Kæmpe frustration hos Danske Minkavlere; antistoffer og erstatning
Regeringen er de facto ved at nedlukke den danske minkproduktion, UDEN der er taget en politisk
beslutning herom !
Danske Minkavlere har via innovation både i praksis ude på farmene og ved at støtte op om
udvikling i forarbejdningsprocessen med kurser for bundtmagere og designere fra ind- og udland
medvirket til, at danske minkskind bliver til eftertragtede pelsprodukter og dermed sat Danmark
på verdenskortet. Danske avlere er leverandør af verdens mest eksklusive minkskind med en
voksende afsætning af minkskind til high-end pelsbutikker i Kina.
Det værdifulde samarbejde i branchen, som især er oparbejdet på det Kinesiske marked, har været
meget udfordret pga. Corona i
første halvdel af ’20. Me de sidste 2 auktio er
i august og
septe er ’20,
(på verdens største pelsauktion i Glostrup) har vist en markant stigning især mht.
gode salgsprocenter, selvom priserne dog stadig har meget tilbage at ønske sig.
Derfor er det med stor frustration blandt avlere, at myndighederne nu nedslår nordjyske
minkfarme med en hidtil uset arrogance og manglende dialog med både Dansk
Pelsdyravlerforening og Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste/Minkdyrlægerne (LVK). I juni
’20,
nedslog man de første 3 farme med Corona. Herefter ændrede man strategi ved at
inddæmme og isolere farme med smitte. Fra juni og frem til pressemødet den 1. oktober har der
været rig lejlighed til at interessere sig for, om antistoffer hos mink kan bruges aktivt, som en del
af løsningen af Corona hos mink. Dyrlæger har konstateret forekomsten af antistoffer hos mink,
som breder sig hurtigt til hele besætningen, og kan anvendes i en strategi med ønske om
’flok-
i
u itet’.
I modsætning hertil, vil nedslåning af en besætning med efterfølgende vask;
desinfektion og indsætning af ny besætning blot medføre, at man stadig har en besætning, som
kan smittes på ny.
Fødevarestyrelsen har end ikke ulejliget sig til at tage en dialog med de danske dyrlæger ex. LVK,
som trods alt kommer dagligt på de danske minkfarme. Dyrlægerne har trods alt har et kæmpe
indblik, og de har de sidste 11 år været pålagt at komme regelmæssigt på alle de danske
minkfarme, og føre tilsyn
–
på myndighedernes vegne. Holdningen hos Fødevarestyrelsen er
desværre, at dyrlæger e er ’i lo
e på avler e’, og således ikke e troværdig part er.
Nu må mange avlere stiltiende se på, at deres livsværk forsvinder - UDEN den nødvendige
faglighed er inddraget. Sagen er, at der nu
er a ge far e, so er på ’de a de side’.
Ikke
mange farme er testet fri, men de er symptomfri, og fritestning er nu kun et spørgsmål om kort
tid.
Denne viden kunne bruges aktivt til at vælge en strategi, hvor man bevarer farme, hvor dyr har
opnået antistoffer SAMT omgående nedslå dyr på ny-smittede farme, hvor smittespredning kan
ske indtil antistoffer opbygges.
Man bør som myndighed interessere sig disse forhold, som dyrlægerne dagligt observerer, men
denne faglighed har man aktivt valgt fra, hvilket er under al kritik.
Desuden er der zoner med radius på hele 7,8 km omkring smittede farme, indenfor hvilke alle
far e erklæres ’ istæ kte’. De e
zone har et areal der er op til 15 gange større, end zoner med
radius 2-3 km, som man i andre sammenhænge opererer med, og datagrundlaget for valget af
hele 7,8 km har man efter opfordring fra Dansk Pelsdyravlerforening her 8 dage efter pressemødet
stadig ikke frigivet.
Vedr. erstatningen til berørte avlere, har man
valgt at gøre forskel på ’s ittede far e’ og
’ istæ kte far e’
(indenfor 7,8 km zonen).
’S ittede far e’ får e driftsta
s-erstatning, som kun