Kære statsminister Mette Frederiksen
Agerskovgruppen
–
en lille gruppe landmænd samlet i en forening og med støtte fra stadig flere landmænd
landet over
–
har gennem årene engageret os stærkt i landmændenes og fødevareproduktionens situation, og
er blevet kendt for at sige til og fra, når vi opdager noget der - fagligt eller politisk
–
er ved at køre af sporet.
Vi siger også gerne til, når vi registrerer noget, der sender os i den rigtige retning. For eksempel, når
statsministeren i sin nytårstale åbner for den store udfordring at få klimaet på ret køl igen. Vi landmænd kan
hjælpe og blive en del af klimaløsningen og dermed medvirke til at indfri en række løfter om at reducere
CO2 udslippet til atmosfæren, samt fortsat at sikre natur og miljø i fremtiden. Med klimaet vil du og vi i
store træk det samme, og det er i den anledning, vi henvender os.
Som du så rigtigt siger i nytårstalen, er vi i færd med at omlægge dansk landbrug til endnu mere klimavenlig
produktion. Vi hæfter os ved din anerkendelse af, vi allerede er i proces. Danske landmænd har i flere årtier
præsteret grøn omstilling til stadig mere klima-, miljø- og naturvenlig produktion og kan såmænd nok klare
en smule mere. Sådan arbejder vi nemlig og har allerede præsteret ganske meget. Fra 1930-erne, hvor
omkring 75 procent af landarealet i Danmark var opdyrket, er vi nu nået ned i nærheden af 60 procent.
Gennem årtier har vi i stedet for at indvinde nyt land afgivet mange hektarer til naturen, til mere skov og til
fællesskabet. Som enhver kan se, er et betydeligt areal nu også afgivet til veje, byggegrunde til boliger og
erhvervsarealer.
Af klodens samlede overflade udgør de dyrkede arealer fire procent. Og på disse fire procent skal der
naturligvis dyrkes så klimavenligt og miljøvenligt som muligt, så vi fortsat kan brødføde en befolkning, der
de seneste 50 år er næsten fordoblet fra fire milliarder til nu 7,8 milliarder. Det siger sig selv, at når fire
procent af klodens overflade skal brødføde verden, skal det ikke ske på marker, hvor planterne ingenting
yder, gror til i ukrudt, eller ædes af græshopper, som det sker lige nu i Østafrika. Madspild er aldrig godt for
klimaet, uanset om det sker i produktionsleddet eller hos forbrugeren. Fødevareproduktionen skal naturligvis
foregå, hvor hver hektar giver mest mulig ernæring til mennesker i forhold til den indsats af hjælpestoffer
som dieselolie og gødning, flittige landmænd over hele verden anvender. I Danmark er vi så heldige at have
noget at klodens bedste jord til fødevarefremstilling. Det forpligter, når det skader klimaet mindre at dyrke
fødevarer her end i de fleste andre lande i verden. Derfor ville det være usolidarisk overfor klodens
befolkninger og negativt for klimaet, hvis vores bidrag til at afskaffe sult nu og fremover skal foregå steder,
hvor det øver større skade på klimaet end her i vores frugtbare landbrugsland. End ikke i vores nærmeste
nabolande udnytter man gødningsstofferne og traktorernes arbejde i marken lige så effektivt som vi, og
sætter dermed et større klimaaftryk pr. kg brød, end vi gør. Som landbrugets videncenter, Seges, kan
dokumentere, har vi gjort det muligt at halvere dieselforbruget og kunstgødningsforbruget pr. kg fødevare
gennem de seneste tre årtier. For en række fødevarers vedkommende har vi allerede i dag verdens mest
ressourceeffektive produktion.
Når vi skriver til dig, er det fordi, vi gerne vil have dig, dine ministerkolleger og ikke mindst den del af
embedsværket, der skal rådgive dig i den kommende tid, til at forstå, at ensidige og faglige greb i
klimaproblematikkens tjeneste nemt kan komme til at virke mod sine hensigter. Der er masser af dilemmaer
mellem klimahensyn, miljøhensyn og naturhensyn, der fører til en situation, hvor man redder en sag ved at
ødelægge en anden hensigt.
For eksempel fører dele af efterafgrødekravene i dag til ekstra omkostninger, øget dieselforbrug, øget
udledning af klimaskadelig lattergas under forrådnelsen, uhensigtsmæssigt sædskifte, og dermed lavere
kornproduktion, altså en nedsat ressourceeffektivitet, der således modarbejder klimamålsætningen. Eller da
de alt for stramme gødningskvoter forårsagede større import af brødkorn og ekstra stor import af sojaprotein
til husdyrene. Simpelthen fordi danskdyrkede foderafgrøder og dansk brødmel blev for næringsfattigt og vi
derfor måtte importere langt mere protein. Denne sag er der faktisk blevet rettet op på
–
til gavn for klimaet.