Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 199
Offentligt
2301388_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 9. december 2020
Sagsnummer: 2020-646
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om Kommissionens forslag til ændring af tillæg C i
bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/48/EF med henblik på vedtagelse af specifikke
grænseværdier for kemikalier anvendt i visse former for legetøj for så vidt angår anilin (komitesag).
Forslaget er sat til afstemning i komitéen for legetøjssikkerhed ved skriftlig med frist den 16. december 2020.
Forslaget vil hæve beskyttelsesniveauet, da det sikrer, at børn under 3 år ikke udsættes for anilin i koncentra-
tioner, der, ud fra den viden vi har i dag, er problematiske.
Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget, idet man arbejder for en kortere overgangsperiode.
Med venlig hilsen
Lea Wermelin
/
Henrik Hedeman Olsen
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 199: Grundnotat om anilin i legetøj, komitésag
2301388_0002.png
Den 8. december 2020
MIM 001
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til ændring af tillæg C i bilag II til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/48/EF med henblik på vedtagelse af specifikke grænsevær-
dier for kemikalier anvendt i visse former for legetøj for så vidt angår anilin (komite-
sag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om regulering af anilin i legetøj til børn under tre år samt i andet lege-
tøj, der er beregnet til at komme i munden (komitesag). Formålet med forslaget er at beskytte børn mod
udsættelse af anilin ved at fastsætte grænseværdier for anilin i forskellige legetøjsmaterialer. Forslaget er
sat til afstemning
i
komitéen for legetøjssikkerhed ved skriftlig
med
frist den 16. december 2020. Grænsen
for indhold af anilin i legetøjs tilgængelige dele er i dag 10.000 mg/kg (1 %), da anilin er klassificeret som
kræftfremkaldende og skadeligt for arveanlæg i kategori 2. Denne grænse foreslås sænket i legetøj til børn
under 3 år og i andet legetøj, der er beregnet til at komme i munden. Grænsen foreslås at være 30 mg/kg
når der kan ske en afgivelse af anilin (ved fraspaltning) fra legetøj af tekstil og læder samt i fingermaling
og 10 mg/kg som fri anilin i fingermaling. Der foreslås en overgangsperiode på 18 måneder. Grænserne er
fastsat som det lavest mulige med de tilgængelige analysemetoder, da anilin er et stof uden nedre grænse
for effekter. Danmark har sammen med en række medlemsstater fremført at grænsen for anilin bør gælde
for legetøj til børn i alle aldre. Dette vil dog kræve en revision af selve direktivet, hvilket Danmark og øv-
rige medlemsstater over en årrække har argumenteret for. Forslaget vil hæve beskyttelsesniveauet, da det
sikrer, at børn under 3 år ikke udsættes for anilin i koncentrationer, der, ud fra den viden vi har i dag, er
problematiske. Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser,
eller økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Regeringen agter på den baggrund at
støtte forslaget, idet man arbejder for en kortere overgangsperiode.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag om ændring af tillæg C i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2009/48/EF om sikkerhedskrav til legetøj med henblik på tilpasning til den tekniske og videnskabelige
udvikling for så vidt angår anilin.
Forslaget vedrører tilpasning af bilag II, tillæg C, hvor der kan fastsættes specifikke grænseværdier for kemi-
kalier i legetøj, der er beregnet til børn under 36 måneder eller i legetøj beregnet til at blive puttet i munden.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 46, stk. 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/48/EF
om sikkerhedskrav til legetøj.
Forslaget behandles i en forskriftsprocedure med kontrol i komitéen for legetøjssikkerhed. Hvis der er kvali-
ficeret flertal for forslaget, forelægger Kommissionen forslaget for Rådet og Europa-Parlamentet med henblik
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 199: Grundnotat om anilin i legetøj, komitésag
på legalitetskontrol, der udtaler sig med henholdsvis kvalificeret og absolut flertal inden for 3 måneder. Kom-
missionen vedtager forslaget, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke har ud-
talt sig inden for tidsfristen. Opnås der ikke kvalificeret flertal i komitéen for legetøjssikkerhed, forelægger
Kommissionen sagen for Rådet, der udtaler sig med kvalificeret flertal inden for 2 måneder. Kommissionen
underretter samtidig Europa-Parlamentet. Hvis Rådet vedtager forslaget eller ikke udtaler sig inden for fri-
sten, skal forslaget sendes til Europa-Parlamentet til legalitetskontrol. Kommissionen vedtager forslaget, hvis
Europa-Parlamentet ikke inden for en frist på 4 måneder har gjort indsigelse mod forslaget.
Forslaget er sat til afstemning i komitéen for legetøjssikkerhed ved skriftlig med frist den 16. december 2020.
Formål og indhold
Anilin er klassificeret som kræftfremkaldende i kategori 2 samt skadende for arveanlæggene i kategori 2, og
er dermed som udgangspunkt forbudt i legetøjs tilgængelige dele i koncentrationer over 1 % svarende til
10.000 mg/kg. Herudover har anilin ikke specifikke begrænsninger i legetøj.
