer-

cielt fiskeri i dette område, og der kan kun gives tilladelse til forsøgsfiskeri,

hvis parterne bliver enige om det. Regeringen støtter forslaget.

6-8.

Punkt 6-8 er

reformen af EU’s landbrugspolitik,

hvor det tyske formand-

skab arbejder for, at Rådet skal vedtage en generel indstilling på dette råds-

møde. Det betyder som bekendt, at Rådet fastlægger sin holdning til refor-

men med henblik på at indgå i de afsluttende trilogforhandlinger med Parla-

mentet og Kommissionen.

Der er dog stadig i hvert fald to store knaster i forhandlingerne i Rådet, som

jeg gerne vil fremhæve.

Den første knast drejer sig om øremærkning til grønne formål i søjle 1. Som

bekendt lægger Kommissionens forslag op til, at alle medlemsstater skal

bruge de nye 1-årige grønne arealordninger i søjle 1

–

de såkaldte eco-sche-

mes

–

men Kommissionens forslag indeholder ikke en øremærkning.

Det tyske formandskab ventes at lægge op til en øremærkning, men det er

stadig uklart hvilket niveau formandskabet vil foreslå. Der er nemlig stor

modstand mod øremærkning fra især de central- og østeuropæiske lande.

Derfor forventer jeg også, at der vil være nogle fleksibilitetsmekanismer.

Fra dansk side er det vigtigt, at vi får så ambitiøs øremærkning som muligt.

Det betyder også, at det ikke kun er et spørgsmål om procentsatser, men

også hvad der kan tælles med. Vi skal sikre, at det kun er grønne tiltag, der

kan tælle med. Vi er imod, at det eksempelvis bliver muligt at tælle en del af

den direkte støtte med, selvom landbrugerne selvfølgelig skal overholde

visse krav for at modtage den direkte støtte.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Talepapir fra samrådet den 7/10-20 om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19.-20/10-20, jf. samrådsspm. D

TALEPAPIR

I forhold til fleksibilitet må vi nok erkende, at det vil indgå i et kompromis i

Rådet. Jeg kan godt forstå, at der er en vis bekymring i visse lande over for

eco-schemes, som man aldrig har prøvet at anvende før. Derfor er jeg også

fortaler for et kompromis på fleksibilitet, hvor medlemsstaterne kan få lov

til at flekse midler til søjle 2 og så tælle et beløb svarende til denne ekstra

grønne indsats med i øremærkningen for søjle 1.

Det er dog vigtigt, at det er ud over den grønne øremærkning, der allerede

er krav om i søjle 2. Formålet med øremærkning er jo at få alle lande til at

gøre en indsats. Derfor vil jeg arbejde imod forskellige undtagelsesmulighe-

der eller ”rabatordninger”.

Den anden store knast handler om markedsorienteringen af landbrugsstøt-

ten. Et stort antal medlemslande ønsker at udvide mulighederne for at yde

såkaldt produktionskoblet støtte. Fra dansk side kæmper vi for at begrænse

omfanget mest muligt og sikre faldende og ens lofter for denne type støtte i

alle medlemslande. Det er dog op ad bakke.

Formandskabet har indikeret, at de ser et kompromis i spændet mellem

Kommissionens forslag om et loft på 12 % og det nuværende niveau på 15

%, men rigtig mange lande ser gerne loft i omegnen af 25 %.

For mig er begge disse aspekter centrale for at undgå en renationalisering af

landbrugspolitikken. En ambitiøs grøn øremærkning kan bidrage til at sikre,

at alle medlemsstater skal gøre en indsats på det grønne område. Og en

skærpelse af reglerne for koblet støtte kan bidrage til begrænse mulighe-

derne for denne type markedsforvridende støtte.

Endelig vil jeg gerne knytte et par bemærkninger til et par af de øvrige dan-

ske grønne mærkesager. I forhold til at ændre definitionen af støtteberetti-

get areal, så landbrugerne får mulighed for at have småbiotoper på marken

har vi en krog i det nuværende kompromis, der giver visse muligheder. Det

er dog ikke særligt ambitiøst og dækker heller ikke muligheden for med kli-

masigte eksempelvis at oversvømme en hel mark og fortsat modtage støtte.

Det knokler vi videre med, og jeg håber vi kan få lidt mere i de afsluttende

forhandlinger.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Talepapir fra samrådet den 7/10-20 om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19.-20/10-20, jf. samrådsspm. D

TALEPAPIR

Til gengæld ser det meget svært ud i forhold til at få mulighed for at bruge

landbrugspolitikken til at understøtte nationale eller EU-krav. Vi kan støtte

indsatser i forhold til vandrammedirektivet, men vi havde gerne set, at støt-

ten kunne bruges til eventuelle fremtidige krav på for eksempel klimaområ-

det. Det er der dog ikke opbakning til.

Det sidste ord er imidlertid ikke sagt i disse spørgsmål endnu. Som nævnt

skal det endelige kompromis findes i trilogforhandlingerne, og jeg har der-

for også haft dialog med relevante medlemmer af Europa-Parlamentet om

danske mærkesager. Og det arbejde fortsætter selvfølgelig.

