Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 240
Offentligt
2313423_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 23. december 2020
Til udvalgets orientering og som opfølgning på vedtagelsesteksten i forbindelse med forespørgsel nr. F
24 om fængselsstraffe i sager om dyremishandling (folketingsåret 2018/2019) gives hermed en status
på retspraksis i sager om dyremishandling.
./.
Som det fremgår af vedtagelsesteksten i forbindelse med F 24 om fængselsstraffe i sager om
dyremishandling, har daværende miljø- og fødevareminister tilkendegivet, at han vil følge udviklingen
i retspraksis i de kommende år med henblik på at vurdere, om strafniveauet i sager om
dyremishandling afspejler strafskærpelsen fra 2016, og at Folketinget gives en status herom i 2020.
Straffen for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 3, blev skærpet ved lov nr. 645 af 8. juni 2016
om ændring af dyreværnsloven. Det fremgår af forarbejderne til lovændringen (L 137 af 25. februar
2016, de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.2.), at fængselsstraffene for forhold med karakter af
mishandling og grovere uforsvarlig behandling af dyr skal skærpes til et udgangspunkt, der svarer til
det dobbelte af den straf, der udmåles i dag. Det fremgår endvidere af punkt 2.1.1.4 i forarbejderne, at
strafniveauet efter retspraksis i sager, hvor der er tale om forhold med karakter af mishandling af dyr,
jf. den daværende § 28, stk. 1, 3. pkt. i dyreværnsloven, synes at ligge i niveauet omkring 30 dages
fængsel afhængig af sagens omstændigheder og grovhed.
Som opfølgning på vedtagelsesteksten i forbindelse med forespørgsel nr. F 24 har Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
via Justitsministeriet
anmodet Rigsadvokaten om en beregning af
strafniveauet i sager om dyremishandling efter strafskærpelsen fra 2016. Rigsadvokaten oplyser
følgende:
”Det
fremgår af Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om dyreværn under punkt 5.1.4., at
anklagemyndigheden i sager, hvor lovovertrædelsen er begået efter strafskærpelsen, der trådte i kraft
den 1. juli 2016, og hvor overtrædelsen har karakter af mishandling, som udgangspunkt skal nedlægge
påstand om en fængselsstraf på 60 dages fængsel. Dette er således en fordobling af strafniveauet i
forhold til overtrædelser begået før den 1. juli 2016, som forudsat i forarbejderne.
Rigsadvokaten har undersøgt mulighederne for at trække oplysninger fra politiets sagsstyringssystem
(POLSAS) om den gennemsnitlige straflængde for sager om overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk.
3, fra den 1. juli 2016 - nu.
POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er opbygget således, at der journaliseres på
en gerningskode, som knytter sig til en eller flere lovovertrædelser. I forbindelse med sagens afslutning
registreres en afgørelsestype, som angiver straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne bruges
som et redskab til at oplyse bl.a., hvor mange anmeldelser eller afgørelser der vedrører en given
lovovertrædelse. Det vil derimod ikke uden videre være muligt at trække data af mere detaljeret
karakter.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
• Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Orientering om status- opfølgning på forespørgsel F 24 i sager om dyremishandling
Det bemærkes i den forbindelse, at den gerningskode, der anvendes i sager om mishandling af dyr, jf.
dyreværnslovens § 28, stk. 3, også anvendes i sager om grovere uforsvarlig behandling af dyr, jf.
dyreværnslovens § 28, stk. 2. Det er derfor ikke muligt at foretage et datatræk, der alene relaterer sig
til dyreværnslovens § 28, stk. 3.
Rigsadvokaten har derfor foretaget et elektronisk datatræk på gerningskoden for at finde frem til
samtlige fældende afgørelser, herunder domme, domme uden retsmøder, udenretlige bøder og øvrige
afgørelser (tiltalefrafald), der er afgjort som registreret på gerningskoden fra den 1. juli 2016
nu. Ved
dette datatræk, der er baseret på en opgørelse fra den 1. juli 2016
6. oktober 2020, er der
fremkommet i alt 146 fældende afgørelser, som både angår afgørelser for overtrædelse af henholdsvis
dyreværnslovens § 28, stk. 2 og 3 (grovere uforsvarlig behandling af dyr og mishandling af dyr).
