Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 201
Offentligt
2302575_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 10. december 2020
Sagsnummer: 2020-25155
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om tilladelse til markedsføring af produkter, der in-
deholder, består af eller er frem-stillet af genetisk modificeret bomuld GHB614 x T304-40 x GHB119 i hen-
hold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer
og foderstoffer (komitésag).
Forslaget forventes sat til afstemning i skriftlig procedure i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer
og Foder i midten af december 2020.
Forslaget vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.
Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Med venlig hilsen
Rasmus Prehn
/
Jesper Wulff Pedersen
Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN
5798000862005 • [email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 201: Grundnotat om GMO-bomuld, komitésag
2302575_0002.png
Den 9. december 2020
MFVM 191
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er
fremstillet af genetisk modificeret bomuld GHB614 x T304-40 x GHB119 i hen-
hold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1829/2003 om ge-
netisk modificerede fødevarer og foderstoffer (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om godkendelse af fødevarer, foder og andre produkter end føde-
varer og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld GHB614 x
T304-40 x GHB119 i henhold til GMO-forordningen. Godkendelsen vedrører ikke dyrkning af bomul-
den i EU. De tre forskellige genmodificerede bomuld, der indgår i krydsningen, er i forvejen risiko-
vurderet og godkendt. Bomuld GHB614 udtrykker proteinet 2mEPSPS, T304-40 udtrykker protei-
nerne Cry1Ab and PAT, og GHB119 udtrykker proteinerne Cry2Ae og PAT, som tilsammen gør
krydsningen resistent over for angreb af visse skadelige insekter (Lepidoptera) og tolerant over for
sprøjtning med ukrudtsmidler baseret på glyphosat og glufosinat ammonium. Bomulden indeholder
ikke antibiotikaresistens-markørgener. Vurderingen i forbindelse med godkendelsen i EU omhandler
sikkerheden af de produkter, der ønskes markedsført, og ikke hvorvidt der er en nyttevirkning heraf.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) konkluderer, at den genmodificerede bomuld
er lige så sikker at anvende som tilsvarende ikke-genmodificeret bomuld med hensyn til potentielle
effekter på menneskers og dyrs sundhed og på miljøet ved de påtænkte anvendelser. De rådgivende
danske eksperter ved DTU Fødevareinstituttet og Aarhus Universitet er enige i denne vurdering.
Forslaget vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. Forslaget forventes sat til
afstemning i skriftlig procedure i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder i midten
af december 2020. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag om tilladelse til markedsføring af fødevarer, foder og andre produk-
ter end fødevarer og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld
GHB614 x T304-40 x GHB119 efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (GMO-forord-
ningen).
Forslaget er fremsat med hjemmel i GMO-forordningens artikel 7 og 19.
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 201: Grundnotat om GMO-bomuld, komitésag
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og
Foder. Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forsla-
get. Afgiver Komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forsla-
get, idet Kommissionen inden for to måneder kan forelægge Komitéen et ændret forslag eller inden for
en måned kan forelægge forslaget for appeludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret
flertal, kan Kommissionen vedtage forslaget/inden for to måneder forelægge komitéen et ændret for-
slag eller inden for en måned forelægge forslaget for appeludvalget.
Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen
ikke vedtage forslaget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager
Kommissionen forslaget. Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal kan Kom-
missionen vedtage forslaget.
Forslaget forventes sat til afstemning i skriftlig procedure i den Stående Komité for Planter, Dyr, Føde-
varer og Foder i midten af december 2020.
Formål og indhold
I september 2014 indsendte Bayer CropScience AG en ansøgning om godkendelse af fødevarer, foder
og andre produkter end fødevarer og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk mo-
dificeret bomuld GHB614 x T304-40 x GHB119 i henhold til reglerne i GMO-forordningen. Ansøgnin-
gen omfatter ikke dyrkning af bomulden i EU.
De tre forskellige genmodificerede bomuld, der indgår i krydsningen, er i forvejen risikovurderet og
godkendt. Bomuld GHB614 udtrykker proteinet 2mEPSPS, T304-40 udtrykker proteinerne Cry1Ab
and PAT, og GHB119 udtrykker proteinerne Cry2Ae og PAT, som tilsammen gør krydsningen resistent
over for angreb af visse skadelige insekter (Lepidoptera) og tolerant over for sprøjtning med ukrudts-
midler baseret på glyphosat og glufosinat ammonium. Bomulden indeholder ikke antibiotikaresistens-
markørgener.
