Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 241
Offentligt
2314051_0001.png
NOTAT
Dyrevelfærd og
Veterinærmedicin
J.nr. 2020-14-81-02594
Ref. CHSTKO
Den 11. december 2020/rev 15.
december
Notat om prioritering af opgaver i veterinærenhederne
Problemstilling
Covid-19 opgaver i veterinærenhederne har som følge af håndtering af mink-situationen haft et
omfang, hvor der ikke har været ressourcer til rådighed til at løse mange af de andre opgaver, som
enhederne har i normal drift. Det har derfor været nødvendigt at nedprioritere opgaver i enhederne, så
ressourcer kan frigives til håndtering af Covid-19 opgaver i mink primært i VeterinærNord.
Nedprioriteringen af øvrige opgaver har været nødvendig, selvom der også er anvendt personale fra
andre myndigheder til håndtering af opgaven.
Endvidere har regeringen den 7. december 2020 udmeldt yderligere restriktioner og delvis nedlukning
i 38 kommuner med det formål at begrænse smitte med corona-virus. Yderligere 31 kommuner blev
den 10. december 2020 tilføjet listen over delvist nedlukkede kommuner og den 15. december 2020
blev resten af landets kommuner lukket ned med virkning til og med den 3. januar 2021.
Nedlukning indebærer bl.a., at offentlige arbejdspladser hjemsender alle medarbejdere, der ikke
varetager kritiske opgaver. Dette har betydning for kontrollens gennemførelse i kommunerne, idet kun
kritiske kontrolopgaver kan gennemføres under nedlukning.
Baggrund
I foråret blev opgaverne i veterinærenhederne prioriteret på en sådan måde, at kun kritisk vigtige
funktioner for forsyningssikkerheden fortsat blev løst. I 4. kvartal har den samme prioritering været
lagt til grund, så flest mulige ressourcer har været allokeret til aflivningen for at opnå så hurtig en
proces som muligt.
Løsning
Følgende opgaver er ikke foretaget i 4. kvartal 2020:
Kurser, deltagelse i Erfa-grupper og arbejdsgrupper
Gennemførelse af biocidkampagne (skulle være påbegyndt den 1. november)
Udpegede velfærdskontroller hos heste, kvæg og svin
Nulpunktskontrol hos kvæg
Opfølgende kontroller, herunder på transportområdet
1
.
Implementering af ”Book en dyrlæge” (ny ordning vedr. rekvirering af en dyrlæge for en halv
eller en hel dag af gangen for kontrol af levende dyr til transport).
Delvist omfattet af politisk aftale fra 25. juni 2020 om et helhedsorienteret, mere risikobaseret og
datadrevet kontrolkoncept for dyretransporter.
1
Fødevarestyrelsen
Stationsparken 31-33
2600 Glostrup
Tlf. 72 27 69 00
CVR 62534516
EAN 5798000986008
www.fvst.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 241: Notat om prioritering af opgaver i veterinærenhederne, fra ministeren for fødevare, landbrug og fiskeri
2314051_0002.png
Tilsyn med zoologiske haver og hundeinternater
Frekvenskontroller på biproduktvirksomheder: Virksomheder med frekvens 0,25 udskydes til
næste år. Kontrol med transportører er allerede udskudt til næste år, og også de ca. 100 andre
virksomheder med samme frekvens udskydes til næste år. Der reduceres fra 3 til 2
kontrolbesøg hos virksomheder med frekvens 3 (kun ca. 6 virksomheder). Der reduceres fra 2
til 1 besøg hos virksomheder med frekvens 2 (ca. 30 virksomheder).
Stikprøvekontrol ved pålæsning (Indladningskontroller) ved dyretransporter nedsættes til 10
pct. af måltallet for resten af året
2
. Det tilstræbes, at målrette de tilbageværende kontroller
mod transporter med størst risiko.
Kontrolkampagnen ved minkhegn, nulpunktskontroller i minkbesætninger og den særlige
kontrolindsats i fire nordjyske kommuner vedr. overholdelse af krav om værnemidler m.v.
indstilles.
Veterinærrejseholdets sager om dyrevelfærd, syge og tilskadekomne dyr mv.
