MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 203: Miljøministerens talepapir fra samrådet 9/12-20 om rådsmøde (miljø) den 17/12-20

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 203
Offentligt

TALEPAPIR

Samrådsspørgsmål AH:

Ministeren bedes redegøre for sin indstilling til den kommende dagsorden for

rådsmøde (miljø) den 17. december 2020 samt eventuelle sager, hvortil der

søges mandat i Europaudvalget.

(Det talte ord gælder)

Svar

Jeg vil forelægge rådsmødet (miljø) den 17. december 2020. Punkt 4 fore-

lægges til forhandlingsoplæg. Punkt 5 til 7 forelægges til orientering

Punkt 4 handler om en

revision af Århusforordningen.

Århus-forordningen skal sikre at EU-institutionerne efterlever Århuskon-

ventionen, som handler om offentlighedens adgang til oplysninger, of-

fentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og dom-

stolsprøvelse på miljøområdet.

Et udvalg under Århuskonventionen har udtrykt kritik af forordningen.

Kommissionen har derfor fremsat forslag til en ændring med henblik på

at styrke ikke-statslige organisationers klagemuligheder.

Åbenhed i offentlige beslutningsprocesser er vigtigt for regeringen. Vi me-

ner i høj grad, at EU - inden for traktatens rammer - bør sikre overhol-

delse af Århuskonventionen.

EU bør så vidt muligt imødekomme kritikken af Århusforordningen og

dermed fremme NGO’ernes rettigheder i forhold til EU som institution.

Der er nogle begrænsninger i EU-retten og EU-domstolens retspraksis i

forhold til nogle af udvalgets kritikpunkter, men det er vigtigt for mig at

sige, at vi lægger vægt på, at kritikpunkterne efterleves så vidt muligt.

Med forslaget lægges der op til at udvide NGO’ernes

klagemuligheder.

Det gælder både om NGO’ernes mulighed for at anmode om administra-

tiv prøvelse og i forhold til, at det er alle retsakter, der er i strid med EU’s

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 203: Miljøministerens talepapir fra samrådet 9/12-20 om rådsmøde (miljø) den 17/12-20

TALEPAPIR

miljølovgivning, som man fremadrettet kan klage over. Yderligere lægges

der op til at forlænge frister for anmodninger og svar.

Punkt 5 er

Rådskonklusioner om cirkulær økonomi,

der fastlægger

Rådets linje på EU handlingsplanen for cirkulær økonomi, som blev of-

fentliggjort tilbage i marts 2020 og forelagt Europaudvalget i april.

Handlingsplanen rummer mere end 30 konkrete tiltag. Gennemførelsen

af handlingsplanen er en væsentlig del af den Grønne Pagt og af den øko-

nomiske genopretningspakke i kølvandet på Covid-19 Pandemien.

Det er positivt, at rådskonklusionerne bakker op om den sammenhæng.

Det er vigtigt, at vi med den økonomiske genopretning ikke kommer til at

skubbe problemerne foran os, men udnytter mulighederne for at skabe

løsninger.

Fra dansk side har vi blandt andet lagt vægt på, at der etableres en lovgiv-

ningsmæssig ramme for den bæredygtige produktpolitik. Det er vigtigt, at

vi kan få kigget på at sortere de miljømæssigt mest uhensigtsmæssige

produkter fra og belønne de bedste.

Vi har fra dansk side også haft fokus på at fremme arbejdet med at sætte

reduktionsmål for de vigtigste affaldsstrømme og på at fremme EU's le-

derskab i forhold til arbejdet med en kommende global aftale på plastik.

Regeringen støtter rådskonklusionerne, og finder at de er i tråd med rege-

ringens prioriter på området.

Punkt 6 handler om

EU’s kemikaliestrategi for bæredygtighed.

Punktet er sat på dagsordenen for at give ministrene en første mulighed

for at drøfte Kommissionens netop fremlagte strategi for en bærdygtig ke-

mikaliepolitik.

Strategien er et initiativ under Den Grønne Pagt, hvor den vil udgøre et

vigtigt skridt hen imod målsætningen om et giftfrit miljø og bidrage til at

opnå målsætningerne i handlingsplanen for cirkulær økonomi.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 203: Miljøministerens talepapir fra samrådet 9/12-20 om rådsmøde (miljø) den 17/12-20

TALEPAPIR

Strategien bygger på Kommissionens gennemgange af kemikalielovgiv-

ningen, og mange af Danmarks forslag til forbedringer af den gældende

lovgivning er taget med i strategien (for eksempel forslag om automatisk

forbud mod hormonforstyrrende stoffer og særlig miljøfarlige stoffer i

forbrugerprodukter samt håndtering af cocktaileffekter).

