MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Ny rapport: "Revurdering af kvælstofudvaskning fra økologiske landbrugsarealer"

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 23
Offentligt

AARHUS

UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG

Til Landbrugsstyrelsen

Følgebrev

Dato 30. september 2020

Journal 2019-760-001009

Revideret levering på bestillingen ”Revurdering af kvælstofudvaskning fra økologiske land-

brugsarealer”

Landbrugsstyrelsen har i en bestilling sendt d. 13. maj 2020 bedt DCA – Nationalt Center for

Fødevarer og Jordbrug – om at revurdere N-udvaskningen fra økologiske landbrugsarealer.

Opgaven ligger i forlængelse af DCAs leverance fra 11. april 2019 ”Afklaring af om der er

grundlag for en ny faglig opdatering af kvælstofudvaskning fra økologiske bedrifter”, hvor

der bl.a. er givet forslag til en metode til denne revurdering.

Besvarelsen i form af vedlagte notat er udarbejdet af professor Jørgen E. Olesen, seniorfor-

sker Troels Kristensen, seniorforsker Ib Sillebak Kristensen, seniorforsker Christen D. Børgesen,

professor Jørgen Eriksen, akademisk medarbejder Birger Faurholt Pedersen og seniorforsker

Anne Grete Kongsted fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. Seniorforsker Elly

Møller Hansen og seniorforsker Peter Sørensen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Univer-

sitet har været fagfællebedømmere, og notatet er revideret i lyset af deres kommentarer.

Som en del af denne opgave er der indsamlet og behandlet nye data, og notatet præsenterer

resultater, som ikke ved notatets udgivelse har været i eksternt peer review eller er publiceret

andre steder. Ved en evt. senere publicering i tidsskrifter med eksternt peer review vil der derfor

kunne forekomme ændringer.

Besvarelsen blev første gang indsendt d. 14. september 2020. Efter modtagelse af bemærk-

ninger fra Landbrugsstyrelsen er notatet blevet revideret. Bemærkningerne og AUs håndtering

kan findes på følgende

LINK.

Besvarelsen er udarbejdet som led i ”Rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsbetje-

ning mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Aarhus Universitet” under ID 3.11 i ”Ydelsesaftale

Planteproduktion 2020-2023”.

Venlig hilsen

Lene Hegelund

Specialkonsulent, kvalitetssikrer f. DCA-centerenheden

DCA - Nationalt Center for

Fødevarer og Jordbrug

Aarhus Universitet

Blichers Allé 20

8830 Tjele

Tlf.: +45 8715 6000

E-mail: [email protected]

http:// dca.au.dk

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Ny rapport: "Revurdering af kvælstofudvaskning fra økologiske landbrugsarealer"

DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

30.09.2020

Opdatering af kvælstofudvaskning fra økologiske

bedrifter

Af Jørgen E. Olesen, Troels Kristensen, Ib Sillebak Kristensen, Christen D. Børgesen, Jørgen Eriksen,

Birger Faurholt Pedersen, Anne Grete Kongsted. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Fagfællebedømt af Peter Sørensen og Elly Møller Hansen, Institut for Agroøkologi, AU

Sammendrag

Landbrugsstyrelsen har bedt DCA om en revurdering af den generelle nitratudvaskning fra økologiske

arealer, da der er sket betydelige ændringer i regulering af landbrugets gødningsanvendelse siden denne

effekt tidligere er blevet estimeret. Effekten på nitratudvaskning af omlægning til økologisk jordbrug har

været estimeret i flere tidligere studier, og effekten har generelt været faldende over tid. Dette skyldes

især, at der er sket stramninger på kvælstofanvendelse og jordbearbejdning i efteråret på det

konventionelle landbrug. Senest er effekten i 2013 nedjusteret til 10-17 kg N/ha.

Der er i denne rapport taget udgangspunkt i den landbrugsmæssige arealanvendelse i 2017. Både

konventionelle og økologiske bedrifter er opdelt i fire driftsgrene: kvæg, svin, plante og blandet. Der er for

hver af disse otte bedriftstyper opstillet sædskifter, der tilsammen repræsenterer den landbrugsmæssige

drift på økologiske og konventionelle bedrifter i 2017, herunder også den kvælstofanvendelse der er

betinget af den generelle regulering og af kravene til Økologisk Arealstøtte. Nitratudvaskningen er beregnet

med NLES5 modellen for hver af sædskifterne for det danske klima for hvert af årene 2000-2010 for

repræsentative jordtyper. Modelberegningerne viser at økologisk drift med typesædskifterne reducerer

nitratudvaskningen med 18, 22, -3 og 18 kg N/ha årligt for plante, kvæg, svin og blandet landbrugsdrift. Et

vægtet landsgennemsnit viser en reduktion i den modelberegnede kvælstofudvaskning på 16 kg N/ha ved

overgang fra konventionel til økologisk drift. Dette estimat er i ringe grad påvirket af om der sammenlignes

mellem typiske konventionelle og økologiske bedrifter eller om der tages udgangspunkt i faktisk omlagte

bedrifter.

Modelberegningerne er baseret på typesædskifter, hvor visse forskelle mellem produktionsformerne i

anvendelse af efterafgrøder og management af græsmarker ikke er medregnet. Der er en større udbredelse

af afgræsning i økologisk end i konventionel kvægbrug. Denne effekt er beregnet at øge nitratudvaskningen

i økologisk landbrug med 3-4 kg N/ha. Brugen af målrettede efterafgrøder og husdyrefterafgrøder, der har

været implementeret i de seneste år på konventionelle brug, har mindsket nitratudvaskningen med 2-3 kg

N/ha på konventionelle brug i 2017. Den samlede effekt med udgangspunkt i dyrknings- og gødningspraksis

for 2017 bliver derfor en reduktion i nitratudvaskning ved overgang fra konventionel til økologisk drift på 9

til 11 kg N/ha. Der er frem til 2020 sket en yderligere stigning i omfanget af målrettede efterafgrøder på det

konventionelt dyrkede areal, og der er også en lille stigning i dyrkningen af frivillige efterafgrøder på det

økologiske areal. Disse ændringer reducerer forskellen med 2 til 3 kg N/ha til et estimeret interval for

reduktion i nitratudvaskningen på 6 til 9 kg N/ha for 2020.

Baggrund

Landbrugsstyrelsen har i en bestilling sendt til DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, ønsket en

revurdering af kvælstofudvaskningen fra økologiske bedrifter. I bestillingen anføres, at der skal tages

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Ny rapport: "Revurdering af kvælstofudvaskning fra økologiske landbrugsarealer"

udgangspunkt i en tidligere besvarelse fra DCA ”Afklaring af om der er grundlag for en ny faglig opdatering

af kvælstofudvaskning fra økologiske bedrifter” (Olesen et al., 2019), hvori der er projektbeskrivelse for en

sådanne revurdering.

Besvarelsen fra Olesen et al. (2019) er udarbejdet på baggrund af en bestilling, hvor Landbrugsstyrelsen bad

DCA om en vurdering af, om der er grundlag for at igangsætte en revurdering af den generelle udvaskning

fra økologiske arealer, og hvordan AU i givet fald foreslår opgaven løst. Der spørges specifikt til, hvilken

effekt indførelsen af Økologisk Arealtilskud (ØA) har haft, og der ønskes en vurdering af, hvad der skal til for

at konsolidere en vurdering af udvaskningen fra økologiske arealer ift. driftsgrene frem mod tredje

vandplanperiode. Ifølge Landbrugsstyrelsen, må ændrede forudsætninger under Fødevare- og

Landbrugspakken gerne inddrages i besvarelsen, f.eks. indfasning af ophævelsen af gødskning under

økonomisk optimum og ændret harmoniareal for svinehold. Ligeledes beder Landsbrugsstyrelsen om at

effekter af krav (fx MFO og husdyrefterafgrøder), der ikke gælder for økologiske bedrifter, inddrages.

Landbrugsstyrelsen gav i deres bestilling en gennemgang af relevante ændringer af tilskudsregler, arealer

mm. siden den seneste faglige vurdering af kvælstofudvaskningen fra økologiske bedrifter (Børgesen et al.,

2013). Disse oplysninger omfatter:

•

Før 2014 var økologerne enten begrænset af økologireglernes generelle krav om maksimal anvendelse

af 170 kg total N/ha eller de daværende tilskudsordningers krav om maksimal anvendelse af 140 kg

total N/ha. Siden er der sket ændringer i rammevilkårene for landbruget generelt med Fødevare- og

Landbrugspakken fra 2015 og for økologerne via nye tilskudsordninger fra 2014.

•

Pr. 1. september 2014 indførte Landbrugsstyrelsen ØA. Her var der krav om anvendelse af maksimalt

100 kg udnyttet N/ha. Yderligere blev der indført et tillæg til reduceret anvendelse af kvælstof med et

krav om maksimal anvendelse af 60 kg udnyttet N/ha på alle bedriftens arealer inkl. eventuelle ikke-

økologiske arealer.

•

I 2017 var der ca. 229.565 ha med ØA, heraf ca. 63.000 ha som kun måtte tildeles 60 kg udnytteligt

N/ha, mod et loft på 100 kg udnytteligt N/ha, der er en forudsætning for at modtage ØA. Dette skal ses

i forhold til at økologer ellers må anvende 170 kg total N/ha.

I nærværende notat revurderes kvælstofudvaskningen ved omlægning fra konventionel til økologisk

landbrug med udgangspunkt i den foreslåede metode i Olesen et al. (2019).

Tidligere opgørelser af kvælstofudvaskning fra økologisk produktion

Estimaterne for hvilken effekt økologisk jordbrug har på kvælstofudvaskning i forhold til konventionel

jordbrug er løbende blevet justeret. I forbindelse med VMPII evalueringen blev effekten af omlægning til

økologisk drift vurderet til at være 33 kg N/ha (Blicher-Mathiesen et al., 2003). Her blev effekten for

kvægbedrifter vurderet ved at sammenholde bedriftsbalancer mellem konventionelt drevne kvægbedrifter

i 1999 og økologisk drevne kvægbedrifter i 2003. Effekten på planteavlsbedrifter blev analyseret med

bedriftsmodellen FASSET (Knudsen et al., 2006). Den gennemsnitlige reduktion af nitratudvaskningen ved

omlægning til økologisk jordbrug blev beregnet som et arealvægtet gennemsnit af reduktion af

udvaskningen på 69 kg N/ha for malkekvægsproduktion og en stigning på 4 kg N/ha ved omlægning fra

konventionel til økologisk planteavl, svarende til en gennemsnitlig reduktion på 33 kg N/ha årligt.

I forbindelse med midtvejsevaluering af VMPIII blev effekten af omlægning til økologisk drift revurderet til

17 kg N/ha (Børgesen et al., 2009). Nedjusteringen fra 33 til 17 kg N/ha var baseret på skøn, men den

primære årsag til denne reduktion i effekten var, at der i den mellemliggende periode var sket væsentlige

stramninger i gødningsanvendelsen, hvorved udvaskningen fra konventionelt jordbrug var reduceret i

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Ny rapport: "Revurdering af kvælstofudvaskning fra økologiske landbrugsarealer"

forhold til udvaskningen fra økologisk jordbrug. Der blev opstillet kvælstofbalancer for økologiske og

konventionelle kvæg- og planteavlsbedrifter for at understøtte dette.

Ved evalueringen af Grøn Vækst aftalen blev den udvaskningsreducerende effekt af omlægning til økologisk

jordbrug skønnet at være i størrelsesordenen 10-17 kg N/ha (Børgesen et al., 2013). Nedjusteringen i

forhold til midtvejsevalueringen af VMPIII blev begrundet med nye regler vedrørende forbud mod

jordbearbejdning og ompløjning af fodergræs om efteråret. Da disse forbud alene var gældende for

konventionelt jordbrug, blev forskellene i udvaskning mellem konventionel og økologisk jordbrug

reduceret.

Siden skønnet for den udvaskningsreducerende effekt af omlægning til økologisk jordbrug i 2013 blev

revurderet til 10-17 kg N/ha (Børgesen et al., 2013), er det sket en del ændringer i reguleringen af det

konventionelle landbrug, der også har haft betydning for gødningsniveau, afgrødevalg og anvendelse af

efterafgrøder. Samtidig er der på det seneste sket en stigning i omfanget af økologisk landbrug samt i

reglerne for støtte til økologisk produktion, der også har haft betydning for gødningsanvendelse. Både for

det konventionelle og økologiske landbrug er der således sket betydelige ændringer, siden der med

analyserne i 2006 (Knudsen et al., 2006) og 2009 (Børgesen et al., 2009) blev gennemført egentlige

beregninger til sammenligning af kvælstofudvaskning fra økologisk og konventionelt landbrug. Der er i den

mellemliggende periode også opsamlet yderligere eksperimentelle data på kvælstofudvaskning, der vil

kunne bruges som grundlag for kvalificering af forskellene mellem brugstyperne.

Eksperimentelle undersøgelser af kvælstofudvaskning i økologisk

jordbrug

Hermansen et al. (2015) gennemgik litteraturen omkring kvælstofudvaskning fra økologiske kontra

konventionelle produktionssystemer i Danmark. For malkekvægbedrifter er hovedforskellen et større

husdyrhold pr. ha på konventionelle sammenlignet med økologiske bedrifter. Dette giver et større

kvælstofoverskud på konventionelle bedrifter, og en beregnet kvælstofudvaskning, der er 30 kg N/ha større

på konventionelle sammenlignet med økologiske malkekvægbedrifter. For planteavlsbedrifter blev det,

baseret på eksperimentelle og modelbaserede studier, konkluderet, at der ikke er forskelle i udvaskningen.

For grønsagsproduktion kan der være stor risiko for udvaskning, og med store forskelle mellem forskellige

grønsagskulturer. Dette gælder for både økologisk og konventionel produktion, og risikoen for udvaskning

reduceres især gennem anvendelse af efterafgrøder. For svinebedrifter fandt Hermansen et al. (2015) både

meget store forskelle mellem økologiske og konventionelle produktionssystemer, og også store forskelle

inden for økologiske produktionssystemer. Der må dog generelt forventes en noget højere

kvælstofudvaskning fra de økologiske svinebedrifter sammenlignet med konventionelle bedrifter, og det er

estimeret at kvælstofudvaskningen fra typiske økologiske svinebedrifter er 50 kg N/ha større end fra

konventionel produktion (Hermansen et al., 2015).

Der er således store forskelle i kvælstofudvaskning mellem forskellige produktionssystemer, og forskellene i

nitratudvaskning mellem økologisk og konventionel produktion er også afhængig af produktionssystemet

og dets specifikke sammensætning. Her gives en opdatering af resultater fra eksperimentelle undersøgelser

omkring nitratudvaskning i forskellige økologiske produktionssystemer med udgangspunkt i de

dominerende driftsgrene planteavl, kvæg- og svinebrug. Der er i gennemgangen fokus på effekter af

management, som har ganske betydelig effekt på N-udvaskningen.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Ny rapport: "Revurdering af kvælstofudvaskning fra økologiske landbrugsarealer"

Planteavl

Der er gennemført forsøg med sammenligning af økologiske og konventionelle planteavlssædskifter på tre

lokaliteter i Danmark (fx de Notaris et al., 2018; Pandey et al., 2018). I disse langvarige sædskifteforsøg, der

startede i 1997, er der benyttet standardiserede sædskifter, hvor afgrødefølgen for nogle af sædskifterne er

identiske mellem de økologiske og konventionelle systemer og hvor der benyttes husdyrgødning i de

økologiske systemer og handelsgødning i de konventionelle systemer (Shah et al., 2017). I disse

sammenligninger blev der ved opgørelse over 4-års periode (2005-2008 og 2011-2014) ikke fundet forskel i

kvælstofudvaskning mellem økologiske og konventionelle planteavlssystemer med samme

afgrødesammensætning (Knudsen et al., 2014; de Notaris et al., 2018; Pandey et al., 2018). Der var dog

store forskelle i udvaskningsniveau mellem forskellige lokaliteter betinget af forskelle i klima og jordtype

(Pandey et al., 2018).

Der er tidligere gennemført en modelbaseret analyse af nitratudvaskning fra typiske økologiske og

konventionelle planteavlssædskifter i Danmark (Knudsen et al., 2006). Her blev der heller ikke fundet

betydende forskelle i kvælstofudvaskning mellem økologisk og konventionel dyrkning.

