Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 24
Offentligt
2261072_0001.png
TALEPAPIR
Samrådsspørgsmål C:
”Ministeren
bedes redegøre for sin indstilling til den kommende dagsor-
den for rådsmøde (miljø) den 23. oktober 2020 samt eventuelle sager,
hvortil der søges mandat i Europa-udvalget.”
(Det talte ord gælder)
Svar:
-
Jeg vil forelægge rådsmødet (miljø) den 23. oktober 2020. Alle 3 punkter
forelægges til orientering.
1.
-
Punkt 1 er
rådskonklusioner om
EU’s
biodiversitetsstrategi,
der
fastlægger Rådets linje på EU-biodiversitetsstrategi frem mod 2030, som
blev offentliggjort i maj.
-
Med rådskonklusionerne lægges der op til, at medlemslandene støtter
EU-biodiversitetsstrategien som grundlaget for EU's videre arbejde med
at styrke indsatsen for at bremse tabet af biodiversitet i EU og globalt
frem mod 2030.
-
Det er vigtigt for regeringen, at der med biodiversitetsstrategien og råds-
konklusionerne sendes et klart signal om, at EU skal udvise globalt leder-
skab med henblik på vedtagelse en ambitiøs aftale om nye globale natur-
mål ved næste partsmøde under FN’s biodiversitetskonvention.
-
Derfor er det også vigtigt for regeringen, at rådskonklusionerne støtter
målet om øget naturbeskyttelse af 30 % af EU’s land-
og havareal samt at
en tredjedel
altså 10 % i alt
skal være strengt beskyttet.
-
Det er samtidig vigtigt at sikre en effektiv forvaltning af beskyttede områ-
der i EU, herunder behovet for at mindske fragmentering mellem disse.
-
Øget beskyttelse af naturen er fundamental, men kan ikke stå alene, hvis
vi skal stoppe tabet af biodiversitet og samtidig styrke naturbaserede løs-
ningers bidrag i kampen mod klimaforandringer.
1
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 24: Talepapir fra samrådet den 7/10-20 om rådsmøde (miljø) den 23/10-20, jf. samrådsspm. C
2261072_0002.png
TALEPAPIR
-
På linje med rådskonklusionerne hilser regeringen derfor ligeledes biodi-
versitetsstrategiens fokus på naturgenopretning velkomment og støtter at
Kommissionen fremlægger et forslag til en samlet naturgenopretnings-
plan for EU.
-
Afgørende i den sammenhæng vil være, at integrere hensynet til og øge
incitamentet til biodiversitet i alle relevante sektorer og EU-politikker.
-
Regeringen vil tage stilling til de konkrete mål og initiativer i form af pla-
ner og regulering i strategien i takt med, at det konkrete indhold af disse
fremlægges i de kommende år.
-
Regeringen støtter rådskonklusionerne og finder, at det alt i alt er råds-
konklusioner, der udgør et godt indspil EU’s politik for biodiversitet frem
mod 2030.
2.
-
Punkt 2 drejer sig om næste partsmøde i 2021 under
Baselkonventio-
nen,
hvor EU vil foreslå en forbedret kontrol, juridisk klarhed og miljø-
venlig håndtering af affald på globalt plan.
-
EU vil på den baggrund fremsætte et beslutningsforslag som skal lede til
en præcisering og klarere skelnen mellem affaldshåndteringsoperatio-
nerne.
-
Som en del af udkastet til rådsbeslutning ønskes også opbakning til at
kunne støtte et forslag omkring indførelse af anmeldeprocedure for elek-
trisk og elektronisk affald.
-
Endelig lægger udkastet til rådsbeslutning op til, at der tages de nødven-
dige skridt til at sikre, at den nuværende situation internt i EU ikke æn-
dres.
-
Fra dansk side kan vi støtte forslaget. Derudover arbejder vi for, at det
kommer til at omfatte kabler. Det ville give god mening.
-
Begge dele er i tråd med klimaplanen for en grøn affaldssektor, hvor det
fremgår, at der skal arbejdes for et stop for eksport af affald ud af EU.
2
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 24: Talepapir fra samrådet den 7/10-20 om rådsmøde (miljø) den 23/10-20, jf. samrådsspm. C
2261072_0003.png
TALEPAPIR
-
Punkt 3 handler om
et COVID-19 forslag om at indføre fleksibilitet
til afsætning af restkøretøjer.
-
Forslaget har til formål at give yderligere fleksibilitet til afsætning af to-
og trehjulede køretøjer i klasse L på EU-markedet. Klassen omfatter knal-
lerter, motorcykler mv.
-
1. januar 2021 træder den ny euronorm 5 i kraft for klasse L. Fabrikanter
kan herefter kun sælge to- og trehjulede køretøjer, som opfylder den fore-
gående euronorm 4, hvis de registreres som restkøretøjer.
-
Grundet covid-19 er salget af køretøjer i Klasse L, der efterlever den nu-
værende Euronorm 4, faldet med 98 % i perioden marts til juli i år.
-
Forslaget supplerer dermed reglerne om restkøretøjer med en undtagelse
således, at fabrikanten kan sælge et ekstra antal restkøretøjer med en
tidsbegrænsning for markedsføring, registrering eller ibrugtagning senest
den 31. december 2021.
-
Samlet set kan vi acceptere forslaget, idet vi lægger vægt på, at den sup-
plerende undtagelse begrænses til et halvt år.
---o0o---
-
Under
siden sidst
vil jeg ikke nævne noget.
3