Den sundheds- og ernæringsmæssige kvalitet af bomulden adskiller sig ifølge ansøgningen ikke fra
konventionel (ikke-genmodificeret) bomuld.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) kom den 25. juli 2018 med en udtalelse om sik-
kerheden af bomulden til de ansøgte formål. EFSA’s konklusion
vedrørende risikovurderingen var, at
bomuld GHB614 x T304-40 x GHB119 er lige så sikker at anvende som tilsvarende ikke-genmodifice-
ret bomuld. EFSA’s vurdering blev imidlertid erkendt ugyldig af formelle årsager, relateret til ansøg-
ningen, som ansøger efterfølgende har besvaret tilfredsstillende.
Den 31. juli 2020 kom den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) således med en fornyet
vurdering, som ligeledes er positiv. EFSA vurderer, at bomuld GHB614 x T304-40 x GHB119 er lige så
sikker at anvende som tilsvarende ikke-genmodificeret bomuld.
Udtalelsen er udarbejdet som led i ansøgningsproceduren for godkendelse af genmodificerede organis-
mer til fødevare- og foderbrug i henhold til forordning (EF) 1829/2003.
EFSA har i sin vurdering taget hensyn til de specifikke spørgsmål og bekymringer, der var indsendt af
EU-medlemsstaterne i forbindelse med høringen af de kompetente myndigheder i henhold til artikel 6
og 18 i GMO-forordningen.
2
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 201: Grundnotat om GMO-bomuld, komitésag
2302575_0004.png
EFSA har ligeledes vurderet, at den af ansøger indsendte miljømæssige monitoreringsplan i form af en
general overvågningsplan, er på linje med den påtænkte anvendelse af produkterne.
Med brev af 1. august 2018 har Bayer CropScience AG anmodet EU Kommissionen om at overføre alle
rettigheder og forpligtelser vedrørende alle godkendelser og igangværende ansøgninger om genmodifi-
cerede produkter til BASF Agricultural Solutions Seed US LLC. BASF Agricultural Solutions Seed US
LLC har udpeget BASF SE, Tyskland, som deres repræsentant I EU.
Godkendelsens omfang
Kommissionens forslag lægger op til, at der gives tilladelse til import, forarbejdning og markedsføring
af fødevarer og foder og andre produkter end fødevarer og foder, som indeholder, består af eller er
fremstillet af bomuld GHB614 x T304-40 x GHB119. Godkendelsen omfatter ikke dyrkning af bomul-
den i EU.
Godkendelsen vil gælde fra datoen for offentliggørelse af en eventuel beslutning om godkendelse i EU-
Tidende. Beslutningen vil gælde i 10 år fra denne dato. Såfremt godkendelsen ønskes opretholdt efter
udløb af 10 års fristen, vil der skulle ansøges om re-godkendelse.
Mærkning
Produkter til fødevare- og foderbrug, der består af, indeholder eller er fremstillet af bomuld GHB614 x
T304-40 x GHB119 skal i henhold til forslaget mærkes til den endelige forbruger med
”genetisk modi-
ficeret bomuld” eller ”fremstillet af genetisk modificeret bomuld” i overensstemmelse med de alminde-
lige GMO-mærkningsregler.
Teksten ”Ikke til dyrkning” skal fremgå af mærkningen af foder og produkter til andre formål end fø-
devare- og foderbrug, hvis disse indeholder eller består af spiredygtige frø af den genmodificerede
bomuld.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regerin-
gens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
En vedtagelse af forslaget kræver ikke implementering og har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser i
Danmark, idet området overordnet er reguleret af en forordning, og dermed er reglerne umiddelbart
gældende i Danmark. De enkelte beslutninger er rettet til bestemte virksomheder og umiddelbart gæl-
dende for disse.
Konsekvenser
Forslaget har ikke samfundsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser og vurderes ikke at inde-
bære administrative byrder for erhvervet. Det vurderes, at forslaget kan have positive erhvervsøkono-
miske konsekvenser for den animalske produktion i Danmark, idet en manglende godkendelse vil
kunne afskære erhvervet fra forsyningen af gængse råvarer på verdensmarkedet. Godkendelsen af den
konkrete GM bomuld forventes desuden ikke at medføre ændringer af det eksisterende importmøn-
ster.