Biernat et al. (2020) sammenlignede målt nitratudvaskning fra en konventionel og to økologiske

planteavlsbedrifter i Nordtyskland. De økologiske planteavlsbrug varierede med hensyn til hvor store

gødningsmængder, der blev brugt. Nitratudvaskningen i de økologiske brug lå dog på samme niveau,

hvorimod nitratudvaskningen på det konventionelle planteavlsbrug var ca. 12 kg N/ha højere end for de

økologiske planteavlsbrug. Det skal dog bemærkes, at reguleringen omkring kvælstofanvendelsen i

Tyskland afviger fra den danske, hvilket også vil påvirke kvælstofudvaskningen. Der er endvidere tale om

specifikke bedrifter, hvor både bedriftens struktur og management samt lokale jordbundsforhold spiller en

rolle for nitratudvaskningen, og generalisering af sådanne data til sammenligninger mellem økologisk og

konventionel planteavl er derfor forbundet med stor usikkerhed.

I praksis er de økologiske planteavlsbrug typisk mere alsidige end konventionel planteavl, og der vil ofte

også være et mindre husdyrhold på bedrifterne. En del planteavlsbrug har også et samarbejde med et

kvægbrug, således at der dyrkes foder (typisk kløvergræs) til kvægbruget mod at der modtages

husdyrgødning (Noe et al., 2015). På konventionelle planteavlsbedrifter er der også import af

husdyrgødning, men dog primært til kornbaserede sædskifter. Der er en række faktorer, der er afgørende

for resultatet af sammenligningen af nitratudvaskning mellem økologisk og konventionel dyrkning, og her

spiller især afgrødevalg, gødning og efterafgrøder en stor rolle.

Afgrøder

Der er stor forskel på nitratudvaskning fra forskellige afgrøder og afgrødesekvenser. Af særlig stor

betydning er situationer med stor kvælstofmineralisering i efteråret kombineret med sparsom eller ingen

plantedække til at optage det mineraliserede kvælstof (Askegaard et al., 2011). Der er således fundet

meget stor udvaskning ved dyrkning af vintersæd umiddelbart efter kløvergræs (Askegaard et al., 2005,

2011) eller efter økologiske kartofler, der følger en kløvergræs (de Notaris et al., 2018). Bælgsæd, som

hestebønner, kan også efterlade en betydelig organisk kvælstofmængde i jorden, der kan være kilde til

kvælstofudvaskning, hvis dette ikke reduceres gennem effektiv planteoptag, fx i efterafgrøder (Zhao et al.,

2020).

Der er dog også afgrøder med lav kvælstofudvaskning, og her spiller især græsmarker en rolle for at

reducere kvælstofudvaskningen. Der er fundet en lidt højere kvælstofudvaskning for kløvergræs, der

fungerer som grøngødning med tilbageførsel af plantemassen, end hvor græsset er høstet og bortført

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Ny rapport: "Revurdering af kvælstofudvaskning fra økologiske landbrugsarealer"

(Brozyna et al., 2013). Kvælstofbalancen i græsmarker har således betydning for kvælstofudvaskning i både

græsmarken og i de efterfølgende afgrøder.

Gødskning og kvælstofoverskud

Gødskningsniveauet har indflydelse på nitratudvaskningen, men effekten afhænger af jordtype og klima

(Pandey et al., 2018). En større andel af den tilførte kvælstofmængde i gødning og kvælstoffiksering tabes

på sandjord og ved høj afstrømning (Pandey et al., 2018). Analyser af de langvarige forsøg med økologiske

og konventionelle planteavlssædskifter viser, at 8 til 14 % af stigningen i tilført kvælstof tabes ved

udvaskning (de Notaris et al., 2018; Pandey et al., 2018), og at 19 til 27 % af stigningen i

kvælstofoverskuddet tabes. Kvælstofoverskuddet er opgjort som tilført kvælstof i gødning,

kvælstoffiksering og deposition fratrukket kvælstof i de høstede afgrøder. Disse effekter er beregnet ved

sammenligning af økologiske og konventionelle dyrkningssystemer med forskellig afgrødesammensætning

og forskellige gødningsniveauer. Derimod er effekterne beregnet separat for dyrkningssystemer med og

uden efterafgrøder, da brugen af efterafgrøder har stor betydning for kvælstofudvaskningen, men stort set

ingen effekt på kvælstofoverskuddet.

Kvælstofoverskuddet varierer mellem konventionelle og økologiske planteavlssystemer som følge af

forskelle i både kvælstoftilførsel og høstudbytte. Det er i stort omfang den begrænsede kvælstofmængde i

gødningen, der begrænser udbyttet i økologiske planteavl, men også ukrudt og forekomst af sygdomme og

skadedyr kan i visse situationer have stor betydning (Shah et al., 2017). Der vil især i forbindelse med

alvorlige angreb af sygdomme og skadedyr være risiko for at afgrøden efterlader kvælstof i efteråret, som

efterfølgende kan udvaskes (de Notaris et al., 2018).

Efterafgrøder

Brug af efterafgrøder er fundet at være af større betydning for nitratudvaskningen i planteavlssystemer end

niveauet på kvælstofgødskningen (de Notaris et al., 2018). Det er forskellen mellem efterårssituationer med

og uden bar jord, der er afgørende for udvaskningen (Askegaard et al., 2011), og her er effekten af bar jord

på nitratudvaskningen på tværs af jordtyper i det langvarige forsøg med økologiske og konventionelle

planteavlssædskifter fundet at være ca. 20 kg N/ha (Pandey et al., 2018). de Notaris et al. (2018) fandt

tilsvarende en forskel på dyrkningssystemniveau af efterafgrøder på ca. 20 kg N/ha for både økologiske og

konventionelle planteavlssystemer. I disse sædskifter har andelen af efterafgrøder varieret from 25 til 75 %.

Der er ikke fundet forskelle i effekt på nitratudvaskningen ved brug af efterafgrøder med og uden

kvælstoffikserende arter i efterafgrødeblandingen (de Notaris et al., 2018). Der er har i dette langvarige

forsøg i de økologiske sædskifter været benyttet en blanding af fikserende og ikke-fikserende arter, hvor de

kvælstoffikserende planter har udgjort under halvdelen af blandingen. Der er gennemsnit målt en

kvælstoffiksering på 36 kg N/ha i disse efterafgrøder (Pandey et al., 2017).

Ukrudtsbekæmpelse

Behovet for mekanisk ukrudtsbekæmpelse til kontrol af rodukrudt udgør en særlig udfordring i økologisk

planteavl, hvor der ofte ikke er tilstrækkelig andel af kløvergræs til at sikre en effektiv forebyggelse af

rodukrudt, især tidsler (Melander et al., 2016). Nogle former for rodukrudt, især kvik, kan dog opformeres i

græsmarker (Rasmussen, 2014). Der indgår derfor ofte jordbearbejdning i efteråret for at bekæmpe

rodukrudt. Hvis denne jordbearbejdning ikke efterfølges af en efterafgrøde, vil der være stor risiko for

nitratudvaskning (Askegaard et al., 2011). Desuden øges nitratudvaskningen med antallet af

jordbearbejdninger i efteråret (Askegaard et al., 2011). Ved store forekomster af rodukrudt kan det være

nødvendigt at gennemføre intensiv jordbearbejdning over en længere periode i sommerperioden, og dette

kan føre til stor nitratudvaskning i perioder med nedbøroverskud (Askegaard et al., 2005).

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Ny rapport: "Revurdering af kvælstofudvaskning fra økologiske landbrugsarealer"

Kvægbrug

Nedenfor gennemgås forsøg i økologiske kvægsædskifter på sandjord, hvor effekter af sædskifter,

belægning, afgræsning og ompløjning af kløvergræs på nitratudvaskningen er belyst.

Afgrøder i sædskiftet

I en fireårig periode var den gennemsnitlige N-udvaskning 38 kg N/ha i det økologiske kvægbrugssædskifte i

Foulum. Der var en øgning i nitratudvaskningen på kun 6 kg N/ha fra 0,9 til 1,4 DE pr. ha (Eriksen et al.,

1999). I forsøget indgik kvæggylle hhv. en kombination af kvæggylle og dybstrøelse, men uden forskel i

nitratudvaskning imellem gødningssystemer. Sædskiftet var ikke optimalt med hensyn til reduktion af

udvaskningen fra det forårspløjede kløvergræs. Første vinter efter nedpløjning af kløvergræs, var jorden

tilsået med vinterhvede, og anden vinter var jorden bar, og det var hovedsageligt her udvaskningen skete. I

de efterfølgende fire år blev sædskifte og behandlinger justeret. Forskellen i husdyrintensitet blev øget, og

behandlingerne med kombinationen af dybstrøelse og gylle blev ændret til ren dybstrøelse. Der blev fortsat

ikke fundet sikre forskelle i N-udvaskningen mellem de to husdyrintensiteter på 0,7 og 1,4 DE pr. ha

(Eriksen et al., 2004), men udbytterne steg med 7-9 %, når husdyrintensiteten blev fordoblet. Erstatning af

vinterhvede med havre og etablering af efterafgrøder undersået om foråret de to første år efter

nedpløjningen af kløvergræsset, reducerede N-udvaskning i forhold til den foregående rotation, og den

gennemsnitlige nitratudvaskning var 30 kg N/ha i denne perioden.

Efterfølgende er sædskiftet delt for at kunne repræsentere store økologiske kvægbedrifter med indmarks-

og udmarkssædskifter. Indmarken er kendetegnet ved en høj kløvergræsandel og stor hyppighed af

afgræsning, da den ligger tæt på stalden, mens udmarken ligger længere væk og derfor har en lavere

kløvergræsandel. Den laveste N-udvaskning i begge sædskifter over en femårig periode, mindre end 10 kg

N/ha pr. år, blev bestemt i marker med grønbyg/ital. rajgræs, som efterfulgte forårsnedpløjet 2. års

kløvergræs (udmark) og 4. års kløvergræs (indmark) (Eriksen et al. 2015). I udmarks-sædskiftet blev der

målt størst udvaskning fra majs på lidt over 100 kg N/ha. Majsen var gødet med 200 kg total-N/ha i gylle, og

der var undersået en efterafgrøde af vinterraps og rajgræs i forbindelse med den sidste hypning.

Efterafgrøden i majs udviklede sig svagt alle år, og den var øjensynligt ikke i stand til at optage al

mineraliseret N. Også efter lupin med rug som efterafgrøde var udvaskningen relativ høj.

Kløvergræsmarker med afgræsning

I kløvergræsmarkerne påvirkede både benyttelse og gødningstilførsel nitratudvaskningen (Eriksen et al.,

2015). Udvaskningen var mindst, hvor der alene blev høstet slæt, og højest, hvor der blev nedfældet gylle

om foråret på afgræsningsmarken. Udeladelse af gylletilførslen til afgræsningsmarken reducerede N-

udvaskningen med 50 kg N/ha.

I et længerevarende forsøg med afgræsning med malkekøer blev der målt en gennemsnitlig årlig

nitratudvaskning på 47 kg N/ha fra N-gødet afgræsset rent rajgræs (300 kg N/ha i handelsgødning) mod 24

kg N/ha pr. år fra en ugødet afgræsset kløvergræsmark (Eriksen et al., 2008). I 6.-8. produktionsår var

udvaskningen af nitrat-N fra den ugødede afgræssede kløvergræsmark kun 9-13% af udvaskningen fra den

afgræssede og gødede rajgræsmark. Forskellen mellem de to afgræsningssystemer skyldtes en faldende N-

fiksering over årene i kløvergræsset og en faldende produktivitet. Dette reducerede

afgræsningsintensiteten og dermed tilbageførslen af afsat urin og gødningsklatter. I de første brugsår lå

udbytterne på omkring 9 ton tørstof/ha pr. år. I 7.-8. brugsår var udbytterne i kløvergræsset reduceret til 5-

6 tons/ha pr. år. Udbytterne i de gødede rajgræsmarker blev derimod opretholdt på et niveau på 9-11 ton

tørstof/ha pr. år gennem hele forsøgsperioden.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Ny rapport: "Revurdering af kvælstofudvaskning fra økologiske landbrugsarealer"

Afsatte urinpletter er den vigtigste årsag til nitratudvaskning fra afgræsningsmarker. Et forsøg med 32

sugeceller pr. behandling blev anlagt i en 4-årig økologisk kløvergræsmark (Hansen et al., 2012). De tre

testede behandlinger var ren afgræsning, et første slæt efterfulgt af afgræsning og et første slæt efterfulgt

af afgræsning samt et slæt i efteråret. På grund af en stor variation i de målte nitrat-koncentrationer, fra

meget lave værdier på under 10 ppm nitrat-N pr. liter til meget høje værdier på over 300 mg nitrat-N pr.

liter, kunne det ikke statistisk sikkert vises, at nitratudvaskningen kan reduceres ved at droppe

efterårsafgræsningen til fordel for slæt.

Ompløjning af kløvergræs

Der er risiko for en betydelig nitratudvaskning efter ompløjning af kløvergræs, og det anføres generelt at

nedpløjningen på sandjorde (JB 1-4) bør ske om foråret frem for om efteråret (Djurhuus og Olsen, 1997).

Inden for det økologiske regelsæt er det muligt at ompløje efterår, men det vides ikke hvor mange

landmænd, som rent faktisk benytter sig af denne mulighed. I en opgørelse af den nuværende praksis med

dyrkning af afgrøder efter græs blev 10% dyrket med vintersæd, og det øvrige areal dyrket med vårafgrøder

bliver i stort omfang formentlig først ompløjet i foråret (Thomsen et al., 2019).

Forsøg på en økologisk malkekvægsbedrift på grovsandet jord (JB1) viste, at der efter forårspløjning af både

en 3. og 5. års kløvergræsmark til afgræsning, kunne opnås en stærk reduktion af nitratudvaskningen

gennem optimalt afgrødevalg (Hansen et al., 2007). Ugødet grønbyg undersået med ital. rajgræs medførte

en nitratudvaskning på under 10 kg N/ha pr. år. Der blev i alt høstet tre slæt. Fra ugødet vårbyg til

modenhed undersået med alm. rajgræs (ingen slæt) var der en nitratudvaskning på 34 kg N/ha. I

behandlingen med ugødet vårbyg til modenhed efterfulgt af to gange fræsninger om efteråret, for at holde

jorden sort, var der en N-udvaskning på omkring 171 kg N/ha. Tilførsel af 120 kg ammonium-N/ha i gylle til

vårbyg til modenhed efterfulgt af bar jord gav i gennemsnit en merudvaskning på omkring 126 kg N/ha, i alt

297 kg N/ha. Merudbyttet for gødningstilførslen var meget begrænset.

Effekten af efterafgrøder i majs med forfrugt kløvergræs er undersøgt i et etårigt forsøg (Hansen og Eriksen,

2016). Rajgræs som efterafgrøde i majs reducerede ikke N-udvaskningen nævneværdigt. Der var en

tendens til at udlægget reducerede majsudbyttet en lille smule. Tilførsel af 135 kg total-N/ha i kvæggylle til

majsen øgede nitratudvaskningen med 40-50 kg N/ha. Men det øgede også udbytterne fra omkring 13 tons

tørstof/ha til 15-16 tons tørstof/ha. I dette tilfælde medførte udbyttestigningen således 16-18 kg udvasket

nitrat-N pr. tons høstet majstørstof. Grønbyg med ital. rajgræs til slæt reducerede udvaskningen markant i

forhold til majsen.

Svinebrug

Der er gennemført forsøg, som dækker forskellige aspekter af udendørs so- og i mindre omfang

slagtesvinehold. Der har være fokus på de forhold som adskiller svinehold fra anden økologisk drift, især

om udnyttelsen af gødning fra dyr på friland. Slagtesvin på friland er ikke medtaget, da omkring 99% af

økologiske slagtesvin produceres i stalde.

