Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 248
Offentligt
Timing i forbindelse med Kommissionens svar på klager vedrørende dyretransport
Stillet af Niels Fuglsang (MEP, S) m.fl.
Følgende er en kritik af kommissionens behandling af 13 klager omkring medlemsstaternes
beskyttelse af dyr under transport, der vurderes at være for langsom og at timingen kan anses for
at være bekymrende sammenfaldende med en parlamentarisk undersøgelse af dyrevelfærd.
Kommissionen vurderer, at der ikke er systematisk brud på forordningen, at klagerne har haft
tilstrækkelig tid til at fremsætte nye elementer, og at timingen ikke er påvirket af parlamentets
undersøgelsesudvalg.
SPM:
I maj 2016 blev en række klager vedrørende 13 EU-medlemsstaters manglende
overholdelse af forordning (EF) nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport(1) indgivet til
Kommissionen. Mellem den 3. juni og den 10. juli 2020 meddelte Kommissionen klagerne, at den
havde besluttet at afslutte disse sager.
Kan Kommissionen forklare, hvorfor den ikke reagerede på disse klager inden for fristen på et år,
og hvorfor tidspunktet for dens svar faldt sammen med den periode, hvor Parlamentet besluttede
at nedsætte et undersøgelsesudvalg om dyretransport?
For mange af disse klager har Kommissionen desuden begrundet sin beslutning på grundlag af
medlemsstaternes forpligtelser frem for konkrete fremskridt i deres overholdelse af den relevante
EU-lovgivning.
Har Kommissionen kontrolleret gennemførelsen af de foranstaltninger, som medlemsstaterne har
meddelt, eller har den afsluttet sagerne udelukkende på grundlag af deres erklæringer?
Desuden fik klagerne kun fire uger til at fremlægge nye oplysninger, der kunne vise, at der var tale
om en overtrædelse af EU-retten.
Kan en sådan tidsfrist anses for at være tilstrækkelig i betragtning af, at afgivelse af sådanne
oplysninger ville kræve meget tid og mange ressourcer og kunne medføre nye feltundersøgelser?
(Henvisning: (1) CHAP(2016) 01709-11 og CHAP(2016) 01713-18.)
Svar fra kommissionen:
Kommissionen lukkede 11 af de 13 klager(1), som den modtog i maj
2016 om vejtransport af dyr til Tyrkiet mod medlemsstater, fordi der ikke var systematisk brud på
forordning (EF) nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport(2).
Denne beslutning blev taget som følge af vurderingen af situationen i de pågældende
medlemsstater på grundlag af resultaterne af Kommissionens tjenestegrenes projekt (2017-2019),
som fokuserede på velfærden for de dyr, som transporteres til lande uden for EU. Dette omfattede
audit i medlemsstaterne og en analyse af data indsamlet i den nævnte treårige periode fra
Kommissionens Traces-system og medlemsstaternes myndigheder. Offentliggørelsen af
oversigtsrapporten i februar 2020 om levende dyr, der transporteres ad vej(3), afslutter dette
projekt. Afslutningen af projektet og den indsamlede dokumentation i denne sammenhæng bidrog
til beslutningsprocessen, som førte til lukningen af ovennævnte klager. Timingen for lukningen af
disse klager havde derfor ikke noget at gøre med Parlamentets beslutning om at nedsætte et
undersøgelsesudvalg.
I overensstemmelse med Kommissionens »EU-retten: Bedre resultater gennem bedre
anvendelse«(4) informerede Kommissionen klageren ved brev om, at det ikke var muligt at træffe
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 248: Kopi af spm. fra dansk MEP om dyretransporter til Kommissionen og dennes svar herpå
2315650_0002.png
en beslutning om den fremadrettede procedure med hensyn til klagerne i løbet af et år fra datoen
for registreringen af klagen.
I denne meddelelse blev der fastsat en periode på fire uger, hvor klageren kan fremlægge nye
elementer i sit svar på Kommissionens brev, der informerede om planen om at afslutte sagen. En
sådan periode anses for at være tilstrækkelig. Skulle nye feltundersøgelser antyde systematiske
brud på EU-lovgivningen, har klageren mulighed for at indgive en ny klage til Kommissionen.
Henvisninger:
(1) De resterende to klager undersøges stadig. (2) EUT L 3 af 5.1.2005, s. 1. (3)
https://ec.europa.eu/food/audits-analysis/overview_reports/details.cfm?rep_id=136.
(4)
C/2016/8600, EUT C 18 af 19.1.2017, s. 10.