MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 239: Grundnotat om kontrol og andre foranstaltninger, der sikrer sporbarhed og overholdelse økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter - komitésag, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 239
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Den 22. december 2020

Sagsnummer: 2020-25155

./.

Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 om kontrol og andre foranstaltninger, der sikrer sporbarhed

og overholdelse økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter (komitésag).

Forslaget forventes sat til afstemning i skriftlig procedure i Komitéen for Økologisk Produktion med frist den

4. januar 2020.

Forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget, idet man lægger afgørende vægt på, at forslaget tilpas-

ses således, at de nye analysekrav er proportionale i forhold til en risikobaseret tilgang, og at forslaget ikke

indskrænker det danske sanktionssystem på en uhensigtsmæssig måde.

Med venlig hilsen

Rasmus Prehn

Jesper Wulff Pedersen

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN

5798000862005 • [email protected] •

www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 239: Grundnotat om kontrol og andre foranstaltninger, der sikrer sporbarhed og overholdelse økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter - komitésag, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Den 14. december 2020

FVM 003

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 2018/848 om kontrol og andre foranstaltninger, der sikrer sporbarhed og

overholdelse økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter (ko-

mitesag)

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til gennemførselsretsakt om kontrol og harmoniserede tiltag, som

blandt andet har til formål at sikre sporbarhed og mærkning af økologiske produkter (komitesag).

Forslaget fastlægger krav til myndighedernes officielle undersøgelser til sporingsanalyse ved fund af

stoffer, der ikke er tilladt at anvende i økologisk produktion. Derudover fastlægges krav til produ-

center og virksomheders forpligtelse til at tilvejebringe oplysninger, når der indledningsvis konstate-

res fund af ikke tilladte stoffer. Derved indføres en øget harmonisering af betingelser og procedurer i

EU. Der fastsættes endvidere regler for økologisk certificering af erhvervsdrivende og grupper af er-

hvervsdrivende. For gruppecertificering fastlægger forslaget maksimumstørrelse på grupper, samt

krav til gruppens interne kontrol. Der indføres desuden minimumskrav til myndighedernes kontrol-

ler, antal stikprøver og analyser, ligesom krav til nationale sanktionsplaner justeres. Forslaget skøn-

nes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark. Forslaget har statsfinansielle og administrative

konsekvenser for det offentlige som følge af de nye regler for kontrol, hvor der vil være en årlig eks-

tra udgift for Fødevarestyrelsen på mellem ca. 2,2

–

3,3 mio. kr. Forslaget forventes sat til afstem-

ning i skriftlig procedure i Komitéen for Økologisk Produktion med frist den 13. januar 2021. Rege-

ringen agter på den baggrund at støtte forslaget, idet man lægger afgørende vægt på, at forslaget

tilpasses således, at de nye analysekrav er proportionale i forhold til en risikobaseret tilgang, og at

forslaget ikke indskrænker det danske sanktionssystem på en uhensigtsmæssig måde.

Baggrund

Kommissionen har fremsat forslag til gennemførselsbestemmelser om kontrol og harmoniserede til-

tag, som blandt andet har til formål at sikre sporbarhed og mærkningen af økologiske produkter. For-

slaget er fremsat med hjemmel i artikel 28, 3 (a), artikel 29, 8 (a), artikel 30, 8, artikel 32, 5, artikel 36,

4, artikel 38, 9, artikel 41, 5 og artikel 43, 7 i Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2018/848

af 30. maj 2018 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og ophævelse af Rå-

dets forordning (EF) nr. 834/2007. Dette er den nye økologiforordning, som vil være gældende for

2022 og dette forslag vil således også være gældende fra 1. januar 2022.

Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i Komitéen for Økologisk Produktion. Afgiver Komi-

téen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver Komitéen

en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslaget, idet Kommissio-

nen inden for to måneder kan forelægge Komitéen et ændret forslag eller inden for en måned kan fore-

lægge forslaget for appeludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, vedtages

udkastet til gennemførelsesretsakt ikke.

Forslaget forventes sat til afstemning i skriftlig procedure i Komitéen for Økologisk Produktion med

frist 13. januar 2021.

Formål og indhold

Kommissionen har fremsat forslag om en række gennemførelsesbestemmelser til økologiforordningen

2018/848 i forhold til at sikre harmonisering af kontrolelementer.