Søer på friland

Intensiv fodring af søer i diegivningsperioden giver en stor udskillelse af næringsstoffer i dyrenes gødning,

og jordens indhold af næringsstoffer i visse dele af farefoldene forøges betydeligt. Undersøgelser har vist,

at kvælstof hovedsageligt afsættes i nærheden af vigtige ressourcer såsom foderautomater (Eriksen og

Kristensen, 2001) og hytter (Jakobsen et al., 2018) – om end det tyder på, at grise generelt forsøger at

undgå afsætning af fast gødning i umiddelbar nærhed af hytte, foder og vand (Jakobsen et al., 2018;

Andersen et al., 2020). Den ujævne fordeling af kvælstofafsætningen øger risikoen for tab (Eriksen og

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Ny rapport: "Revurdering af kvælstofudvaskning fra økologiske landbrugsarealer"

Kristensen, 2001). Udvaskningsmålinger viste, at der i punkter kan være endda meget høje koncentrationer

af nitrat i udvaskningsvandet, men også at disse i det store hele kan relateres til fodringsstedet. Resultater

fra sugeceller installeret i enkeltfarefolde på 10×35 m, hvor vanding og fodring i hele perioden skete i den

ene ende af marken, viste, at jo længere væk fra fodringsstedet sugecellerne var placeret, jo lavere

nitratkoncentration og dermed nitratudvaskning (Eriksen, 2001).

I Danmark er det almindelig praksis at tryneringe søer på friland. Ringens formål er at forhindre søerne i at

rode for meget i jorden og ødelægge græsdækket. Et godt græsdække er vigtigt af miljømæssige årsager,

da det optager og tilbageholder næringsstoffer fra dyrenes gødning. Derudover kan græs udgøre en

betragtelig del af søernes daglige energi- og proteinbehov (Eskildsen et al., 2020), og det tyder på, at et

godt græsdække kan medvirke til reduceret smågrisedødelighed. I forsøg undersøgtes effekten af ringning

for både drægtige og diegivende søer med relation til græsdække og næringsstoffer, herunder nitrat i

jorden (Eriksen et al., 2006a). For søer uden ring anvendtes enten kontinuert brug af samme fold eller

dobbelt belægning og foldskifte halvvejs. Ikke overraskende blev det bekræftet, at græsdækket er bedst

bevaret, hvor søerne er ringede. I drægtighedsfolde øgede ringning græsdækket fra 14 til 38%, hvilket dog

stadig er lavt, og i farefolde fra 64 til 81%. Dobbelt belægning og foldskifte påvirkede græsdækket

forskelligt. I farefolde reducerede den høje belægning græsdækket fra 64 til kun 28%. I drægtighedsfoldene

påvirkede dyretætheden ikke græsdækket, men foldene, som blev anvendt i første halvdel af

forsøgsperioden, havde en stor genvækst af græs. Ved afslutning af forsøget var græsdækket bedre her,

end hvor søerne var ringede. Indholdet af mineralsk N i jorden blev målt i lokale områder i foldene. I

farefoldene var niveauet af mineralsk N i jorden generelt højt, og der var ingen sammenhæng med

græsdækket. Dvs. indholdet kunne være ret højt også i områder med godt græsdække, hvilket tyder på, at

græssets kapacitet for optagelse var overskredet. I drægtighedsfoldene, hvor mineralsk N generelt var

lavere pga. mere moderat fodring af denne dyregruppe, var der til gengæld en positiv effekt af græsdække,

som betød at selv i lettere oprodede områder med 50-60% græsdække var det tilstrækkeligt til at holde

jordens indhold af mineralsk N på et lavt niveau.

Det er svært ud fra undersøgelsen at give et definitivt svar på, om ring i trynen reducerer

nitratudvaskningen. Håndteringen af en række andre forhold som fodring, dyretæthed og hensigtsmæssig

arealanvendelse spiller en mindst lige så væsentlig rolle. Ringning kan således betragtes som driftslederens

mulighed for at øge bevarelse af græsdækket, men som ikke i sig selv er en garanti for lav miljøbelastning.

Og omvendt, hvis man ønsker et sohold uden ring i trynen er det miljømæssigt muligt, hvis der tages højde

for oprodning, f.eks. ved hyppige foldudvidelser, og i det hele taget anvendelse af betydelig større arealer

til sohold end anvendt i de pågældende forsøg. Næringsstofbalancer for foldarealer beregnet på baggrund

af nyligt indsamlet besætningsspecifikke produktions- og folddata tyder på, at næringsstofbelastningen for

det samlede foldareal (fare- og drægtighedsfolde inkl. køreveje) generelt er faldet de senere år som følge af

større arealinddragelse og reduceret proteinniveau i det tildelte foder, men stadig ligger på et niveau, der

udgør en betydelig risiko for nitratudvaskning (Kongsted et al., 2019).

I de senere år er der lavet undersøgelser i sofolde med poppel (Jakobsen et al., 2018; Manevski et al.,

2019). I folde med diegivende søer har poppel vist et potentiale, idet udvaskningen blev reduceret fra 165

kg N/ha i områder uden poppel til 71 kg N/ha i områder med søer mellem popler (Manevski et al., 2019).

Det anføres, at træer i foldene skal ses i sammenhæng med andre strategier som fx reduktion af

dyretætheden (de beregnede kvælstofoverskud i det refererede forsøg varierede fra 397-468 kg N/ha).

Reduktion i dyretætheden bør især praktiseres i vinterperioden, hvor både græs og træers optag af

kvælstof er begrænset. I sommerperioden er mulige strategier desuden øget fraførelse af kvælstof via

græsslæt og reduceret tilførsel af kvælstof via reduceret indhold af protein i det tildelte foder.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Ny rapport: "Revurdering af kvælstofudvaskning fra økologiske landbrugsarealer"

Slagtesvin på friland

Ved produktion af svin på friland er det almindeligt at have søerne på græs, mens smågrisene ved

fravænning sættes på stald med adgang til et betonbelagt udeareal. Når producenterne normalt vælger

ikke at have slagtesvin på friland hænger det blandt andet sammen med en række forventede negative

effekter, såsom et stort arealkrav, stor arbejdsbelastning, stort foderforbrug og stort næringsstoftab til

omgivelserne. Der er undersøgt forskellige strategier for slagtesvin på friland mht. produktion og

kødkvalitet og en sideløbende undersøgelse fokuserede på den miljømæssige konsekvens af strategierne

(Eriksen et al., 2006b). Formålet var at undersøge næringsstofudnyttelsen samt næringsstofbelastning og –

fordeling i folde med slagtesvin som 1) var en del af eller hele deres liv på græs, 2) blev fodret enten

restriktivt eller ad libitum, og 3) blev fravænnet på forskellige tidspunkter af året. Dyretætheden blev

beregnet så den teoretisk svarer til en afsætning på 280 kg N/ha ud fra definitionen på dyreenheder og

retningslinjer, som tillader svin på græs hvert andet år. Hytter, foder- og vandtrug blev flyttet hver fjerde

uge for at minimere meget koncentrerede områder forårsaget af dyrenes gødeadfærd og foderspild. Det

aktuelle næringsstofoverskud i foldene oversteg betydeligt de 280 kg N/ha, som var intentionen. Det

skyldes en kombination af 20% højere N-indhold i det økologiske foder og større foderforbrug end for

konventionelle svin, som er grundlaget for definitionen af dyreenheder og næringsstofbelastning.

Kvælstofudnyttelsen i foldene (N fraført i dyr i forhold til N i tilført foder) faldt jo større en del af deres liv

grisene var på græs som en konsekvens af den velkendte forøgelse i foderforbrug pr. kg tilvækst. For svin

på græs indtil 40 kg var N-udnyttelsen 38%, mens udnyttelsen af N i dyr, der var på græs helt til slagtning

kun var 30%.

Generelt var det svært at bevare græsdækket, især om efteråret og vinteren (Eriksen et al., 2006b).

Græsdækket var ikke relateret til forsøgsbehandlingerne, men kun til tidspunkt på året. Igennem foråret og

sommeren var der græs i dele af foldene, mens efterår og vinter holdt svinene græsdækket under 10% af

foldarealet. Der var ikke nogen sammenhæng imellem græsdække og jordens indhold af mineralsk N, selv

om ingen af de få pletter i foldene med et græsdække over 50% viste høje niveauer. Slagtesvin på friland er

problematisk fra et miljømæssigt synspunkt pga. den store risiko for næringsstoftab. Potentialet for tab i

det omtalte forsøg var betydelig og vil uundgåeligt også have ført til faktiske tab. Dette understreger

vigtigheden af en passende lav dyretæthed og at N-indholdet i foder tilpasses dyrenes behov. Forsøget

viste dog også, at en nogenlunde ensartet fordeling kunne opnås, hvis hytter, foder- og vandtrug blev

flyttet regelmæssigt. Når problemerne med at bevare græsdækket tages i betragtning, kan høje niveauer af

næringsstofafsætning kun være acceptabel, hvis de efterfølges af en næringsstofkrævende efterafgrøde

eller hovedafgrøde evt. kombineret med slæt af græs før ’afgræsning’ – sidstnævnte kun muligt ved

foldudvidelse/-skift eller ved brug af mobile enheder. Derfor forekommer sæsonproduktion at være den

mest miljømæssigt acceptable måde at have slagtesvin på friland, med mindre at dyretætheden reduceres

især i vinterperioden og kombineres med hyppige flytninger af hytte og foder eller brug af mobile enheder,

der muliggør hyppige foldskifte.

Effekt af dyretæthed på mineralsk N i jorden er undersøgt for slagtesvin i et koncept med 70%

energiafgrøder (Jørgensen et al., 2018). To forskellige dyretætheder (N overskud på hhv. 626 og 185 kg

N/ha) blev sammenlignet i et design med kløvergræs på 27% af arealet og energiafgrøder bestående af pil,

poppel og elefantgræs på 73% af arealet. I folde med lav dyretæthed var indholdet af mineralsk N

signifikant lavere end i folde med høj dyretæthed både umiddelbart efter ’afgræsning’ og det efterfølgende

forår efter en vinterperiode uden ’afgræsning’. Det vurderes, at risikoen for nitratudvaskning i konceptet

med lav dyretæthed og energiafgrøder var på niveau med risikoen ved afgrødeproduktion. Det bør dog

understreges, at udvaskningen ikke blev målt i det pågældende forsøg.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Ny rapport: "Revurdering af kvælstofudvaskning fra økologiske landbrugsarealer"

Udvikling i økologiske produktionsformer og omlægning til

økologisk jordbrug

Areal med forskellige produktionsgrene og afgrøder

Produktionen i de to produktionsformer, konventionel og økologisk, er beskrevet ud fra data i Det

Jordbrugsrelaterede Forskningsregister (FRJOR) ved AU, Institut for Agroøkologi. FRJOR indeholder data fra

arealstøtteansøgninger, gødningsregnskaber og husdyrregisteret (Pedersen et al., 2006). Bedrifterne er

grupperet efter metoden i Kristensen et al. (2003), dog med yderligere opdeling af økologisk produktion.

Grupperingen omfatter tre driftsgrene: kvæg, svineproduktion, planteavl og en rest ”blandet”, inden for

henholdsvis konventionel og økologi. Kvæg- og svinebrug er defineret som fuldtidsbedrifter med over 80%

DE fra henholdsvis malkekvæg og svin. Kvægbrug inkluderer også ammekvæg, såfremt der er over 0,5 DE

kødkvæg/ha. Deltidsbedrifter er i driftsgrenen ”blandet”. Ved opstilling af sædskifter er planteavl yderligere

opdelt i 6 grupper inden for konventionel produktion for at kunne repræsentere de typiske sædskifter

knyttet til specialafgrøder som kartofler, sukkerroer og frøgræs.

For at sikre sammenhængende data for afgrødefordeling, efterafgrøde, tildeling af husdyrgødning og

samlet produktionsomfang inden for produktionsform og driftsgren er der opstillet typesædskifter, som

grundlag for beregning af nitratudvaskningen. Der er valgt at tage udgangspunkt i situationen i 2017, som

vurderes som repræsentativ for arealanvendelsen i perioden 2014 til 2018 (figur 1). Arealet med græs og

salgsafgrøder var nogenlunde konstant i perioden 2014 til 2018. Derimod er vinterkornsarealet i 2018

markant lavere end tidligere år, forårsaget af et vådt efterår 2017 med vanskelige såforhold for

vintersæden. Ændringer i gødningsnormer med Fødevare- og Landbrugspakken er endvidere indfaset i

2017, og dette år udgør derfor det seneste år med tilgængelige data, hvor arealfordeling og

gødningsanvendelse svarer til nuværende praksis.

1000

1000 ha

DK, hovedafgrøder 2014-2018

800

600

400

200

Vårsæd til modenhed

Salgsafgrøder

2014

2015

2016

Vintersæd til modenhed

Græs i omdrift

2017

2018

Figur 1.

Udvikling af danske hovedafgrødetyper i perioden 2014 til 2018.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Ny rapport: "Revurdering af kvælstofudvaskning fra økologiske landbrugsarealer"

Det samlede areal, antal bedrifter og det gennemsnitlige sædskifteareal pr. bedrift inden for konventionel

og økologisk produktion opdelt i fire driftsgrene for vækståret 2017 er vist i tabel 1. Det samlede økologiske

sædskifteareal er på 164.000 ha svarende til 7% af det samlede sædskifteareal i Danmark, mens det totale

økologiske areal på 222.000 ha svarer til 8% af Danmarks landbrugsareal i 2017. Dette afviger fra arealet på

245.000 ha økologisk dyrket opgjort af Landbrugsstyrelsen for 2017, hvoraf 170.000 ha er fuldt omlagt,

67.000 ha under omlæging og 7.000 ha ikke omlagt. Forskelle mellem de forskellige arealangivelser kan

skyldes forskelle i definitionen af det omlagt areal samt hvilket tidspunkt på året, der tages som

udgangspunkt for opgørelsen, da der løbende over året sker til- og fragange i det økologisk dyrkede areal.

Der er betydelige forskelle i omfanget af driftsgrene inden for produktionsformerne, hvor mælk er mest

dominerende inden for økologi med 57% af sædskiftearealet, mens planteavl med 37% er mest udbredt i

den konventionelle gruppe.

Der tildeles som gennemsnit 12 kg N/ha mere kvælstof som husdyrgødning på de økologiske arealer i

forhold til konventionel, men inden for samme driftsgren er der mindre tildeling af husdyrgødning på de

økologiske kvægbrug end konventionelle, og mere på de økologiske plantebrug end på de konventionelle.

De angivne mængder af husdyrgødning er kg N ab lager som er anvendt på bedriften, hvorfor dette kan

afvige fra det der er produceret inden for de viste driftsgrene, men også inden for henholdsvis konventionel

og økologisk produktion. Som det fremgår af tabel 1, er der netto modtaget husdyrgødning svarende til 26

kg N/ha i gennemsnit for de økologiske bedrifter, mens nettoimporten udgør 2 kg N/ha på de

konventionelle bedrifter. Samlet for Danmark er der 4 kg N/ha i forskel mellem modtaget og afgivet

husdyrgødning, inklusiv lagerforskydninger, hvilket skyldes at Gødningsregistret ikke var helt afsluttet ved

dato for udtræk. De 4 kg N/ha svarer til knap 5% af produceret husdyrgødning i 2017. De samlede mængder

udbragt handelsgødning på 254.000 tons N og husdyrgødning på 220.000 tons N svarer til henholdsvis

251.000 og 218.000 tons N opgjort af Blicher-Mathiesen et al. (2019). I tidligere opgørelser er det fundet at

24% af det tilførte N i den økologiske produktion er importeret fra den konventionelle husdyrproduktion

(Kyed et al., 2006).

Afgrødefordelingen viser, at der generelt er mere græs, svarende til 40% af sædskiftet, på de økologiske

bedrifter i forhold til 9% på konventionelle bedrifter. Vintersæd er langt mere udbredt på de konventionelle

bedrifter, svarende til 38% af sædskiftearealet, mod kun 13% på de økologiske bedrifter. Inden for

driftsgrene er der også store forskelle, fx udgør græs 11% i driftsgrenen ”blandet” ved konventionel

produktion mod 38% på de økologiske bedrifter i samme driftsgren.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Ny rapport: "Revurdering af kvælstofudvaskning fra økologiske landbrugsarealer"

Tabel 1.

Konventionelle og økologiske bedrifter opdelt efter driftsgrene i vækståret 2017.