Og i forbindelse med trilogforhandlingerne forventer jeg også sagen på

dagsordenen for kommende rådsmøder, så vi kommer løbende til at vende

tilbage til sagen her i udvalget.

Punkt 9 er

jord-til-bord strategien

hvor det tyske formandskab lægger op

til at vedtage rådskonklusioner. Kommissionen præsenterede som bekendt

strategien i maj måned. Strategien sætter en ramme for det fremtidige ar-

bejde for en grøn omstilling af EU’s fødevaresystemer. Der er blandt andet

en række overordnede målsætninger i forhold til pesticider, gødning, antibi-

otika og økologi.

Det er dog vigtigt at sige, at strategien i sig selv ikke indeholder ny lovgiv-

ning. Man kan derfor godt kalde strategien for et idékatalog kombineret

med en tidsplan. De egentlige forhandlinger vil først komme, når Kommissi-

onen fremsætter egentlige forslag.

Rådskonklusionerne giver imidlertid et godt fingerpeg om, hvor svære så-

danne forhandlinger i Rådet kan blive. Overordnet hilser Rådet Kommissio-

nens strategi velkommen, men det understreges, at Kommissionen skal lave

konsekvensanalyser og der er behov for, at Kommissionen beskriver reduk-

tionsmålene, deres basisår og referenceperiode. Det er desuden centralt for

regeringen

–

og det indgår også i rådskonklusionerne - at udmøntningen

skal tage højde for nationale indsatser.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Talepapir fra samrådet den 7/10-20 om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19.-20/10-20, jf. samrådsspm. D

TALEPAPIR

På dyrevelfærdsområdet havde vi gerne set, at Kommissionen havde været

mere ambitiøse. Det har været en dansk mærkesag i lang tid, at Kommissio-

nen skulle fremsætte ny lovgivning på området med henblik på at højne dy-

revelfærden i EU. Og vi prøver derfor at skubbe på for, at det vil ske før ud-

gangen af 2023.

I rådskonklusionerne prøver vi også at slå til lyd for, at der er brug for en

større indsats på antibiotikaområdet, hvis Kommissionens mål skal nås.

Kommissionen lægger således ikke op til nye initiativer, men det kunne for

eksempel være godt, hvis alle medlemsstater forpligtes til at vedtage natio-

nale reduktionsmålsætninger, sådan som vi kender det fra Danmark.

Det er indtrykket, at det tyske formandskab er lydhøre over for vores for-

slag, men rådskonklusioner kræver enstemmighed, så det er ikke en let

øvelse.

10.

Punkt 10 er et forslag om en

udskydelse af den nye økologiforordning.

Reglerne skulle egentlig være trådt i kraft 1. januar 2021, men følgelovgiv-

ningen er simpelthen ikke kommet på plads tids nok.

Det er klart, at covid-19 har spillet en rolle her. Derfor har Kommissionen ef-

ter opfordringer fra blandt erhvervet foreslået at udskyde anvendelsesda-

toen til 1. januar 2022. Det kan vi støtte fra dansk side.

---o0o---

Under

siden sidst

vil jeg gerne orientere om et forslag til afgørelse fra gene-

raladvokaten i en sag ved EU-Domstolen, hvor Danmark har interveneret.

Sagen udspringer af en belgisk retssag, hvor en flamsk ret har anmodet

Domstolen om at forholde sig til, hvorvidt EU-retten giver medlemsstaterne

ret til at forbyde slagtning uden forudgående bedøvelse, også i forhold til ri-

tuel slagtning.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Talepapir fra samrådet den 7/10-20 om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19.-20/10-20, jf. samrådsspm. D

TALEPAPIR

Kort sagt drejer det sig om, hvordan det skal forstås, når aflivningsforord-

ningen på den ene side undtager religiøse slagtninger fra det generelle krav

om forudgående bedøvelse, men på den anden side giver medlemsstaterne

mulighed for at fastsætte strengere regler om dyrevelfærd, end forordnin-

gen fastlægger.

I sit forslag til afgørelse i sagen lægger generaladvokaten vægt på, at EU-lov-

givningen fastlægger, at religiøse slagtninger kan foregå uden forudgående

bedøvelse, og derfor kan medlemsstaterne ikke fastsætte strengere regler

på dette punkt, der underkender denne undtagelse. Undtagelsen skal altså

ifølge generaladvokaten forstås som en garanti, som medlemsstaterne ikke

kan fravige.

Generaladvokatens forslag står i kontrast til den danske holdning og lovgiv-

ning, da den danske implementering indeholder et totalt forbud mod slagt-

ning uden forudgående bedøvelse.

Som I nok ved, kommer generaladvokaten med et forslag, som EU-Domsto-

len ikke er forpligtet til at følge, når den afsiger dom. Det er endnu ikke fast-

lagt, hvornår dommen afsiges.

Hvis I vil vide mere om sagen, kan I læse det notat, som er oversendt fra mi-

nisteriet den 16. august 2019.