Sporingsanalyse

Ved forekomst af stoffer, primært pesticider, der ikke er tilladt at anvende i økologisk produktion, og

der er mistanke om, at økologireglerne ikke er overholdt, fastlægges en sporingsanalyse som erhvervs-

drivende skal foretage i forhold til procedure og dokumentation. Hvor der er begrundet mistanke, eller

mistanke ikke kan udelukkes, skal den erhvervsdrivende informere kontrolmyndigheden og oversende

en række fastlagte oplysninger.

Kontrolmyndigheden skal i den forbindelse foretage en officiel undersøgelse i forhold til identifikation,

markedsføringsforhold, sporbarhed, mængde og tidligere undersøgelser. Myndighederne skal udar-

bejde en afsluttende rapport, der konkluderer på kilden og årsagen til forekomsten samt konklusion

om den økologiske integritet er overholdt.

Forslaget fastlægger derudover, hvilke informationer medlemsstaterne indbyrdes skal udveksle ved

konstatering af mulige uregelmæssigheder i forbindelse med sporingsanalysen samt den indberetning

der skal ske til Kommissionen og de andre medlemsstater via EU´s informationssystem for økologisk

landbrug (Organic Farming Information System).

Gruppecertificeringer

Der indføres en maksimum størrelse så en gruppe højest må bestå 2.000 medlemmer/producenter.

Endvidere opstilles detaljerede krav til gruppens interne kontrolsystem og opbygning samt krav til

gruppens interne kontrol i forhold til dokumentation, undervisning af interne kontrollører, regnskabs-

krav, sporbarhed og afrapportering. Der indsættes en de facto minimumsgrænse på 10 medlemmer af

en gruppe ud fra det minimale antal eksterne kontroller, som en gruppe kan have årligt. Det har hidtil

ikke været muligt at gruppecertificere økologiske erhvervsdrivende i EU. Der fastlægges en overgangs-

ordning for tilpasningen af størrelsen for nuværende grupper i tredjelande, så det nye krav skal opfyl-

des senest 1. januar 2025.

Minimumskrav til kontroller, antal stikprøver og analyser

Alle økologiske erhvervsdrivende skal have mindst ét kontrolbesøg årligt. Forslaget fastlægger herud-

over et minimumsantal for supplerende kontroller (stikprøver) på 10 % årligt, som er i tillæg til den

årlige verificering. Desuden fastlægger forslaget, at mindst 10 % af kontrollerne årligt foretages uden

forudgående varsling. Samtidigt stilles der krav om, at der årligt udtages analyser (af pesticidindhold,

GMO eller lignende) i et omfang på 5 % af de erhvervsdrivende, der er økologicertificeret. Dog skal

mindst 2 % af antallet af medlemmer i en gruppe af gruppecertificerede gøres til genstand for analyser

årligt. Kontrolomfanget, der udføres af eksterne kontrolorganer, for medlemmer i en enkelt gruppe af

erhvervsdrivende, fastlægges til 5 %, men ikke mindre end 10 gruppemedlemmer skal kontrolleres af

det eksterne kontrolorgan årligt.

Sanktionskatalog (katalog over foranstaltninger)

Kommissionen fastlægger endvidere, at medlemsstaterne nationalt skal udarbejde et sanktionskatalog

over foranstaltninger, der skal træffes i forbindelse med mistanke om manglende overholdelse. Forsla-

get fastlægger af hensyn til øget harmonisering mere ensartede krav og procedurebeskrivelser. Der

indføres en klassificering af manglende overholdelse inden for tre kategorier:

mindre, større og kri-

tisk.

Alle medlemsstater skal etablere et sanktionskatalog for økologi og følge de tre kategorier, men er

derudover ikke forpligtet til at følge skabelonen for at træffe afgørelse ved foranstaltningerne. For kra-

vet om nationale sanktionskataloger er der en 12 måneders overgangsordning i forhold til ikrafttræ-

den, så det skal senest anvendes fra 1. januar 2023.

Derudover fastsættes bestemmelser vedrørende mærkning af økologiske produkter og omlægningspro-

dukter. Præciseringen skal sikre ensartede betingelser for så vidt angår placering og udseendet af visse

angivelser på mærkningen i forhold til EU´s økologilogo.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Nærhedsprincippet

Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regerin-

gens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. I for-

hold til spørgsmålet om foranstaltninger ved uregelmæssigheder er den egentlige sanktionering (straf-

feret) fortsat et anliggende for de danske myndigheder.