Kvæg

3.225

138

-8

164

-17

Plante

4.276

210

101

+34

112

+37

Konventionel

Svin

Blandet

2.013

19.751

243

-14

-8

103

-29

-13

I alt

29.265

237

196

Kvæg

518

208

124

Plante

224

226

+58

Økologisk

Svin

136

102

+21

Blandet

1.397

+30

I alt

2.196

101

+26

I alt

31.461

237

217

+10

Antal brug

Ha/brug

Handelsgødning, 1.000 t N

Husdyrgødning, 1.000 t N

Netto modtage HUS

(-=udført/+=indført), t N

Handelsgødning, N/ha

Husdyrgødning, N/ha

Netto modtage HUS

(-=udført/+=indført), N/ha

Landbrugssædskifte

Vårsæd til modenhed

Vintersæd til modenhed

Oliefrø og bælgsæd

Rodfrugter til fabrik

Frøgræs

Kartofler

Korn, grønkorn

Græs i omdrift

Helsæd

Silomajs

Græsafgrøder, permanent

Sum

DK total

Øvrige

Varig græs, miljøordninger

Vårsæd til modenhed

Vintersæd til modenhed

Oliefrø og bælgsæd

Rodfrugter til fabrik

Frøgræs

Kartofler

Korn, grønkorn

Græs i omdrift

Helsæd

Silomajs

406

110

125

434

447

793

227

315

827

898

466

118

255

476

489

452

155

171

527

610

1.000 ha

2.116

581

796

190

193

163

148

2.265

101

2.445

108

180

Procent af sædskifteareal pr. bedriftstype

164

186

222

2.281

625

818

199

258

167

170

2.451

2.667

216

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Ny rapport: "Revurdering af kvælstofudvaskning fra økologiske landbrugsarealer"

Omlægning

Ved opdeling i driftsgrene anvender Landbrugsstyrelsen (2020a) en anden definition af driftsgren end i

tabel 1. Ved opdelingen i driftsgrene tager Landbrugsstyrelsen (2020a) udgangspunkt i antal dyr. Således

kategoriseres en bedrift f.eks. som ”mælk”, hvis bedriften har mere end 40 malkekøer. Inden for planteavl

er der 4 kategorier, hvor kategorien ”foderproduktion” er bedrifter med 85% eller mere af arealet med

foderafgrøder (korn, grovfoder), mens ekstensiv planteproduktion er bedrifter med over 75% af arealet

drevet med ekstensivt græs, natur og skov. Med den opdeling, der er foretaget i denne rapport, bliver en

stor del af den økologiske produktion henført til kategorien ”blandet” (tabel 3).

Der har i perioden fra 2014 til 2019 været en stigning på 125.000 ha i det økologiske areal, svarende til

omkring 70% over de seneste fem år (Landbrugsstyrelsen, 2020a). En opgørelse over ændringen i arealet

fra 2018 til 2019 inden for bedriftstyper viser, at den største tilvækst i areal har været i bedrifter i

kategorien foderproduktion, som er bedrifter med kvægproduktion, mens der i andre bedriftstyper som

ekstensiv planteavl og bedrifter med mindre husdyrproduktion har været en tilbagegang i det økologiske

areal, trods en samlet tilvækst på 22.182 ha (tabel 2). Ved en effektvurdering af omlægning er det

afgørende hvilke konventionelle og evt. økologiske arealer, der er årsagen til denne tilvækst, såvel generelt

som inden for driftsgrene.

Tabel 2.

Areal tilknyttet økologiske bedrifter opdelt efter bedriftstype i 2019 og udviklingen i arealet fra

2018 til 2019 inden for bedriftstype (Landbrugsstyrelsen, 2020).

Antal

bedrift

402

223

202

258

837

866

318

657

4.016

Ikke

påbegyndt

omlagt areal

(ha)

612

108

237

664

203

795

2.728

Areal

under

omlægning

(ha)

16.552

5.556

1.499

3.246

2.392

7.827

23.147

3.466

2.153

10.924

76.762

Fuldt

omlagt

areal (ha)

92.514

29.794

6.890

6.437

4.380

15.813

27.207

14.410

8.088

16.459

221.991

Økologisk

areal i alt

(ha)

109.096

35.416

9.000

9.683

6.880

23.876

51.017

18.079

10.256

28.178

301.481

Arealudvik-

ling fra 2018

til 2019 (ha)

2.811

6.515

371

1.236

776

799

12.914

-1.884

-1.014

-341

22.182

Bedriftstype

Mælkeproduktion

Produktion af kødkvæg, får, ged

og hjort

Svineproduktion

Fjerkræproduktion

Frugt og bær produktion

Specialiseret plante

Foderproduktion

Ekstensiv planteproduktion

Mindre husdyrproduktion

Øvrig produktion

Ikke klassificerbar

Alle bedriftstyper

I tillæg til opgørelserne fra Landbrugsstyrelsens generelle økologistatistik (Landbrugsstyrelsen, 2020), er der

på baggrund af en særkørsel i FRJOR lavet en opgørelse af omlægningen til økologisk landbrug på

markniveau for henholdsvis 2014/2015 og 2017/2018, der repræsenterer udviklingen i de seneste år. Den

anvendte metode bygger på en klassifikation af alle markerne i dansk landbrug i de driftsgrene, der er

anført i tabel 1. Der er set på omlægning fra konventionel til økologi i årene 2014 til 2015 og 2017 til 2018,

og indeholder således ikke de økologiske arealer, der i samme periode er lagt tilbage til konventionel drift.

Tabel 3 viser den procentuelle fordeling af omlagte konventionelle marker til økologi fra 2014 til 2015 samt

fra 2017 til 2018. Gruppen ”blandet” udgør en stor andel af det omlagte areal. Bedrifterne i denne gruppe

er en blanding af alsidige bedrifter med både planter og dyr, bedrifter med flere kategorier af dyr samt

bedrifter med fjerkræ og gartnerier, foruden deltids- og hobbybrug.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Ny rapport: "Revurdering af kvælstofudvaskning fra økologiske landbrugsarealer"

Den øgede omlægning i 2018 i forhold til 2015 er primært sket ved øget omlægning fra konventionel

planteavl, men også en stigning på 8.620 ha af konventionel svinebrug, der er omlagt til økologi (tabel 3).

Tabel 3.

Omlagte arealer i forhold til konventionel driftsgren året før omlægning og økologisk driftsgren i

første omlægningsår for 2017-2018 (øverst) og 2014-2015 (nederst). Den omlagte andel er vist for hver

driftsgren i procent af det konventionelle areal, der omlægges fra. Definitioner på driftsgrene er som i tabel

Driftsgren

Blandet

Kvæg

Plante

Svin

I alt, ha

Driftsgren

Blandet

Kvæg

Plante

Svin

I alt, ha

Blandet

76%

59%

37%

15%

19.508

Blandet

53%

28%

23%

12%

19.597

Kvæg

28%

10%

3.638

Kvæg

27%

4.591

Konventionel 2014

Plante

14%

55%

4.895

Konventionel 2017

Plante

30%

32%

69%

22%

19.978

Svin

66%

1.440

Svin

12%

65%

8.620

I alt, ha

16.791

9.438

2.917

334

29.480

I alt, ha

25.333

10.780

10.984

5.690

52.786

Tilgangen til økologi er i begge perioder er størst til driftsgrenen ”blandet”, og i begge perioder kommer

hovedparten fra den tilsvarende konventionelle driftsgren, henholdsvis 76% i 2014 og 53% i 2018. I nogle

driftsgrene er der sket en væsentlig forskydning fra 2015 til 2018 i forhold til, hvilken driftsgren der var

forud for omlægningen. Eksempelvis var der i 2015 et areal på 9% med økologisk kvæg, der året før var

konventionel planteproduktion. I 2018 var denne andel steget til 32%. Den modsatrettede tendens ses

blandt de økologiske svineproduktioner, hvor der i 2015 var 10% der var omlagt fra konventionel

kvægproduktion, mens denne andel var nede på 1% i 2018. Inden for økologisk svin og planteavl er der i

begge perioder en stor andel, svarende til 55-69%, som omlægges fra den tilsvarende konventionelle

driftsgren.

Standardsædskifter

Baseret på arealanvendelsen i 2017 er der for de fire driftsgrene inden for konventionel og økologisk

produktion opstillet et 10-årigt standard sædskifte efter principperne i Sørensen et al. (2019). For at kunne

inddrage en repræsentation af arealer med specialafgrøder (kartofler, sukkerroer, frøgræs) samt en

realistisk afgrødefølge (sædskifte) og areal med efterafgrøder, blev den konventionelle driftsgren planteavl

opdelt i seks undertyper. Herudover er opstillet to undersædskifter for driftsgrenene kvæg og svin for såvel

konventionelle som økologiske for tilstrækkeligt nuanceret at indpasse andel og rækkefølge af

græsarealerne, herunder græsarealer med afgræsning/udeophold. Der er således opstillet i alt 17 standard

sædskifter. Sædskifterne er vist i appendiks A.

Sædskifterne er sammensat iterativt, hvor arealandel af de 4-5 dominerende afgrøder er tilpasset ift. aktuel

dyrkning. Der er i et vist omfang nuanceret mellem kornarter, men afstemning i forhold til faktisk areal er

sket inden for henholdsvis vår- og vinterkorn. Vinterraps er valgt at repræsentere både raps og bælgsæd i

de konventionelle sædskifter, idet vinterraps i 2017 blev avlet på 86% af det totale areal med raps og

bælgsæd. I de økologiske sædskifter er hestebønner valgt som repræsentant, da den var den mest

udbredte afgrøde inden for gruppen olieplanter og bælgsæd på økologiske brug (Landbrugsstyrelsen,

2020).

Økologi

2018

Økologi

2015

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Ny rapport: "Revurdering af kvælstofudvaskning fra økologiske landbrugsarealer"

Afgrøderækkefølgen er sammensat ud fra agronomiske sædskifteprincipper og den faktiske

afgrøderækkefølge analyseret med 3-5 års forfrugt. Det betyder bl.a. at

•

3-5 år uden roer/kartofler/raps/bælgsæd i sædskifter med sukkerroer, kartofler, raps og bælgsæd

(hestebønner til modenhed) efter principperne i Petersen (2013).

•

Varighed af sædskiftegræs i overensstemmelse med Hansen et al. (2018), der fandt at 1/3 af arealet

med sædskiftegræs blev ompløjet pr. år, svarende til gennemsnitlig 3 års alder på sædskiftegræs og

kløvergræs på kvægbrug. En analyse af arealanvendelse for 2017 og 2018 viste ingen nævneværdige

forskelle i varigheden af græsarealer mellem brugstyperne.

•

Frøgræs er etårige og kløvergræs på andre driftsgrene end kvæg er et- eller toårige.

•

Halvdelen af arealet efter græs blev dyrket med majs på konventionelle kvægbrug, mens den

tilsvarende andel efter græs blev dyrket med vårkorn på økologiske brug. Det svarer til godt 10% af

silomajs, der dyrkes efter kløvergræs.

•

En fjerdedel af vintersæd på konventionelle planteavlsbrug blev dyrket efter vintersæd.

Der er ved udarbejdelsen af standardsædskifter kun medtaget pligtige efterafgrøder svarende til 10% eller

14% af efterafgrødegrundlaget på brug med under/over 0,8 DE/ha, (NaturErhvervstyrelsen, 2016). For de

konventionelle landbrug er 145.000 ha målrettede afgrøder (Landbrugsstyrelsen (2017) og godt 19.000 ha

husdyrefterafgrøder (tabel 10 i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, 2017) således ikke inkluderet i sædskifter, da

registreringen af disse efterafgrøder er mangelfulde i databaserne. Krav til Miljø Følsomme Områder (MFO)

bliver typisk opfyldt af de pligtige efterafgrøder. Det er således alene pligtige efterafgrøder, der er

medtaget i de opstillede typesædskifter. Udlæg er antaget at være undersået i afgrøden før førsteårs græs

til foder og frøgræs, alternativt efter høst af hovedafgrøden. Som konsekvens af afgrøde og placering af

efterafgrøde og udlæg er der en række afgrøder, hvor der er bar jord/stub/genvækst i den følgende vinter.

Udbragt handelsgødning er beregnet efter normerne i 2016/2017 (NaturErhvervstyrelsen, 2016), korrigeret

for mængden af N i husdyrgødning ab lager, opgjort på driftsgrensniveau på grundlag af FRJOR, med

skønnede gennemsnitlige udnyttelseskrav for husdyrgødning på 67% på kvægbrug og 73% på øvrige

driftsgrene. Herudover er der modregnet standard forfrugtsværdier og en effekt af pligtige efterafgrøde på

17 og 25 kg N/ha ved henholdsvis under og over 0,8 DE/ha. Der er således for de konventionelle brug

benyttet 2017 gødningsnormer fra NaturErhvervsstyrelsen (2016). Disse N-normer er korrigeret for

forfrugtsvirkning og reduceret N-kvote efter pligtige efterafgrøder. I 2017 var N-normen indfaset på fuld

økonomisk optimalt niveau. I de opstillede konventionelle sædskifter er udbragt 211.000 ton

handelsgødning-N på 2,3 mill. ha sædskifteareal. Antages varig græs gødet med N-norm på 159

handelsgødning-N/ha på 166.659 ha fås i alt 251.000 ton handelsgødning-N. Dette overstiger den samlede

anvendte mængde på 237.100 ton (Blicher-Mathiesen et al., 2020), hvilket formentlig skyldes, at der ikke

anvendes kvælstofgødning til det optimale niveau på hele arealet med varig græs. Det anvendte

kvælstofniveau på de konventionelle brug er således i overensstemmelse med praksis, og der er ikke nogen

væsentlig ændring i anvendelse af kvælstof i handelsgødning i perioden 2016 til 2018 (Blicher-Mathiesen et

al., 2020).

Fordelingen af husdyrgødning mellem afgrøder er foretaget ud fra en agronomisk vurdering, med en

nogenlunde ens mængde på tværs af afgrøder inden for hver driftsgren, dog således at enkelte afgrøder

som fx kartofler ikke tildeles husdyrgødning. Fordeling af husdyrgødning mellem delsædskifter på kvæg og

svinebrug er ligeledes vurderet ud fra kendskab til praksis, da FRJOR ikke indeholder denne opdeling.

Kvælstoffikseringen er beregnet med grundlagt i modellen beskrevet af Høgh-Jensen et al. (2004) med data

fra forskellige kilder (tabel 4). For konventionelle landbrug er N-fikseringen for kløvergræsmarker beregnet

til 102 kg N/ha ud fra data med botanisk opdeling for tørstofudbytte, og tilsvarende er N-fikseringen for

kløvergræs beregnet til 267 kg N/ha baseret på data fra økologiske sædskifter ved Foulumgård. I

hestebønner antages en N fiksering på 157 kg N/ha baseret på målinger i Pandey et al. (2017). Endelig er

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Ny rapport: "Revurdering af kvælstofudvaskning fra økologiske landbrugsarealer"

der for korn og bælgsæd til helsæd antaget en N-fiksering på 150 kg N/ha baseret på data fra De Notaris et

al. (2018).

Tabel 4.

Kvælstoffiksering for afgrøder i de opstillede sædskifter (kg N/ha).

Helsæd

Hestebønner Kløvergræs

Kløvergræs

vårbyg/bælgsæd,

udlæg,

økologi

konventionel

N-fiksering

150

157

1: De Notaris et al., 2018

2: Pandey et al., 2017.

3: De Notaris et al., 2019

4: Beregnet ud fra normudbytte af kløver i kløvergræsmarker (23%)

5: Gennemsnit fra økologiske sædskifter (Eriksen et al., 2008)

Afgrøde

Kløvergræs,

konventionel

102

Kløvergræs,

økologi

267

For økologiske brug er N-fikseringen målt til 36 kg N/ha i udlæg før kløvergræs (De Notaris et al., 2019),

mens det for udlæg før kløvergræs/græs i konventionelle kvægsædskifter er vurderet til 18 kg N/ha.

Standardsædskifterne for de forskellige produktionsformer og driftsgrene er opsummeret i tabel 5. I

appendiks A er vist afgrøderækkefølger, herunder placering af efterafgrøde og bar jord, andel

udlæg/efterafgrøder, bar jord og de enkelte afgrøders gødskning.

Tabel 5.

Oversigt over de opstillede standardsædskifter (se detaljer i appendiks A).