Det bemærkes, at opgørelsen er behæftet med en vis usikkerhed, da POLSAS er et journaliserings- og
sagsstyringssystem og ikke et egentligt statistiksystem. Det skal videre bemærkes, at opgørelsen er
baseret på dynamiske data, hvilket betyder, at opgørelsen ikke er endelig. Således vil der kunne ske
ændringer afhængigt af tidspunktet for udtrækket af oplysningerne i opgørelsen, idet der f.eks. kan
forekomme efterregistreringer.
Rigsadvokaten har herefter manuelt gennemgået den i POLSAS tilknyttede afgørelsestekst til de 146
fældende afgørelser og har kunnet konstateret, at der i en række af de fældende afgørelser ligeledes er
sket domfældelse for andre forhold, herunder f.eks. forhold vedrørende overtrædelser af straffeloven.
Rigsadvokaten har derfor på baggrund af de 146 fældende afgørelser foretaget et nyt datatræk, denne
gang fra Kriminalregisteret (KR), og har på den baggrund identificeret i alt 21 domme, hvor der alene
ses at
være sket domfældelse for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2 og 3 (såkaldt ”rene”
domme).
Da data er analyseret på baggrund af Kriminalregistret (KR) tages der forbehold for indtastningsfejl.
Data er dynamiske, idet der tages hensyn til rettelser af indtastningsfejl, forsinkede opdateringer, nye
afgørelser mv. Grundet efterslæb i opdatering af afgørelser på alle sagsområder i KR, anses data først
for at være komplet i datatræk foretaget mindst to måneder efter seneste afgørelsesdato. Tallene er
opgjort efter seneste afgørelse, hvortil afgørelsen kan være anket i mellemtiden. Derfor er afgørelserne
ikke nødvendigvis endelige.
Rigsadvokaten har herefter foretaget manuelle opslag i Kriminalregisteret. Det er i den forbindelse
konstateret, at der ud af de 21 domme er 10 domme, hvor der alene er sket domfældelse for
overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 3, om mishandling (såkaldt ”rene” domme). Den
gennemsnitlige straflængde af disse domme, der er afgjort med en ubetinget dom, betinget dom, eller
en delvis betinget dom, er 40–60 dages fængsel.
Rigsadvokaten skal bemærke, at fastsættelsen af straffen sker på baggrund af en konkret vurdering af
omstændighederne i sagen ud fra de almindelige strafudmålingsprincipper. Efter straffelovens § 80
skal der således ved straffens fastsættelse lægges vægt på lovovertrædelsens grovhed og på oplysninger
om gerningsmanden. Herudover skal der ved straffens fastsættelse blandt andet lægges vægt på de
skærpende og formildende omstændigheder, som er angivet i straffelovens §§ 81-82, herunder at
gerningsmanden tidligere er straffet af betydning for sagen, at gerningen er udført af flere i forening, at
der er er udvist særlig hensynsløshed, eller at gerningsmanden ikke var fyldt 18 år, da gerningen blev
udført.
2
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Orientering om status- opfølgning på forespørgsel F 24 i sager om dyremishandling
Det skal sluttelig bemærkes, at opgørelsen af de 10 domme bygger på en manuel gennemgang af 21
domme i Kriminalregisteret (KR), hvorfor tallene er forbundet med betydelig usikkerhed. Det
bemærkes i den forbindelse, at den metode, der er anvendt i forbindelse med datatrækket fra KR, ikke
indgår i Rigsadvokatens standardmodel for datatræk, hvorfor oplysningerne er forbundet med
betydelig usikkerhed.
Det bemærkes, at Rigsadvokaten er i færd med at indhente de 146 ovennævnte fældende afgørelser om
både dyreværnslovens § 28, stk. 2 og 3, fra politikredsene, som aftalt mellem Justitsministeriet og
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Rigsadvokaten vil eftersende disse i anonymiseret
form, når de foreligger.”
Som det fremgår ovenfor er den gennemsnitlige straflængde
i ”rene” sager om dyremishandling
40–60
dages fængsel, hvilket umiddelbart afspejler det strafniveau, som var tilsigtet med strafskærpelsen i
2016.
Fødevareministeriet vil dog, når de anonymiserede domme foreligger, udarbejde en oversigt over de
relevante domme med oplysninger om bl.a. dyreart/dyrearter, antal af dyr, om overtrædelsen er
begået i eller uden for erhverv m.v., som vil blive sendt til udvalget.
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
3