Gældende dansk ret

Forordningen vil være direkte gældende i Danmark og forventes ikke at medføre ændringer af dansk

lovgivning.

Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget har statsfinansielle

og administrative konsekvenser for det offentlige som følge af de nye regler for kontrol.

Beregningsgrundlaget for den obligatoriske prøvetagning på 5 % medfører, at antallet af pesticidanaly-

ser vil vokse betragteligt som følge af, at detailvirksomheder under den nye økologiforordning også

omfattes af økologikontrol fra 1. januar 2022. Fordi detailhandlen nu omfattes af økologikontrol,

burde det ikke automatisk medføre, at der er et større behov for pesticidanalyser, da disse bedst foreta-

ges i de egentlige produktionsmæssige led i kæden.

Fødevarestyrelsen vurderer, at ca. 4.000 nye detailbutikker omfattes af økologikontrol, hvor man pt.

har ca. 2.400 økologvirksomheder under kontrol. Antallet vil dog afhænge af, om detailhandlen æn-

drer sin praksis med at sælge uindpakkede økologiske produkter, da salg af færdigindpakkede økologi-

ske produkter i detailleddet ikke omfattes af økologikontrol.

Analyseudgifterne for de 5 % af de økologicertificerede virksomheder ventes som følge af inkluderin-

gen af ca. 4.000 detailbutikker at være ca. 0,6 mio. kr. for Fødevarestyrelsen.

Der vil desuden være en årlig ekstra udgift for Fødevarestyrelsen på mellem ca. 1,6

–

2,7 mio. kr., som

følge af kravet om 10 % ekstra stikprøvekontrolbesøg ud over det årlige kontrolbesøg. Det er et nyt for-

pligtende krav for kontrolmyndigheder og dermed omfatter stikprøveniveauet 10 % af samtlige økolo-

gicertificerede virksomheder. I alt forventes der at være en årlig ekstra udgift for Fødevarestyrelsen på

mellem ca. 2,2

–

3,3 mio. kr.

Høring

Forslaget har været i høring på høringsportalen. Der er indkommet følgende høringssvar:

Økologisk Landsforening oplever, at dansk praksis vedrørende undersøgelse og opsporingsanalyse ved

fund af stoffer, der ikke er tilladt til anvendelse i økologisk produktion er god, og ser gerne at den kan

videreføres. Foreningen vurderer, at det fremlagte sikrer dette samt, at der kommer sikkerhed for at

andre lande også har samme praksis. Økologisk Landsforening vil dog samtidigt tilkendegive, at det er

vigtigt, at sikre proportionalitet i harmonisering og fastlæggelse af krav til hvad der skal gøres, regi-

streres, indrapporteres.

Vedrørende minimumsprocentsatser til omfanget af uanmeldte kontroller, antal supplerende kontrol-

ler samt pesticidanalyser, der nu også omfatter detailvirksomheder, lægger Økologisk Landsforening

vægt på, at myndighederne gives de bedst mulige muligheder for at tilrettelægge en risikobaseret kon-

trol. Økologisk Landsforening mener derfor, at forordningen kun skal fastlægge, at den fastsatte pro-

centdel er gældende for det samlede antal prøver, som fordeles mellem producenter ud fra en risiko-

vurdering.

Økologisk Landsforening anfører, at det er stort problem, at detailhandlen indgår i beregningsgrundla-

get for pesticidanalyser, idet der opstår ikke et større behov for pesticidanalyser fordi detailhandlen nu

er underlagt økologikontrol. Pesticidanalyser tages bedst tages i de tidlige led i kæden hos landman-

den, store importører eller grossister. Økologisk Landsforening er vidende om at omfanget af nye de-

tailbutikker der skal have økologikontrol i Danmark kan blive ca. 4000 og dermed vil der være en po-

tentiel tredobling af kravet til pesticidanalyser.