Jorddække i efteråret (%)

Ef-

ter-

af-

Ud-

Bar

Vår-

grø læg

jord

korn

Afgrødeandel (%)

N-input, kg N/ha

Hus-

dyr-

gød-

ning

Han-

dels-

gød-

ning

Produk-

tions

-form/

Drifts-

gren

Konventionel

Plante

Kvæg

Svin

Blandet

Sum/Gns.

Økologi

Plante

Kvæg

Svin

Andre

Sum/Gns.

1.000

Vin-

ter-

korn

Majs

Græs

An-

det

Fik-

sering

792

406

466

452

2.115

164

169

106

133

118

113

119

108

100

166

129

137

Sammenligning af standardsædskifter med faktisk afgrødefordeling

Tabel 6 viser de samlede arealer af afgrøder i standardsædskifterne og det samlede areal af hovedafgrøder

fra FRJOR i 2017. Ved opstilling af de 17 standard sædskifter var der inden for hvert sædskifte maksimalt en

afvigelse på 8% mellem arealet i standardsædskiftet og det faktiske areal for hovedafgrøderne korn og græs

(data ikke vist). Summeret inden for produktionsform ses det fra tabel 6, at der er 9-10% mindre græs og

majs i de konventionelle scenarier, mens arealet med vårkorn er 17% højere. Inden for økologi er den

største afvigelse indenfor vårkorn med 40% mere i scenarierne end i FRJOR.

Arealet med efterafgrøder i tabel 6 er sum af 10% og 14% pligtige efterafgrøder på brug med under/over

0,8 DE/ha (NaturErhvervstyrelsen, 2016). I dataudtræk fra det ”Generelle Landbrugs Register” (GLR/GKEA)

fra gødningskvote og efterafgrødeskemaet (GKEA) for 2017, som LBST har stillet til rådighed for AU, er der

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Ny rapport: "Revurdering af kvælstofudvaskning fra økologiske landbrugsarealer"

indberettet 183.000 ha med efterafgrøder i 2017, heraf er 64.500 ha indberettet som pligtige

efterafgrøder. De 183.000 ha er ca. 50.000 ha mindre end det der kan beregnes ud fra arealet med de

afgrøder, der udgør efterafgrødegrundlaget

[1]

ud fra FRJOR i tabel 6, hvor areal med pligtige efterafgrøder

kan beregnes til ca. 235.000 ha. Desuden bidrager udlæg før kløvergræs og frøgræs til opfyldelse af kravet

om efterafgrøder, og dette er beregnet til 158.000 ha, i alt 408.000 ha med græsdække i efteråret.

Tabel 6.

Arealfordeling (1000 ha) for opstillede typesædskifter og data fra FRJOR i 2017.

Typesædskifter

Konv. Øko.

Sum

2.115

164

2.279

193

148

679

761

201

235

200

506

211

198

263

150

741

779

201

249

229

537

211

216

Konv.

2.116

211

163

581

796

190

151

FRJOR

Øko.

164

Sum

2.281

281

167

625

818

199

183

Areal

Afgrøde:

Græs

Majs

Vårsæd

Vinterkorn

Frøgræs

Bælgsæd

Olieplanter

Kartofler, roer

Blandet

Efterafgrøde

Udlæg

Sort jord

Handelsgødning, 1.000 t N

Husdyrgødning, 1.000 t N

237

196

237

217

Scenarie efterafgrøde er beregnet fra 10 og 14% efterafgrøder af pligtige afgrøder på brug med under/over 0,8

DE/ha

FRJOR efterafgrøde fra Landbrugsstyrelsens indberetning til efterafgrødeskemaet (GKEA) til ”De generelle

Landbrugsregistre”

Scenarieudlæg er beregnet ud fra gns. alder af frøgræs og kløvergræs

Der er således en betydelig usikkerhed omkring arealet med efterafgrøder i registrene, herunder fordeling

mellem driftsgrene. Ved standardsædskifterne er der således valgt at beregne areal med efterafgrøder ud

fra reglerne for pligtige efterafgrøder, samt placere udlæg ud fra andel af græs som ovenfor beskrevet. Det

betyder, at der i typesædskifterne er lidt højere areal med efterafgrøder og udlæg, i alt 473.000 ha, end det

beregnede ud fra summen af efterafgrødegrundlag og omlægning af græsmarker. En årsag hertil kan bl.a.

være, at mindre brug er undtaget fra krav om efterafgrøder.

Udbragt husdyrgødning svarer til det faktiske forbrug i 2017, fordi der er antaget at al husdyrgødning

spredes til omdriftsarealet. Der tages altså ikke hensyn til afsat husdyrgødning under græsning på varig

græs. Udbragt handelsgødning i scenarier er 211.000 ton N, men hvis arealet med varig græs antaget at

være med normalt udbytte gødet op til N-kvoten på 156 kg N/ha, så svarer forskellen til faktisk forbrugt

handelsgødning efter gødningsregnskaberne.

[1]

Efterafgrødegrundlag er afgrøderne korn, korsblomstrede, bælgsæd, majs og etårige frøafgrøder.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Ny rapport: "Revurdering af kvælstofudvaskning fra økologiske landbrugsarealer"

Kvælstofudvaskning fra karakteristiske økologiske og

konventionelle bedrifter

Nitratudvaskningen er beregnet med NLES5 (Børgesen et al., 2019) for hver af de 17 standardsædskifter i

appendiks A. Beregningerne kræver, at der for afgrøde i sædskifterne defineres foregående afgrøde,

jorddække vinteren før og jorddække om efteråret samt tilførsel af N til afgrøden og i de forudgående tre

år.

NLES5 modellen

NLES5 modellen (Børgesen et al., 2019) er anvendt i beregningen af nitratudvaskningen for alle marker i

hvert af de 17 sædskifter. Sædskifter med tilhørende gødningsplaner anvendes sammen med data for

jordtypefordeling og vejrdata fra hele landbrugsarealet i Danmark. Resultaterne af modelberegningerne er

udført for at kunne sammenlignes på tværs af økologiske og konventionelle bedrifter. Derimod er

beregningerne ikke gennemført med henblik på vurdering af den samlede nationale eller regional

nitratudvaskning, da afgrødefordeling og gødningspraksis er antaget at være både standardiseret og ens i

hele landet.

Beregningerne baseres på vejrdata målt i perioden 2000 til 2010 og opgjort for DMI 10 km nedbørsgrid som

beskrevet i Børgesen et al. (2013). Beregningerne er gennemført således at alle marker forekommer med

samme areal i alle de nedbørsgrid, hvor der forekommer et landbrugsareal. Der er anvendt vejrdata for 602

ud af de 609 nedbørsgrid, der dækker landet (figur 2). Beregningerne er desuden lavet under den

forudsætning, at der er 1 ha af alle marker i alle 602 nedbørsgrid med landbrug og jordtypefordelingen

følger jordtypefordelingen i griddene. Der er således ingen differentiering i nedbør og jordtype afhængig af

produktionsform eller driftsgren. Resultaterne kan derfor ikke direkte sammenlignes med studier, hvor den

geografiske placering af afgrøder og landbrugspraksis inddrages.

Figur 2.

Nedbør (tv) og modelberegnet afstrømning (th) opgjort som gennemsnit for perioden 2000 til 2010

opgjort på DMI 10 km grid-skala. Gule områder på nedbørskortet angiver nedbørsgrid, der ikke er medtaget

i modelberegningerne, da der ikke er registreret landbrugsareal inden disse grid.

De anvendte jordtyper er beskrevet i Børgesen et al. (2013). Det antages i modelberegningerne, at alle

marker i et givet område af landet har samme jordtypefordeling. Fordelingen følger jordtypefordelingen for

landbrugsarealet i hvert enkelt nedbørsgrid (figur 3).

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Ny rapport: "Revurdering af kvælstofudvaskning fra økologiske landbrugsarealer"

Figur 3.

Typejorde opdelt i 5 georegioner fordelt over landet. Legenden refererer til geologisk jordart og

efterfølgende JB- klassifikationsnumre for henholdsvia Ap, B og C horisonterne. Jordarterne er: ES =

flyvesand, DS = diluvialsand, MS=morænesand, ML = moræneler, FS=Ferskvandssand, HS=Litorina sand. En

nærmere beskrivelse af jordtyperne findes i Børgesen et al. (2013).

Ud over jordtype og afstrømning kræver NLES5 modellen information om afgrødefølger, dvs. den afgrøde

der dyrkes i det forudgående år og i den indeværende vækstsæsonen. Der skelnes mellem fire bidrag til

beregning af sædskifteeffekten. Forfrugten (fire grupper), vinterforfrugt (10 grupper), den høstede afgrøde

i udvaskningsåret og jorddække i efterår og vinter (afgrøde, efterafgrøde eller stubmark, jordbearbejdning i

efteråret, i alt 8 grupper). De fire bidrag er opgjort for hver af markerne i sædskifterne. Forfrugten og

vinterforfrugten for den første mark i sædskiftet er lig med den sidste mark i sædskiftet, således at der

antages et rullende sædskifte. Afgrødeeffekten på udvaskningen udregnes som summen af de fire bidrag og

sædskifteeffekten som gennemsnit af afgrøderne.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Ny rapport: "Revurdering af kvælstofudvaskning fra økologiske landbrugsarealer"

Husdyrgødning

NLES5 modellen skelner mellem organisk og mineralsk kvælstof i den udbragte gødning. For kvægbrug og

blandet brug antages kvæggylle med et mineralsk indhold (ammonium) på 55% og 45% organisk N. For

planteavlsbrug og svinebrug antages svinegylle med 70% mineralsk N og 30% organisk N.

Det antages, at udbringningspraksis af husdyrgødning følger praksis opgjort for landovervågningsoplandene

i perioden 2016-2018 (Sørensen et al., 2019). For vinterrapsmarker er det således antaget at 57% af

husdyrgødningen udbringes i efteråret (efter 1. september), mens 2% af husdyrgødningen til

fodergræsmarker og 80% af husdyrgødning til frøgræsmarker antages udbragt i efteråret. Den øvrige

udbragte husdyrgødning tildelt i sædskifterne antages udbragt som forårsudbringning.

Modelberegningerne tager således ikke hensyn til at der på nogle arealer og bedrifter foretages afgræsning.

For svinebrug med afgræsning modelleres dette som en græsmark, der pløjes i efteråret. Dette

underestimerer formentlig nitratudvaskningen fra svinehold på friland, men der findes ikke muligheder i

NLES5 for direkte at inddrage svin på friland.

Jorddække i efteråret

For de afgrøder, hvor der er bar jord i den følgende efterår/vinter, er det antaget i alle konventionelle

sædskifter, at være stubjord uden jordbearbejdning før foråret, mens det i de økologiske sædskifter er

antaget at arealet er harvet eller stubbearbejdet i efteråret af hensyn til bekæmpelse af rodukrudt. Dette

indgår ved at der bruges NLES5 parameteren W3 som vintervegetationsparameter for de økologiske brug

og W2 for konventionelle brug, hvor W3 medfører større nitratudvaskning. For efterafgrøder antages, at

der i både konventionelle og økologiske brug alene benyttes efterafgrøder uden bælgplanter, således at der

ikke indgår et bidrag fra N-fiksering i efterafgrøderne.

Resultater

Tabel 7 viser tildelingen af kvælstof i henholdsvis handelsgødning, husdyrgødning og fiksering, samt den

beregnede udvaskning i kg N/ha årligt i hvert af de 17 sædskifter (appendiks A).

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Ny rapport: "Revurdering af kvælstofudvaskning fra økologiske landbrugsarealer"

Tabel 7.

Beregnet gennemsnit for nitratudvaskningen samt gennemsnit af N tilført med handelsgødning,

husdyrgødning og den gennemsnitlige N-fiksering af de 17 sædskifter: konventionel (Konv), økologiske

(Øko), planteavlsbrug (Pl), svinebrug (Sv), kvægbrug (Kv) og blandet (Bl).

Brug

Udvaskning

Handels-

Husdyr-

N-fiksering

Areal

gødning

kg N/ha

KonvPl-1

112

81.983

KonvPl-2

40.391

KonvPl-3

141

112.339

KonvPl-4

110

102.120

KonvPl-5

147

189.002

KonvPl-6

265.765

KonvSv-1

106

232.775

KonvSv-2

106

232.775

KonvKv-1

195

202.860

KonvKv-2

101

144

202.860

KonvBl

122

451.915

ØkoPl

31.243

ØkoSv-1

214

1.633

ØkoSv-2

4.898

ØkoKv-1

139

133

71.823

ØkoKv-2

115

114

21.454

ØkoBl

129

33.105

Den højeste tildeling af handelsgødning, 147 kg N/ha, er i plantesædskifte KonvPl-5, hvor der udelukkende

er korn og rapsafgrøder og som også har den laveste tildeling af husdyrgødning, 33 kg N/ha. Den højeste

tildeling af husdyrgødning er i KonvKv-1 (195 kg N/ha) og ØkoSv-1 (214 kg N/ha), hvor det konventionelle

sædskifte er med 30% græs og 40% majs, mens det økologiske sædskifte er med 50% græs beregnet til

udeophold for søerne. Den højeste N-fiksering (114 -133 kg N/ha) er i de tre økologiske sædskifter med

kvæg og blandet, som har stor andel (30-60%) arealet med kløvergræs.

Den højeste udvaskning (63 kg N/ha) forekommer i det konventionelle plantesædskifte, KonvPl-1, med høj

andel kartofler og derfor bar jord (50% bar jord og ingen efterafgrøde), men også i det økologiske

svinesædskifte med grisefolde er der beregnet samme høje udvaskning (64 kg N/ha). Den laveste

udvaskning, 29 kg N/ha, er beregnet i det økologiske sædskifte ”blandet”, mens den laveste udvaskning i de

konventionelle sædskifter er 37 kg N/ha KonvPl-3 med frøgræs.

Det samlede estimat for nitratudvaskning er 49 kg N/ha for konventionelle arealer og 33 kg N/ha for

økologiske arealer, svarende til en reduktion på 16 kg N/ha ved omlægning fra nuværende konventionel

praksis til nuværende økologisk produktion (tabel 8). Ved sammenligning inden for hver af de 4 driftsgrene,

baseret på de opstillede typesædskifter i de to produktionsformer, er der den største effekt ved omlægning

fra konventionel kvægproduktion og økologisk kvægproduktion (22 kg N/ha), mens der er beregnet en øget

udvaskning på 3 kg N/ha ved sammenligning mellem konventionelle og økologiske svinbedrifter.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Ny rapport: "Revurdering af kvælstofudvaskning fra økologiske landbrugsarealer"

Tabel 8.

Areal og modelberegnet udvaskning samt forskel i udvaskningen ved omlægning af konventionelle

landbrug til økologisk produktion. Arealer er opgjort ud fra data fra driftsåret 2017. Nitratudvaskning (kg

N/ha årligt) er beregnet med NLES5 (Børgesen et al., 2019). Effekten er beregnet enten ved sammenligning

af typiske økologiske og konventionelle driftsgrene i 2017 eller ud fra statistikken for hvilke konventionelle

driftsgrene der i 2018 er omlagt til økologisk produktion.

Udvaskning,

kg N/ha

Areal,

Effekt

Produktionsform Driftsgren

1.000

Opnået

konv-

øko

Konventionel

Alle

2.115

Økologisk

Alle

164

Sammenligning mellem typiske økologiske og konventionelle driftsgrene

Konventionel

Plante

792

Økologisk

Konventionel

Kvæg

406

Økologisk

Konventionel

Svin

466

Økologisk

-3

Konventionel

Blandet

452

Økologisk

Sammenligning ud fra omlægning til økologisk driftsgren (2018). % af konventionel areal.

Fra

Plante Kvæg

Svin Blandet

Konventionel

Plante

Økologisk

Konventionel

Kvæg

Økologisk

Konventionel

Svin

Økologisk

Konventionel

Blandet

Økologisk

Ved sammenligning mellem udvaskningen på de arealer af forskellige driftsgrene, der faktisk omlægges til

økologi, ses det at effekten af omlægning til økologisk mælkeproduktion reducerer udvaskningen med 17

kg N/ha, mod 22 kg/ha ved en gennemsnitlig sammenligning mellem de to driftsgrene. For økologisk

planteavl og svineproduktion er der henholdsvis en mindre effekt på 2 kg N/ha og for økologisk svinebrug

en stigning i udvaskningen på 3 kg N/ha.

