MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 9/12-20 om rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15.-16./12-20

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 202
Offentligt

TALEPAPIR

Samrådsspørgsmål AG:

”Ministeren bedes redegøre for sin indstilling til den kommende dagsorden

for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2020 samt eventu-

elle sager, hvortil der søges mandat i Europaudvalget.”

(Det talte ord gælder)

Svar:

Jeg vil forelægge dagsordenen for rådsmødet den 15.-16.

december 2020. Vi forventer, at det bliver et fysisk møde i

Bruxelles på grund af fiskeriforhandlingerne. Jeg vil fore-

lægge 6 punkter, hvor punkt 1 om fiskerimuligheder er til

forhandlingsoplæg, mens de resterende er til orientering.

Jeg begynder med

fiskerimuligheder i 2021 i Nordsøen

og Skagerrak/Kattegat.

Det er de tilbagevendende for-

handlinger om kvoter på rådsmødet i december. Forhand-

lingerne er bare endnu sværere i år end de plejer. Det skyl-

des som bekendt, at en række bestande som der skal fast-

lægges kvoter for, er delt med med Norge og Storbritan-

nien.

Kommissionens forslag fra oktober indeholdt derfor ikke

ret mange tal, men blot en bemærkning om, at disse skal

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 9/12-20 om rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15.-16./12-20

TALEPAPIR

tilføjes senere efter konsultationer med de relevante par-

ter. Og det er ikke mindst tilfældet for de mest centrale ar-

ter for Danmark.

Derfor er min tilgang også, at vi kan være nødt til at træffe

fastlægge en intern EU-fordeling

baseret på EU27’s hidti-

logiske fremgangsmåde, at vi tager udgangspunkt i, hvad

en beslutning i EU om kvoter for delte bestande. Her vil vi

dige andel af de delte bestande. Det er i mine øjne den mest

der hidtil har været EU’s andel

og så finder en løsning, der

også tager højde for den videnskabelige rådgivning.

Kommissionen har i denne uge fremlagt sin tilgang helt

uformelt. Det er netop en løsning baseret på EU’s hidtidige

andel af de fælles bestande. Her lægger Kommissionen op

til, at en midlertidig løsning er at fastlægge kvoterne i før-

ste kvartal af 2021 ved at tage 25 % af kvoten i 2020. Man

ruller altså de nuværende kvoter videre i første kvartal.

Planen er så, at man i løbet af første kvartal kan få konsul-

teret med Norge og Storbritannien.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 9/12-20 om rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15.-16./12-20

TALEPAPIR

Der er to undtagelser i Kommissionens forslag. Den ene

gælder pelagiske bestande. De er for manges vedkom-

mende sæsonfiskeri, hvor en stor del af fiskeriet finder sted

i første kvartal. Det gælder for eksempel makrel. Her læg-

ger man op til, at den midlertidige kvote fastsættes på et

højere niveau. Princippet giver god mening, da det jo er i

den periode, at fiskeriet finder sted. Og hvis der ikke fiskes

i første kvartal, vil kvoten ikke blive brugt.

Den anden undtagelse vedrører to bestande, hvor den bio-

logiske rådgivning er væsentlig lavere end kvoterne for

sker på. Den anden er en bestand af rejer i Nordsøen

–

sat en mindre andel end 25 %.

2020. Den ene er en torskebestand, som Danmark ikke fi-

kendt som rejer på Fladen. Danmark har kvote her, og det

er hovedsagelig bifangst i andre fiskerier. Her foreslås fast-

Generelt er det helt centralt for danske fiskere, at der bliver

adgang til fiskeri i norsk zone per 1. januar 2021. Konse-

kvenserne af Brexit vil blive markant større, hvis der samti-

dig er forsinkelser i forhold til fiskeriet i norsk zone.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 9/12-20 om rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15.-16./12-20

TALEPAPIR

Derfor støtter jeg også, at i hvert fald en bilateral aftale

mellem EU og Norge om Skagerrak kommer på plads hur-

tigst muligt.

Kattegat. ICES har fremlagt en rådgivning om ingen fangst

–

ligesom tidligere år. For at kunne fortsætte det vigtige fi-

skeri efter jomfruhummer er det dog vigtigt, at der fastsæt-

tes en bifangstkvote. Kommissionen er for nylig kommet

med sit forslag til en bifangstkvote på 123 tons.

Derudover vil jeg gerne fremhæve spørgsmålet om torsk i

I forslaget er der desuden en videreførelse af dette års sup-

plerende foranstaltninger for torsk i Kattegat. Det er som

bekendt krav om selektive redskaber eller projekt med

fuldt dokumenteret fiskeri med kameramonitorering.

Her er min tilgang, at det vigtigt at vi får genopbygget

torskebestanden i Kattegat. Derfor støtter regeringen en vi-

dereførelse af de foranstaltninger, som blev besluttet sidste

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 9/12-20 om rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15.-16./12-20

TALEPAPIR

år. Det er jo også centralt for, at vi kan fortsætte vores pro-

jekt med kameramonitorering som planlagt.

Torsk i Nordsøen og Skagerrak er en bestand, som deles

med Norge og Storbritannien. Derfor afventer vi konsultati-

oner med de to lande. Vi forventer dog også for 2021, at der

vil være supplerende foranstaltninger. Jeg forventer, at der

tages udgangspunkt i de foranstaltninger, som er vedtaget

for 2020, så vi kan fortsætte vores nationale torskeplan.

Kvoterne for brisling i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat

fastsættes ikke nu, men regeringen vil i forhandlingerne ar-

bejde for fleksibilitet for brisling fra Skagerrak/Kattegat til

Nordsøen.