Det er ikke i overensstemmelse med at ville forfølge et risikobaseret kontrol princip, hvor kontrolorga-

net/kontrolmyndigheden vælger kontrolværktøjer ud fra, hvad der virker bedst. Det kan betyde at er-

hvervet kommer til at stå med en overordentlig stor kontroludgift. Derved udsættes økologierhvervet

for en stor økonomisk byrde, da forekomst af sprøjtemiddelfund i økologiske produkter hyppigst skyl-

des kontaminering fra det konventionelle landbrug. Økologisk Landsforening lægger vægt på, at mini-

mumskrav til antal prøver for pesticidrester sættes til et minimum. Det er ikke økologien, der skal

bære omkostningerne ved, at der anvendes sprøjtemidler i det konventionelle landbrug samt at det er

vigtigere at anlægge en risikobaseret kontrol end at have et ensartet højt prøveniveau.

Økologisk Landsforening ønsker, at sanktionskataloger i videst muligt omfang er et nationalt anlig-

gende og ønsker så vidt muligt at kunne fastholde det system, som Danmark har praktiseret til i dag

Økologisk Landsforening mener at krav til pesticidprøver på 2 % i kategorien med gruppecertificering

er for høj. Det vil være markant fordyrende, fordi grupperne oftest er organiseret omkring én kultur

som for eksempel bananer, kaffe, kakao etc. og derved er der ikke behov for mange dyre prøver for at

verificere om gruppen overholder reglerne. 1 % vil være mere passende. Formålet med at tillade grup-

pecertificering er at give små (fattige) bønder mulighed for at afsætte deres produktion som økologisk,

uden at de drukner i certificerings- og kontrolomkostninger. Udbuddet af økologiske varer i EU risike-

rer at blive mindre og produkterne bliver dyrere, da nogle skal betale for de ekstra omkostninger. Al-

ternativt får de lokale bønder mindre ud af deres produktion.

Økologisk Landsforening kan ikke støtte forslaget, da forslaget som det ligger vurderes at have så store

uproportionale omkostninger til kontrol og tilsidesætter muligheden for at indrette en risikobaseret

kontrol, så det udgør en reel risiko for udbredelsen af økologi på markedet.

Landbrug & Fødevarer kan, med forbehold for den korte høringsfrist, bakke op om forslagene med føl-

gende bemærkninger.

Vedrørende myndighedernes undersøgelser ved fund af forurenede økologiske produkter (artikel 1 og

2) kan Landbrug & Fødevarer støtte forslaget samt eventuelle ændringsforslag fra Ministeriet for Fø-

devare, Landbrug og Fiskeri. Dette sker i tillid til, at forslagene ikke resulterer i skærpet dansk praksis,

men primært harmoniserer procedurer for handling ved fund af ikke-tilladte produkter eller stoffer.

Vedrørende minimumssatser for uanmeldte kontroller (artikel 7) er Landbrug & Fødevarer tilhænger

af procesorienteret kontrol frem for produktorienteret kontrol. De ønsker prioriteringer af den fysiske

årlige varslede kontrol, de relaterede uanmeldte stikprøver og opfølgningen på disse kontroller. Land-

brug & Fødevarer ønsker dermed ikke en øget andel af laboratorieanalyser som en del af kontrollen. I

forhold til beregningsgrundlaget for antallet af pesticidanalyser støtter vi Ministeriets bestræbelser på

at undlade detailvirksomhederne i beregningen, så andelen også fremover alene beregnes på baggrund

af de ca. 2200 økologivirksomheder, der i dag er under Fødevarestyrelsens kontrol.

De Samvirkende Købmænd mener, at med den nye Økologiforordning forsvinder undtagelsen omkring

økologiregnskab vedrørende salg af uindpakkede økologiske fødevarer i detailbutikker.

I Danmark betyder det, at der vil blive langt flere butikker/virksomheder omfattet af økologikontrollen

(et estimat er cirka en tredobling af antallet af virksomheder), men det betyder ikke nødvendigvis, at

der er behov for et større antal pesticidanalyser

–

antallet af varer på markedet vil alt andet lige være

det samme. Det er efter vores overbevisning bedst at sætte ind med pesticidanalyserne i tidligere led af

kæden: hvor der sker produktion og/eller pakning og mærkning med økologi. Hvis der udtages prøver

fra detailhandlen risikerer man at tage prøver af partier af varer, der allerede er blevet taget prøver af i

tidligere led af kæden (ved grossist eller importør). Kontrollen og stikprøverne bør fokuseres der, hvor

der er risiko for, at reglerne ikke overholdes. Pesticider bliver ikke brugt i detailhandlen og det giver

derfor ikke mening at fokusere der. De Samvirkende Købmænd anfører, at det virker det som forkert

prioritering af indsatsen og af kontrolmyndighedens ressourcer, at detailhandlen skal indgå i bereg-

ningsgrundlaget på de 5 % erhvervsdrivende, der skal have udtaget stikprøver (pesticider). De Samvir-

kende Købmænd finder, at kontrollen er mere effektiv, hvis den baseres på risiko og tilrettelægges af

kontrolmyndigheden selv, ud fra, hvad der virker bedst i de enkelte medlemslande. De Samvirkende

Købmænd foreslår derfor en lavere procentsats, eksempelvis 2 %, eller at detailbutikkerne ikke indgår i

beregningsgrundlaget.