Samlet vurdering af økologiens effekt på nitratudvaskning

Udgangspunktet for denne opgørelse af effekt af omlægning til økologisk produktion skelner mellem

driftsgrenene og belyser to forskellige udgangspunkter for sammenligningen (Olesen et al., 2019). De to

udgangspunkter er dels en før-nu situation ved omlægning, hvor effekten beregnes arealvægtet i forhold til

den aktuelle konventionelle produktion før omlægning og dels en sammenligning af typiske økologiske

kontra konventionelle produktionssystemer. Til trods for disse to væsentligt forskellige tilgange, så er

forskellene i økologiens effekt på N-udvaskning overordnet set meget beskeden (tabel 8). Den væsentligste

forklaring er, at forskelle i sædskifter og gødningstilførsler i de enkelte driftsgrene er mindre udpræget end

umiddelbart forventet. Økologisk planteavl er således i forhold til afgrødesammensætning i stort omfang

præget af samarbejde med kvægbrug, hvilket fremgår af det store græsareal på plantebrugene samt

erfaringer fra interview med økologiske planteavlere (Noe et al., 2015). Samtidig er der for både økologiske

og konventionel produktion et ret stort areal med driftsgrenen ”blandet”, som i denne sammenhæng er

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Ny rapport: "Revurdering af kvælstofudvaskning fra økologiske landbrugsarealer"

blandede bedrifter med både planter og dyr eller blandinger af dyr samt fjerkræ, gartnerier, deltids- og

hobbylandbrug, hvilket er med til at udviske forskelle imellem driftsgrene. Svinebrug adskiller sig som den

eneste i forhold til effekt af økologisk jordbrug, ved ikke at have nogen væsentlig effekt på

nitratudvaskningen. Til gengæld er arealet med svinebrug beskedent.

Modelberegningerne i tabel 8 er baseret på typesædskifter, hvor en række forskelle i anvendelse af

efterafgrøder og management af græsmarker ikke er medregnet. Effekterne af disse forskelle er estimeret

separat og resulterer i et samlet estimat for reduktion i nitratudvaskning ved omlægning til økologisk

jordbrug for dyrkningspraksis i 2017 på 9 til 11 kg N/ha (tabel 9). Der er redegjort for disse yderligere

effekter nedenfor.

Tabel 9.

Reduktion i nitratudvaskning ved omlægning fra konventionel til økologisk produktion opgjort ved

den nuværende arealfordeling mellem driftsgrene med udgangspunkt i dyrkningspraksis i 2017.

Kilde til reduktion i nitratudvaskning

Reduktion (kg N/ha)

Modelberegnet reduktion for typesædskifter (tabel 8)

Effekt af afgræsning

-4 til -3

Effekt af målrettede efterafgrøder

-2,3

Effekt af husdyrefterafgrøder

-0,3

Samlet effekt

9 til 11

Modelberegningerne i tabel 7 inddrager ikke effekter af afgræssende dyr, da dette ville have yderligere

kompliceret opsætningen af typesædskifter. Således er der i modelberegningerne antaget, at græsmarker

på både økologiske eller konventionelle kvægbrug høstes ved slæt og derved ikke afgræsses. Ved

afgræsning afsættes urin og fast gødning i pletter på marken, hvilket medfører dårligere N-udnyttelse og

højere udvaskning. Herved underestimeres udvaskningsniveauet på både de økologiske og konventionelle

kvægbedrifter, da køerne en del af sæsonen afgræsser en del af græsmarkerne på både de konventionelle

og økologiske brug. Undervurderingen er beregnet på baggrund af aktuel arealanvendelse, effektvurdering

på udvaskningen (typetal) og praksis for afgræsning. For det konventionelle areal antages at 10% af

græsmarker i omdrift afgræsses og 40% på de økologiske brug. Baseret på de samme

gennemsnitsbetragtninger som i Blicher-Mathiesen et al. (2020) fås, at udvaskningen er 32 kg N/ha større

på afgræsningsmarker end for marker der høstes til slæt. I det økologiske kvægbrugssædskifte er der 9

marker med kløvergræs ud af 20 marker, og i det konventionelle er der 6 marker ud af de 20 marker.

Vægtes de økologiske kvægsædskifter sammen fås, at 53% af omdriftsarealet er græsmarker, og for de

konventionelle kvægbrug er 30% græsmarker. På baggrund af en spørgeskemaundersøgelse hos kvægbrug

(Kristensen og Sørensen, 2017) er andelen af græsareal i omdrift, som afgræsses hele sæsonen, 10% for

konventionelle og 40% for økologiske brug. Dette kan omregnes til at udvaskningen i modelberegningerne

for græsmarkerne undervurderes med ca. 1 kg N/ha for konventionelle kvægbrug og ca. 7 kg N/ha for de

økologiske kvægbrug. Fordeles denne effekt på hele dyrkningsarealet medfører det en undervurdering på i

gennemsnit 0,2 kg N/ha for konventionelle drift og 3,8 kg N/ha for økologisk drift. Den samlede effekt af

afgræsning bliver således en øget nitratudvaskning for økologiske brug på 3-4 kg N/ha.

Det er for både økologiske og konventionelle brug antaget, at der kun indgår de pligtige efterafgrøder i

sædskifterne. Der ses således bort fra de målrettede efterafgrøder, husdyrgødningsefterafgrøder samt

MFO-efterafgrøder. Indberetningerne af planlagte og etablerede efterafgrøder har i perioden 2011 til 2017

været præget at stor inhomogenitet, bl.a. som følge af store ændringer i omfanget og indholdet af

efterafgrødeordninger i perioden. Der er ved analyse af indberetning af efterafgrøder i de landsdækkende

registre konstateret store og uforklarlige forskelle mellem de indberettede og etablerede efterafgrødeareal

fra 2016 til 2017. Derfor er der valgt kun at anvende de lovpligtige efterafgrøder i typesædskifterne. Hvis de

målrettede efterafgrøder i 2017 var indarbejdet ville udvaskningen være lavere i de konventionelle

sædskifter, da de målrettede efterafgrøder ikke kunne søges af økologiske bedrifter (Landbrugsstyrelsen,

2017). I 2021 er målet, at der etableres 373.600 ha med målrettede efterafgrøder (Landbrugsstyrelsen,

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Ny rapport: "Revurdering af kvælstofudvaskning fra økologiske landbrugsarealer"

2020b). Opgørelse af målrettede efterafgrøder i 2017 viste et samlet areal på 145.000 ha. Det samlede

areal i omdrift på konventionelle brug i 2017 var på 2.115.000 ha. Således svarer de 145.000 ha til 7% af

omdriftsarealet. Antages et areal på 373.600 ha med målrettede udgør det ca. 18% af omdriftsarealet på

konventionelle brug.

Omregnes disse arealer for målrettede efterafgrøder til N-udvaskning, fås en overvurdering af alle

konventionelle markers udvaskning med ca. 2,3 kg N/ha i 2017 stigende til 5.8 kg N/ha i 2021 ved en effekt

på 33 kg N/ha efterafgrøde. Med hensyn til MFO efterafgrøder, så dækkes disse i stor omfang af de pligtige

efterafgrøder, og disse bidrager derfor ikke yderligere hverken for det konventionelle eller økologiske areal.

Husdyrefterafgrøder i 2017 er opgjort til 19.000 ha og antages at udgøre 34.000 ha i 2021 (Blicher-

Mathiesen et al., 2020). Disse vil alene forekomme på konventionelle brug. Antages en effekt på 33 kg N/ha

efterafgrøde og et areal på konventionelle brug i på 2.115.000 ha, fås en gennemsnitlig lavere udvaskning

på 0,3 kg N/ha i 2017 og 0,5 kg N/ha i 2020. Samlet vurderes de målrettede efterafgrøder og

husdyrefterafgrøder at medføre, at udvaskningen overvurderes i intervallet på 2,6 til 6,3 kg N/ha for de

konventionelle brug, mens der ikke er nogen effekt på estimatet for de økologiske brug.

Der findes ikke opgørelser af anvendelsen af frivillige efterafgrøder på økologiske brug. I de opstillede

økologiske sædskifter udgør arealet med efterafgrøder og udlæg 49% af det pligtige efterafgrødegrundlag,

hvilket stort set er i overensstemmelse med den arealandel på på 45% for efterafgrøder og udlæg, som er

angivet af Økologirådgivningen for 2017 (Hattesen, 2020). Her angives, at denne arealandel er steget til

50% i 2020. Effekten af den angivne øgede andel af efterafgrøder på 5% af efterafgrødegrundlaget giver en

reduktion i nitratudvaskningen på 0,5 kg N/ha for hele sædskiftearealet, idet der anvendes en

gennemsnitseffekt af efterafgrøder på 25 kg N/ha (Eriksen et al., 2020), hvilket er gældende for

efterafgrøder på brug med mindre end 0,8 DE/ha. Dette niveau vurderes at være gældende ved det lave

gødningsniveau på økologiske brug.

Det er i NLES5 beregningerne antaget, at der alene dyrkes efterafgrøder uden bælgplanter, da brug af

bælgplanter pt. ikke er tilladt i de pligtige efterafgrøder. Der er dog overvejelser i gang om at tillade

dyrkning af blandinger af N-fikserende og ikke-N-fikserende planter som pligtige efterafgrøder, mod at der

indregnes en eftervirkning på 50 kg N/ha (Eriksen et al., 2020). Dette tiltag vil give økologiske brug

mulighed for dyrkning af N-fikserende efterafgrøder uden at det vil påvirke mulighederne for

gødningsanvendelse. Hvis der tages udgangspunkt i at efterafgrøder med bælgplanter kan fiksere 36 kg

N/ha (Pandey et al., 2017), og at efterafgrøder typisk udgør 10% af arealet (tabel 5) fås en gennemsnitlig N-

fiksering i efterafgrøder på 3,6 kg N/ha. Data fra de økologiske sædskifteforsøg har vist at 18% af N-input,

inkl. N-fiksering, udvaskes som nitrat, og dette giver et estimat for øget N-udvaskning ved dyrkning af

kvælstoffikserende efterafgrøder på i gennemsnit 0,6 kg N/ha. En del af dette kvælstof vil dog ved

konsekvent dyrkning af efterafgrøder blive fastholdt i dyrkningsjorden, mens anvendelse af hyppig og

intensiv jordbearbejdning i efteråret til bekæmpelse af rodukrudt kan øge udvaskningen. Den samlede

effekt af anvendelse af kvælstoffikserende efterafgrøder i økologisk jordbrug er derfor en øget

nitratudvaskning på 0 til 1 kg N/ha. Det er i disse betragtninger forudsat at der ikke sker nogen ændringer

af nitratudvaskningen på konventionelle brug, hvor den yderligere N-fiksering opvejes af en reduktion i

gødningskvoten.

Yderligere effekter og usikkerheder

Opgørelsen af effekt på nitratudvaskningen ved omlægning fra konventionel til økologisk produktion er

opgjort i tabel 9. Her indgår de effekter, der kan beskrives med NLES5 modellen samt de yderligere

effekter, der kan tillægges forskellig omfang af afgræsning og brug af efterafgrøder i økologisk og

konventionel brug. Der er dog en række andre forskelle i drift og management på økologiske og

konventionelle brug, som kan påvirke nitratudvaskningen, men som vanskeligt lader sig kvantificere.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Ny rapport: "Revurdering af kvælstofudvaskning fra økologiske landbrugsarealer"

NLES5 modellen skelner ikke mellem om marken dyrkes økologisk eller konventionelt. Da økologiske

udbytter generelt er lavere pga. manglende kemisk plantebeskyttelse mod sygdomme og skadedyr samt

højere ukrudtspåvirkning, vil N-udnyttelsen være ringere i økologiske sædskifter. Da NLES5 modellen ikke

tager højde for effekten af bedre plantebeskyttelse, vil NLES5 sandsynligvis undervurdere udvaskningen i de

økologiske sædskifter. Det er dog ikke muligt at kvantificere denne effekt på udvaskningsniveauet, men der

er indikationer i forsøg for at dette kan have betydning (De Notaris et al., 2018).

Det er i modelberegningerne antaget, at jordbundsforhold og nedbørsforhold er ens for alle sædskifter og

bedriftstyper. Det er vanskeligt at vurdere effekten af denne antagelse på den modelberegnede forskel i

udvaskningen mellem økologiske og konventionelle brug. For kvægbrug, som dominerer i det vestlige

Danmark på mere sandede jorde og med højere nedbørsoverskud end gennemsnittet for Danmark, vil

udvaskningen være større og forskellen i udvaskningen mellem produktionsformerne også større. Det

omvendte forhold gælder for planteavlsbrug og svinebrug, som typisk findes i det østlige Jylland og på

øerne med lavere nedbørsoverskud/mindre afstrømning. Her vil udvaskningen være lavere og forskellen

også lavere. På det samlede resultat for landet vurderes dette dog ikke at have nogen betydende effekt, da

der ikke er store forskelle i effekten af produktionsform for de væsentligste driftsgrene (tabel 8).

Der vil fra 2020/21 ske en skærpelse af udnyttelseskravene for husdyrgødning. Dette kan reducere

anvendelsen af handelsgødning på de konventionelle bedrifter med brug af husdyrgødning. Der er sket en

regulering af kvælstofniveauet i Økologisk Arealtilskud, således at effekten af skærpelse af

udnyttelseskravene ikke slår igennem for økologiske bedrifter. Med Fødevare- og Landbrugspakken 2016

blev afgrødernes kvælstofnorm øget. De seneste års udvikling i forbrug af handelsgødning, sammenholdt

med stigning i kvælstofnormen har vist at landmænd ikke udnytter den fulde normstigning (Blicher-

Mathiasen et al., 2020). Således er der stadig en ikke-udnyttet kvælstofnorm, som vil absorbere en del af

skærpelsen i udnyttelseskravene. Effekterne af de skærpede krav til udnyttelse af husdyrgødning vurderes

for denne analyse at være forholdsvis små, men vil dog reducere forskellen i nitratudvaskning mellem

økologisk og konventionel dyrkning .

I modelberegningerne med NLES5 er der for økologiske svinebrug antaget, at græsmarker med afgræsning

kan repræsenteres ved at antage at disse ompløjes om efteråret. Denne antagelse skal afspejle grisenes

rodeaktivitet på græsmarkerne. Udegående søer og smågrise på græsmarker vil med deres rodeaktivitet

være give stor risiko for at græsdækket helt eller delvist at ødelægges. Herved forringes græssets evne til at

optage kvælstof fra afsat urin og fast gødning sammenlignet med en græsmark til slæt eller afgræsning med

kvæg. I NLES5 modellen indgår kun data for græsmarker, der afgræsses med kvæg eller høstes ved slæt.

Det må forventes, at udvaskningen for afgræssede marker på svinebrug er underestimeret i de

gennemførte NLES5 modelberegninger. Arealet med udegående grise udgør i modelberegningerne ca. 8%

af arealet for økologiske svinebedrifter. Det er ikke muligt at kvantificere denne effekt, da der mangler

tilstrækkelig forsøgsdata under forskellige former for nuværende management af økologisk svinehold.

Overordnet set harmonerer de modellerede niveauer for N-udvaskningen med de ovenfor anførte

eksperimentelle undersøgelser for både kvægbrug og planteavl. Der er til gengæld væsentlig større

usikkerhed om resultaterne for de økologiske svinebrug. Det skyldes dels modellens utilstrækkelighed i

datagrundlaget for denne brugstype for udegående grise og dels den meget inhomogene arealbenyttelse

på svinebrug med en mindre del af arealet i folddrift med stor N-belastning og et stort areal med planteavl.