Endelig er der i lyset af landingsforpligtelsen en risiko for,

at en række af de bestande, som vi skal diskutere på råds-

mødet, kan blive såkaldte

”choke species”. Det betyder, at

andet fiskeri må stoppe på grund af risiko for bifangst. Det

er vigtigt, at der findes praktiske løsninger til håndteringen

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 9/12-20 om rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15.-16./12-20

TALEPAPIR

af disse udfordringer. Dette gælder for eksempel også i for-

hold til sildebifangstkvoterne, der er vigtige for, at industri-

fiskeriet kan finde sted.

Punkt 2 er fastsættelse af

fiskerimuligheder i 2021 og

2022 for fiskeri efter visse dybhavsbestande.

Denne sag

blev også forelagt i oktober til orientering, så her vil jeg

henvise til samlenotatet.

Punkt 3 er fastsættelse af

fiskerimuligheder i 2021 for

Sortehavet og Middelhavet.

Det er et fiskeri, hvor der

ikke direkte er danske fiskeriinteresser på spil. Her vil jeg

derfor også henvise til samlenotatet.

Punkt 4 er

rådskonklusioner om

fælles EU-ernæ-

ringsmærke, ernæringsprofiler og oprindelsesmærk-

ning.

Rådskonklusionerne kommer i kølvandet på Kom-

missionens jord- til-bord strategi. Det er en måde fra Rådet

at komme med sit overordnede input, inden Kommissionen

vil komme med et forslag i slutningen af 2022.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 9/12-20 om rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15.-16./12-20

TALEPAPIR

Regeringen mener, at et fælles EU-ernæringsmærke kan

være en fornuftig ide. Det er dog centralt, at et nyt EU-

mærke bliver baseret på et fagligt funderet grundlag. Det

betyder, at der også skal tages højde for danske kostråd om

fuldkorn.

Derudover er det også vigtigt, at nationale frivillige mærk-

ningsordninger som for eksempel Nøglehullet, skal kunne

fortsætte parallelt med et nyt EU-mærke.

I forhold til obligatorisk oprindelsesmærkning er det vig-

tigt at huske på, at der allerede findes regler om mærkning

af fødevarer i forhold til oprindelse. Yderligere krav kan ri-

sikere at føre til skjult protektionisme. Derfor er det også

mit udgangspunkt, at yderligere oprindelsesmærkning bør

være frivillig for virksomhederne.

Rådskonklusioner vedtages som bekendt med enstemmig-

hed, og der er meget forskellige holdninger. Så hvis det

overhovedet lykkes at nå til enighed, bliver det meget over-

ordnede konklusioner.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 9/12-20 om rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15.-16./12-20

TALEPAPIR

Punkt 5 er

rådskonklusioner om et EU-dyrevelfærds-

mærke.

Her er også tale om en udløber af jord-til-bord

strategien. Kommissionen nævner i strategien, at man vil

overveje mulighederne for et EU-dyrevelfærdsmærke, men

her er dog ingen tidshorisont.

Regeringen er positiv over for et EU-dyrevelfærdsmærke,

og rådskonklusionerne afspejler danske erfaringer i for-

hold til eksempelvis et mærke med flere niveauer. Derfor

kan vi også støtte konklusionerne fra dansk side.

Punkt 6 er

rådskonklusioner om Kommissionens evalu-

ering af regler for pesticidrester i fødevarer og pesti-

cidforordningen.

Konklusionerne lægger op til en handlingsplan for at fær-

diggøre arbejdet med at udvikle en metode til at undersøge

også det, som man kalder ”cocktaileffekter”.

kombinationseffekter af flere stoffer i fødevarer. Det er

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 9/12-20 om rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15.-16./12-20

TALEPAPIR

For så vidt angår pesticidforordningen er det konklusionen

fra Kommissionen, at der ikke er behov for fuld revision,

men derimod en styrket implementering.

Regeringen er enig i disse pointer og støtter derfor råds-

konklusionerne.

---o0o---

Under

siden sidst

vil jeg orientere om en sag ved EU-Dom-

stolen, hvor Danmark har interveneret.

Sagen udspringer af en nederlandsk retssag, hvor EU-Dom-

stolen er blevet anmodet om en såkaldt præjudiciel afgø-

relse. Det drejer sig om, hvordan man beregner en reduk-

tion af landbrugernes støtte, hvis de overtræder krydsover-

ensstemmelsesreglerne.

Kort sagt er spørgsmålet om en nedsættelse af støtten skal

beregnes på grundlag af de betalinger, som landbrugeren

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 9/12-20 om rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15.-16./12-20

TALEPAPIR

modtog i det kalenderår, hvor overtrædelsen fandt sted. El-

ler om man skal tage udgangspunkt i det år, hvor overtræ-

delsen blev konstateret af myndighederne.

Generaladvokaten er for nylig kommet med sit forslag til

afgørelse i sagen. Her bliver det lagt til grund, at støttere-

duktionen skal beregnes på grundlag af de betalinger, der

er tildelt for det år, hvor overtrædelsen fandt sted. Det er

altså overtrædelsesåret.

Det er samme tilgang, som vi har i Danmark. Generaladvo-

katens udtalelse er dog et forslag, som EU-Domstolen ikke

er forpligtet til at følge, når den afsiger dom. Det er endnu

ikke fastlagt, hvornår dommen afsiges.

Hvis I vil vide mere om sagen, kan I læse det notat, som er

oversendt til udvalget den 26. august 2019.