Der lægges herudover op til at forbedre rammerne for at identificere og

håndtere for eksempel kræftfremkaldende stoffer og stoffer, der skader

immun- og nervesystemet.

Samlet set er jeg rigtig godt tilfreds med strategien, da den indeholder vi-

sionære løsningsforslag i forhold til at forbedre beskyttelsen af både men-

nesker og miljø mod skadelige effekter fra farlige kemikalier.

Herudover er det hensigten med strategien at styrke innovationen i

kemikaliesektoren med det formål at fremme produktion og anvendelse

af mere sikre og bæredygtige kemikalier.

Jeg vil arbejde, for at vi under det kommende portugisiske formandskab

kan enes om et sæt ambitiøse konklusioner om strategien.

Konklusionerne skal give Kommissionen solid politisk støtte til at gen-

nemføre de mere end 50 initiativer, der opregnes i strategien, som nød-

vendige for at etablere en bæredygtig kemikalieregulering i EU.

- Punkt 7 er

rådskonklusioner om bæredygtig anvendelse af pesti-

cider,

der reflekterer Rådets holdning i forhold til Kommissionens evalu-

eringsrapport, som blev offentliggjort tilbage i maj.

Overordnet set kan regeringen konstatere, at rådskonklusionerne generelt

afspejler de danske interesser, og de harmonerer også med det danske øn-

ske om fremme af lavrisikostoffer.

Det understreges i rådskonklusionerne, at det er vigtigt at få flere lavrisi-

kostoffer på markedet i EU for at give landmænd et effektivt alternativ til

andre sprøjtemidler, som udgør en større risiko for miljø og sundhed.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 203: Miljøministerens talepapir fra samrådet 9/12-20 om rådsmøde (miljø) den 17/12-20

TALEPAPIR

Regeringen støtter også tiltag under direktivet, som kan styrke brugen af

integreret plantebeskyttelse på EU-niveau. Det er et af de vigtigste red-

skaber i forhold til at nedbringe forbruget af sprøjtemidler fremover.

Regeringen finder det positivt, at det i udkastet til rådskonklusionerne

understreges, at der er behov for forskning og innovation inden for inte-

greret plantebeskyttelse med fokus på det gode landmandsskab, nye me-

toder og teknologier, som for eksempel præcisionslandbrug.

Regeringen vil tage stilling til et forslag til revision af direktivet, når det

fremlægges.

Regeringen støtter rådskonklusionerne og finder, at det alt i alt er råds-

konklusioner, der udgør et godt indspil til en revision af direktivet om bæ-

redygtig anvendelse af pesticider.

---o0o---

Under

siden sidst

vil jeg orientere om en sag ved EU-Domstolen, hvor

Danmark har interveneret (C-389/19 P), fordi General- advokaten den

29. oktober er kommet med forslag til afgørelse. Jeg forventer derfor, at

der snart falder dom i sagen.

Sagen handler om en nederlandsk virksomhed, der har ansøgt EU-Kom-

missionen om godkendelse under REACH forordningen til at anvende det

farlige stof blychromat som pigment i blandt andet maling, plastproduk-

ter og vejstriber.

Blychromat er kræftfremkaldende og skadeligt for forplantningsevnen, og

det er derfor kun muligt at få godkendelse til at bruge stoffet, hvis der

ikke er andre egnede alternativer.

Kommissionen bevilgede godkendelsen på trods af, at en lang række virk-

somheder og medlemslande havde oplyst, at der fandtes alternativer, som

er vidt udbredt i hele EU.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 203: Miljøministerens talepapir fra samrådet 9/12-20 om rådsmøde (miljø) den 17/12-20

TALEPAPIR

Sverige anlagde derfor sag mod Kommissionen med påstand om, at god-

kendelsen blev annulleret

–

og Danmark intervenerede i denne sag til

støtte for Sverige.

Sagen er væsentlig for Danmark og hele godkendelsessystemet under

REACH, da den vil få afgørende betydning for, hvordan Kommissionen i

fremtiden behandler godkendelser af særligt problematiske stoffer.

Retten gav Sverige medhold, idet den kom frem til det, som Sverige og

Danmark havde anført, nemlig at Kommissionen havde forsømt at af-

slutte vurderingen af, om der var egnede alternativer.

Kommissionen appellerede derefter sagen til EU-Domstolen, hvor Dan-

mark igen intervenerede både skriftligt og mundtligt.

Generaladvokatens forslag til afgørelse er på linje med den danske hold-

ning, og konkluderer, at Kommissionens appel bør forkastes.

EU-Domstolen er dog ikke forpligtet til at følge Generaladvokatens for-

slag, når den afsiger dom. Det er endnu ikke fastlagt, hvornår dommen af-

siges.

Hvis I vil vide mere om sagen, kan I læse det notat, som er oversendt den

1. februar 2017.