Den samlede udvaskning vil således afhænge af forholdet mellem disse typer af arealer og management på

den enkelte bedrift. Generelt vil der være en væsentlig effekt af management på N-udvaskningen på alle

brugstyper, men for svinebrugene er det ekstra markant, idet folddriften er afgørende for N-belastning og

græsdække (Kongsted et al., 2019). Det skal bemærkes, at de eksperimentelle undersøgelser i stort omfang

demonstrerer, at management har en markant effekt på nitratudvaskningen. Det er et forhold som

modelberegningerne kun tager højde for i forhold til afgrødefølger og gødningstilførsel.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Ny rapport: "Revurdering af kvælstofudvaskning fra økologiske landbrugsarealer"

Sammenligning med tidligere estimater

Effekten af omlægning til økologisk jordbrug har været estimeret i flere tidligere studier, og effekten har

generelt været faldende over tid. Dette skyldes især, at der er sket stramninger på kvælstofanvendelse i det

konventionelle landbrug. I starten af 2000’erne blev effekten estimeret til 33 kg N/ha (Blicher-Mathiesen et

al., 2003). Effekten blev dog i 2009 nedjusteret til 17 kg N/ha begrundet i stramninger i

gødningsanvendelsen på de konventionelle bedrifter (Børgesen et al., 2009). Senest er effekten i 2013

nedjusteret til 10-17 kg N/ha begrundet i forbud mod jordbearbejdning og ompløjning af fodergræs om

efteråret på konventionelle brug (Børgesen et al., 2013). Her er der med udgangspunkt i typesædskifterne

estimeret en effekt af økologi på 16 kg N/ha, som dog nedjusteres til 12-13 kg N/ha under hensyn til

forskelle i afgræsning mellem konventionelle og økologiske bedrifter (tabel 9). Dette estimat ligger inden

for intervallet estimeret af Børgesen et al. (2013). Der er dog et stigende efterafgrødeareal på

konventionelle landbrug, som for 2017 bringer estimatet ned på 9-11 kg N/ha. Fra 2017 til 2020 er der sket

en yderligere stigning i arealet med målrettede efterafgrøder og husdyrefterafgrøder på det konventionelle

areal, og der har været en mindre stigning i brugen af frivillige efterafgrøder på det økologiske areal. Dette

har reduceret forskellen mellem konventionel og økologisk dyrkning med 2-3 kg N/ha, således at estimatet

for effekten af økologisk dyrkning på nitratudvaskningen bliver 6-9 kg N/ha for 2020.

Det Økologiske Arealtilskud (ØA) begrænser den anvendte gødningsmængde på økologiske brug til 100 kg

udnyttet N/ha, og der gives et ekstra tilskud til bedrifter, der bruger mindre en 60 kg N/ha. Den sidste

mulighed udnyttes på 24% af det økologiske areal og især på planteavlsbedrifter i egne af landet hvor

adgangen til husdyrgødning er begrænset (Landbrugsstyrelsen, 2020). Der er ikke i denne rapport lavet

separate beregninger på sædskifter ved henholdsvis 100 og 60 kg N/ha udnyttet. Beregningerne baserer sig

dog på den faktisk anvendte samlede gødningsmængde i 2017 på det økologiske areal, og resultaterne

afspejler dermed praksis under ØA. For sædskiftet til den økologiske planteproduktion (ØkoPl) anvendes

således en gennemsnitlig gødningsmængde på 86 kg total-N/ha, hvilket med en gennemsnitlig N-udnyttelse

på 73% giver en udnyttet kvælstofmængde på 63 kg N/ha. Dette er i overensstemmelse med at en stor del

af planteavlsbrugene kan udnytte tillægget for lavt gødningsniveau i ØA.

For kvægbrug er der for typesædskifterne beregnet en forskel på 22 kg N/ha i udvaskning, hvilket er lidt

lavere end tidligere angivet af Hermansen et al. (2015), som estimerede en forskel på 30 kg N/ha. Dette

estimat var baseret på N-balancestudier, som viste et niveau for nitratudvaskning på henholdsvis 73 og 43

kg N/ha i konventionel og økologisk mælkeproduktion, mod henholdsvis 55 og 33 kg N/ha i vores

beregninger. I kvægsædskifterne er der tilført N gennem husdyr-, handelsgødning og biologisk N-fiksering

svarende til ca. 280 kg N/ha og 240 kg N/ha i henholdsvis det konventionelle og økologiske sædskifte, men

med forskelle på fordelingen på typen af N-input. Niveauet af N i husdyrgødning er 130 kg N/ha i økologisk,

og samlet tildeles der i husdyrgødning og handelsgødning 250 kg N/ha i det konventionelle sædskifte,

hvilket er henholdsvis 10 kg N/ha lavere i økologisk og 30 kg N/ha højere i det konventionelle end i

Hermansen et al. (2015). Disse forskelle kan være medvirkende årsag til den lavere estimerede forskel i

udvaskning. De konventionelle typebrug har 35% af markerne med bar jord i efteråret, mod kun 15% på de

økologisk kvægbrug. Den modellerede effekt for typesædskifterne skal justeres for afgræsning, som

medfører en reduktion af forskellen med 6 kg N/ha (jf. ovenstående afsnit). Dette skal yderligere reduceres

med effekt af husdyrefterafgrøder og en andel af de målrettede efterafgrøder, således at den estimerede

effekt for kvægbrug bliver ca. 15 kg N/ha for 2017. Dette er en halvering af effekten estimeret af

Hermansen et al. (2015).

Den modelberegnede nitratudvaskning fra sædskifter på konventionel og økologiske svinebrug uden

grisefolde (ØkoSv-2) er ens (40-42 kg N/ha), mens udvaskningen fra det økologiske delsædskifte med

grisefolde og korn er væsentlig højere (63 kg N/ha). Samlet er udvaskningen fra det økologiske

svinesædskifte beregnet til 46 kg N/ha, hvilket er betragteligt lavere end de 110 kg N/ha, som angives af

Hermansen et al (2015), baseret på balanceberegninger af Jakobsen et al. (2015), mens niveauet i det

konventionelle sædskifte er ca. 20 kg lavere end i Hermansen et al. (2015). Med udgangspunkt i Jakobsen et

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Ny rapport: "Revurdering af kvælstofudvaskning fra økologiske landbrugsarealer"

al. (2015) kan beregnes en tilførsel af husdyrgødning på ca. 130 kg N/ha, mod 120 kg N/ha i vores

beregninger, mens fikseringen på 30 kg N/ha er den samme i begge tilfælde. Det er således ikke N-

tilførslen, der kan forklare forskellen. I NLES5 inddrages ikke græsmarkens benyttelse, og

modelberegningerne er således baseret på data med enten slæt eller afgræsning med kvæg. I begge

tilfælde vil der være en betydelig højere bortførsel af afgrøde fra marken end fra grisefolde, og der kan i

disse græsmarkssystemer også være en betydelig akkumulering af kvælstof i græsmarken. I Jakobsen et al.

(2015) er der et udnyttet udbytte på 4.900 kg tørstof pr. ha græs, hvilket er 2-3.000 kg tørstof pr. ha lavere

end på økologiske kvægbrug. Omregnet til kvælstof svarer det til 60-90 kg N/ha, eller ca. 7 kg N/ha som

gennemsnit af hele det økologiske svinesædskifte, hvilket er relativt lidt i forhold til forskellen på 64 kg

N/ha i udvaskning baseret på balancetragtningerne (110 kg N/ha) i Jakobsen et al (2015) og den

modelberegnede udvaskning på 46 kg N/ha. En del af den resterende forskel kan muligvis forklares med

større kvælstofakkumulering i græsmarker med god vækst i modsætning til de mere fragmenterede

græsmarker på svinebrug. Der er dog manglende eksperimentel evidens for disse forskelle.

For planteavl er der tidligere i eksperimentelle og modelbaserede studier fundet, at der ikke er stor forskel

mellem nitratudvaskning i økologiske og konventionelle dyrkningssystemer. Der har dog i disse studier ofte

været begrænset forskel i kvælstofinput mellem de økologiske og konventionelle systemer. I de sædskifter,

der anvendes her, er der en gennemsnitlig forskel i N-input i gødning på 91 kg N/ha mellem konventionel

og økologisk planteavl, hvilket formentlig forklarer en stor del af den beregnede forskel på 18 kg N/ha i

dette studie. Denne forskel skal dog reduceres med effekten af målrettede efterafgrøder i konventionel

produktion, således at forskellen reelt formentlig er under 15 kg N/ha.

Konklusion

Effekten af omlægning til økologisk jordbrug har været estimeret i flere tidligere studier, og effekten har

generelt været faldende over tid. Dette skyldes især, at der er sket stramninger på kvælstofanvendelse,

jordbearbejdning og brug af efterafgrøder i det konventionelle landbrug. Senest er effekten i 2013

estimeret til 10-17 kg N/ha. Med udgangspunkt i typesædskifter for fire konventionelle og økologiske

driftsgrene er der i denne undersøgelse estimeret en effekt af økologi på 16 kg N/ha, som dog nedjusteres

til 12-13 kg N/ha under hensyn til forskelle i afgræsning mellem konventionelle og økologiske bedrifter.

Dette estimat ligger inden for det tidligere estimerede interval på 10-17 kg N/ha. De seneste stramninger

omkring efterafgrøder på konventionelle landbrug bringer dog estimatet for effekt af økologisk jordbrug på

nitratudvaskningen for 2017 ned på 9-11 kg N/ha. Der er frem til 2020 sket en yderligere stigning i

omfanget af målrettede efterafgrøder på det konventionelt dyrkede areal, og der er også en lille stigning i

dyrkningen af frivillige efterafgrøder på det økologiske areal. Disse ændringer reducerer forskellen med 2 til

3 kg N/ha til et estimeret interval på 6 til 9 kg N/ha for 2020.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Ny rapport: "Revurdering af kvælstofudvaskning fra økologiske landbrugsarealer"

Referencer

Andersen HM-L., Kongsted AG, Jakobsen M, 2020. Pig elimination behavior – A review. Applied Animal

Behaviour Science 222, 104888.

Askegaard M, Olesen JE, Kristensen K, 2005. Nitrate leaching in organic arable crop rotations: Effects of

location, manure and catch crop. Soil Use and Management 21, 181-188.

Askegaard M, Olesen JE, Rasmussen IA, Kristensen K, 2011. Nitrate leaching from organic arable crop

rotations is mostly determined by autumn field management. Agriculture, Ecosystems and Environment

142, 149-160.

Biernat L, Taube F, Vogeler I, Reinsch T, Kluss C, Loges R, 2020. Is organic agriculture in line with the EU-

Nitrate directive? On-farm nitrate leaching from organic and conventional arable crops. Agriculture,

Ecosystems and Environment 298, 106964.

Blicher-Mathiesen G, Grant R, Jørgensen U, Poulsen HD, 2003. Vandmiljøplan II, Slutevaluering af de

enkelte virkemidler, Status 2002, prognose for 2003. Baggrundsnotat DMU og DJF.

Blicher-Mathiesen G, Holm H, Houlborg T, Rolighed J, Andersen HE, Carstensen MV, Jensen PG, Wienke J,

Hansen B, Thorling L, 2019. "Landovervågningsoplande 2018. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE –

Nationalt Center for Miljø og Energi, se https://dce2.au.dk/pub/SR352.pdf." Videnskabelig rapport fra

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. 352: 1-244.

Blicher-Mathiesen G, Olesen JE, Jung-Madsen S., 2020. Opdatering af baseline 2021. Teknisk rapport fra

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi Nr. 161.

Brozyna MA, Petersen, SO, Chirinda N, Olesen JE, 2013. Effects of grass-clover management and cover

crops on nitrogen cycling and nitrous oxide emissions in a stockless organic crop rotation. Agriculture,

Ecosystems & Environment 181, 115-126.

Børgesen CD, Waagepetersen J, Iversen TM, Grant R, Jacobsen B, Elmholt S, 2009. Midt-vejsevaluering af

Vandmiljøplan III – hoved og baggrundsnotater. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og Danmarks

Miljøundersøgelser. DJF rapport Markbrug 142. 233 s.

Børgesen CD, Jensen PN, Blicher-Mathiesen G, Schelde K, Grant R, Vinther FP, Thomsen IK, Hansen EM,

Kristensen IT, Sørensen P, Poulsen HD, 2013. Udviklingen i kvælstofudvaskning og

næringsstofoverskud fra dansk landbrug for perioden 2007-2011. Evaluering af implementerede

virkemidler til reduktion af kvælstofudvaskning samt en fremskrivning af planlagte virkemidlers effekt

frem til 2015. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, 2013. DCA rapport nr. 31. 153 s.

Børgesen CD, Sørensen P, Blicher-Mathiesen G, Kristensen KM, Pullens JWM, Zhao J, Olesen JE, 2019.

NLES5 – An empirical model for predicting nitrate leaching from the root zone of agricultural land in

Denmark. DCA Report No. 163.

De Notaris C, Rasmussen J, Sørensen P, Olesen JE, 2018. Nitrogen leaching: a crop rotation perspective

on the effect of N surplus, field management and use of catch crops. Agriculture, Ecosystems and

Environment 255, 1-11.

De Notaris C, Rasmussen J., Sørensen P, Melander B, Olesen JE, 2019. Manipulating cover crop growth by

adjusting sowing time and cereal inter-row spacing to enhance residual nitrogen effects. Field Crops

Research 234, 15-25.

Djurhuus J, Olsen P, 1997. Nitrate leaching after cut grass/clover ley as affected by time of ploughing. Soil

Use and Management 13, 61-67.

Eriksen J, 2001. Implications of grazing by sows for nitrate leaching from grassland and the succeeding

cereal crop. Grass and Forage Science 56, 317-322.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Ny rapport: "Revurdering af kvælstofudvaskning fra økologiske landbrugsarealer"

Eriksen J, Askegaard M, Kristensen K, 1999. Nitrate leaching in an organic dairy/crop rotation as affected by

organic manure type, livestock density and crop. Soil Use and Management 15, 176-182.

Eriksen J, Askegaard M, Kristensen K, 2004. Nitrate leaching in an organic dairy crop rotation: the effects of

manure type, nitrogen input and improved crop rotation. Soil Use and Management 20, 48-54.

Eriksen J, Askegaard M, Søegaard K, 2008. Residual effect and nitrate leaching in grass-arable rotations:

Effect of grassland proportion, sward type and fertilizer history. Soil Use and Management 24, 373-382.

Eriksen J, Hermansen JE, Strudsholm K, Kristensen K, 2006b. Potential loss of nutrients from different

rearing strategies for fattening pigs on pasture. Soil Use and Management 22, 256-266.

Eriksen J, Kristensen K, 2001. Nutrient excretion by outdoor pigs: a case study of distribution, utilisation and

potential for environmental impact. Soil Use and Management 17, 21-29.

Eriksen J, Studnitz M, Strudsholm K, Kongsted AG, Hermansen JE, 2006a. Effect of nose ringing and

stocking rate of pregnant and lactating outdoor sows on exploratory behavior, grass cover and nutrient

loss potential. Livestock Science 104, 91-102.

Eriksen J, Askegaard M, Rasmussen J, Søegaard K, 2015. Nitrate leaching and residual effect in dairy crop

rotations with grass-clover leys as influenced by sward age, grazing, cutting and fertilizer regimes.

Agriculture, Ecosystems and Environment 212, 75-84.

Eriksen J, Thomsen IK, Hoffmann CC, Hasler B, Jacobsen BH, 2020. Virkemidler til reduktion af

kvælstofbelastningen af vandmiljøet. DCA Rapport nr. 174.

Eskildsen M, Krogh U, Nørgaard JV, Hedemann MS, Sørensen MT, Kongsted AG, Theil PK, 2020. Grass

clover intake and effects of reduced dietary protein for organic sows during summer. Livestock Science

(in press).

Hansen EM, Eriksen J, 2016. Nitrate leaching in maize after cultivation of differently managed grass-clover

leys on coarse sand in Denmark. Agriculture, Ecosystems and Environment 216, 309-313.

Hansen EM, Eriksen J, Søegaard K, Kristensen K, 2012. Effects of grazing strategy on limiting nitrate

leaching in grazed grass-clover pastures on coarse sandy soil. Soil Use and Management 28, 478-487.

Hansen EM, Eriksen J, Vinther FP, 2007. Catch crop strategy and nitrate leaching following a grazed grass-

clover. Soil Use and Management 23, 348-358.

Hansen EM, Thomsen IK, Petersen SO, Lærke PE, Pedersen BF, Rasmussen J, Christensen BT, Jørgensen

U, Eriksen J, 2018. Muligheder for reduktion af næringsstoftab i græsrige sædskifter. Aarhus

Universitet, DCA, Notat til Landbrugsstyrelsen 15. maj 2018.