Veterinærrejseholdets kontrol af dyrlægers anmeldepligt (genoptages, hvis ressourcerne
tillader det).
Mærknings- og registreringskontrollen i besætninger med kvæg, får og geder er stoppet fra uge
43 og forventes ikke genoptaget. Kontrollen udføres af Landbrugsstyrelsen på vegne af
Fødevarestyrelsen, som står for al sagsbehandling og den opfølgende kontrol.
Årlig kontrol i naturkalvebesætninger. Det drejer sig maksimalt om 12 kontroller.
Frekvenskontrol og GMP (Good Management Practices) på fjerkræområdet, jf. dog nedenfor
om 25 kontroller i fjerkræbesætninger.
ABP frekvenskontrol i pelserier (veterinærrejseholdet har gennemført fokuseret kontroller)
.
De opgaver, som er opretholdt, er i størst muligt omfang gennemført af veterinærenhederne i Syd og
Øst samt Veterinærrejsehold.
Følgende kontrolområder mv. fortsatte helt eller delvist i de 29 kommuner, der ikke blev berørt af den
delvise nedlukning pr. 11. december 2020 og indtil 15. december, hvor resten af kommunerne lukkede
ned:
Det veterinære beredskab, herunder indsamling af døde, vilde fugle, og følger op på
anmeldelser om manglende indelukning/overdækning af fjerkræ, samt administrativ kontrol
af om de lovpligtige AI-prøver
Eksportsyn ved direkte eksporter
3
Eksportsyn af dyr ved samlesteder
4
Udstedelse af eksportcertifikater
Restkoncentrationsprøver
Bluetongue
Salmonella Dublin
MRSA
Isætning af røde øremærker
Virksomheder, hvor tilsyn er nødvendigt for eksport/samhandel, herunder fx akvakulturbrug
Godkendelse af nye virksomheder
2
Omfattet af den politiske aftale fra 25. juni 2020 om et helhedsorienteret, mere risikobaseret og datadrevet
kontrolkoncept for dyretransporter
3
Omfattet af den politiske aftale fra 25. juni 2020 om et helhedsorienteret, mere risikobaseret og datadrevet
kontrolkoncept for dyretransporter f.s.v.a. transportegnethedssyn
4
Omfattet af den politiske aftale fra 25. juni 2020 om et helhedsorienteret, mere risikobaseret og datadrevet
kontrolkoncept for dyretransporter f.s.v.a. transportegnethedssyn
2
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 241: Notat om prioritering af opgaver i veterinærenhederne, fra ministeren for fødevare, landbrug og fiskeri
2314051_0003.png
25 kontroller i fjerkræbesætninger med henblik på at sikre opretholdelse dansk særstatus for
salmonella i æg (Kontrollen køres i hele landet af VeterinærØst)
Assistance til politiet i visse dyreværnssager
Kontrol med praktiserende dyrlæger (Veterinærrejseholdet)
Vejkontroller, hvor Fødevarestyrelsen bistår politiet (Veterinærrejseholdet)
Kontrol af seks pelserier (Veterinærrejseholdet)
Rengøringskampagne
I det omfang, der var ledige ressourcer, blev enkeltstående opfølgende kontrolbesøg
prioriteret, herunder med særlig fokus på transportsager
Følgende kontroller mv. er opretholdt i nedlukkede kommuner:
Det veterinære beredskab, herunder indsamling af døde, vilde fugle, og opfølgning på
anmeldelser om manglende indelukning/overdækning af fjerkræ, samt administrativ kontrol
af om de lovpligtige AI-prøver
Eksportsyn ved direkte eksporter
5
Eksportsyn af dyr ved samlesteder
6
Udstedelse af eksportcertifikater
Bistand til politiet i visse dyreværnssager
Kontrol med praktiserende dyrlæger (Veterinærrejseholdet)
Vejkontroller, hvor Fødevarestyrelsen bistår politiet (Veterinærrejseholdet)
Kontrol af seks pelserier (Veterinærrejseholdet)
25 kontroller i fjerkræbesætninger med henblik på at sikre opretholdelse dansk særstatus for
salmonella i æg (Kontrollen køres i hele landet af VeterinærØst).