Justitsministeriet
Civil- og Politiafdelingen
Kontor:
Sagsnr.:
Dok.:
Politikontoret
2005-152-0092
LBN40030
Besvarelse af spørgsmål nr. S 1844 fra medlem af Folketinget Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål:
”Vil ministeren – i forlængelse af samrådet i Retsudvalget onsdag den 15. decem-
ber 2004 – oplyse hvornår og hvordan ministeren første gang stiftede bekendtskab
med, at PET havde udbetalt 10.000 kroner til Dan Lynge for hans oplysninger om
rockermiljøet?”
Svar:
Som bekendt besluttede jeg i foråret 2003, at Dan Lynge-sagen skulle undersøges af en undersø-
gelseskommission efter de nærmere regler i den lov om undersøgelseskommissioner, som Folke-
tinget vedtog i 1999.
Af kommissoriet for undersøgelseskommissionen fremgår, at kommissionens undersøgelse og
redegørelse bl.a. skal omfatte de påstande om kritisable forhold i sagen, som er fremkommet i
medierne og den offentlige debat, herunder påstande om, at politiet uberettiget skulle have udbe-
talt pengebeløb (”dusør”) til Dan Lynge, og at Justitsministeriet i besvarelsen af et spørgsmål fra
Folketinget skulle have afgivet urigtige oplysninger om kontakter mellem Dan Lynge og politiet.
Undersøgelseskommissionen er som bekendt midt i sin undersøgelse. Som jeg anførte i samrådet
i Retsudvalget den 15. december 2004, finder jeg det på den baggrund for mit vedkommende ik-
ke rigtigt - på nuværende tidspunkt hvor kommissionen endnu ikke har afsluttet sit arbejde - at
besvare det stillede spørgsmål.
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon: 33 92 33 40
Telefax: 33 93 35 10
Internet: http://www.jm.dk