Hattesen, M., 2020. Nu har økologerne efterafgrøder i halvdelen af markerne. Landbrugsavisen 18

september 2020. https://landbrugsavisen.dk/mark/nu-har-%C3%B8kologer-efterafgr%C3%B8der-i-

halvdelen-af-markerne

Hermansen JE, Munkholm L, Bruus M, Eriksen J, Poulsen HD, Kronvang B, Bak JL, Dalgaard T, Kristensen

HL, Rasmussen A, Adamsen APS, Hansen B, Brüsch W, Thorling L, Magid J, Rasmussen SK, Jensen

LS, 2015. Miljø. In: Jespersen LM (ed.) Økologiens bidrag til samfundsgoder - Vidensyntese 2015.

Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevarer, Foulum, 2015. s. 107-167.

Høgh-Jensen H, Loges R, Jensen E S, Jørgensen FV, Vinther FP, 2004. "Empirical model for quantification

of symbiotic nitrogen fixation in grass-clover mixtures. See http://orgprints.org/3085." Agricultural

Systems(82): 181-194.

Jakobsen M, Preda T, Kongsted AG, Hermansen JE, 2015. Increased foraging in outdoor organic pig

production. Modelling environmental consequences. Foods 4, 622-644

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Ny rapport: "Revurdering af kvælstofudvaskning fra økologiske landbrugsarealer"

Jakobsen M, Hermansen JE, Andersen HM-L., Jørgensen U, Labouriau R, Rasmussen J, Kongsted AG,

2018. Elimination behavior and soil mineral nitrogen load in an organic system with lactating sows –

comparing pasture-based systems with and without access to poplar (Populus sp.) trees. Agroecology

and Sustainable Food Systems 43, 639-661.

Jørgensen U, Thuesen J, Eriksen J, Horsted K, Hermansen JE, Kristensen K, Kongsted AG, 2018. Nitrogen

distribution as affected by stocking density in a combined production system of energy crops and free

range pigs. Agroforestry Systems 92, 987-999.

Knudsen MT, Kristensen IS, Berntsen J, Petersen BM, Kristensen ES, 2006. Estimated N leaching losses for

organic and conventional farming in Denmark. Journal of Agricultural Science 144, 135-149.

Knudsen MT, Meyer-Aurich A, Olesen JE, Chirinda N, Hermansen JE, 2014. Carbon footprints of crops from

organic and conventional arable crop rotations using a life cycle assessment approach. Journal of

Cleaner Production 64, 609-618.

Kongsted AG, Pedersen BF, Kristensen IS, Kristensen T, Eriksen J, 2019. Miljøpåvirkning fra udendørs hold

af grise – folddriftspraksis og næringsstofbalancer. Rapport til Miljøstyrelsen 19. december 2019.

Kristensen T, Sørensen LS, 2017. Malkekøer og afgræsning.

http://anis.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/malkekoeer-og-afgraesning/

Kristensen IS, Kristensen IT, Halberg N, Kristensen T, 2003. Estimering af N-balancer og -tab fra

landbrugsbedrifter i et sammenhængende område ved anvendelse af registerdata og typebedrifter.

Illustration af metoden anvendt i Mariager Fjord opland. Vandmiljøplan III. Rapport fra teknisk

undergruppe.

Kyed S, Kristensen IS, Tvedegaard N, 2006. Gødning og halm i økologisk Jordbrug. Fokusområder 2004-

2005., Se http://pure.au.dk/portal/files/45194969/060904_sammendrag_godning_halm.pdf . Økologisk

Landsforening: 1-43.

Landbrugs- & Fiskeristyrelsen, 2017. Vejledning om gødsknings- og harmoniregler. 2017/18. Miljø- og

Fødevareministeriet. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Se

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=192354#id06a68804-4130-411a-8546-

60972328e8e9 og

http://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Goedningsregnskab/Vejledning_om_g

oedsknings-_og_harmoniregler_3_2017_2018.pdf . Miljø- og Fødevareministeriet. Landbrugs- og

Fiskeristyrelsen.: 1-180.

Landbrugsstyrelsen, 2017. Vejledning om målrettede efterafgrøder 2017. Landbrugsstyrelsen. se

https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Natur_og_miljoe/Efterafgroeder/Vejle

dning_om_maalrettede_efterafgroeder_2017_revideret_september_2017.pdf: 1-45.

Landbrugsstyrelsen, 2020a. Statistik over økologiske bedrifter.

https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Tvaergaaende/Oekologi/Statistik/Statistik_over_

oekologiske_jordbrugsbedrifter_2019.pdf)

Landbrugsstyrelsen, 2020b. Efterafgrøder i målrettet kvælstofregulering.

https://lbst.dk/landbrug/efterafgroeder-og-jordbearbejdning/efterafgroeder/efterafgroeder-i-maalrettet-

kvaelstofregulering/

Landbrugsstyrelsen, 2020c. Analyse af N-tillæg under Økologisk Arealtilskud – Fordeling efter bedriftstyper,

afgrøder og geografi. Notat, Miljø- og Fødevareministeriet, Landbrugsstyrelsen, 8 januar 2020.

Manevski K, Jakobsen M, Kongsted AG, Georgiadis P, Labouriau R, Hermansen JE, Jørgensen U, 2019.

Effekt of poplar trees on nitrogen and water balance in outdoor pig production – A case study in

Denmark. Science of Total Environment 646, 1448-1458.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Ny rapport: "Revurdering af kvælstofudvaskning fra økologiske landbrugsarealer"

Melander B, Rasmussen IA, Olesen JE, 2016. Incompatibility between fertility building measures and the

management of perennial weeds in organic cropping systems. Agriculture, Ecosystems and

Environment 220, 184-192.

NaturErhvervstyrelsen, 2016. Vejledning om gødsknings- og harmoniregler. 2016/17. Miljø- og

Fødevareministeriet. NaturErhvervsstyrelsen.

Noe, E., Alrøe, H., Thorsøe, M., Sørensen, P., Melander, B., Olesen, J.E., Fog, E., 2015. Barriers for

developing more robust organic arable farming systems: implementing research knowledge in practice

and knowledge asymmetries. Sociologia Ruralis 55, 460-482.

Olesen JE, Kristensen T, Kristensen IS, Pedersen BF, Hansen EM, Thomsen IK, Sørensen P, 2019.

Afklaring af om der er grundlag for en ny faglig opdatering af kvælstofudvaskning fra økologiske

bedrifter. Aarhus Universitet, DCA.

Pandey, A., Li, F., Askegaard, M., Olesen, J.E., 2017. Biological nitrogen fixation in organic and conventional

arable crop rotations in Denmark. European Journal of Agronomy 90, 87-95.

Pandey A, Li F, Askegaard M, Rasmussen IA, Olesen JE, 2018. Nitrogen balances in organic and

conventional arable crop rotations and their relations to nitrogen yield and leaching losses. Agriculture,

Ecosystems and Environment 265, 350-362.

Pedersen JH, Lanng B, Dalgaard T, Larsen M, Friis H, Sandby J, Nybye K, Als F, Nielsen TH, Larsen R,

Bøcher PK, Greve MB, Pedersen BF, 2006. Muligheder og begrænsninger for anvendelse af GIS og

geodata. Danmarks JordbrugsForskning, Intern Rapport Markbrug nr. 4.

Petersen PH, 2013. Sædskifte. Dyrkningsvejledning. Landbrug og Fødevarer. Seges, Planteavl.

Rasmussen IA, Melander B, Askegaard M, Kristensen K, Olesen JE, 2014. Elytrigia repens population

dynamics under different management schemes in organic crop-ping systems on coarse sand.

European Journal of Agronomy 58, 18-27.

Shah A, Askegaard M, Rasmussen IA, Jimenez EMC, Olesen JE, 2017. Productivity of organic and

conventional arable cropping systems in Denmark. European Journal of Agronomy 90, 12-22.

Sørensen P, Poulsen HD, Rubæk GH, Vinther FP, Pedersen BF, Kristensen IS, 2019. Udredning om

anvendelse af gødning i dansk landbrug i relation til indførslen af fosforlofter. Aarhus Universitet. DCA -

Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. DCA Rapport 160.

Thomsen IK, Pedersen BF, Kristensen T, Petersen SO, Eriksen J, Hansen EM, 2019. Græs som virkemiddel

i kvælstofreguleringen (Del 1). Aarhus Universitet, DCA. Notat til Landbrugsstyrelsen 15. november

2019.

Zhao J, de Notaris C, Olesen JE, 2020. Autumn-based vegetation indices for estimating nitrate leaching

during autumn and winter in arable cropping systems. Agriculture, Ecosystems and Environment 290,

106786.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Ny rapport: "Revurdering af kvælstofudvaskning fra økologiske landbrugsarealer"

Appendiks A.

Præsentation af 17 repræsentative danske standardsædskifter og gødskning baseret på data

fra vækståret 2017. Tilført kvælstof i handelsgødning (HAN) og husdyrgødning (HUS) er anført. HUS er i kg N

ab lager. Bar jord er ubehandlet i efteråret ved konventionel og stubharvet ved økologisk produktion.

Næste vinter

HUS

HAN

Vanding/JB-

Areal, Afgrøde

Efter- Udlæg

Heraf

Bar

nr.

1.000

afgrø-

fix. udl.

jord

tilført

N/ha

KonvPl-1: Konventionel fuldtids plantebrug med kartoffelproduktion på sandjord

Vandet/1-4

82,0

Vårkorn

Kartofler

174

Triticale

Vårkorn

Kartofler

174

Vårkorn

Vinterraps

129

Triticale

Kartofler

174

Vårkorn

Gns.

10%

50%

112

KonvPl-2: Konventionel fuldtids plantebrug med frøgræsproduktion på sandjord

Uvandet/2+4 40,4

Vårkorn m. udl.

133

Frøgræs

101

Vinterhvede

101

Triticale

101

Triticale m. udl.

170

Frøgræs

101

Vårkorn

101

Vinterraps

150

Vinterhvede

101

Vårkorn

101

Gns.

10%

20%

10%

KonvPl-3: Konventionel fuldtids plantebrug med frøgræsproduktion på lerjord

Uvandet/5-6 112,3

Vårkorn m. udl.

140

Frøgræs

170

Vinterhvede

165

Vinterraps

100

133

Vinterhvede m.

168

frøgræsudlæg

Frøgræs

170

Vårkorn

117

Vinterraps

100

133

Vinterhvede

168

Vårkorn

100

Gns.

10%

20%

141

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Ny rapport: "Revurdering af kvælstofudvaskning fra økologiske landbrugsarealer"

Vanding/JB-

nr.

Areal, Afgrøde

Efter-

Bar

1.000

afgrø-

jord

KonvPl-4: Konventionel fuldtids plantebrug med sukkerroeproduktion på stiv lerjord

Uvandet/7-9

102,1

Vinterhvede

Sukkerroer

Vårkorn

Vinterraps

Vinterhvede

Sukkerroer

Vårkorn m. udl.

Frøgræs

Vinterhvede

Gns.

Vårkorn

Triticale

Vinterraps

Vinterhvede

Triticale

Vårkorn

Vinterraps

Vinterhvede

Gns.

Vårkorn m. udl.

Kløvergræs

Triticale

Vinterraps

Vinterhvede

Triticale

Vårkorn

Majs

Vårkorn

Gns.

Vårkorn m. udl.

Frøgræs

Vinterhvede

Triticale

Vinterraps

Vinterhvede

Triticale

Vårkorn

Gns.

10%

20%

10%

40%

20%

30%

10%

Næste vinter

Udlæg

Heraf

fix. udl.

HUS

tilført

N/ha

150

110

108

200

108

106

HAN

N/ha

128

131

100

108

131

170

105

110

140

188

126

168

188

140

126

168

147

287

101

131

101

170

KonvPl-5: Konventionel fuldtids plantebrug med dominerende kornproduktion på lerjord

Uvandet/5-6

189,0

KonvPl-6: Konventionel fuldtids plantebrug med dominerende kornproduktion på sandjord

Uvandet/2+4

265,8

KonvSv-1: Konventionel fuldtids svineproduktion på sandjord, indmark.

Uvandet/2+4

232,8

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Ny rapport: "Revurdering af kvælstofudvaskning fra økologiske landbrugsarealer"

Areal, Afgrøde

Efter-

1.000

afgrø-

KonvSv-2: Konventionel fuldtids svineproduktion på sandjord, udmark.

Vårkorn m. udl.

Frøgræs

Vinterhvede

Triticale

Vinterraps

Vinterhvede

Triticale

Vårkorn

Gns.

KonvSv/Vandet 1-4/ 405,7 Areal vægtet gns.

Vandet/1-4

202,9

Vårbyg m. udl.

Kløvergræs

Majs

Vårkorn

Triticale

Majs

Gns.

2+4

232,8

10%

Vanding/JB-

nr.

Næste vinter

Ud-

Heraf

læg fix. udl.

Bar

jord

HUS

tilført

N/ha

108

200

108

106

HAN

N/ha

20%

170

15%

KonvKv-1: Konventionel fuldtids kvægproduktion på sandjord, indmark.

10%

15%

40%

30%

106

150

275

150

180

150

220

195

180

144

100

301

180

101

KonvKv-2: Konventionel fuldtids kvægproduktion på sandjord, udmark.

Vandet/1-4

Vårbyg m. udl.

Kløvergræs

Vårkorn

Triticale

Majs

Vårkorn

Gns.

KonvKv/Vandet 1-4/ 405,7 Areal vægtet gns.

Uvandet/2+4

451,9

Vårbyg m. udl.

Kløvergræs

Vårkorn

Vinterhvede

Triticale

Vinterraps

Vinterhvede

Triticale

Vårkorn

Gns.

202,9

10%

20%

KonvBl: Konventionel "Blandede", ikke specialiserede produktion på sandjord

10%

20%

169

150

287

-18

114

170

124

114

108

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Ny rapport: "Revurdering af kvælstofudvaskning fra økologiske landbrugsarealer"

Vanding/JB-

nr.

Areal, Afgrøde

Efter-

1.000

afgrø-

ØkoPl: Økologisk planteproduktion på sandjord

Uvandet/2+4 31,2

Vårbyg m. udl.

Kløvergræs

Havre

Vårkorn m. udl.

Frøgræs

Vinterhvede

Vårkorn

Hestebønner

Vinterhvede

Gns.

10%

20%

10%

ØkoSv-1: Økologisk fuldtids svineproduktion på sandjord, indmark

Uvandet/2+4 1,6

Vårbyg m. udl.

Kløvergræs

Gns.

50%

ØkoSv-2: Økologisk fuldtids svineproduktion på sandjord, udmark

Uvandet/2+4 4,9

Havre

Vinterhvede

Triticale

Vårkorn

Hestebønner

Vinterhvede

Triticale

Vårkorn

Gns.

20%

ØkoSv/Uvandet 2+4/ 6,5 Areal vægtet gns.

15%

13%

ØkoKv-1: Økologisk fuldtids mælkeproduktion på sandjord, indmark

Vandet/1-4

71,8

Helsæd, vårbyg

og ærter

Kløvergræs

Havre

Vårkorn

Vårbyg m. udl.

Kløvergræs

Gns.

10%

20%

Næste vinter

Ud-

Heraf

læg fix. udl.

Bar

jord

HUS

tilført

N/ha

100

102

100

150

102

429

214

105

118

200

133

30%

40%

30%

10%

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Ny rapport: "Revurdering af kvælstofudvaskning fra økologiske landbrugsarealer"

Vanding/JB-

nr.

Areal, Afgrøde

Efter-

1.000

afgrø-

ØkoKv-2: Økologisk fuldtids mælkeproduktion på sandjord, udmark

Vandet/1-4

21,5

Majs

Hestebønner

Vinterhvede

Triticale

Helsæd, vårbyg

og ærter

Kløvergræs

Havre

Triticale

Gns.

10%

ØkoKv/Vandet 1-4/ 93,3 Areal vægtet gns.

18%

ØkoBl: Økologisk ”Blandede” produktion på sandjord

Uvandet/2+4 33,1

Vårbyg m. udl.

Kløvergræs

Havre

Hestebønner

Triticale

Vårbyg m. udl.

Kløvergræs

Vårkorn

Gns.

10%

20%

Næste vinter

Ud-

Heraf

læg fix. udl.

Bar

jord

HUS

N/ha

30%

15%

20%

200

138

133

112

150

112