Den Videnskabelige Komité for Sundheds- og Miljørisicis har i maj 2007 vurderet, at kræftfremkaldende
stoffer, stoffer som ændrer arveanlæg og stoffer som kan skade reproduktionen, ikke bør forekomme i lege-
tøj. Særligt stoffer som både er kræftfremkaldende og kan skade arveanlæg skal undgås, da der ikke er en
nedre grænse for effekter for sådanne stoffer, herunder anilin.
Kemiske analyser af anilin i tekstiler, læder og fingermaling har vist, at anilin kan være tilstede i disse materi-
aler. Tilstedeværelsen af anilin kan skyldes brugen af farvestoffer, der kan resultere i, at der kan være anilin i
produkterne, da anilin kan afgives (fraspaltes) fra det anvendte farvestof. Herudover kan anilin være tilstede
som en urenhed fra produktionen af produktet. Der er ikke tilstrækkelig information om tilstedeværelsen i
andre typer af legetøjsprodukter til at kunne forsvare en begrænsning af anilin, der dækker bredere. Miljøsty-
relsen har foretaget en analyse af anilin i legetøjs farvekridt, som viste, at anilin var til stede i de fleste farve-
kridt men i så lave koncentrationer, at en reproduktion af resultaterne kan være svære.
Undergruppen Arbejdsgruppen for Kemikalier i Legetøj, som skal rådgive Europa-Kommissionens Ekspert-
gruppe for Sikkerhedskrav til Legetøj har i lyset af ovenstående anbefalet, at anilin i legetøj begrænses med
følgende grænseværdier:
30 mg/kg efter fraspaltning i legetøj af læder og tekstil
10 mg/kg som fri anilin i fingermaling
30 mg/kg efter fraspaltning i fingermaling
Grænserne er fastsat ud fra den lavest mulige grænse i forhold til, hvad der er muligt at måle, og som samti-
dig giver pålidelige måleresultater ved rutine kontroller.
Ændringerne foreslås at gælde 18 måneder efter offentliggørelsen i EU-Tidende.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt sagen som et led i forskriftsproceduren med kontrol med henblik på lega-
litetskontrol.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regeringens vur-
dering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Forslaget er et direktiv, og skal derfor implementeres i dansk ret ved en ændring af bekendtgørelse nr. nr.
309 af 3. april 2017 om sikkerhedskrav til legetøjsprodukter.
2
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 199: Grundnotat om anilin i legetøj, komitésag
2301388_0004.png
Konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske og administrative konsekvenser for staten, regio-
nerne og kommunerne. Forslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske eller administrative konse-
kvenser for erhvervslivet.
Forslaget skønnes at have positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark, idet der er tale om et forbud
mod et stof i legetøj, som ikke har en nedre grænser for effekter, da det er kræftfremkaldende og kan ændre
arveanlæggene.
Høring
Forslaget har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget.
Rådet for Grøn Omstilling ønsker et forbud mod farvestoffer baseret på anilin i legetøj. Et stof som anilin, der
både er kræftfremkaldende og kan skade arveanlæg, bør ikke forekomme i småbørnslegetøj og i andre former
for legetøj. Rådet finder dog at denne markante sænkelse af grænseværdierne er et fremskridt. Rådet for grøn
omstilling mener, at fristen for ikrafttrædelse af ændringerne på 18 måneder efter offentliggørelsen i EU-Ti-
dende bør afkortes og at såfremt anilinfarvestofferne i legetøj ikke forbydes, bør der ske en udvikling af meto-
derne til kvantificering af anilin, således at følsomheden sænkes.
Forbrugerrådet Tænk støtter regeringens tilgang og bakker i øvrigt op om Rådet for Grøn Omstillings be-
mærkninger.
Miljøministeriet bemærker, at der generelt gives en overgangsperiode på 18 måneder således, at legetøjspro-
ducenterne kan nå at omstille deres produktion. Produktionen af legetøj vil som oftest ske lang tid inden le-
getøj bliver solgt, og derfor er der behov for 18 måneder. Legetøjet må dog ikke indeholde så høje koncentra-
tioner af anilin eller andre kemikalier, som vil medføre, at legetøjet udgør en risiko. Den foreslåede grænse-
værdi er de facto et forbud, og grænseværdien er fastsat, således at det er muligt for både producenter og
markedsovervågningsmyndigheder at kontrollere, om begrænsningen overholdes.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være en positiv holdning til forslaget blandt medlemsstaterne.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen ønsker at begrænse befolkningens, herunder børn, som er en udsat forbrugergruppe, udsættelse
for farlige stoffer. Regeringen er derfor enig i, at anilin skal begrænses i legetøj, men ønsker at anilin begræn-
ses i alt legetøj og ikke kun i legetøj til børn under 3 år og legetøj, der er beregnet til at komme i munden.
Danmark samt en række andre medlemsstater har rejst denne problemstilling, som ikke kan løses uden en
revision af selve direktivet. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget, idet man arbejder for en
kortere overgangsperiode.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
3