Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 225
Offentligt
2307576_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-23125
Den 16. december 2020
Orientering om beregninger af scenarier for målbelastning for kystvande i
vandområdeplanerne for 2021-2027
I forbindelse med de kommende vandområdeplaner for 2021-2027 skal der beregnes en målbelastning
for de danske kystvande. Målbelastningen er den danske landbaserede tilførsel af primært kvælstof,
men også fosfor, der er forenelig med, at der kan opnås god økologisk tilstand i de danske kystvande.
Der beregnes en målbelastning for hvert kystvandsområde.
Da de danske kystvande også tilføres kvælstof og fosfor fra andre lande og fra atmosfæren er beregning
af dansk målbelastning afhæng af hvilke forudsætninger, der lægges til grund herfor. Desuden kan der
lægges forskellige forudsætninger for usikkerhederne ved beregningerne og for forsinkelseseffekter til
grund.
Aarhus Universitet og DHI har derfor udarbejdet en række scenarier for den danske landbaserede
målbelastning for kvælstof. Derudover er der for alle scenarierne beregnet målbelastningen for
kvælstof under forudsætning af en fosforreduktion på fra 0% til 50%. Det vil sige, at en del af
kvælstofindsatsbehovet i en del oplande kan nedbringes ved at iværksætte en fosforindsats. Der er
vedlagt en beskrivelse af scenarierne samt en oversigt over beregningsresultaterne. Det skal
understreges, at der er tale om scenarier, som skal viderebearbejdes med henblik på at fastlægge
indsatsbehovet i de kommende vandområdeplaner
I grundscenariet (scenarie 1) lægges der til grund, at andre lande opfylder internationale aftaler
herunder særligt handlingsplanen for Østersøoplandet, opfyldelse af andre landes mål i deres
vandområdeplaner og for kvælstofdepositionen fra luft opfyldelse af NEC direktivet. I grundscenariet
er den samlede danske målbelastning 36.600 tons kvælstof, der dog kan øges, såfremt der
gennemføres en reduktion af tilførslen af fosfor i de oplande, hvor det vil have en effekt.
De øvrige scenarier illustrerer betydningen af ændrede forudsætninger for andre landes bidrag,
atmosfærebidrag og om usikkerheder ved beregninger og forsinkelseseffekter. Resultaterne viser, at
opnåelse af god økologisk tilstand i de danske kystvande i betydelig grad er afhængig af, at andre lande
også leverer reduktioner både for udledninger til vand og til luft. Der er bilagt en skematisk oversigt
over de foreløbige beregningsresultater og Miljøstyrelsens sammenfatning af disse.
Beregningerne viser, at den summerede danske målbelastning forventes at blive lavere end
målbelastningen i de gældende vandområdeplaner på 44.700 tons kvælstof. Tallene er dog ikke
umiddelbart sammenlignelige, da der er sket adskillige korrektioner, herunder en generel korrektion i
forbindelse med seneste NOVANA overvågningsrapport af tilførslen af kvælstof fra de umålte oplande.
./.
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 225: Orientering om beregninger af scenarier for målbelastning for kystvande i vandområdeplanerne for 2021-2027
Før man kan vurdere indsatsbehovet i de kommende vandområdeplaner skal der fastlægges en ny
statusbelastning, og der skal fastlægges en ny baseline fremskrivning til 2027. Dette arbejde pågår pt. i
Miljøministeriet.
Materialet fra Aarhus Universitet/DHI foreligger i udkast. Der pågår pt. en ekstra kvalitetssikring af
materialet, dels hos AU og DHI og dels hos Miljøstyrelsen.
De beregnede scenarier for målbelastning planlægges præsenteret for de centrale interessenter på et
møde inden juleferien.
Jeg vil gerne tilbyde en teknisk gennemgang af de beregnede scenarier for Miljø- og Fødevareudvalget
i starten af det nye år.
Lea Wermelin
/
Lidde Bagge Jensen
2