Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 21
Offentligt
2260475_0001.png
Fredericia, den 9. oktober 2020
Til Miljø- og Fødevareudvalget,
Overilet og uretfærdig.
Det må være overskriften på den aktion, som Fødevarestyrelsen har gang i på de danske
minkfarme.
Overilet fordi:
Ingen kender smittevejene for Covid 19 mellem de forskellige minkfarme. Det, man ved, er, at det
er meget smitsomt, at dyrene bliver kortvarigt syge, uden voldsomme symptomer eller nogen
særlig dødelighed. Personerne, som passer minkene, bliver også smittet. Minkavlerne forsøger
derfor efter bedste evne at beskytte deres farme med skrappe karantæneregler og alt, hvad man
ellers kan tænke sig af smittebeskyttelse. De søger den mindst mulige kontakt til omverdenen.
Nu har myndighederne så besluttet, at de smittede farme og alle de farme, der ligger inden for 7,8
km afstand fra dem, skal slås ned. Det betyder, at Fødevarestyrelsens medarbejdere kører rundt
og besøger farmene uden at overholde de 48 timers karantæne, der er normalt i branchen. Der
skal tælles mink, tjekkes hegn og nu også aflives dyr. Når man begynder nedslagtningen, er det
med et opbud af folk og maskiner så stort, at risikoen for at smitten spredes mangedobles, da det
nu ikke længere kun er de, som tilser minkene, der kan slæbe smitte med ud af farmen, men alle
de 50 eller 100 mennesker, som udfører nedslagtningen. Det virker ikke klogt, og vi mangler stadig
at høre fra universiteternes eksperter i husdyrsygdomme, at det er den bedste måde at reducere
omfanget af smitten på. Både på kort og på lang sigt.
Uretfærdigt fordi:
De danske minkfarme har alle et højt niveau af smittebeskyttelse. Når nu ingen kender
smittevejene, er der heller ingen, der har mulighed for at beskytte sig mod smitten. Det er derfor
helt uacceptabelt, at de smittede besætninger kun får 20 % af driftstabet dækket, mens deres
kolleger får 100 % dækket. Oprindeligt, når man spillede russisk roulette, skulle man selv trykke på
aftrækkeren. I den version, fødevareministeren har besluttet, er det ham, der trykker på
aftrækkeren. De besætninger, der uvist af hvilken grund er blevet smittet med Covid-19, har ingen
chance for at overleve økonomisk med en så lille erstatning.
Når staten har valgt at løse problemet ved at slå besætningerne ned, må staten også betale
regningen. Alt andet er uretfærdigt.
Administration: Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia. Tlf: 71 99 33 43. mail:
[email protected]
Hjemmeside: www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3956 10638984
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Henvendelse af 9/10-20 fra Bæredygtigt Landbrug om covid-19 sanering på minkfarme
2260475_0002.png
Med venlig hilsen
Hans Aarestrup
Direktør
Bæredygtigt Landbrug
mobil. +45 22 22 36 11
E-mail:
[email protected]
Web:
www.baeredygtigtlandbrug.dk
Administration: Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia. Tlf: 71 99 33 43. mail:
[email protected]
Hjemmeside: www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3956 10638984