Dansk Korn og Foderstof (DAKOFO) takker for høringen over kontrolforslag til den kommende Økolo-

giforordning. DAKOFO er enige i, at der skal være troværdighed om den økologiske produktion. Sam-

tidigt ønsker DAKOFO, at omkostningerne og administrative byrder til kontrol reduceres og begræn-

ses til et passende niveau. Her bør virksomhedernes egenkontrol også kunne indgå som et supplement

til den offentlige myndighedskontrol. Danske Korn- og Fodervirksomheder anvender i dag omfattende

ressource til at sikre kvaliteten af økologiske råvarer til foder og fødevarer.

DAKOFO er bekymrede for artikel 7 litra c), hvor der fremgår at der vil blive gennemført 5 % analyse-

kontrol (pesticider), idet man fremover vil indregne økologi-registrerede detailvirksomheder i grund-

laget for udregning af de 5 %. Dette vil føre til en betydelig stigning i kontroller på forsyningsvirksom-

hederne til den økologiske produktion

–

set ift. praksis i dag. Det skaber bekymring for en skæv forde-

ling af kontroltrykket. DAKOFO opfordrer derfor til, at der fra officiel dansk side gøres indsigelser mod

denne del af forslaget.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre medlemssta-

ter.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan overordnet set støtte princippet om en mere harmoniseret sporingsanalyse for at sikre

troværdighed om økologiske produkter i EU. I Danmark har vi udviklet et velfungerende koncept for

evaluering af sager med forekomst af ikke-tilladte stoffer i økologi, som grundlæggende ønskes opret-

holdt. Regeringen vurderer umiddelbart, at dette er muligt på baggrund af Kommissionens forslag.

Regeringen er meget skeptisk over for en markant stigning i antallet af obligatoriske analyser som

følge af nye regler for detailkæden, da dette strider mod det grundlæggende princip om risikobaseret

kontrol. Det vurderes således ikke, at de nye analysekrav er proportionale i forhold til risiciene.

Ligeledes er regeringen skeptisk over for, at grupper af erhvervsdrivende (landbrugere), særligt i tred-

jelande, pålægges øgede bebyrdende krav om pesticidanalyser, da dette kan hæmmes muligheden for

økologisk dyrkning af produkter som for eksempel kaffe, kakao og bananer etc. Det kan skade udvik-

lingslandes økonomi og muligheder for eksport til EU samt i sidste ende også medføre dyrere råvarer i

EU. Kravet om pesticidanalyser bør derfor justeres i dette lys.

Antallet af stikprøver for supplerende kontrolbesøg har hidtil været fastlagt på 10 % for lande med pri-

vatorganiseret økologikontrol, mens lande med statslig kontrol selv har været ansvarlige for omfanget.

I forhold til omfanget af stikprøver ser regeringen gerne, at status quo opretholdes.

I forhold til gruppecertificering forventes interessen begrænset i Danmark, idet den årlige økologi cer-

tificeringskontrol er gratis. Maximum størrelsen på 2.000 producenter forekommer dog meget høj.

Regeringen så gerne, at loftet blev sænket for nye grupper i Europa.

Endelig er det helt centralt for regeringen, at fastlæggelser af sanktioner forbliver et nationalt anlig-

gende. Regeringen er derfor skeptisk i forhold til at reducere fleksibilitet i indretningen af sanktionssy-

stemet i Danmark, idet det selvfølgelig

er væsentligt at sikre en harmoniseret håndhævelse i alle EU’s

medlemsstater.

Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget, idet man lægger afgørende vægt på, at forslaget

tilpasses således, at de nye analysekrav er proportionale i forhold til en risikobaseret tilgang, og at for-

slaget ikke indskrænker det danske sanktionssystem på en uhensigtsmæssig måde.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.