3
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 201: Grundnotat om GMO-bomuld, komitésag
2302575_0005.png
Med hensyn til de sundheds- og miljømæssige konsekvenser af anvendelsen af bomuld GHB614 x
T304-40 x GHB119 konkluderer EFSA, at bomulden ved de påtænkte anvendelser er lige så sikker som
tilsvarende konventionel, ikke-genmodificeret bomuld med hensyn til potentielle effekter på menne-
skers og dyrs sundhed og på miljøet. Dette indebærer bl.a., at de nye proteiner, der dannes som følge
af genmodificeringen, vurderes at være sundhedsmæssigt uproblematiske.
Vurderingen i forbindelse med godkendelsen i EU omhandler sikkerheden af de produkter, der ønskes
markedsført, og ikke hvorvidt der er en nyttevirkning heraf.
Fødevarestyrelsen bemærker, at sikkerheden ved brug af ukrudtsmidler og rester heraf i fødevarer og
foder vurderes og reguleres under EU’s pesticid-regler,
ikke under GMO-reglerne. Eventuelle restind-
hold af pesticider skal overholde de samme grænser som konventionelle (ikke-genmodificerede) afgrø-
der.
DTU Fødevareinstituttet har ligeledes vurderet det fremsendte ansøgningsmateriale. Instituttet kan
tilslutte sig EFSA’s vurdering af, at bomuld GHB614
x T304-40 x GHB119 er lige så sikker som kon-
ventionel ikke-genmodificeret bomuld.
Landbrugsstyrelsen har bedt Aarhus Universitet om at vurdere de natur- og miljømæssige konsekven-
ser ved en godkendelse af genetisk modificeret bomuld GHB614 x T304-40 x GHB119 til fødevare- og
foderbrug. Universitetet har den 31. august 2018 vurderet, at der ved import af levende frø af bomul-
den til andre formål end dyrkning i Danmark over tid vil ske et lille tab af spiredygtige bomuldsfrø til
omgivelserne. Spredningen vil med meget stor sandsynlighed ikke medføre effekter på natur og miljø i
Danmark. Universitet har endvidere vurderet, at den generelle overvågning dækker behovet for over-
vågning.
De danske eksperter har ikke fundet anledning til at indsende bemærkninger til EFSA i forbindelse
med behandlingen af ansøgningen om godkendelsen bomuld GHB614 x T304-40 x GHB119.
På den baggrund skønnes forslaget ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU.
Høring
Forslaget har været i høring på høringsportalen. Der er indkommet følgende bemærkninger:
DI Fødevarer anbefaler, at og bomuld GHB614 x T304-40 x GHB119 til import til fødevare- og foder-
brug godkendes, idet EFSA har vurderet, at det er lige så sikker at anvende som tilsvarende ikke-gen-
modificeret bomuld.
Biodynamisk Forbrugersammenslutning er imod godkendelsen. Foreningen er ikke enig i vurderingen
af, at markedsføringen af bomulden ikke vil have negative effekter på menneskers og dyrs sundhed el-
ler på miljøet. Forbrugersammenslutningen er af den opfattelse,
at GMO’er generelt er farlige for
sundhedens opretholdelse.
Miljøorganisationen NOAH finder de gennemførte tests og vurderinger af bomulden utilstrækkelige.
hvorfor det ikke kan konkluderes, at den er sikker at indtage. Bomulden bør derfor ikke godkendes.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Hidtidige komiteafstemninger blandt medlemsstaterne om godkendelse af GMO’er under GMO-for-
ordningen har hverken vist et kvalificeret flertal for eller imod. Forslaget kan på den baggrund forven-
tes at blive sendt til appeludvalget.
4
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 201: Grundnotat om GMO-bomuld, komitésag
Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er regeringens generelle holdning, at afgørelser vedrørende tilladelse til at anvende genmodifice-
rede afgrøder skal træffes på baggrund af en sundheds- og miljømæssig risikovurdering som fastsat i
GMO-forordningen.
Den sundheds- og miljømæssige vurdering af anvendelse af fødevarer og foder bestående af eller frem-
stillet af bomuld GHB614 x T304-40 x GHB119 giver ikke danske og internationale eksperter anled-
ning til bemærkninger.
Der er ikke krav i lovgivningen om, at ansøgere skal redegøre for den samfundsmæssige nyttevirkning
af GMO’er. Dette aspekt indgår ikke i forordningens kriterier for godkendelse.
Regeringen noterer sig, at betingelserne for opnåelse af en godkendelse er opfyldt, og at der på den
baggrund ikke er fagligt eller juridisk grundlag for at modsætte sig en godkendelse. Regeringen agter
på den baggrund at støtte forslaget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
5